logo Donald's blog - Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv.
Weblog nu på dax2.
   
Tue, 11 Mar 2008

Græsrod
Specialisering, kompetencebegrænsning

Whistleblower, oprører,

Partikammerater.

Græsrodsbevægelse.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv


Thu, 06 Mar 2008

Ups! Der sprang boligboblen ...
Flere tvangsauktioner.

Februar: 215 virksomheder konkurs, 15 % mere end sidste år.

Tvangsauktioner: 183 i Februar mod 123 i Januar (dog intet at regne imod toppen i 1990, 1695 pr.md.)

[/politik/div] permanent link

Skriv selv


Tue, 04 Mar 2008

It's called the American Dream, 'cause you are going to be asleep to believe it!
George Carlin - Who Really Controls America?

They want obediant workers ...
People who are just smart enough to run the machines
Dumb enough to passively accept those shitty'er jobs ...
Now they come for your social security money
They want your fucking retirement money
They want it back!

Nobody seems to care ...

It's called the American Dream, 'cause you have to be asleep to believe it!

[/politik/div] permanent link

Skriv selv


Mon, 04 Feb 2008

Hvis du ikke
nåede at høre "Alle Tiders Historie" i DR's radio, P1, så find den på nettet eller læs http://en.wikipedia.org/wiki/Jacob_Riis

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Øij - det skal jeg bestemt høre, Donald, tak fordi du gør opmærksom på udsendelsen! Og tak for i går ;-)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Billeder af fiskere og moderne kunst
Comment: Ja, jeg trænger til at tænke nye tanker, og det kan man jo godt komme til ude på den forblæste klit hvor Arken er strandet:-)


Sun, 03 Feb 2008

En anbefaling:
Forklaring på den økonomiske krise og kursfaldene på aktier: You Tube klip med to komikere som (seriøst) diskuterer økonomi.

OBS: Bear Stearns er ikke en opfindelse til lejligheden!

The Bear Stearns funds are run by senior managing director Ralph Cioffi. One of the funds, the 10-month old High-Grade Structured Credit Strategies Enhanced Leverage Fund, lost 20 percent this year, the New York Post reported. Officials at Bear Stearns and Merrill declined to disclose the losses.

Fra Bloomberg

[/politik/div] permanent link

Skriv selv


Tue, 01 May 2007

Jeg har lige hørt at der er 50.000 Danskere under fattigdomsgrænsen,
og at der bliver brugt 3-5 mia. på "kvalitets-reformen".

Update:

Hvis man bruger den mere relevante definition af fattigdomsgrænsen, som anvendes af vistnok Danmarks Statistik: 50% af gennemsnitsindkomsten, så er det mange flere danskere, der lever under fattigdomsgrænsen (men så skal der heller ikke så mange kroner til at løfte dem op på et niveau, hvor børnene har råd til tøj og sko, gymnastiktøj, skøjter og fødselsdagsgaver.

Når afstanden mellem rig og fattig øges, er resultatet stagnation. Der er flere og flere, der bliver sat på gaden. Der er flere og flere tvangsauktioner. Der er færre, som får en god uddannelse. Der er færre iværksættere.

Københavns Metro har kostet omkring 9 mia. kroner. Man kunne for mindre beløb bygge mange særbane sporvogne eller letbanetog.

Man kunne formentlig også have sparet penge på mange andre måder. Det, der er mit budskab, komme her:

50000 gange med en årsindtægt på 180000 kr. er 9 mia.
Med andre ord, det er ikke en urimelig stor udgift at sørge for de svage i samfundet. Måden vi gør det på, kan diskuteres.

Tog

Lavpris-metro med indbyggede arbejdspladser.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv


Mon, 30 Apr 2007

Professor dokumenterer min mavefornemmelse:
Underbudgetterede omkostninger + overbudgetterede indtægter = vedtagelse.

Sådan ser Machiavellis formel ud. Det er den, som Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, metroen og DR Byen alle er resultat af, konstaterer professor, dr. techn. Bent Flyvbjerg i ny doktorafhandling "Megaprojekters politik og planlægning: Problemer, årsager, løsninger".
Omvendt Darwinisme.

Men selv om det altså er de dårligste projekter og de mest løgnagtiger projektmagere, som overlever, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at Bent Flyvbjerg anvender Københavns Metro som exempel.

