logo Donald's blog - Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv.
Weblog nu på dax2.
   
Sun, 25 Jun 2006

Det er som regel vanskeligt at få alting til at fungere på en moderne computer,
... uanset om det er med styresystem af den ene eller anden slags.

Til den studerende, som jeg snakkede med i torsdags må jeg lige understrege, at lydmoduler i en Knoppix-kerne skal loades med en modul-opsætning, som passer til hardwaren.

Knoppix kernen har alle lydmoduler til al slags hardware, og den initielle opstart finder ud af, hvilken hardware der er til stede og henter så driver/modul-navnet fra en database (fil) og sætter en modprobe.conf etc. op så tingene passer.

Det er nemt nok at kopiere kernen, men vanskeligt at få det til at virke uden Knoppix hardware-probe programmerne. De gemmer sig vistnok i den initielle ramdisk, initrd.

Fra den kørende Knoppix må man kunne kopiere modprobe.conf og maile den til en backup maskine (eller diskette).

Hvis ikke det kan lade sig gøre, så er det måske en løsning at kopiere hele Knoppix kerne, /boot /etc, og /lib/modules over på den maskine, der skal have lyden til at fungere, og så arbejde videre derfra.


Tilføjelse:

Det er nok nemmere at bruge Gentoo's egen kernegenerering. Kommandoen "genkernel" er vistnok til at finde ud af for selv en begynder.

Jeg har ikke prøvet Gentoo's genkernel script på min Gentoo-Linux/GNU installation, men jeg tror at det vil være den rigtige løsning i en hurtig vending. Imidlertid er det ikke umuligt at der vil være problemer med konfiguration, hvis ikke man har noget "helt almindelig hardware".

Hvis den studerende ikke har lagt sig fast på en Linux/GNU distribution vil jeg anbefale en Debian eller -- min foretrukne -- Scientific Linux fra Fermilab; den har også installeret tools til clusteradministration, så man får altså nogle stærke værktøjer med i købet (skal vælges til manuelt under installation, valg af pakker.)

Det lykkedes

Hej Donald og tak for hjælpen

Jeg fik det til at køre efter et par forsøg, det endte
med at jeg compilede en kerne uden alsa-support og
efterfølgende emerge'de alsa-driver, alsa-utils osv.
Der er stadig et enkelt modul der fejler, men jeg har
ikke mærket til det endnu.

god sommer :-)
Rasmus
Herligt!

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Sun, 23 Apr 2006

Du milde en tidrøver at installere Gentoo-Linux.
På den anden side er det den, som kan tilbyde både det ene og det andet i nye, perfekte udgaver så man slipper for at reparere på andre typer Linux-distributioner. Desværre var der lige i begyndelsen en del overraskelser, når fx. media-playeren startede med at melde at alt var ude af drift og at maskinen i øvrigt ikke havde lyd.

Men når man alligevel ikke kan gøre andet så er det måske meget godt at få børstet-af kendskabet til alle applikationer og alle afkroge af Linux-systemerne.

(Ja ja, jeg ved godt at "af" skal stå sidst i sætningen, men så bliver den sværere at læse - så jeg laver lidt om på dansk syntax, det er faktisk skæg at tænke over hvordan det kunne blive mere logisk, sproget.)

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv strudela abj dot dk
Emne: Tidsroever
Comment: Du rammer meget godt det umiddelbare indtryk af gentoo. Jeg har proevet andre distroer. F.eks installerede jeg kubuntu i gaar paa bare 45 minutter, incl. opdateringer. Saa var jeg koerende. Naa, saa ville jeg lige smide en 2.6.15 kerne paa, qemu og vmware-workstation paa. Det kunne jeg ikke ummidelbart, uden med at skulle gaa unstable og downloade tar.gz filer inc. googling. Saa er jeg alligevel ude i noget hvor jeg afviger fra kubuntu, og kan se et afhaengighedssyndrom begynde at bygge sig op. Gu tager det lang tid at lave den foerste gentoo installation, men partimage kan lette meget paa de efterfoelgende installationer. Og saa er jeg sikker paa at tingene haenger sammen. Og emerge qemu vmware-workstation er nu noget nemmere, end at gaa igang med en manuel installation.

