logo Donald's blog - Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv.
   
Mon, 24 Sep 2007

Bange for at lege med drenge.

Morfar gik og bankede næverne ind i væggen mens min mor fødte
... siger Pia Fris Laneth til Gaardbo. Da barnebarnet blev 14 og begyndte at gå med drenge, truede morfar dem med et jagtgevær. Det skulle ikke også ske for hans barnebarn, at hun blev for tidligt gravid.

Så kan jeg bedre forstå hvorfor min lille skolekammerat var så bange for at lege med drenge.

Det var på det tidspunkt, da jeg gik i tredie klasse; vi var en af de første klasser, hvor drenge og piger havde håndarbejde. Pigerne havde ikke sløjd. I skolegården var der et lille afsnit til de små. Myndighederne vidste godt, at skolegården var alt for lille, men der var ikke andre arealer at få til udvidelse af skolegården. Der var faktisk tinglyst rettigheder på nabogårdene, men ejerne strittede imod, så vi var mindst 600 børn, der var klemt inde på omkring 3-5 parcelhusgrunde. Det føltes som noget helt fantastisk, at skolemyndighederne havde forsøgt at forbedre skolegården for os. Det var jo - med vore øjne - en stor gård og en dejlig skole.

Men der var ikke plads andre steder, så dér lå den, vores barndoms skole, med gymnastiksal i kælderen og på loftet og 4 etager med 5 - 6 klasselokaler på hver etagegang og naturhistorie og fysiklokaler som en firkantet udvækst på det nordlige hjørne.

Rahbekskolen ligger mellem Vesterbrogade, Søndermarken og Kongens Bryghus. Skolens opland er den mest fantastiske blanding af rig og fattig. Historiske bygninger ud til Søndermarken, patricierlejligheder på Halls Alle og Schlegels Alle, store rigmandsvillaer på Frydendalsvej ned til Frederiksberg Allé, almindelige københavner-huse ud mod Vesterbrogade og de ældste, mest forfaldne bygninger på Henrik Ibsens Vej.

Vi var et par stykker, Søren, Bjarne og jeg, som ofte gik hjemad forbi der, hvor Lilly boede på Henrik Ibsens vej. Når solen skinnede om sommeren, kunne man mærke lugten fra vilde katte. Bjarne kunne lide at fortælle om den motorbåd, som hans onkel havde og som han ofte var ude at sejle med. Den blev større og større. Søren fortalte, at Bjarnes historier var det rene opspind.

Andre gange gik jeg sammen med Peter ad Frydendalsvej, ned forbi Ellen, som boede i en af de store villaer. Vi legede ofte på den blinde vej, Asgårdsvej, og et par gange kom Keld Petersen og Dirch Passer ud fra en prøve på teatret og spillede med. Skete det, at en bold ramte et vindue, brillerede de to herrer med at aflevere den mest formfuldendte undskyldning til den dame, der lukkede vinduet op. Vi måbede over så tavs den sure dame blev.

Jeg boede længere nede i Boyesgade, en sidevej til Frederiksberg Allé ved Sct. Thomas' plads; og det sidste stykke gik jeg ofte alene. På Boyesgade var der en barnevognsfabrik og i gaden overfor var der et jernstøberi med skorstene, som sendte sod ud. Kakkelovne i alle husene i Brorsonsgade og langs Vesterbrogade må også have udsendt rigeligt med røg. I de år, vi boede der i nr. 8 på anden sal, nåede væggene i stuen at blive sorte, så min mor malede dem igen. Lyserøde.

Jeg drømte ofte om at bo et andet sted, men et hus var en fantastisk ting, noget, som kun andre havde. Min far havde solgt huset i Fredensborg, da min mor flyttede ind til Frederiksberg, og selv om han arbejdede og rejste til London, Paris og Milano for at exportere Dansk ost, så havde han ikke råd til at købe et andet hus.

Den eneste, jeg kendte, som boede i et hus med græs hele vejen rundt, var Ellen, og hendes familie var måske lidt underlig. De havde råd til at betale en legetante, når Ellen holdt fødselsdag.

Men hvis et hus var uopnåeligt, så måtte der dog være andre måder at komme ud af byens kvælergreb. Jeg cyklede lange ture. Når det var Søndag, vågnede jeg tidligt, somme tider klokken 6, stod forsigtigt op og børstede tænder og gik ned i gården, tog min cykel og cyklede så langt, jeg overhovedet kunne. Jeg kom langt omkring. København 15 kilometer, stod der et eller andet sted, og så blev jeg bange for ikke at kunne finde hjem, men det gik nu altid let nok.

