Tid og perspektivering

Forfatteren (forfatterinden?) Aphra Behn var den første professionelle Engelsksprogede forfatter, mente Virginia Wolf. Hun udgav en roman om en slavificeret persons ulykkelige kærlighed i 1688.

Da var Johann Sebastian Bach 3 år gammel. Historien, hun skrev, har han sikkert ikke læst, men når man hører om Behn, forstår man måske bedre, hvordan Johann Sebastian kunne være en ung, moderne komponist og hvordan man må forstå hans musik ud fra nuancer der spænder fra krige i udkanten af de Tysksprogede områder og pietistisk afholdenhed med ulidelig lang og musikalsk kedelig salmesang hver søndag, -- til litterære eksperimenter som en udløber af politisk reformiver, oplysnings-idelisme efter de ødelæggende og fordummende krige 50 år tidligere.

Vi kan jo ikke se tiden på museum. Vi kan kun forestille os andre præmisser, og for at det skal lykkes, skal der nogle udløsningsmekanismer til.

J. S. Bach bliver ofte sat i kirkemusik-kontekst. Derfor er det vigtigt at forstå, at "menighedsrådene" eller de ansvarlige by-myndigheder ikke var begejstrede for, at den unge Bach spillede vildt orgel så salmesangerne ikke kunne finde ud af hvor melodien var. Jo, Bach spillede også "orgelkonkurrencer", og det har været sjovt at høre de unge musikere brillere med "sportsmusik" i de store, lyse kirkelige rum. Orgelet er et teknisk raffineret musikinstrument, og det kan jo sige mere end alle andre instrumenter, så der har vi en parallel til "rock-guitaren", der kan overdøve alt takket være forstærkere, højtalere mv.

Foruden de nye, flotte orgeler ser Johann også andre tekniske og samfundsmæssige forandringer: bedre veje og hestevogne, bedre tøj, bedre stål. Ikke at alting er fremskridt og fornyelse, men tyske håndværkere er dygtige og land og by trives. Det er dyrt at bo og leve, men man klarer sig. Nogen er flinkere til at hjælpe de fattige end andre er.

Jeg ser en lille dreng for mig, 3 år gammel, hans far er en ikke alt for rig musiker i en mellemstor provinsby, og den lille dreng kan høre hvordan faderen arbejder med at få tingene til at lyde pænt. Jeg ser en brolagt gade en sommerdag, der er en mødding i nærheden, som engang imellem sender sin uforlignelige duft ind mellem husene, men roser og lavendel dufter forsonende henover.

Og der er en rendesten med en vandpyt, toppede sten, som man kan hoppe på, selv om de fleste er for små også for Johann's små fødder. Han lærer at træde varsomt og har føling i de bare tæer. Længere inde i byen bor folk i 2 etager, ja endog 3 og 4 etager, og der sidder en ung lærerinde og læser på latin, men ind i mellem tager hun andre bøger, og en dag får hun denne underlige roman på Engelsk. Hun læser den. Fortæller videre. Snakken går. Fra by til by. Fra høj til lav. En slave, som kunne føle kærlighed og havde en tragisk skæbne! Hvordan kunne man dog skrive om det?

Den lille dreng bliver større, og en dag hører den 12-årige byens lærde lærere diskutere denne skammelige bog. Og andre bøger. Der er måske en enkelt, som siger, at måske er det Amerikanerne, som er skammelige, at placere et menneske i så nedværdigende stilling næsten som et husdyr, det burde forbydes.

Godt det ikke er her, tænker de fleste af lærerne.

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Hvor er det svært at forklare computerteknik på hverdagssprog.

Scientific Linux - hvad er dog det?

Scientific betyder jo videnskabelig, og Linux er et styresystem. Det er et af de bedste styresystemer til PC'ere. Andre eksempler på styresystemer er IBM-S38, CP/M, OS-2, PC-DOS og MS-NT, sidstnævnte bedre kendt under betegnelsen MS-Windows-XP.

