Arbejdsgiver? Hvem giver hvad?
Det har somme tider undret mig, at man kalder en virksomhedsejer for arbejdsgiver. Han giver jo ikke så meget, som han tager. Ja undskyld dette sproglige kvababbelse, men jeg synes dansk skulle forbedres med ordet "arbejdskøber".

En arbejder-bevægelse må vel vide, hvad arbejde er. Uden at komme med smarte bemærkninger, så er ideen med arbejde, at man får brød på bordet; ved at specialisere sig, så nogen dyrker korn og andre bygger møller og atter andre borde og huse til at stille bordet i - og så videre - kommer man lidt mere effektivt til resultatet (brød på bordet) men lidt af det sjove går af aktiviteten, derfor arbejde.

Det er den enkeltes ansvar at sørge for at arbejdet er godt. Når det sjove er væk, så kommer der ofte en leder og finder ud af, hvordan man kan sørge for, at kvaliteten kommer op igen. Det er vist det bedste, man kan sige om en virksomhedsleder - igen, det er ikke for at være smart, men det må være muligt at tænke de samme tanker, som organisatorer og fantasifulde, kreative "fødte" ledere har tænkt. Jeg vil gerne have at det lyder venligt.

Er det forkert?

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv hos abj i dk
Emne: Forkert ?
Comment: Jeg er arbejdsgiver/virksomhedsejer. Og jeg kan sagtens følge dig, og føle at du virklig forsøger at være venlig. Men den der springer i øjnene er "Han giver jo ikke så meget, som han tager". Det lyder jo som et meget fornuftig princip. Den holder bare ikke. Der skal være et overskud af en eller anden art. Det at stå stille er tilbageskridt. Spørgmålet er så : Hvor stort et overskud skal der så være ? Mja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg mener at det skal være så stort at det kan sikre en positiv udvikling, uden at det går over i grådighed. Gode eksempler på grådighed er softwarepatenter og visse dele af medicinalindustrien. Og så er det jo lige den der med effektiviteten. Jo, man kan komme så langt ud med effektiviteten at det sjove går af det. En cost/benefit analyse siger måske at det er optimalt og at det giver det bedste økonomiske resultat. Men hvad siger den menneskelige del af sådan et system ?. Nogle siger måske : "Jeg skal tjene en frygtelig masse penge, men hvad skal jeg gøre ved lille Sigurd her ? Nå, ja i vuggestue, børnehave eller fritter med ham så kan jeg få flere penge end jeg giver ud". Jeg er ikke helt sikker på at Sigurd er enig i den cost/benefit analyse. Men sådan er det jo så meget.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/
Emne: At skabe arbejde
Comment: Tak for reaktion på indlægget "Arbejdsgiver? hvem giver hvad?"
Jeg kan godt forstå, at du studser lidt over linien at en arbejdsgiver ikke "giver så meget som han tager". Det er en grov forenkling.
Som du måske har regnet ud er det skrevet ud fra en frustration over at det er svært at "få" arbejde, og at det endda er svært at "sælge" sit arbejde, når man er 60 og arbejder med IT. Og med en speciel begivenhed i tankerne, hvor jeg sagde nej til et job fordi jeg havde fået et bedre; jeg blev fuldstændig paf over at vedkommende "arbejdsgiver" ikke fattede budskabet.
Når jeg skal til at "sælge" mit arbejde nu igen, kan det meget vel hænge sammen med, at der i IT-branchen er en tendens til at bruge unge, naive "drenge" til opgaver, som kræver dyb koncentration. I bogen "Maskinen", eller "The soul of a Machine" af Tracy Kidder (det hedder han virkelig) beskriver han at de "voksne" egentlig godt er klare over, at det, de gør overfor de unge ingeniører er på grænsen af det etiske. De kalder det ligefrem for børnearbejde (eller var det børne-udnyttelse). Bogen handler om et projekt om at konstruere en 32-bit version af Data Generals daværende 16-bit "Eclipse", som skulle anspore det egentlige nye 32-bit projekt til at ruppe neglene lidt. Men det var 16 til 32 bit projektet, som blev færdigt, det andet blev opgivet helt.
Tilbage til din kommentar: selvfølgelig er der rigtige arbejdsgivere til, folk, som tænker i effektivisering af organisation og trivsel som motiverende faktor, og ind i mellem er der jo også nogen, som "giver" et arbejde til en døvstum eller handicappet person. Eller en aldrende programmør.