»Projektet blev 151 procent dyrere og med cirka 40 pct. færre passagerer end forudsagt. Det, der lignede en god investering, er blevet en finansiel katastrofe. Og de ansvarlige er i færd med at feje problemet ind under gulvtæppet ved at omorganisere Ørestadsselskabet.«
Der er nemlig trods alt så mange, som er glade for Metro'en. De vil med en morsom form for logik kunne sige: Jamen, hvis man ikke havde underbudgettet omkostningerne, ville vi jo ikke have fået Metroen!

Det farlige ved denne slags argumenter er såmænd ikke, at man er nødt til at sluge en større regning, men det, at man ikke ved, hvad man kunne have fået i stedet.

Tog ved Holløse station

Ren Morten Korch -- let moderniseret.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv


Sat, 13 Jan 2007

Dagens Perle:
Hun sagde: " ... mere vindkraft etc. ... når olien slipper op, og det gør den heldigvis!"

Ja! Det sagde hun. Hint: I en debat om reduktion af CO2! Hun er skarpsindig.

Glemte jeg at fortælle at det var Anne Grethe Holmsgaard i dialog med Flemming Hansen (P1-Debat Fredag d. 12. Januar 2007).

Opdatering
Er det uforståeligt?
Nu med rettelse:

Da jeg har oplevet at det virker uforståeligt, at dette skulle være skarpsindigt, må det understreges at teorien er, at for meget forbrænding af fossile brændstoffer giver for meget CO2 og dermed klimaforandringer; endvidere, at sådanne vil umuliggøre et moderne, velstruktureret samfund, og at det derfor vil være en fordel, at olieforbruget stopper. Da et stop i olieforbrug vil være forbundet med store økonomiske omvæltninger er det en fordel, at der er en udefra kommende faktor (oliemangel) som får oliepriserne til at stige og oliebrugerne til at lede efter andre energi-former.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Steen
URL: www.ceterisparibus.dk
Emne:
Comment: Dygtig dame, der åbenbart kan få gang i vindmøllerne. Se bar hvordan det har stormet her i weekenden. Desværre virker det bare ikke hver dag, hvorfor vi er nødt til at have gang i nødvendig produktionskapacitet i form af kulfyrede kraftværker. Det bruger vi jo desværre stadig her i landet, hvis ellers ikke min hukommelse svigter mig helt (ellers ser det lidt sort ud). Finnerne har valgt mere atomkraft, hvad skal vi vælge for at mindske luftforureningen. Vindkraft forslår ikke?

Name/Blog: Donald
URL: http://akira.ruc.dk/~donax
Emne: Finsk vodka
Comment: Det kan blive en hyggelig debat: hvad skal man bruge, når olien er sluppet op. Det er jo nok ikke vores generation, der får det problem. Atomkraft ændrer ikke atmosfærens forhold mellem ilt og CO2 så i den henseende er atomkraft ideelt. At vindkraft mangler når det ikke blæser er vel ikke værre end at olien mangler, når man har brændt den af. De energikilder, som så kommer i spil, er termisk varme, bølgeenergi (som fortsætter efter stormen har lagt sig) og sidst men ikke mindst biobrændsel. Allerede i dag kan man jo lave sprit af forskellige afgrøder. Finsk vodka er ikke at foragte!

Name/Blog: Steen
URL: http://www.ceterisparibus.dk
Emne:
Comment: Kloge mænd er nu slet ikke at foragte. Vindkraftens problem er jo, at vi reelt ikke kan bruge den og have forsyningssikkerhed, hvorfor vi er nødsaget til at skrotte al vindkraft og finde noget reelt, der kan levere strømmen døgnet rundt. Det arbejde er desværre blevet forsømt. Sørgeligt at man krampagtigt holder fast og pumper penge i vindkraft. Men lad os skåle på et godt resultat for fremtiden!

Name/Blog: Abrax
URL: http://www.worldofabrax.xtrablog.dk
Emne: Hjælp på vej
Comment: Bare rolig, drenge og piger, hjælpen er på vej. Den store Ingeniør ved jo godt, og Han har vidst det længe, at mennesket har et lille problem, eller i hvert fald vil få det om føje år. Derfor har han iværksat lidt klimaændringer, der vil få vindene til at fare over Den vestlige Verden, som vi aldrig før har hørt, set eller følt dem. Og det er energi. Vindmøllerne står allerede og klager i deres fundamenter ude på havet. Som en klog mand sagde: "The answer is blowing in the wind!" (Samme kloge mand sagde osse: "There's a hard rain gonna fall," men det er en anden historie.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/Joomla
Emne: Winds are blowing
Comment: Tak for kommentarerne, det er jo rigtigt, at det blæser rigeligt. Dem, der klager over vindstille, må lave om på kalenderen, så at Søndagene falder, når det ikke blæser. Sikke mange rare lune aftener vi kan få omkring lejrbålet, når det ikke blæser.