Et styresystem styrer computeren og muliggør indlæsning fra taster, "mus" eller pege-enhed, netværk, diske, scanner m.v., ud-data til printere, diske og så videre. Et styresystem er et program ligesom bruger-programmerne er programmer, men styresystemet er lidt mere nødvendigt og skærmer brugerprogrammerne fra maskin-detailler. Skærmer brugerprogrammer? Skulle det ikke have været hverdagsdansk? Øv! En driver er et modul til et styresystem og sørger for at klare de variationer der opstår, når man teknisk finder på en forbedring af maskineriet.

Scientific Linux er en videreudvikling af Red Hat Enterprise Server Linux, bruger RPM men har også en apt-get, som jeg vist skal se lidt nærmere på.

Scientific Linux laves af Fermilab og CERN i Geneve. Man kan godt se, at den udspringer af Red Hat, som jo bygger på Open Source (så man kan bygge videre så meget man har lyst). Scientific Linux har tilføjet cluster management og andre fornuftige ting som fx. apt-get (pakkeværktøj fra en anden Linux-distribution. Sort snak? Se mere på http://www.sslug.dk/)

Senere: Det er vist bare endnu mere sort snak. Prøver dette link: http://da.wikipedia.org/wiki/Linux ... men den er heller ikke en præsentation for rigtige begyndere. Av, av. Av!

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Aha, en åndsfælle
En, som kender den fornemmelse, man kan få, hvis man laver lektier og de andre ikke gør, den fornemmelse af at skolen ikke bevæger sig, mens man selv gør det.

[ ... ] Jeg går i gymnasiet. Jeg har lyttet til lærere forklare for femtende gang, hvordan man forkorter en brøk. Jeg forstår det.

"Nej, Fru Jensen, jeg har ikke vist min opgave. Jeg regnede i hovedet."

"Fordømte barn, han har sikkert skrevet af. Sådan er de allesammen!"

Jeg opdagede noget i dag. Jeg fandt en computer. Hov, vent lidt! den er fed! Den gør hvad jeg vil have, at den gør. Hvis den laver en fejl, er det fordi jeg gav den gylle. Ikke fordi den ikke ka' li' mig -- Eller føler sig truet af mig -- Eller tror, at jeg vil snyde den -- Eller ikke ka' li' at undervise og ikke burde stå her.

[...] I'm in junior high or high school. I've listened to teachers explain for the fifteenth time how to reduce a fraction. I understand it.

"No, Ms. Smith, I didnt show my work. I did it in my head."

"Damn kid. Probably copied it. Theyre all alike."

I made a discovery today. I found a computer. Wait a second, this is cool. It does what I want it to. If it makes a mistake, its because I screwed it up. Not because it doesn't like me -- Or feels threatened by me ... Or thinks I'm a smart ass ... Or doesn't like teaching and shouldn't be here.

De uvirkelige unge. Forældrenes sans for intetvidenhed smitter af. Siger jeg at jeg hellere vil sidde hjemme en fredag aften og programmere lidt, mens mine intetvidende venner vil i byen og drikke sig fulde får man et svar ala det her Nej det skal du da ikke sidde hjemme og kede dig/spille computer/lave ingenting FÅ DIG ET LIV Og det er mærkeligt sådan som de kan rakke ned på en selvom de er ens venner, men jeg har regnet den ud, for der har jo løbet udenfor, blevet syge og mistet hjerneceller pga. den Co2 befængte luft og foruden det har de jo fået at vide at computeren er en farlig ting som skærer dine fingre af og giver dig firkantet øjne, så smut du hellere i by med dig og drik din hjerne ud, tag lidt stoffer og mød en overfladisk pige, som du ikke rigtig kan huske navnet på, men knepper alligevel, fordi det skylder du jo dig selv.

Den engelske text på den frustrerede danske mands weblog vil forsvare eller rettere forklare "crackeren", system-intruderen, den, som bryder passwords og trænger ind i andre folks computere, den, som ved meget om hvordan computeren fungerer, men som ikke har fået hjælp til at tilfredsstille sin intellektuelle nysgerrighed fra den voksne verden.

Men jeg synes at dette klip midt inde i en sammenhæng rammer noget, der er helt centralt i vores diskussion af skolen.