Prøv at lytte til dagens spids (findes paa DR's hjemmesider)
... hvor Simon Thorbek gør klart at at velfærdsreformer i dag betyder nedskæringer. Spar på vegne af dem, der ikke har politisk stemme.

Det er første gang at jeg har hørt nogen påpege, at ordet reformer bliver misbrugt.

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Steen
URL:
Emne: Orakel eller?
Comment: Hvem er denne Simon, og hvilken ekspertise har han udover at være borger i dette land som alle os andre? Har han fundet de vises sten?

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Hvem er Simon
Comment: Til ære for Steen's lidt syrlige kommentar har jeg fisket linket frem fra dr.dk. Skulle det være nødvendigt, når Google giver 160 hits på Simon Thorbek? På dr.dk er det også nemt at finde "spidsen". Grunden til at jeg henviser til Simon Thorbek er jo bare at jeg ikke vil tage æren for at have opdaget dette misbrug af sprogets undertoner.

Simon Thorbek er lektor på den sociale højskole og har tidligere kommenteret socialpolitik, kommet med oplæg til konferencer m.v.:

se fx. http://www.urban.jobzonen.dk/tema:100000110

dr.dk's links ser ud til at blive blændet af efter et par måneder, så vent ikke for længe med at høre spidsen. Teksten her er kun en svag afglans med det ene formål at give en konkret anvisning på hvordan man renser tankerne for nysprog.

Manipulerende terminologi er afskyeligt.

I øvrigt godtager jeg ikke flere anonyme indlæg. Der skal website eller mail på.

Endelig kom den, fagbevægelsens reaktion mod de forvanskede tal fra Dansk Statistik.
Danmarks Statistik plejer ikke at fortolke tallene, men der er opstået en kedelig ændring i denne tradition i år i forbindelse med frigivelsen af tal for efterløn:

Overgang til efterløn viser bl.a., at 69 pct. af de nye efterlønsmodtagere i 2003 var i beskæftigelse i november 2002.

Tal, der viser, hvor mange der er "begyndt" på en periode med efterløn blev af Danmarks Statistik udlagt som tegn på, at efterlønsordningen (selv i dens nuværende, regulerede form) blev valgt af folk i arbejde (altså at folk generelt er dovne og skal piskes for at bestille noget! ) Det er oprørende.

Nu viser tal fra Dansk Metal, at 2 ud af 3 er fyret, inden de gik på efterløn.

Når man er arbejdsløs og over 60 år kan man ikke få dagpenge. Jo, i en kort periode, men så bliver man tvunget over på efterløn. Det er billigere for velfærdsstaten, efterløn er mindre end dagpenge.

Jeg synes at det er underligt, at debatten ikke har haft disse ting med.

Jeg synes det er underligt, at Pia Kjærsgaard er den eneste der kan se igennem diskussionens politisk-ideologiske lag af forkvaklet menneskesyn.

Her er en ældre undersøgelse, som pinpointer hvor det er, der sker en fordrejning:

Ældre tvinges på efterløn

2003-02-06

I 2002 valgte 751 Metal-medlemmer på 60 år at gå på efterløn, viser en dugfrisk undersøgelse fra Metal A-kasse. Kun 17,4 pct. - eller 131 - af de nye efterlønsmodtagere havde direkte opsagt deres job for at overgå til efterløn.

De resterende 82,6 pct. - eller 620 medlemmer - var ledige, da de gik på efterløn. Heraf havde de 323 været ledige i mere end 1 år, før de valgte efterlønsordningen.

A-kassens undersøgelse punkterer dermed de økonomiske mytemageres påstande om at medlemmerne bruger efterlønnen som en tidlig tilbagetrækningsordning. Langt størstedelen vælger først at gå på efterløn længe efter at arbejdsgiverne med en fyreseddel har signaleret, at de ikke længere kan bruges på arbejdsmarkedet.

Så kom nu på banen i en fart, Helle!

