Godt (kinesisk) nytaar oenskes til alle Eder Velbaarne Laesere!
Min kommentar til nedenstaaende er en stadig undren over, at Kineserne vedbliver med at udtaenke nye tegnsystemer og skrive-metoder. Forklaringerne (paa Steen's link og andre steder) af systemerne undgaar ethvert forsoeg paa at beskrive baggrunden for systemerne.

Det er heller ikke lykkedes mig at finde et site, som vurderer resultaterne ud fra laesbarhed og/eller forstaaelighedskriterier.

Min undren er udsprunget af et forsoeg paa at forstaa, hvorfor vi Danskere er saa glade for "æ" (ae), "ø" (oe) og "å" (aa), og hvorfor fx. Ungarere staver "s" som "sz", og "sch" som "s" - med andre ord hvorfor man har saa mange ligegyldige bogstaver, som ofte forvrider den oprindelige mapning (spejling) af tale til geometriske moenstre. Hvorfor accepterer man i skriftsproget lydforskydninger, som degraderer sprog i stedet for at finde systemer, som aggraderer eller augmenterer sprogets logik og struktur.

Eksemplet paa mere kineseri udtrukket fra Steen's link ( http://www.kina-portal.dk/Kultur/Sprog/Wade-Giles%20-%20Pinyin.htm ) demonstrerer denne tendens paa forbilledlig vis:

Pinyin systemet (Hanyu pinyin) er en kinesisk udviklet lydstavnings system der omsætter kinesiske skrifttegn til latinske bogstaver. Pinyin gengiver udtalen af det moderne kinesiske standardsprog Putonghua (Mandarin). Den 10. oktober 1949 blev "Kinesisk Skriftreform Organisation" grundlagt, for at reformere det kinesiske sprog.. Udviklingen af "hanyu pinyin" startede da "Kommissionen for kinesisk skrift reform " blev nedsat i november 1954. Pinyin systemet blev godkendt af "Den Nationale Folkekongres" den 1. februar1958 hvor det blev Kinas officielle bogstaveringssystem for skrifttegnene.

Af andre systemer, der har været brugt kan nævnes:

Gwoyeu Romatzyh (GR), der blev godkendt af den kinesiske regering i 1928.

Det Latinske alfabet udmaerker sig ved at vaere minimalistisk og fonetisk stringent: Det repraesenterer de grundlaeggende lyde, som menneskets lydkanal kan frembringe, og ikke meget andet: Mama, Papa er kendte eksempler paa grundlaeggende lyde. De 5 vokaler, som bedst kan beskrives som polaere positioner i taleorganet, "A" som er den store raabeindstilling, "I" er saa smalt som muligt, hemmet men dog aaben mundspalte for at der overhovedet skal kunne komme lyd ud (etc.etc).

Saa derfor er mit spoergsmaal: Naar kineserne har taget lydalfabeter op og har "standardiseret" det officielle sprog til én dialekt, "mandarin", saa kunne det meget vel vaere en reaktion paa at man har besvaer med at kommunikere internt. Hvor finder man en naermere beskrivelse af Kinesernes problemer? Er det rigtigt, at Japanerne ville have vundet WWII hvis de ikke havde talt Japansk?

Det latinske alfabet har ogsaa svagheder. Som tidligere naevnt er "C" og "G" i slaegt med hinanden og viser problemer med gutturale konsonanter: Skal "C" udtales som "KH" i fx. "Khrustjev" som jeg gaetter paa er et aspireret "R", eller skal det udtales som "K" i "Krone"? Skal "G" vaere et svaekket, stemt "K" eller skal det vaere et stemt "J" med ansats som i "John" (Giovanni, Johannesburg). -- Men alligevel er det Latinske alfabet en bevaegelse mod simplicitet, og ikke mod en "extended version".

Denne post har undgaaet "æ" "ø" og "å" undtagen i citater. Bemaerk at mange ord uden videre kan simplificeres: Hemme rimer paa hjemme, hefte paa efter, saa der er mange ord hvor "e" boer erstatte "æ". Men er det sprogligt (etymologisk) forsvarligt alle steder? Hvordan undgaar man at Hollandsk "An Dem Haag" interfererer med "komma i haag" (huske paa Svensk)?

[/computer/database] permanent link

Skriv selv

Endelig! En forklaring på, hvordan kinesere bærer sig ad med at slå noget op i en ordbog eller et leksikon.