Grunden til at jeg installerede kubuntu i gaar var at jeg ikke selv skulle bruge maskinen, men til min svoger og svigerinde, som ikke just kan siges at vaere dybere inde i komputere. Saa nu proever jeg kubuntu af paa dem. Lykkes det er kubuntu en succes.

J.

Name/Blog: Donald
URL: Http://d-axel.dk/blox
Emne: Tidsrøver
Comment: Ja, Gentoo vinder i længden på krævende installationer, men nok ikke på svoger-maskiner.


Sat, 08 Apr 2006

Open Source - friheden til at lære noget nyt, en kommentar fra SSLUG-mail listerne:



Spørgeren:
> Jeg kan godt lide tanken bag linux, at det er fri så
> alle kan bruge den, men ærlig talt er den langt fra at
> være bruger venlig som windows.  Måske kommer der en
> dag, hvor der kommer nyere og nemmere versioner, men
> lige nu, kan de umuligt hamle op med windows hvad
> angår brugervenlighed.  Det er selvfølgeligt kun min
> mening.

Svar:
Jeg tror du laver en forkert analogi. Du sætter
lighedstegn mellem windows og brugervenlighed. Det du
har oplevet er, at du føler, du har svært ved at anvende
Linux, fordi du ikke kan anvende det på samme måde, som
du anvender Windows. En bruger der var startet i Linux,
ville sige præcist det samme som dig, hvis vedkommende
skulle skifte fra Linux til Windows. Linux er ikke
Windows, og Windows er ikke Linux. Prøv at tænke på hvor
mange år det har taget dig, at være i stand til at
mestre Windows, og forestil dig så du anvendte lige så
mange år på Linux. Intet ud over lommeuld kommer af sig
selv, hvorfor et skift fra et OS til et andet kræver
oplæring. Den tid det tager at lære Linux, vil du
åbenbart ikke investere, eller også forventer du, at
Linux skal opføre sig som Windows. Begge tilfælde
betyder, at du sikkert er bedst tjent med at forsætte
med at anvende Windows.

Jeg har klippet Michael Rasmussens svar fordi jeg synes, at det giver en fin beskrivelse af tavs viden. Efter en stund synes jeg, at den fortjener et par ord med på vejen.

Tavs viden er ikke kun viden, som man ikke taler om, men også den viden, som fungerer på et motorisk plan, som bilkørsel, eller endnu bedre cykling. Vi kan bare holde balancen og det føles helt naturstridigt, hvis vi prøver at lægge cykelen ned ved at dreje styret den gale vej (og passer på ikke selv at kommet til skade!)

Tavs viden er sådan noget som at vide, at man skal tænde for et apparat. Og fx. det, at med en computer følger ofte en "mus", eller skal vi sige en pege-enhed.

Meget af det arbejde, man udfører med musen, består i at finde et eller andet billede (ikon) på skærmen og bevæge musen, så markøren på skærmen kommer hen på det billede. Derefter trykkes med pegefingeren på museknap 1, 2 eller 3 afhængig af, hvad man vil.
Dette muse-system er ikke Microsoft specifikt, men blev opfundet i 80'erne længe før der var noget, der hed Microsoft Windows, det var Rank Xerox, som havde indset, at kopimaskiner ville blive erstattet af mere intelligente systemer, og de skulle jo så være nemmere at bruge.

Som kursusinstruktør i computersystemer møder man ofte kursister, som ikke ser alle de ikoner og menupunkter, som Microsoft har anbragt på skærmen. Apple brugere var indtil for nogle år siden lidt heldigere stillet, der var ikke så meget at vælge imellem. Ligeså er der mange muse-funktioner med højre og midterknappen, som man ikke behøver at vide, med mindre man skal løse problemer.
Kubuntu desktop
KDE-desktoppen fra Linux/GNU K-Ubuntu.
Kubuntu printer installation
Linux/GNU print system fra KDE/K-Ubuntu.