Name/Blog: Steen
URL: www.ceterisparibus.dk
Emne:
Comment: Aviser kan med fordel læses den dag, de er trykt, og bagefter kan de bruges til at pakke fisk ind i. Sådan var det i gamle dage, men sådan er det ikke længere. De kan ikke bruges til at pakke fisk ind i som følge af ændrede regler, men de kan stadig læses. Vindmøller klager, når der er vind, og de forurener landskabet konstant. Desværre producerer de ikke konstant, idet vindstille perioder forekommer, og sådan vil det fortsætte de næste mange år. Det blæser såmænd mindre, end det har gjort i mange år, hvilket bl.a. ses af de mange algeangreb og iltsvindproblemer i vore fjorde og lavvandede områder. Det er på tide, vi f.eks. seriøst begynder at kikke på bølgekraft, som måske ydermere kunne kombineres med kystsikring. Uden kystsikring risikerer vi jo, at yderligere af kysten gnaves væk ved Lønstrup og Anholt. Tænk på hvor meget strøm, der kunne produceres uden at skæmme udsigten. Desværre vil der nok stadig være modvind på cykelstierne.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Der står blæst ...
Comment: Ovst. citat er fra Beologen, En Satori. Men tak for alle kommentarerne. Jeg tror at Abrax Keldsen tænker på de mange storme, som tiltager i styrke (måske ikke herhjemme, Steen). Det er rigtigt at bølgeenergi bliver det bedste overflade energi, mens termisk energi er en anden kilde, som kan tappes i stille såvel som stormende vejr. Der er et dansk firma, som er meget langt med eksperimenter med bølgeenergi, men som undrer sig over den mangel på finansiel interesse, som firmaet for tiden lider under. Om nogle år skal det nok være den slags aktier, som gør smårige mennesker stor-rige. Medvind på cykelstierne kan skam ordnes med nogle svelle-anordninger, men de tager desværre også udsigten, og så er der jo ikke rigtig mening i det mere!

Name/Blog: Steen
URL: steen@ceterisparibus.dk
Emne:
Comment: Det er sandelig mange penge, der forsvinder lige ud i det blå ingenting!

Kopi af en notits i TV2nyhederne mandag 29. jan 2007

Effektive vindmøller koster forbrugerne [...]

29-01-07: 09:01
af: Mona Henriksen

Dansk vindkraft burde være en guldgrube for de danske elkunder - men overproduktion er en ren underskudsforretning for forbrugerne.

Nye tal fra Energistyrelsen og Rigsrevisionen viser, at vindmøllerne i en årrække har drænet danske elkunder for milliardbeløb. I 2005 løb tilskuddene op i 1,7 milliarder kroner, skriver Jyllands Posten.

Forbrugerne kompenserer for gratis strøm.

Forklaringen er, at når det blæser kraftigt pisker møllevingerne så hurtigt rundt, at møllerne enten stopper eller producerer mere strøm, end danskerne kan bruge. Den overskydende strøm leveres gratis eller til meget lave priser til udlandet.

Men da vindmølleejerne fra politisk hold er garanteret en høj afregningspris for hver kilowatt møllerne producerer, ender de danske forbrugere med at betale for, at udenlandske forbrugere i Norge og Tyskland får billig strøm.

Sammenslutningen af Danske Energibrugere, SDE, betegner situationen som grotesk.

- Vi kører en slags Ebberød Bank. Når det blæser, sælger vi strømmen billigt, mens vi køber strømmen dyrt fra udlandet, når det ikke blæser, siger SDEs formand Mogens Bülow, til avisen.

En rapport fra Rigsrevisionen for årene 2001-2005 viser, at den samlede regning for tilskud til grøn energi løb op i 21,6 milliarder kroner.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Udgiften ved at sælge vind.
Comment: Tak for indlægget - med flot henvisning til dokumentation fra Rigsrevisionen, som endog har været i medierne i de sidste par dage. Jeg forbeholder mig dog ret til at slette citater fra pressen, det hører egentlig ikke hjemme på en weblog med personlig vinkel.