Chinese character dictionaries often allow users to locate entries in several different ways. Many Chinese, Japanese, and Korean dictionaries of Chinese characters list characters in radical order: characters are grouped together by radical, and radicals containing fewer strokes come before radicals containing more strokes. Under each radical, characters are listed by their total number of strokes. In Japanese and Korean dictionaries, it is usually possible to search for characters by sound, using Kana and Hangul. Most dictionaries also allow searches by total number of strokes, and individual dictionaries often allow other search methods as well. [... much more detailed descriptions follow.]

Der er også en mere systematisk lyd-måde at skrive/slå op:

Most Chinese-English dictionaries and Chinese dictionaries sold to English speakers use the radical lookup method combined with an alphabetical listing of characters based on their pinyin romanization system. To use one of these dictionaries, the reader finds the radical and stroke number of the character, as before, and locates the character in the radical index. The character's entry will have the character's pronunciation in pinyin written down; the reader then turns to the main dictionary section and looks up the pinyin spelling alphabetically, just as if it were an English dictionary.

• pinyin: Phonetisere
• romanization: Skrive med Latinske bogstaver.

Stakkels Kinesere. Man kan godt få en fornemmelse af at de Kinesiske RUC studerende har svært ved Kinesisk og meget andet -- men for fuldstændighedens skyld skal det understreges, at det har de Danske studerende også.

[/computer/database] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Steen
URL: ceterisparibus.dk
Emne: Lidt mere kineseri
Comment: http://www.kina-portal.dk/ Her er der link til nogle enkelte kinesiske ordbøger, og man kan vist godt få lov at lægge dem på sit eget site, hvis ellers man har lyst. Man kan også få at vide, sådan for sjov, hvad ens navn vil være på kinesisk, og hvilket kinesisk stjernetegn, man er født i. Kinesernes kalender følger jo ikke den danske, så de fejrer nytår i morgen. Så jeg vil lige tilføje et " Godt nyt år" på dansk, da jeg ikke kan skrive det på kinesisk.

Harddisken uge 3 havde blandt mange andre interessante indslag en forklaring af hvad en "ontologi" er i relation til databasesøgninger, her forstået som søgning i tekst.
En af de ting, der nævnes, er, at vi (stakkels) danskere, som har lært dansk som vores modersmål, nok gør bedst i at bevare det danske sprog, fordi vi ikke nogensinde vil kunne lære et andet sprog.

Den person, som fremsatte dette udsagn, tog dog (heldigvis) nogle kraftige forbehold: Det var langtfra alle, som delte dette synspunkt.

Det er nok et af de udsagn, som både er rigtigt og forkert. I sprog og humaniora arbejder man ikke med sand og falsk sådan, som man gør i logikken, men med "mere sand" og "mere falsk" - og dette er et udsagn, som er "lidt falsk".

Hvis man lærer sit modersmål ordentligt, så kan man nemlig styre det, lave lidt om på det, bruge det på forskellige måder. Hvis man lærer det af sprogfattige forældre, som selv har haft en fattig barndom med korte sætninger, som ikke blev varieret, så kan det nok være ret så sandt, at man ikke uden videre bør erstatte sit modersmål med et andet sprog. Men hvis man har leget med rim og remser, med Halfdans ABC såvel som med Ingemann's morgensange (nej, nu ikke mere kanon foreløbig ;-) og har bøjet verber (bare udtrykket, at bøje verber!) og har lært fremmedord i stride strømme, samt etymologierne bag dem, jamen dog, så kan man sagtens bruge et andet sprog som om det var éns modersmål.

Dertil lidt gymnastik med mundtøjet, så man kan udtale ret og rat med bare lidt forskellig vokal, og gerne synge sange med raffinerede vokaler som fx. Sanne Salomonsen kan gøre så smukt - jamen dog, så er man rig på noget, som kan bruges og laves om og stadig være brugbart. Klart nok vil det være lettere for en dansker at bruge tysk eller engelsk som modersmål2 end at gå over til fx. kinesisk eller japansk.

Et eller andet sted har jeg hørt, at kinesisk regions-kommunikation også er svært for kinesere, og at deres hovedavis altid har de vigtigste artikler på engelsk. Er der nogen, der kan bekræfte det?