For Linux derimod, er der er mindst en snes desktop-grafiksystemer, og man kan derfor ikke sige "På Linux ser menuen sådan ud og du skal bare trykke i nederste venstre hjørne" - det kan meget vel være flyttet til øverste højre hjørne eller lignende.

Bedre bliver det ikke af, at brugeren skal vælge, hvilket grafisk system, han vil bruge, inden han har set dem, så for en førstegangsbruger er det helt umuligt. Og så må man ikke købe en maskine eller en printer uden at sikre sig at det kører med Linux, ellers kan man jo risikere, at systeminstallationen bare stopper midt i det hele (hvilket dog også sker for Microsoft-Windows, som derfor ofte er installeret i forvejen).

Linux brugere er overladt til sig selv, med mindre de vælger et låst system som fx. Kubuntu (se billederne ovenfor.) hvilket i øvrigt er et fornuftigt valg.

Det er jo så prisen for friheden til at vælge.

For den nysgerrige er Linux et Eldorado!

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Mon, 26 Dec 2005

Bemærkningen forleden om at der er patenter, som ikke burde udstedes, kan ikke gentages ofte nok.
Problemet er, at fagfolk laver fx. digital pakketransport og alle disse fagfolk er udmærket godt klar over perspektiverne: De ved, at det kan bruges til at flytte billeder, og at man kan sætte et system op således at når jeg trykker på en knap, så får jeg den fil (datastrøm eller ordnet samling data) tilsendt til mit aggregat (maskine) som kan vise dem eller lade være - men nu har jeg dem i hvert fald, fordi jeg har bedt om dem.

Dette kan naturligvis kombineres med en betaling. Handel er ikke nogen opfindelse. Men tro det eller ej:

Der er et patent på at aflevere billedstrøm over datanet på request og mod betaling! Det kaldes "Acacia patentet" efter ejervirksomheden.
Det er åbenbart vanskeligt for jurister at afgøre, om patenter er rimelige eller ej. Acacia patentet skal ses på baggrund af "almindeligt TV" hvor man ikke kan vælge, om man i aften vil se "Godfather" eller "Min Søsters Børn".

Det er vanskeligt at sørge for, at patenter overholder "opfinderhøjde". Den klassiske historie er, at man i 1840'erne udstedte patent på symaskine-teknik på en sådan måde, at man reelt blokerede for at andre kunne lave symaskiner. Man udstedte patent på at slå knuder! Det kostede fattige amerikanske familier mange penge i de år dette bedrageri fik lov til at fortsætte.

Singer Patentet

Man kan ikke få en maskine til at sy, hvis man ikke kan krydse trådene på undersiden af stoffet. Hvordan får man nu patent på det? Man kan ikke tage patent på at slå en knude. Men måske kan man tage patent på at føre en skytte frem og lade et hjul gribe tråden, en arm slipper skytten og tråden kan nu komme rundt om den, hvorefter skytten bliver skubbet tilbage så armen kan få fat igen.

Det er en anden måde at beskrive, hvordan man slår en knude.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Fri, 18 Mar 2005

Slides fra præsentation i går på
http://www.d-axel.dk/pub/download/shellposix

Det ser ud som om der snart vil være mulighed for at redde sig et par CD'er fra SSLUG, idet der er blevet en stabel sponsorerede CD'er med Knoppix, Knoppix-game, Fedora-3 og Mandrake tilovers efter Linuxforum. Se på SSLUG's forum

... eller http://forum.sslug.dk/newsportal/thread.php?group=sslug.forening

... eller message #5767

... og message #5769

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Thu, 17 Mar 2005

Dette er ikke en weblog-entry! Don't click here!
Det er ikke meningen, at man skal klikke her.

Links for Posix - LSB - diskussion, work in progress:

The Art of Unix Computing, kap.17, om unix-standarder:
http://library.n0i.net/linux-unix/art-unix-programming/ch17s02.html

Samme, om IETF, RFC og filosofien: We reject kings, presidents, and voting. We believe in rough consensus and running code.