Noget lignende hørte jeg forleden i radioen, men jeg har ikke kunnet finde referencer, så det må stå til troende, og så er det endda en gendigtning af, hvad en pige på velsagtens 14 år sagde:

De underviser os i oldtiden og reformationen, men vi ved ikke engang, hvad der skete i Anden Verdenskrig. Hvordan kan vi tage det seriøst?

Oversættelsen: "Screwed it up" opfatter jeg transitivt hvilket jeg i normalsprog ville oversætte med at "svigte obj," eller "ødelægge for obj". Da jeg ikke lige kan finde et slang udtryk for at "svigte computeren" så valgte jeg en nykonstruktion i stedet for at omskrive til det gængse: "Hvis den laver en fejl, er det fordi jeg har lavet en fejl."

Dagens illustration: Bemærk de røde negle.

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Indtastning på en computer har mange navne.
Indtipning. Indtastning. Skrivning. Input. Indgivning.

Nogle virksomheder opfinder deres egne udtryk for dagligdags rutiner, den sproglige opfindsomhed er med til at gøre livet sjovere. Man kunne finde udtryk i omegnen af "klikke", "trykke", "indspille", "indfange", "knaste ind", "hakke ind".

Men på dansk har vi vel ikke udtrykket at "hakke" om at skrive på en computer. I hvert fald ikke sådan at det har givet mening til udtrykket "en hacker". Et "hack" er en hurtig programmeringsløsning, ofte er den grim, men meget effektiv. Gamle "edlin" til Microsoft-systemet er et sådant "hack", lavet på en week-end eller endog blot en søndag.

Sproghistorien for computer-teknologien er ret spændende, men kræver jo nok noget kendskab til Engelsk, ellers giver udtrykkene ikke de samme associationer, som de oprindeligt skulle give.

Et godt sted at læse er Eric Raymonds website Hacker's Dictionary. Jeg har en lokal kopi af lidt ældre dato.

Eric Raymond's hjemmeside og weblog.

Smagsprøve:

hacker n.

[cut] -- der er meget mere.

Det er det med at strække evnerne i stedet for at "nøjes med at lære det minimale".

Da det jo egentlig er sjov at lære, må de fleste mennesker, som ikke bliver hackere, have fået så mange hak-i-tuden i skole og ungdom at de er endt med at sige "Jeg har vel ret til ikke at vide hvordan den virker."

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

En hacker er en der har regnet det ud og som får noget fedt til at ske
En stolt mand skriver det på denne måde nederst på sin mail:

The hacker: someone who figured things out 
and made something cool happen.
.O.
..O
OOO

Hvordan fik de den til at flyve uden støj og så længe længe - mere end 10 min.? Jo, fx. ved at købe en "Park model" fra West London Models.com. En elektrisk model, der kan flyve mere en 40 minutter? Det sagde min fætter var umuligt - i 1960.

Small brushless outrunner motor with light Li-Po (capacity from 900 to 2100 mAh) cells will give Parky extended flying times of more than 40 minutes and at the same time incredible vertical performance upon demand. Wing span: 980 mm Fuselage length: 780 mm.

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Fristende, denne illustration.
Det er et flot stykke håndværk. Der er to stykker programmel involveret, Cycas og Persistence of Vision Raytracer (POVRAY).

Status på den første er, at man kan få en fri binary (maskinkode) version - det ser ikke ud som om kildeteksten er med - og den anden er fri software.

Det forekommer mig lidt suspekt, at diagram-tegningen ikke har noget at gøre med den raytracede illustration, i hvert fald ikke direkte. Det kan jo være, at arkitekt trådmodellen indgår i en større byplan-tegning? Det skal studeres. Flere informationer om Linux applikationer på Linuxbog.dk .

Jeg ville egentlig slet ikke skrive denne posting. Hvem er dog interesseret i mine excursioner udi grafiske applikationer for Linux?

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Til den nysgerrige, blot et link med mange interessante vinkler på forskning
Billedet er fra National Center for Supercomputer Applications. Billedet er plotning af en matematisk model af virus, det er så langt man er nået i forskningen af quasi levende stof. Denne tobaks-virus er så lille, at den ofte kaldes en partikel.