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Almindelige debatkneb?
Radioens P1 i den forløbne time (onsdag d. 30.november 2005, kl. 22:xx, http://www.dr.dk/p1/radioprofilen/ som har et "dybt" link til afspilning af udsendelsen):
Dyremose fortæller den fattige pensionist, som er ret ked af, at hun ikke får mere hjælp (de nærmere omstændigheder fremgår selvfølgelig ikke af udsendelsen) at hun får en socialhjælp/folkepension, som hører til verdens bedste, og at han som leder af en af de største danske virksomheder naturligvis får noget mere. Men hans svigermor lever også af en pension og klarer sig ...

Dyremose fortsætter: Og så får en fodboldspiller jo også millioner af kroner ...

Bagefter hører vi en Inder, som er fremmedarbejder i Qatar, halvø-riget i den Persiske Golf, som tjener mange penge på olie. Inderen har boet alene i Qatar i 19 år, han blev gift for 13 år siden, og har to børn. Han er hjemme hvert andet år.

http://www.dr.dk/p1/etoejeblik/

Livet som gæstearbejder i Qatar 5:5 

Sendedato: 15. juli  2005  Varighed: 00:08:35

Det er jo sandt, at han - og tusindvis af andre fremmedarbejdere - tjener penge, flere end de kan tjene derhjemme, hvor der muligvis slet ikke er noget arbejde at få. Det er fint, at pengene er mere værd i hans hjemland, så at han med sine 3.000 kr om måneden kan leve og give sine børn en uddannelse, bryllup og så videre.

Men en fagforening kunne løfte hans løn et lille stykke, uden at det ødelagde Dyremose's magtbalance.

Det er perspektivet.

Og i øvrigt er det store antal indiske penge for sølle 3.000 kr symptom på et skævt bytteforhold, som igen betyder økonomisk magtmisbrug af den svage part, som kan være Indien, Pakistan eller Philippinierne (osv).

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Man skal ikke kunne se forskel på to, der bor i denne opgang,
hvor den ene har en indkomst, og den anden ikke kan klare sig selv. Frit citeret. Sagt af Asger AAmund i en opgang på Nørrebro. Og han fortsatte med at sige hvor vigtigt det så er at man "presser" folk, som ellers bare vil hæve penge for ingenting at lave. Underforstået: det er sjovere at lade være med at lave noget (ikke enig? så skriv en kommentar!)

Det er meget problematiske og vistnok temmelig naive forestillinger, som han dermed giver udtryk for, det var i en udsendelse på DR Radioens P1 fra 22:30 til 23, og det handlede om integration og Danmark i Europæisk sammenhæng.

Jeg har ledt efter baggrund og omtale af det lille radiointerview - men nix! Jeg synes at han ingenting siger; eller at det, hvis man skulle realisere det i et politisk program, ikke ville være muligt at skrive en retningslinier (bekendtgørelser) for det sociale arbejde.

I et forord til en bog, "Enerne" af Martin Ågerup (med Å og ikke AA!) skriver Asger Aamund:

[...] I Europa er der stærke kræfter, der arbejder for et topstyret, centraliseret EU, samtidig med at hele Europa er i opløsning og på vej mod en styreform med nationalstaten som taberen og regionen, hjemstavnen som vinderen. I Danmark arbejdes der ihærdigt på at cementere det kollektive statsdemokrati, samtidig med at den moderne dansker har vendt ryggen til centralisering og fodslaw med det faste mål at være kaptajn på sit eget liv. I den voldsomme fortløbende kollision mellem frihed og fællesskab, mellem folkedemokrati og folkevilje, mellem udfoldelseskraft og den offentlige mening råber vi efter faste holdepunkter, retningslinier og svar.

Det får vi ikke. Så det næstbedste er, at nogen stiller de rigtige spørgsmål, som jo er forudsætningen for svarene. Det er det, der er denne bogs opgave. "Enerne" er ikke en velafbalanceret dybdeanalyse over samfundsudviklingen. Derimod samler Martin Ågerup en række udfordringer op fra jorden og [...]

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv ikke-snabela-abj dot dk
Emne: Afgivelse af frihed til samfundet
Comment: Eller frihed på bekostning af samfundet. Begge dele er efter min bedste overbevisning misbrug, hvis den overdrives. Det skal lige påpeges at jeg mener individuel frihed. Frihed på bekostning af samfundet er vel det hr. Aamund hentyder til, med at der er nogle der skal "presses" igang.