AF den i medierne følgende debat er det dog kommet frem, at der kan være flere måder at opgøre udgiften til støtte af vindkraft; som støtte til udvikling og export, som fremtidssikring og som forskning i vindkraft i det hele taget. Det er klart at der er nogle forskningsprojekter, som fejler eller som blot kan bevise at man ikke skal gå længere den vej.

En af de vigtigste forbedringer af det nuværende vil være at bruge vindmøllerne til generering af varme og senere måske til brint- eller et andet energi-transfer medium.


Fri, 29 Dec 2006

TV-2 websitet havde et link til News.
News? Jeg er chokeret.

"News" 19:45 på net-TV havde to gæster til at sige noget om Iraq og Saddam Hussein retssagen.

Det er nemt nok at gøre nar når man selv bor i et glashus, men for nu at være alvorlig, så tror jeg at det ville klæde TV-2 News at få en nyheds-kvalitetskontrol. Selv med en vært og to gæster var der intet indhold i udsendelsen. "De vil undgå at han bliver martyr." "Vi vil nok komme til at se billeder af liget, så vi er sikre på at han er død." "Der er mange mennesker i Iraq (men de fleste er naturligvis fredselskende borgere) - men der er altså mange grupperinger, som vil strides om magten, æren og olierigdommene".

Jaaeh, og ... hvad sker der lige nu? Hvordan reagerer Amerikanske militærledere på vanskelighederne? Hvordan går det med at etablere et flertal af partnere i området?

Var der ikke nogle nyhedsredaktioner, som holdt til på Hovedbanegaarden, og som var supergode til at sige noget med indhold også når der ikke var noget at fortælle om? Meget interessant. Men måske husker jeg forkert: Det var bl.a. Jens Gaardbo, og den lille redaktion havde hellere en mening selv end intetsigende tomgangssnak. Jeg håber, det var en engangsforeteelse, Newzzz?

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: dubqnp
URL: http://dubqnp.dk/
Emne:
Comment: Synes selv at vi intet har at gøre i Irak - forstår ikke at vi skal følge Busken ligesom den amerikanske midtvest. Folket i Irak levede et lorteliv - vores indgriben har ikke gjort noget bedre - Vi er blevet en del af skylden. 911? - husker du Osama bin Laden? Selvfølgelig skal Osama og hans bande standses - at Georg Gearløs junior lige skulle starte en anden krig var dumt. De danskere der synes at det var en god ide, burde sidde i de fængsler der 'ikke eksisterer' i den gamle østblok. De kan lægge sig i en celle på størrelse med en grav, mens soldater tisser på dem. og spekulere på hvorfor en stor del af verden hader dem.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Venlighed smitter somme tider
Comment: Tak for kommentar, men hallo, stop en halv, det nytter ikke noget med øje for øje. Kunsten er at finde ud af hvordan man får venlighed og hjælpsomhed til at smitte, så man kommer igang med en opadgående spiral.


Sun, 29 Oct 2006

Jeg er gået i stå ved armen, som dingler ud af vinduet på lastvognen.
Skriver på en knaldroman. Den første, har nok ikke en karriere foran mig. Heller ikke bag mig. Måske kan jeg få en god ide. Læser MacLean "Goodbye California" fra 1977.

Alistair MacLean med "Navarones Kanoner", "Ultimatum" og så videre, digter han? Det virker som om indledningen er skrevet med ægte indignation.

Rusten tank med læk, som indeholder giftigt UF6
Lækkende tank med UF6.

Google: leder mig til Wikipedia på "UF6 Portsmouth Ohio". Forbløffende hvor præcist Google sorterer de mere irrelevante hits fra. Endnu mere forbløffende: Alistair MacLean opfinder ikke navne eller facts! Det er fand'me uhyggeligt (8-|)

UF6 er et biprodukt til fremstillingen af atom-reaktor brændstof kendt som uran-stænger. Søgningen går nedad over de første 10 Google-hits og finder også historier om brændstoffet, transporterne og ulykkerne.

Det er dog ikke som i bogen, at myndighederne skilter med hvor og hvordan stoffet transporteres. Det er i dag, 29 år efter bogen, overladt til Global Security som ser ud til at have mange referencer på Websites med stor anerkendelse. Det er dog svært at finde endorsement (... rygklapning?) fra store aviser, forgæves søger jeg på "NY Times reviews Globalsecurity" men på Information har man da brugt "Globalsecurity.org" som kilde, ligeså finder jeg meget "privat" ros af informationerne dér. En enkelt reviewer på Amazon.com lyder som et ekko af Alistair MacLean: Hvis en terrorist-gruppe vil have informationer, skal de bare søge på "Globalsecurity", de har det hele.

