Harddisk-inspiration: Efter at have funderet lidt over, hvorfor gaarsdagens "genkend et omrids" opgave
forekommer mig så nem, når man bare lige har fundet ud af hvad der er
op og hvad der er ned (Sjælland er øverst, Skåne nederst) kom det
meget belejligt med en lille anekdote i radioudsendelsen
Harddisken:
Farmand sidder og spiller "Sim City" mens sønnen på 7 år kigger på. "Se her!" siger farmand, "der er nogle kedelige industriområder, som er ved at blive til slum." "Du må nok hellere sænke industri-skatterne," svarede sønnen.Jeg er ikke helt sikker på om det er spil-indoktrinering eller nationaløkonomi, men det var i hvert fald en sjov måde at runde et emne, som de fleste nok forbinder med kedsomhed. Et andet eksempel på skæg læring: http://scitoys.com/ I øvrigt fandt jeg på dr.dk/harddisken/20050819104917.htm endelig langt om længe den skrevne version af indledningen til harddisken - jeg har aldrig kunnet forstå hvad der bliver sagt:
"We are all interested in the future, because that is where you and I are going to spend the rest of our lives." Charles F. Kettering (Opfinder af bil-startnøglen med tilhørende el-startmotor).Og jeg, som troede, at det citat var fra Jens Lyn, hvor jeg gættede på at en rumpirat havde fanget Jens Lyn og hånede ham med en kommentar om, at nu var de to begge henvist til at leve resten af deres dage i fremtiden. Jens Lyn er et studium værd.
| Radioudsendelsen harddisken kan høres Lørdag 20:55 og Søndag 15:00 - og normalt også som netradio når man har tid, men lige i denne week-end tror jeg nok der er bøvl med dr.dk (igen). |