Somme tider var jeg alt for hurtigt færdig med regneopgaverne, så jeg måtte finde på noget andet at lave. En lærer opdagede det og spurgte, om jeg ikke kunne hjælpe de andre lidt. Jeg hjalp Per, og jeg hjalp en anden og en tredie og ind i mellem Lilly.

Lilly var en lille bitte pige, meget adræt, og altid smilende glad. Hun gik med briller, hvor det ene glas var malet hvidt, og vi spurgte vel engang om det og fik at vide, at det var fordi hun var skeløjet og man mente, at dette kunne hjælpe hende til at bruge det svage øje. Somme tider havde hun almindelige briller på, men hun så ud på samme måde, smilende, glad.

Jeg gætter at der var en eller anden social forståelse på den skole, som gjorde, at vi var ret fordomsfrie. Lilly var sød, selv med hvidt brilleglas. Ikke som Hanne, der fik et gys til at gå igennem klassen når hun troppede op til skolebal i det fineste hvide udstyr, men mere almindelig, afslappet sød, sådan var Lilly.

Første gang, jeg blev bedt om at hjælpe Lilly med at regne nogle stykker, gik jeg igang med at stille nogle nemme spørgsmål om deling af regnestykkerne, sådan som vi havde lært. Hvis man skal lægge 46 og 54 sammen, skal man først tage enerne, så er der én i mente og så videre.

Hun forstod det alt sammen, men gik i stå.

Jeg vidste ikke hvorfor, havde ikke mulighed for at forstå hvorfor. Jeg tænkte bare, at når jeg spurgte om noget lidt nemmere, så gik det jo.

Anden gang, jeg hjalp hende, satte jeg mig lidt tættere for ligesom at støtte hende. Det var ikke liljer, hun duftede af, men det gjorde ikke noget. Bent lugtede meget værre. Så pludselig lagde jeg mærke til, at hendes hånd rystede lidt. Jeg lagde min hånd på hendes for at berolige hende lidt, og hun var våd af sved. Så sagde jeg: "Du skal ikke være bange, det her er ikke spor svært, man skal bare blive ved med de nemme ting, indtil man kan dem." Og så trænede vi lidt igen, og hun lo, og jeg hjalp hende med at komme videre.

Jeg kan ikke huske, hvor mange timer vi sad sammen. Nogle gange var det lidt kedeligt, for jeg kunne jo godt mærke, at hvis jeg var alt for interesseret i at stille hende spørgsmål, så gik hun endnu mere i stå.

En dag i skolegården, det var vist en forårsdag, hvor larmen fra boldspillende drenge og piger var enorm, må jeg have fortalt hende om, hvordan jeg drømte om at bo i et hus, og hvis man ikke kunne det, så i en campingvogn, som jo også var en slags hus.

Dengang var det ved at komme på mode at invitere til blandet fødselsdag, d.v.s. at drenge godt kunne invitere piger. Der kunne ikke være så mange hjemme hos mig, men de ville gerne komme, også Lilly. Jeg var spændt på, hvad hun havde som gave, og blev overrasket, da jeg så, at der måtte være en bog i pakken. En bog var noget aldeles overdådigt dyrt, og jeg troede ikke, at hun ville ofre så meget på mig.

Men det havde hun, og spændt pakkede jeg forsigtigt bogen ud og så tegningen på forsiden: Fire børn omkring en Campingvogn - en historie om fire børn, som opklarer et mysterium og får en campingvogn som belønning, og en vognmand, som skal køre campingvognen ud på landet, hvor de holder ferie (og lever lykkeligt til deres dages ende:-)

Hun havde husket min drøm.

Hun havde ikke haft råd til at købe bogen alene, sagde hun, så hun havde fået de to andre piger, Ellen og Anni, til at betale. Sikken en god ide, sagde jeg.


Et par dage efter spurgte jeg, om ikke vi skulle følges hjemad, hende og jeg. Nej, det kunne hun ikke.

Nogle dage senere spurgte jeg igen, og hun måtte fortælle, at det måtte hun ikke for sin mor.

"Nå, og hvorfor egentlig ikke?"

"Nej, min mor er bekymret, du ved, hun kan ikke lide drenge ... der er det med drenge ..."

Den tyggede jeg på i mange år.

Men når jeg engang imellem spørger mig selv om, hvad jeg har nået her i livet, så kommer jeg til at tænke på Lilly og den fineste fødselsdagsgave.


Alle navne er ændret. Men hun havde et ret specielt navn. Jeg har prøvet at finde det på degulesider, men det må have været en navnesøster, jeg fik fat i.