Name/Blog: Donald
URL: her
Emne: Sam-arbejde
Comment: Efter at have tænkt længe forstår jeg godt, hvad den ærede kommentator skriver, og så lyder det jo rigtigt. Hold balancen! Tak for indlægget!

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot sk
Emne: Balance-akter
Comment: Ja, ok jeg var lidt træt da jeg skrev det, og havde problemer med at holde balancen på den stol jeg sad på ;-). Men du opfordrede jo til at skrive et eller andet !. Nå, nu kommer frihedsfreaken op i mig, for nu vil jeg prøve at skrive noget dybsindigt sludder om ovenstående. Du efterlyser nogle "politiske retningslinier for det sociale arbejde" som skal komme til udtryk i det hr. Aamund siger/sagde. Men hvad er hans ærinde ? Er det et politisk budskab eller er det en erkendelse han er ude med? Hvis det er et politisk budskab, kan man vel ikke sige andet end: nå. Er det en erkendelse er det en helt anden sag. Altså, for mig hænger det sammen, sådan her ( i og med at jeg forudsætter at frihed eksisterer ) : frihed->etik->moral->politik, mens det du efterlyser er noget der ligner det her : politik->frihed->etik->moral, selvfølgelig under forudsætning af at det er en erkendelse. For den sidste kombination er efter min bedste overbevisning eksplosiv. Eller er jeg helt skøjtet af?

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Først politik, så frihed
Comment: Ikke skøjtet af, nej. Jeg holder på at den realiserede, praktiske frihed udspringer af fornuftig politik (herunder social-), og jeg er ret sikker på at både Ågerup og Aamund ikke ønsker den debat, ja. Der er også en anden frihed, individets inderste frihed, som gør det muligt at ændre på omgivelserne, altså en FRIHED->politik->etik/moral, og den frihed er meget mere grundlæggende.

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot dk
Emne: Grader af friheder
Comment: Hæ, hr. Aamunds fortolkning bliver mere hul, efter at have tænkt længe over det. Man får sådan en lidt "Den sidste kejser" fornemmelse. Vedr. frihed er der flere grader af friheder. Jeg ser på det sådan her : Frihed ( fri vilje ) kommer af erkendt frihed, altså en individuel frihed. Ud fra det kan man have en etik, som er læren om hvilke handlinger der er rigtige og forkerte. Moral er den udøvende etik. Politik _bør_ udtrykke det etiske på et samfundsmæssig plan. Så ud fra den værdikæde er min kæde således : FRIHED->etik->moral->politik. Derfor vil min individuelle etik altid stå højere, end en politisk etik. hmmm, kan din mængdelære monstro ikke puttes ind i det her. En, to ,tre, mange. Etik kommer jo ikke ud af ingenting.

Pamperlønninger
Her er et gammelt debat indlæg fra dr.dk/P1debat, det er så gammelt, at det er fjernet igen. Jeg fandt det fordi jeg søgte ("Googlede", og Google havde gemt en kopi!) på Rosa Krotoschinsky, hvem er/var hun og hvorfor sagde hun at klassisk morgenmusik var bare noget, som skulle vise at klassisk musik kunne fungere som underholdning på linie med "radio-pop"?

Det er ikke muligt at tidsbestemme kronikken og indlægget helt præcist, men det er formentlig fra 11. december 2003. Jeg tror ikke at P1debat var "opfundet" i december 2002! Indlægget er skrevet af Arne Hansen, som citerer en kronik, siger han, fra JP 2001, skrevet af Arne Hartmann.

Jeg har kopieret hele denne her smøre i håb om at det kan inspirere til nogle politiske betragtninger -- eller nogle friske kommentarer. Er det virkelig et problem, at de socialistiske partier ikke har en arbejderklasse, som man kan rekruttere ærlige medlemmer fra?

11. dec.

Pamperne delte i porten

Til "Glæde" for Martin Sørensen tillader jeg mig at bringe denne udmærkede kronik af Arne Hartmann forfatter og muligvis X-socialdemokrat.:

Alt gik ned, og pamperne med de kapitalistiske lønninger delte resterne i porten, fordi de nye socialdemokratiske kapitalister ikke var så dygtige som de gammeldags.