NSCA beskæftiger sig ikke kun med virus-modeller, men også med astrofysik og ting, som tilsyneladende er helt ligegyldige i hverdagen.

Hvis man kan se nogen nytte af GPS, bil-piloter og lignende, så er de ting måske alligevel ikke helt unyttige i hverdagen.

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Hvad er hacking?
Når medierne bruger ordet hacking bruges det ofte i en betydning lettest sammenfattet i: "En der bruger computere til at gøre noget kriminelt". Blandt computernørder vil man dog ofte støde på en anden betydning.
... læs videre på http://hacking.dk/

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Forskerspirer ...
Nå, der er da en hel del Google hits på videnskabsformidling. Et godt dansk ord, ligesom ordet forskerspirer.

Jeg blev godt nok forbavset da jeg med det ene øre spottede Jacob Lange fra Københavns Universitet som i en samtale om uddannelsespolitik sagde noget om, at det var altså ikke en god ide at man bare sagde til de unge mennesker, at nu er studier indenfor naturvidenskab det eneste saliggørende, hvis man vil være sikker på et job bagefter. Man skulle ikke sige til en ung pige, som havde et dårligt forhold til tal, at hun skulle studere naturvidenskab, nej, hun skulle selvfølgelig finde et studium, hvor hun kunne bruge sine stærke sider. Folk er forskellige.

Det er ikke kønsdiskrimination, det her, eller i hvert fald så er det ikke den side af bemærkningen, som jeg bliver fanget af. Jeg bliver fascineret af den stensikre tro på, at vi ikke kan lave om på en ung piges forhold til tal - forudsat altså, at hun selv vil.

Forskelligheden kan vi ikke løbe fra. Men netop vidensformidling, undervisning, etc. går ud på at løse op for de problemer og klare de vanskeligheder, som man har med at lære noget.

Jeg husker med stor glæde på en venlig lærer, som underviste med stor entusiasme i kemi. På et tidspunkt sagde jeg at jeg syntes altså det her var svært og at jeg havde en fornemmelse af ikke at kunne forstå det ordentligt. Den unge mand (som jo dog var 8-10 år ældre end mig) forklarede mig begejstret hele kemiens grundlag på 10 minutter, men jeg tabte vistnok tråden allerede efter 15 sekunder. Ikke desto mindre fik jeg en tillid til, at jeg kunne lære det.

Mange år senere faldt jeg over "Kemi På en Anden Måde" af Paul Bergsøe og slugte den første halvdel med stor begejstring, og milde mirakel, så var det nemmere at forstå. Det var spændende at læse om guldets historie og historien om menneskets jagt på en forståelse af "elementerne", altings byggesten, grundstoffernes historie. Det åbnede døren til de mere eksotiske ting i kemien. Bagefter kunne jeg også se, hvad det var for ting, som jeg var snublet over: Kemiens formler udtrykker jo ikke de egenskaber, som dannes/ophæves ved molekuletransformationer, i hvert fald kun delvist.

"Kemi På en Anden Måde" var allerede dengang skrevet lidt om, og måske skulle der igen mindre justeringer til. Men hele pointen er, at det, der står, kan stadig give en læser en blid indføring, som tager afsæt i hverdagsfænomener og fører langt ind i kemien, til spændingsrækken og molekule modeller m.v.

Det væltede hus

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Formidling er ikke fremmed for forskning, som skal hente penge ved sponsorater.
Det spændende er, hvor meget reel forskning kan de udføre, når økonomien er bundet sammen med erhvervsinteresser. Det kunne blive Juli måneds tema. Berkeley går åbent ind i diskussion om sammenhæng mellem forskning og samfundsbesparelser og understreger, at forskningen er den, som gør det muligt at have en optimisme. Her er lidt inspiration fra Berkeley. Vores hjemlige KUA blad Humanist lægger også op til at nogen kan blive "erhvervs-Ph.D"-er. Det var måske en ide?

Jeg havde ellers overvejet, som Juli tema, at skrive om markedsmekanismer på internettet, og hvilke gensidige påvirkninger der kan være mellem markedsmekanismerne og (utopien om) "Standardisering af musiknotation for bedre forskningsressourcer på internettet".