[/blogging] permanent link

Skriv selv Antal: 11

Name/Blog: Ella
URL: http://maldindag.net/
Emne: ella_jacs-aha-hotmail.com
Comment: Åh Donald, sikke en dejlig historie - jeg ville rigtig gerne have gået i klasse med dig. Du var lige så rar som jeg forestillede mig :-)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox/2007/09
Emne: Dårlig hukommelse.
Comment: Tak for kommentaren! Jeg kan næsten ikke huske de gange, jeg drillede min bedste legekammerat eller råbte sammen med en flok drenge ad en pige, som troppede op i leopardslacks.

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Sikke en skøn, varm og veloplagt fortalt historie, Donald! Kom meget gerne med flere, ikke?

Name/Blog: Hege
URL: http://livetleker.wordpress.com
Emne:
Comment: Her sitter jeg i min sofa etter en lang arbeidsdag. Jeg skal slappe av med noe hyggelig, - og så får jeg altså servert et lite stykke nydelig litteratur, bare sånn helt tilfeldig.

Tusen takk!

Name/Blog: Dana
URL: dana--a--paradis.dk
Emne: Jamen dog
Comment: Skøn historie, Donald. Når vi graver i kramkisten finder vi af og til historier vi ikke forstod dengang - men som vi nu i bakspejlet forholder os anderledes til.

Name/Blog: regitze
URL: http://vampyrpingvin.blogspot.com
Emne:
Comment: åh, jeg havde godt set at du havde skrevet endnu en historie fra din barndom, men skulle lige have ro til at læse - efter at have hørt Pia Fris Laneth.

tusind tak for skildringen, Donald. alle sanser har været i sving.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox/2007/09
Emne: Sanser og bredde.
Comment: Jamen dog, hvor er jeg glad for alle kommentarerne! De ting, som man kommer i tanke om og ser skarpt, er ofte sørgelige ting, som min klaverspillende medstuderende, der komponerede et lille hus tegnet på nodepapir men ikke kunne finde opskriften på, hvordan det skulle spilles, og som iflg. en anden studiekammerat tog livet af sig fordi hun ikke syntes at hun kunne leve op til sin mors forventninger.

Hvis den ene historie efter den anden er sørgelig, eller hvis de muntre historier (en søndag på Furesøen) er uden pointer, så kommer der en ubalance. Der må meget gerne være noget for alle sanser og for smile- og pandemuskler.

Men pludselig dukker der en historie op, som har bredde eller spændvidde mellem glad og ked. Så går jeg igang igen. Måske om hr. Hansen, den rareste skolebibliotekar, som fortalte at pigerne troede at hans tænder var et gebis, fordi de så så pæne ud. Eller hr. Romsø, som gerne ville lave film og som skældte os børn ud af frygt for at der ellers var for meget ballade, men som egentlig gerne ville give os forståelse for glæden ved tegning og maling.

Name/Blog: C.O.
URL: connieoschlag*gmail.com
Emne: Drenge
Comment: Jeg genkender dette - at det måtte hun ikke for sin mor...

Jeg har gået i ren pigeklasse hvor det var strengt forbudt at nærme sig drengegård/gang.

Hjemme gjaldt de samme regler: ikke lege, tale eller være i nærheden af drenge og det gjaldt hele min barndom. Jeg syntes ikke det i samme grad gjaldt for mine klassekammerater - jeg gik ud af skolen i 1951

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox/2007/09
Emne: @Connie
Comment: Det må have sat sine spor på mange af de små væsener at din skoleledelse var så forhippet på at skille drenge og piger ad. Indtil midten af halvtredserne var der stadig rene drenge- og pigeskoler på Frederiksberg (og sikkert også andre steder). Det har vel været et ekko af holdninger gennem store dele af befolkningen.

Name/Blog: C.O.
URL: connieoschlaggmail.com
Emne: Drenge
Comment: Rene drenge og pigeklasser var almindelige i københavnske skoler på den tid, det kan ikke give en helt sund og naturlig udvikling af børnene og når så, ihvertfald mine forældre også var meget strikse, satte det spor i form af stor generthed overfor det andet køn langt op i ungdommen. Det er godt det er som det er i dag:-)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox/2007/09
Emne: Tak for kommentar.
Comment: Ja, det er bedre i dag.

Tillad mig en joke: Rene drengeklasser var en sjældenhed. Det var bare drengeklasser:-)

Det giver mig en ide til en historie mere.



       


Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
English weblog
Sound weblog
Camera guide
Jeff Kaplan om Open Standards
Platon om filosofkonger

Liste over emner

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

  • index
  • calendar
  • Som i 1993
  • RSS - XML for rss-import
  • Links

  • BBC news
  • M(usic)Utopia
  • Blosxom blog source



  • Ca. 300 visitors om dagen,
    ca. 15 blog-læsere,
    excl. self/RSS og søge-botter.
    I snit 2500 hits om dagen.

    Tak for besøgene!
    Besøg siden 27.Okt: 3,921