Da 'Aktuelt'' for mange år siden hed Social-Demokraten, skrev jeg hver uge en klumme i weekendtillægget under titlen ''Sømandens dagbog''. Det blev til i alt 459 stykker i de sidste ti år af min tilværelse til søs.

Hovedavisens redaktør hed Preben Wilmann, og tillægget blev redigeret af Claus Becker, Rosa Krotoschinsky og Bo Dræbel.

Det fik jeg 75 kr. for om ugen. Dette er at sammenligne med de senere lønninger, hvor kulturredaktøren Ole Hyltoft fik 37.000 kr. om måneden - til at begynde med. Jeg ved ikke, hvad det senere blev til, bortset fra at de to såkaldte ''gulddrenge'' Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen fik rederidirektør-lønninger, som medførte, at fagforeningsmedlemmers kontingent et år gik til et rekordunderskud på en halv milliard kroner.

Knækprosa

Det var samtidig med, at avis- og kulturtiderne i Danmark skiftede. Den socialdemokratiske kulturminister Niels Mathiassen havde en far, der var forlægger. Han blev millionær og gik fallit nogle gange med forlaget ''Danmark'', som udsendte kæmpeoplag af bøger som Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn. De kostede 1 krone og 85 øre indbundet og stod i hvert andet arbejderhjem.

Hans søn blev socialdemokratisk kulturminister - med Ole Hyltoft som sekretær. De stod for en modedille, som stadig raser for såkaldte digtsamlinger og knækprosa, som Erhard Jakobsen i øvrigt kaldte brækprosa.

De støttede nogle tynde sager på 48 sider, hvor der kun stod nogle få linier på hver side. Pris 198 kr. Det var samme Hyltoft og hans kammesjukker af litteraturmagistre, der satte sig på forlaget Fremad, som man engang kaldte ''Arbejdernes eget forlag'', hvor det bortset fra to alibitilfælde kun var magistre, kommunaldirektører og andre toppampere, der fik bøger antaget.

Arbejdsmændenes blad

Det smittede af på den socialdemokratiske fagpresse, hvor man ellers altid kunne gå op med en novelle og få en sludder (og en check), da det var Anker Jørgensen eller Henry Grünbaum, der redigerede arbejdsmændenes blad.

Det samme gjaldt Preben Bengtsson hos smedene, Børge Nordhav hos kommunalarbejderne og Poul Thomsen hos typograferne. Anker Jørgensen og Henry Grünbaum havde jobbet som bibeskæftigelse og blev afløst af ikke mindre end fem redaktører, som var blevet vaccineret af den nye kulturmafia og returnerede mine manuskripter med giftige eller hovne svadaer.

Alt gik ned

De gammeldags kapitalister klarede sig mere eller mindre godt, men de socialdemokratiske kapitalister gik neden om og hjem med alt hvad de rørte ved: Arbejdernes eget bryggeri ''Stjernen'', mælkeriet ''Enigheden'', tøjfirmaet ''Tilskærerne'', "Arbejdernes kooperative Skofabrik" og maskinfabrikken ''Aurora''. Symbolsk hedder det sidste forlis - næsten samtidig med ''Aktuelt'' - "Arbejdernes ligkistemagasin".

Alt gik ned, og pamperne med de kapitalistiske lønninger delte resterne i porten. Den port, som arbejderne var smidt ud af, fordi de nye socialdemokratiske kapitalister ikke var så dygtige, som de gammeldags.

Det var nu ikke altid bare penge, det drejede sig om. Det var også menneskeliv. Som da redningsskibet RF2 forliste, og da grønlandsskibet ''Hans Hedtoft'' gik ned med 90 søfolk og passagerer om bord. Min bedste ven, Sam Samø, gik ned med det, da en gruppe pampere også ville lege skibsredere, selv om de var gået neden om og hjem med alt muligt andet. De var dygtige til at rage til sig.

Nielsons liste

For eksempel så jeg en gang en liste over alle de ben, som en Poul Nielson havde. Det var flere end de tusindben, jeg har i min have. Men jeg kunne da regne ud, at han ''tjente'' et sted mellem fem og syv mio. kr. om året. Han nægter at opgive det præcise beløb, fordi som han siger, ''mine biindtægter kommer ikke andre ved'', selv om det er rimeligt, at socialdemokratiske vælgere vidste det.

