Sun, 28 May 2006

Hvis historien her er sand, så er vi meget misinformerede og bør tage forholdsregler af en helt anden kaliber nu:
På web-sitet "AmericanPictures" er der en biografi af Saddam Hussein. I 1991 var Saddam Hussein lidt forbavset over, at Amerikanerne ikke syntes om Kuwait-invasionen. Han havde jo spurgt først, fik man at vide, da der begyndte at blive gravet lidt mere i historien. Men hvorfor havde det internationale samfund ikke gjort noget under den lange Irak-Iran krig?

Irak's Hussein havde såmænd clearet Iran krigen med CIA, på samme måde som han troede, at han havde clearet Kuwait invasionen. Nu begynder brikkerne at falde på plads. Når man dertil lægger USA's forsøg på diverse omstyrtninger i Latinamerika, så kommer sådan en godmodig fyr som undertegnede til at spørge, om jeg ikke har været skeptisk nok. Jo, jeg har været skeptisk. Jeg har været så skeptisk, at jeg irriterer andre og får på puklen for det. Men måske alligevel ikke skeptisk nok.

Skepticisme er en dyd. Selvstændig tankevirksomhed er også ok. Hvis man ikke har forudsætningerne for at forstå, er det også i orden at man bliver lettere mistroisk i situationer, hvor der måske ikke er grund til det.

Jeg troede at det var en slags uskyldig bunke-stabling nederst på "American-Pictures", at det var et forsøg på at chokere ved at vise en bar numse: "Se vi har ikke ret mange hæmninger!".

Men det er billeder fra de Irak-invaderende soldaters underligt syge behandling af fanger. Jo det er. Bemærk de mennesker, som poserer bagved. Fotomontage? Næppe; det har været igennem presse, ambassader, politikere, kritikere.

Jeg forstår ikke rigtigt, at man kan finde på sådan noget. Og at Danmark er med i de invasions-styrker, som har ansvaret for handlinger af denne lavpandede art. Det er underligt, at Danmark ikke tager initiativer i retning af politisk samarbejde med de lokale, afvikling af militærstyrkerne og fokusering på genopbygning. Jo, der er taget skridt, men det ville være klogt at gøre mere, markere, at det er vigtigt for os at hjælpe og ikke undertrykke.

0 writebacks

Skriv en kommentar

Tryk ikke return (eller <enter>) førend du har sagt hvad du vil sige.
Husk check-feltet, ellers kasseres dit input.

Man kan p.t. ikke bruge HTML koder.

 
Name:
URL/Email: [http://... or dig-ikke-snabela-posthus] (optional)
Emne: (optional)
Comments:
Save my Name and URL/Email for next time

Anti SPAM: Skriv "H":