"GlobalSecurity.org is an invaluable resource on military, intelligence and national security matters." [Bob Woodward in Plan of Attack, Simon & Schuster, April 2004]

Men forresten, denne her arm, som hænger ud af lastbilens vindue. Er det en afrevet arm? Hvor meget blod vil der løbe ud under bildøren? Hvis det er, så kan de fire jo ikke bare gå forbi. Må anmelde, ellers blive mistænkt selv. Måske en soldat kommer frem af buskadset og jager os væk? Virkeligheden var at jeg troede det var en afrevet arm. Motorhjælmen var åben på en mærkelig måde. Men armen hilste, da vi kom nærmere, og manden, som den sad på, tog sig en lur mens hans hjælper hentede reservedele.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv


Tue, 04 Jul 2006

Helle Thorning har givet et uformelt interview til RUC'ernes blad, RUC-nyt -
... og det gør hun godt. Hun tror på værdien af samarbejde eller gruppearbejde, og hun mener ikke, at man får flere studerende igennem en uddannelse ved at sænke statens uddannelsesstøtte. Det forklarer hun - som andre, der har det synspunkt - med at de svageste studerende ikke får mere tid til studierne af at få færre penge. De svageste studerende er også dem, der har brug for mere tid til at læse og lære og det får de i hvert fald ikke, hvis de også skal tjene flere penge.

En af de ting, som indlysende nok kan gøre en studerende nervøs er, at man taler om at specialeskrivning ikke må tage mere end et halvt år. Det forklarer hun med, at ambitionsniveauet er blevet for højt. Et speciale er næsten en halv Ph.D.

Nærværende skribent kan supplere med at en cand. mag. fra 70'ernes Danmark, Københavns Universitet, ansås for at være på linie med om ikke højere end en Ph.D fra USA og at en "Philosophical Doctor" (Ph.D) er langt under en "doctor philosophiæ", den gamle Danske doktorgrad. Specialer i 70'erne var ofte mere end 100 sider, og at så sent som 95 har jeg set et speciale på mere end 300 sider. Men hvordan skal man sænke ambitionsniveauet hos en generation, som ikke kan få arbejde efter eksamen?

Er de studerende lette ofre, når der skal spares?
Helle Thorning er klar over, at her ligger en af regeringens uudtalte målsætninger bagved, men det kommer kun frem i en enkelt sætning (jeg spørger mig selv, om det skyldes at hun har fået at vide, at hun skal lægge vægten på Socialdemokraternes visioner i stedet for på kritik af regeringen:)
Jeg må desværre sige, at alle har været lette ofre i regeringens velfærdsoplæg, fordi der er besparelser både i forhold til dagpengemodtagere, i den ældre ende af dagpengemodtagere, og så er der også de studerende. [Hvorfor kalder hun det ikke besparelsesoplæg? nedskæringsforslag? måske fordi hun grundlæggende set selv mener, at besparelser er det vigtigste her og indtil videre ikke har fokuseret på funktions-opretning.] Man sparer på én gruppe og så skal pengene gå tilbage til den anden gruppe. Vi ser uddannelserne som en investering -- en fremtidsinvestering [i modsætning til en fortidsinvestering?] -- så vi ser det på en anden måde end regeringen, så jo, -- det at spare på SU'en det er noget regeringen har haft i skuffen nogle år. Vi synes, at det er en dårlig idé. Alle grupper har været lette ofre, og de studerende er det også.
I vil stille større krav til uddannelsesinstitutionerne i forhold til at få de studerende hurtigere igennem. [...]

Helle Thorning berører ræsonnementerne og det er godt. Ovenfor er klippet, så man kan se, hvad der kommer efter hendes bemærkning om, at regeringen har haft den skjulte dagsorden at spare (noget regeringen har haft i skuffen) nemlig ingenting! Måske er det journalisten, som har klippet, måske var interviewet længere med flere uddybende bemærkninger, men stilen i skrivningen virker som om HTS er ordret citeret, det er talesprog. Der vil normalt være tale om at interviewofferet får artiklen til gennemlæsning inden. På den baggrund skal flg. kritik ses:

Der kommer ikke en uddybning efter udsagnet om "at spare på SU'en er noget regeringen har haft i skuffen i mange år." Der bruges ordet "regeringen" og ikke "venstre", der tales om besparelser og ikke nedskæringer. Der er ikke så meget vision, måske for ikke at skræmme nogen vælgere, som kunne finde på at stemme på andre partier, men der er en solid støtte til de synspunkter, som den RUC-studerende har. Hvis der er en vision i ovenstående paragraf, så er det at S anser SU for en "fremtidsinvestering", hvilket formentlig ikke er noget, Det liberale parti Venstre eller Konservative kan være uenige i.