[/computer/database] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Steen
URL: ceterisparibus.dk
Emne: Kinesisk
Comment: Rent tilfældigt diskuterede jeg netop dialekter i Kina med en kineser denne eftermiddag. Han fortalte netop, at der er store forskelle på sproget i de forskellige regioner, ja selv indenfor den samme millionby, men de har da mulighed for at finde frem til forståelse. Nøjagtig som jyder og fynboer i gamle dage. En ung kineser fra det nordlige Kina (Liaoning-provinsen) var med mig på den lokale kinesergrill her på Frederiksberg denne aften (26. jan). Den mandlige ejer er født på Taiwan, men de var da i stand til at kommunikere på kinesisk uden større problemer. Jeg forstod godt nok ikke, hvad de sagde men fik refereret bagefter. Jeg tvivler på den med vigtige nyheder på engelsk. Mange kinesere kan simpelthen ikke engelsk selv om, de måske har en akademisk uddannelse som f.eks. læge. Med venlig hilsen Steen

Name/Blog: Donald
URL: http://lige.her.dk
Emne: Hovedavis på flere sprog
Comment: Tak for kommentar!

En hastig søgning og hjælp fra Melbourne University afslører, at People Daily er Kina's officielle organ og at web-versionen er på Kinesisk (måske ikke så overraskende:-) Web-sitet tilbyder imidlertid også indholdet på Engelsk, Spansk, Fransk og en række andre sprog, hvis bogstaver jeg ikke kunne genkende.

Se både www.peopledaily.com.cn og http://english.peopledaily.com.cn/

Her er en liste over Kinesiske nyheder på Engelsk, link kan findes på http://www.asianinfo.org/asianinfo/news/newspaper/complete.htm ---

Chinese Newspapers in English

* Beijing Scene : China's Bilingual Lifestyle Magazine

* China Daily.com :Chinese English Newspaper

* ChinaTopNews.com : Chinese English Newspaper

* CND.org (Chinese News Digest)

* EnglishPeopleDaily.com

* GuangDong Today News

* Hong Kong News

* InsideChina.com

* LateLine Headline News

Hilsen/Donald

Markedsføring med gratis smagsprøve - det er fint, men det er ikke open source.
Alligevel har jeg stor lyst til at prøve Sybase, som er et meget respekteret produkt, der allerede i slutningen af 80'erne havde nogle ganske glimrende applikations - værktøjer og vidste, hvordan man hjælper kunderne.

Jamen det er da uhyggeligt som jeg lyder som en reklame her! Må jeg have lov at minde om, at PostgreSQL er en lige så hurtig, lige så stabil og helt Open Source database med oprindelse i et forskningsdatabasemiljø på Berkeley, Michael Stonebraker et al.

Open Source eller ej: Dette er interessant, ikke kun fordi det viser, at konkurrence skaber bedre forhold for kunderne:

To learn more:

• ASE Benchmark Study - Built for Linux
• Standish TCO report - Sybase ASE on Linux offers lower TCO than any tested system

Terms and Conditions for Sybase ASE Express Edition for Linux

• ASE Express Edition is limited to use of one CPU, 5GB of data storage and 2GB of RAM.
• No other purchase is required.
• Optional support plans, including telephone support and named support contacts, are available starting at $2200 per year. Advanced support plans are also available.
• Developers interested in re-distributing ASE Express Edition can contact Sybase's Business Solutions Alliance team for more information.

[/computer/database] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv dig-ikke-snabela-posthus abj punktum dk (optional )
Emne: Open Source
Comment: Det er egenlig lidt tankevækkende. Jeg har installeret en oracle på min debiankasse, med hjælp fra selveste oracle-supportafdeling. Det selvom at Debian ikke er supporteret. De er venlige mennesker, som ikke kendte til MySQL da jeg nævnte det for dem i 2000. Den kender de tilgengæld i dag !

Men efter min bedste overbevisning er closed source truet, der hvor open source er repræsenteret !

Hvorfor ? Fordi en nollerfyr som mig kan hente et givent OSS OS/program, og se om jeg kan bruge det. F.eks det der var forbeholdt store virksomheder, kan man nu installere på sin hjemme-PC. Og jeg kan få hjælp til det. Slå den !

Og hvorfor skal jeg finde mig i en begrænsning fra et closed source program, når jeg kan få noget der er fri for begrænsninger. Og møder jeg en begrænsning kan jeg selv sørge for at den kommer af vejen. Og support fra et firma, der er farvet af firmaets politik, vs. hjælp fra uafhængige mennesker, der brænder for det open source projekt de har stillet sig til rådighed for !