I sammenligning med de ægte kapitalister, som for eksempel A.P. Møller, havde hr. Nielson fået en fyreseddel samme dag, han kom hjem fra Arabien med den berømte ''klokkerene aftale'' med oliesheikerne.

Nyrige på Strandvejen

Nogle af de nyrige arbejderledere boede i de villaer langs Strandvejen, der tidligere var beboet af folk, der handlede med korn, kul og koks. Det var det blevet et lige så godt betalt erhverv at handle med marxistiske meninger.

Dengang Social-Demokratens redaktion og trykkeri lå i Nørre Farimagsgade, sad der et stort skilt i opgangen, hvorpå der stod to linjer af et af Jeppe Aakjærs dejlige digte: ''Du skal være de fattiges værner/ Du skal være de riges ris.''

Den gamle Social-Demokraten var engang åndehul for skrivende danskere med tilknytning til arbejdslivet. De blev afløst af ''gulddrenge'' og litteraturmagistre med direktørløn.

Derfor er ''Aktuelt'' ikke mere.

Bragt i JP den 26/05-2001

Med venlig hilsen

Arne Hansen

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Definition på pamper
Comment: En der står økonomisk ude af propertioner med det miljø man repræsenterer og som selv har mulighed for, eller med andres hjælp kan gør det mere fordelagtigt for sig selv. Det er min lidt egen hjemmestrikkede definition. Men er den helt ved siden af ?

Hans Jensen beskriver LO i få ord.
LO er en faglig interesseorganisation for 19 fagforbund. Vores opgave er at påvirke dansk og international lovgivning, så den fremmer danske lønmodtageres interesser. Vi har kontakter til alle danske politiske partier, så de er informeret om fagbevægelsens synspunkter i forbindelse med gennemførelsen af lovgivning. Det er ikke vores opgave at anerkende eller for den sags skyld underkende politiske partier. Det sørger det danske folkestyre for.

Uddraget stammer fra en artikel, eller et indlæg, på LO's hjemmeside, dateret den 8. juli 2003:

http://www.lo.dk/smcms/Nyheder/Hans__Hjoerne/Index.htm?ID=29

08/07-2003
Saglighed, tak

Samarbejdet mellem Dansk Folkeparti og LO.

Foranlediget af Politikens artikler om samarbejdet mellem Dansk Folkeparti og LO har du skrevet et brev til mig den 4. juni.

Du udtrykker i den sammenhæng forundring over nogle udtalelser fra mig om Dansk Folkepartis politik, som du hævder er i strid med den tillid og respekt, der bør præge et indbyrdes samarbejde.

Jeg mener ikke, at jeg har udtrykt mig anderledes end, hvad der er sædvane i den almindelige politiske debat. Jeg har endvidere bemærket mig, at repræsentanter fra Dansk Folkeparti ikke holder sig tilbage med negative vendinger, når de omtaler LO og LOs holdninger.

[ klip ]

Herefter kommer den korte beskrivelse af LO, som ovenfor, og derefter fortsætter Hans Jensen med at beskrive, at der har været sammenfaldende interesser i nogle få tilfælde, men at Dansk Folkeparti i øvrigt har været medvirkende til ordninger, som forringer vilkårene for LO's medlemmer. ]

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

• /(1282)
• astronomi(113)
• blogging(641)
• computer(196)
• FSF(6)
• OpenSource(84)
• database(5)
• dialog(7)
• encyclopaedi(15)
• journalism(36)
• logic(8)
• php(1)
• sitenews(34)
• musik(169)
• paedagogik(49)
• politik(112)
• div(80)
• fagbev(7)
• sameksistens(25)

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

Links

Ca. 300 hits om dagen,
ca. 15 blog-læsere,
excl. self/RSS og søge-botter.
I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

Tak for besøgene!
Besøg siden 27.Okt.2007:

←2010→

Months
Jan	Feb	Mar
Apr	May	Jun
Jul	Aug	Sep
Oct	Nov	Dec

←September→

Sun	Mon	Tue	Wed	Thu	Fri	Sat
			1	2	3	4
5	6	7	8	9	10	11
12	13	14	15	16	17	18
19	20	21	22	23	24	25
26	27	28	29	30