Hendes egen oprindelige udmelding ved formandsvalget havde noget med efterløn og besparelser at gøre, så hun forfølger jo et mål, der blev sat fra starten af hendes formandsperiode, og som hun måske med rette mener er hendes mandat for formandsposten i S. Der er givetvis mange S'ere, som har været bekymrede over økonomien efter dot-com krak og boligboble, men den almindelige vælgers bekymring drejer sig jo ikke kun om at få besparelser, men om at få mere ud af sin løn og mange har anset det for en god ting, at der bliver lagt pres på den offentlige sektor for at tænke mere over, om pengene bliver brugt fornuftigt.

Jeg tror dog ikke, at det er hendes mandat. Hun blev valgt fordi hun blev støttet af mange fagforeninger eller fordi den anden kandidat internt har været kritiseret for at være for vag. Men enhver med kritisk sans ville have stejlet over hendes måde allerede før valget, sådan som det jo også har været antydet af medier og spin-doktorer fra både højre og venstre.

Så simpelt er det. (Simpelt?)


Og så et link der handler om væsentlighedskriteriet:
Let me see if I can get this straight: theres a war going on in Iraq, the federal deficit is out of control, the CIAs director resigned, theres bloodshed in Darfur, moldy ruins in New Orleans, the two Enron bigshots have been convicted, and the Yankees are battling devastating injuries, but the lead story on Fox News was none of these. It was a report that an arrest had been made in the disappearance and presumed murder of Natalee Holloway in Aruba.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv


Tue, 20 Jun 2006

Kommentar fra Villy Søvndal: Fortryd, Helle!

Sikken et talent, Villy Søvndal har: Tænk engang at kunne sige det med ét ord: Fortryd! ( - Helle).

Nå, så halvandet ord, da. Men han siger selvfølgelig mere:

Da Helle Thorning-Schmidt og Marianne Jelved var med til at indføre loftet over kontanthjælp, fortrød de først, da det var for sent. Jeg håber, at de har lært af det: Fortryd i tide, inden I skal stemme i Folketinget til efteråret, siger SF's formand Villy Søvndal.

SF: Nu er vi oppositionen SF siger, at med hjælp fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er efterlønnen nu gjort så meget dårligere, at en meget stor del af dem, der får brug for den, ikke længere synes, den er værd at købe. SF's formand konkluderer: - Det er en skandale. SF er nu alene om at udgøre oppositionen.

Jeg hørte ham i samtale med TV2-journalisten fortælle om socialt engagement, markedsmekanismer, religion, velfærd, boligboble og meget mere - og med "regi"-bemærkninger, som ikke var klippet væk. Journalisten skulle rømme sig, formulere noget om etc. mens Villy Søvndal talte stille og roligt, afslappet talesprog. Socialdemokrati defineres som en politik, der overlader til markedskræfterne styre de millioner af beslutninger, som træffes hver dag, af familier, virksomheder og politikere, så de falder ud med passende hensyn til omkostninger m.v.

Men markedskræfterne har deres begrænsninger: Når det drejer sig om naturressourcer, er der ikke nogen mekanisme, som kan begrænse ophobning af affald og forurening (det kan jo ikke betale sig at gøre noget) med mindre der er lovgivning, som påbyder bestemte måder at gøre tingene på.

Alt det kom som en konstant understrøm og forstående, elskværdig fortælling fra Villy Søvndal.

Det er god og klar kommunikation.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv



       


Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

  • index
  • calendar
  • Som i 1993
  • RSS - XML for rss-import
  • Links

  • BBC news
  • M(usic)Utopia
  • Blosxom blog source



  • Ca. 300 hits om dagen,
    ca. 15 blog-læsere,
    excl. self/RSS og søge-botter.
    I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

    Tak for besøgene!
    Besøg siden 27.Okt.2007:

    2010
    Months
    Sep
    Oct Nov Dec
    September
    Sun Mon Tue Wed Thu Fri Sat
          3 4
    5 6 7 8 9 10 11
    12 13 14 15 16 17 18
    19 20 21 22 23 24 25
    26 27 28 29 30