Hyper Text Coffee Pot Control Protocol (HTCPCP/1.0)
rfc2324 om kaffe-kande protokollen, med referencer og kaffe stavet på mange forskellige "html-kode" måder. Uhyggeligt.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Tue, 15 Mar 2005

Jaeh, denne stabilitet og dette sæt af nyheder i MSXP-SP2, det er
hvad jeg betalte 198$ for at få med MS-Windows-95 ...

Jeg søger på Google efter kommentarer til fordele ved at overholde standarder, (Google:"Bash AND Posix AND LSB") -- men det første hit er en underlig vred kommentar fra en Microsoft bruger, som brokker sig over at MS-Windows går ned. (Det må være fordi Google tæller hits, og der var flere hits på MS-Window). Jeg kan heller ikke få MS-XP-SP2 til at fungere på min lille AMD/SiS-746 maskine, men det er skam dokumenteret på producentens website. Jeg brokker mig ikke; min maskinen kører fint med Gentoo Linux.

Yeah, this Stability and Feature set in XP is what I paid $198 for Windows95 to be. Then ok, pay another 190 for those features to work in win98, ahh well we can't make these features work on an MS-Dos based system ... Let's go with the unix (whoops) Posix kernel. Hey look! they work with another $190 for Win2k and for the low low price of another $190 they work properly. (at least it sees the mouse on every boot)
Men artiklen (af R.Mohan) som ovenstående er en kommentar til, siger til indledning, "... Hvad kan en normal bruger gøre? Praktisk talt ingenting! Kun hvis vi er gode til at finde ud af noget med de bedste Open Source Linux systemer, Mandrake, RedHat og Suse."
Start a debate on Microsoft and there will be a thousand people ready with a hundred errors they have faced in the last 2 days! [...] What else can a normal user do apart from bitching about Microsoft and Bill Gates (many still assume he is the current CEO)? Practically nothing. Only if he is well conversant with some of the best open-source Linux OS like Red Hat, Mandrake and Suse.
Man behøver ikke at være "well conversant", velbevandret i Red Hat. Det er lige ud ad landevejen - nemmere end andre systemer.

Den eneste fare ved at bruge Linux er, at man kan risikere at blive kaldt en unormal bruger ;-))

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Sun, 13 Mar 2005

Jeg forudså Murens Fald, jeg forudså krigen i Irak og jeg har købt Eiffeltårnet.
Så jeg har vel en vis autoritet til at advare mod tidernes forfald og trusselen fra økonomiske kriser:

Dér ligger den flotte gård med stokværk og savtakket gavl, lige så flot som nabogården, og der er også et pragtfuldt hus fra den årgang i Randerup en kilometer længere væk.

Husfruen i den hvide med savtakket gavl havde dårlig samvittighed, som hun lettede den på et møde i Oxford. Branden var påsat. Jeg tror hun begik selvmord og nu spøger det.


De mange fine huse fra 20'erne og 30'erne vidner om, at folk brændende ønskede at få de statussymboler, som ham den anden havde og var villige til at låne og lyve for at få det. Det er virkelighedsfortrængning på et højt plan, og ... det vil ske igen! [forudsigelse slut.] [Oversvømmelsesødelæggelser]

Den økonomiske krise, som er på vej, har noget med struktur at gøre, og den kan løses på samme måde som man kunne løse Wall-street krisen og senere 33-krise i Europa (og Danmark), nemlig ved at støtte offentlige arbejder. Simpelthen! Og der er nok at tage fat på. Først og fremmest skal man jo finde alternativer til Asfalt monopolerne og så se at få repareret alle vejene.

Men der er ingen, der hører på mig trods det, at jeg har købt Eiffeltårnet.

Der er forskel på, hvordan man tror at man løser en økonomisk krise. Nogen siger "optimisme", andre siger "opsparing", og atter andre siger "selvforsyning", mens den sidste trediedel siger "mere international handel".