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Ego-Surfing i det virtuelle ocean
Flot overskrift, lånt fra http://www.kommunikationsforum.dk/

Det handler om at søge på sig selv. Det er selvfølgelig tankevækkende første gang, man finder ud af, at "Anders Thomsen" er meget sjældnere (4200) end "Jimmy Smith" (97000), hvoraf en enkelt måske er mere berømt end Anders Thomsen.

Men det mest tankevækkende er egentlig, at man med lidt tankevirksomhed af en slags, som nok er beslægtet med det, man ellers kalder feeling, kan begynde at regne ud nogenlunde hvor mange hits (eller referencer) man finder til et navn eller rettere et bogstavmønster (en streng, hvordan er det kommet til at hedde det?)

Prøv fx. at gætte på antallet af hits ud fra ovst. - "Anders Nielsen"? Hvor mange? Et godt gæt ville være mellem 20 og 50 tusinde (man kan altid løbe ind i tilfældigheder og overraskelser, en berømt person, man ikke kender etc.)

Prøv så at gætte på søgning på kjkjkj. Hvem ville gætte på 753 hits? Men med lidt kendskab til, hvordan søgemaskinen og ørkesløse tastaturvirtuoser fungerer, så ved man, at der vil være nogen hit. Og endda flere på "qwerty". Ingen på ... "zxcqwerty" etc.etc. ad nauseam.

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Genetikkens centrale dogme - opfølgning med link.
Det understreges det at nærværende pluk er hentet fra http://www.dr.dk/agenda/ pr. dags dato - og at jeg kun tillader mig at spejle som en henvisning til Danmarks Radio af ren og skær entusiasme for en ekstremt vigtig del af vore dages forskning og vidensformidling.

Ifølge genetikkens centrale dogme går al information i cellen fra genet til RNA til proteinerne. Generne er de afgørende instruktioner, der bestemmer hvem vi er, og hvad vi bliver. Denne såkaldt genetiske determinisme anfægtes i dette program af to fagfolk:

Molekylærbiologen Jesper Hoffmeyer, forfatter til den skelsættende bog om livsprocesser: 'En snegl på Vejen' (1995). "Det genetiske dogme vil i realiteten forklare alle livsfænomener med en henvisning til, at de allerede har været der i forvejen", siger han. "Det er i virkeligheden en tradition, der går mange hundrede år tilbage. Men mere frugtbart ville det være at betragte cellen og alle dens mange bestanddele og alle dens omgivende celler som et komplekst system, hvor nye strukturer hele tiden kan opstå. Sådan foregår evolutionen", mener han.

PhD-studerende Mia Krause (Genetisk Afdeling ved Københavns Universitets Molekylærbiologisk Institut) forsker i forholdet mellem genotype og fænotype. "Det er ganske banalt", siger hun, "man kan jo ikke bare lægge en streng DNA på et bord, og så udvikler den sig til et menneske. Derfor er det store Humane Genom-projekt også stødt ind i sine grænser. Man kan ikke forklare noget i livet ud fra en enkelt, indre faktor der er altid tale om processer i store systemer".

Link:

Nature Science update: /http://www.nature.com/

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

• /(1282)
• astronomi(113)
• blogging(641)
• computer(196)
• FSF(6)
• OpenSource(84)
• database(5)
• dialog(7)
• encyclopaedi(15)
• journalism(36)
• logic(8)
• php(1)
• sitenews(34)
• musik(169)
• paedagogik(49)
• politik(112)
• div(80)
• fagbev(7)
• sameksistens(25)

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

Links

Ca. 300 hits om dagen,
ca. 15 blog-læsere,
excl. self/RSS og søge-botter.
I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

Tak for besøgene!
Besøg siden 27.Okt.2007:

←2010→

Months
Jan	Feb	Mar
Apr	May	Jun
Jul	Aug	Sep
Oct	Nov	Dec

←September→

Sun	Mon	Tue	Wed	Thu	Fri	Sat
			1	2	3	4
5	6	7	8	9	10	11
12	13	14	15	16	17	18
19	20	21	22	23	24	25
26	27	28	29	30