Det kan simpelthen ikke slå fejl. Det er ganske enkelt frihed der banker på.

Name/Blog: Donald
URL: here here
Emne: Friheden
Comment: Godt sagt!

Nytten af computere

Kort sagt er computere gode til masseudskrift af girokort. Det var den første større opgave: Elektricitetsselskabernes regninger til tusindvis af kunder.

Billedbehandling af video og film var, indtil midten af 1990'erne, kostbart og vanskeligt. Nu kan man få billedbehandling og redigering af video streams på PC maskineri til rimelige priser. Det kan gøres i den hastighed, man ender med at se tingene (real-time). Det er en oplagt computer-opgave, forudsat at man altså kan håndtere datamængderne.

GIS, Geografiske Informations Systemer, som kan holde styr på, hvor i kommunerne der er kloaklåg og hvor der er ledningsskabe har løst mange problemer med opdatering af kortmateriale og tegninger. På samme måde kan man holde styr på matrikelsystemet, og dermed veje, jernbaner og andre anlæg.

Dertil kommer så tekstbehandling, regnskaber, store tegne- og regneopgaver, informationsdatabaser med alle slags data i store mængder, og en anden af de oprindelige computer-applikationer, nemlig styring af telekommunikation. Lægger vi dertil de ovenfor nævnte områder, altså regnskaber og billede/lyd, så har vi en nogenlund komplet liste over de ting, som man man med fordel kan bruge en almindelig (general purpose) computer til. Underforstået, vejrudsigter, medicinsk forskning, atomfysik og astronomi hører under information og beregning.

Men den mest nyttige computer er faktisk den, som styrer produktion og sikkerhed i vores fabrikker. Det er en branche for sig, så at sige, og man taler et andet sprog, hyrer andre typer ingeniører og taler ikke så meget om, hvordan tingene er lavet, men om, hvad de kan. Vægte. Presser. Malerobotter. Kraner. Transportbånd. Ting, mere end computere. Brugsgenstande eller appliances mere end intelligente væsener.

En anden slags nytte: Som statussymbol!

I computer-branchen var det ikke nogen hemmelighed, at et komplet bogholderi system på en multi-user, multi-tasking computer med en database ville koste uhyrlige summer, som en mellemstor virksomhed slet ikke burde betale og hvis de gjorde det alligevel, så var det kun for at få prestigen.

Derfor hed det sig, at computeren var god til at skrive regninger, underforstået for computerleverandøren, som dog også havde mange udviklingsomkostninger, der skulle dækkes. Køberen af EDB-systemet fik lidt prestige med dette her EDB-system, virksomheden fulgte med tiden og havde fremgang.

Der var dog nogle leverandører, som fremstillede cost/effektive systemer. Borroughs, ICL, Nixdorff og et par stykker til kunne levere rimelige systemer. Borroughs var kendt for at fremstille systemer med 200 bytes memory suppleret af kort med magnetstriber, og ved hjælp af disse ting havde man så lavet et system, som håndterede månedlige fakturereringer af mange kunders småindkøb. Det lavede også regnskab ved at køre alle kortene igennem og tælle sammen (i "tælleværker"), sammentællinger, som ellers var et stort arbejde.

Imidlertid kunne man regne ud, at PC'en, hvis den blev forbedret lidt, ville kunne trække mange opgaver af denne art.

[/computer/database] permanent link

Skriv selv

Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

• /(1282)
• astronomi(113)
• blogging(641)
• computer(196)
• FSF(6)
• OpenSource(84)
• database(5)
• dialog(7)
• encyclopaedi(15)
• journalism(36)
• logic(8)
• php(1)
• sitenews(34)
• musik(169)
• paedagogik(49)
• politik(112)
• div(80)
• fagbev(7)
• sameksistens(25)

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

Links

Ca. 300 hits om dagen,
ca. 15 blog-læsere,
excl. self/RSS og søge-botter.
I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

Tak for besøgene!
Besøg siden 27.Okt.2007:

←2010→

Months
Jan	Feb	Mar
Apr	May	Jun
Jul	Aug	Sep
Oct	Nov	Dec

←September→

Sun	Mon	Tue	Wed	Thu	Fri	Sat
			1	2	3	4
5	6	7	8	9	10	11
12	13	14	15	16	17	18
19	20	21	22	23	24	25
26	27	28	29	30