Jeg burde ikke lave grin med sådan noget alvorligt noget, men jeg kan jo ikke lade være.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Sat, 12 Mar 2005

Fonten hoppede på plads. Nu kan jeg skrive pænt. Men hvorfor er det sådan?
Nysgerrig som jeg er kunne jeg blive ved med at lede efter forklaringen. Jeg har en artikel et eller andet sted i et lidt ældre "LinuxFormat" blad, den må jeg konsultere. Alle gode råd er velkomne! Der er også kommet et råd på spørgsmåls-listen for Open Source / Linux brugere, som hjælper med at antyde, hvor man skal lede.
[Ny Nydelig font]

Med OpenOffice 2.0beta er fonten på plads.
Skulle nogen være interesseret i, hvor baggrunden
er hentet, så se her.

Tag et kig på de nye features af Open Office 2.0 beta her.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/
Emne: Ser jeg syner?
Comment: Ved nærmere eftersyn opdager jeg små forskelle, det er som om at kvaliteten i den "gamle" version er lidt bedre (se forrige post). Jeg kigger på ordet ##multiprotokol## og det ser ud som om m'et og u'et er for langt fra hinanden i den nye OOo-2.0 beta. Ikke at jeg har tænkt mig at gøre noget ved det nu! Nej nej.

Name/Blog: Donald
URL: http://www.openoffice.org
Emne: Itch - kløe
Comment: Hvis jeg bruger den meget smukke font, som hedder "Bitstream Charter", så får jeg dette lidt for store hul mellem "m" og "u" i multi, mulig etc. Hvor ***er*** det irriterende! Øv. Er det sådan en irritation, som gør at folk bliver programmører? Trangen til at få banket et bogstav på plads, en tiendedel af en millimeter? Uha - når jeg mærker den slags, så er jeg klar over at jeg er i krise! Ud at fange en kronhjort (eller bare ud at se noget andet end skærmbillede med bogstaver. Men alligevel: Tænk hvis man kunne fange en då til middagsmaden engang, når der kommer gæster;-)


Fonten hopper og jeg debugger til jeg får ondt i røven.
Ok - nu skal jeg nok skrive pænt, men se på illustrationen her, så kan man måske forstå mit blod kommer i kog. Tænk at skulle spilde tid på sådan noget banalt noget. Hvis man så endda kunne leve af det ...
[Nydelig font]

[Sådan ser det ud nu]

Ikke at andre "office pakker" er bedre, for jeg har så tit oplevet en blue screen eller anden Word - død. Typisk noget med at den flytter overskrifter, billeder og sidedeling.

Jeg følger med i nye pakker af Open Office og havde i midten af 2003 en stabil installation, som jeg har ladet stå til professionelt arbejde. Af en eller anden grund er dens font-opsætning blevet skudt. Symptomet ses på de to PDF-filer, som jeg har "taget billeder af" (screen-dumpet). Fonten hopper i nummer to, som er den, jeg får lavet i dag, hvis jeg bruger den oprindelige manuskript-fil. Sikke noget!

Der er mange elementer i debuggingen, og jeg har egentlig ikke tid nu, så det ender nok med at jeg henter nyeste version ned og finder den mest stabile, pæneste font. Denne gang BRÆNDER JEG EN KOMPLET Jail-version, så ingen tilfældigheder skal komme og ødelægge min "fjerpen". (Og så er det lige det med at jeg kører en flad klient, som kan gå hen og ændre sig også ... det skulle dog ikke have indflydelse på PDF-genereringen.)

Er der nogen, som vil have hjælp, når jeg har fundet ud af at "låse" en opsætning? Er der nogen der har en kommentar ... sukhhh...

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Tue, 15 Feb 2005

Danmarks rolle i den heftige diskussion mellem EU-institutionerne
om softwarepatenter skal ikke dikteres af Microsoft.

Software-giganten har truet med at flytte danske arbejdspladser til USA, hvis ikke Danmark lægger sig på linje med Microsoft i spørgsmålet om implementering af softwarepatenter i EU.

Da Microsofts stifter, Bill Gates, mødtes med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i november 2004, luftede softwarevirksomhedens leder tanken om at lukke Microsofts danske udviklingsafdeling, Navision, hvis ikke Danmark når en tilfredsstillende afklaring omkring softwarepatenter i EU. Det fik efterfølgende videnskabsminister Helge Sander (V) til at klappe hælene sammen og sige, at Danmark selvfølgelig må honorere Microsofts investeringer i Danmark.

[... klip ...]


From: Niels Elgaard Larsen 
Newsgroups: sslug.itpolitik
Subject: Re: [ITPOLITIK] Bill Gates truer Fogh..
Date: Tue, 15 Feb 2005 16:12:50 +0100
Organization: SSLUG
User-Agent: Debian Thunderbird 1.0 (X11/20050116)

Lars Skovlund wrote:
> On 2005-02-15, Jesper Krogh wrote:

> Og så er der et citat fra Helge Sander:
> 
> "Vi oplever gang på gang at viden er meget let at viden er
> meget let at flytte med, og derfor skal man hele tiden være
> opmærksom på, at et selskab som Microsoft også kan flytte viden
> fra Danmark rundt i verden. Når en så stor virksomhed placerer
> sin største udviklingsvirksomhed uden for USA i Danmark, og så
> følger op med endnu flere investeringer, er det noget, vi fra
> det offentlige skal honorere."

"Honorere" er da et dejligt ærligt og præcist udtryk at bruge om
det her.

Når man nu er i gang med at sælge ud, burde man måske
offenliggøre honorarsatserne. Fx

Tillade farvestoffer i mad:     300 arbejdspladser.

Forbyde IP-telefoni:           1200 arbejdspladser

Tillade lange dyretransporter:  250 arbejspladser

Fordobling af grænseværdierne 
for pesticider i drikkevandet: 1500 arbejspladser.

Forbud mod at læse bøger 
og aviser man ikke ejer:        400 arbejdspladser

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv


Thu, 10 Feb 2005

LinuxForum, en underlig sjov konstruktion. Dette er ikke en reklame.
Hvis man opfatter Open Source, eller Fri Software, som et alternativ til den eksisterende måde at organisere arbejde på, så har Open Source nogle perspektiver, som er ret meget større end bare det at more sig med underholdning på en skærm. (Vel at mærke underholdning, som gør at du selv skal tænke, interaktion, konstruktion, kreativitet.)

LinuxForum er en sjov konstruktion, fordi den viser, hvordan kommercielle interesser kan samarbejde med denne nye organisationsform. Det er selvfølgelig spændende at se, hvordan det udvikler sig: Omklamring eller Udtværing eller symbiose? LinuxForum Logo

Engelsk version af Norsk Teknologirådets Rapport i PDF format.

Citat fra begyndelsen:

Norske Teknologiraadet:

Software er politisk relevant.

Demokratisk access til teknologi og konkurrence på softwaremarkedet er en politisk prioritet på tværs af partiskel. Iflg. det norske teknologiråds ekspertgruppe for softwareteknologi imødekommes disse krav ikke. Det er et offentligt ansvar at korrigere dette svigt i markedsmekanismerne og sikre adgang til offentlige dokumenter.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv



       


Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

  • index
  • calendar
  • Som i 1993
  • RSS - XML for rss-import
  • Links

  • BBC news
  • M(usic)Utopia
  • Blosxom blog source



  • Ca. 300 hits om dagen,
    ca. 15 blog-læsere,
    excl. self/RSS og søge-botter.
    I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

    Tak for besøgene!
    Besøg siden 27.Okt.2007:

    2010
    Months
    Sep
    Oct Nov Dec
    September
    Sun Mon Tue Wed Thu Fri Sat
          3 4
    5 6 7 8 9 10 11
    12 13 14 15 16 17 18
    19 20 21 22 23 24 25
    26 27 28 29 30