En bemærkning om første gang man læser op i en ny klasse får mig
til at tænke på et af de-her "tabu" emner: Hvor var du
i hakkeordenen i din skoletid?
Jeg tror jeg prøvede at undgå den slags og var måske derfor ofte lidt ensom, indtil nogen andre "outsidere" fandt ud af at det nok var meget klogt at holde sig udenfor den fælles hakkemaskine:-)
Men husker jeg rigtigt? Er det skøn-maleri?
C.O. wrote
Hakkeorden..
Jeg gik i pigeskole og jo, der kunne de også mobbe, men jeg mindes ikke rigtigt, at jeg var udsat for det. Der var en pige, som man ikke mente vaskede sig så tit, hun fik et grimt øgenavn.At læse op første gang i en klasse hvor de andre børn havde gået længe og derfor kendte hinanden godt, det var ikke morsomt. Jeg husker egentlig ikke om nogen reagerede på det, men mere at jeg kunne have krøbet i et musehul af generthed.
Værre var dog sangtimerne når vi, jeg tror en gang om året, skulle have vurderet vores sangstemme. Vi blev en for en kaldt op til katederet, lærer(inden) slog med stemmegaflen og vi skulle så synge nogle linier af en sang-da blev der fnist i klassen!
Jeg husker een gang, jeg ville ikke, kunne ikke få munden op. Hun slog på gaflen, jeg tav og det gentog sig flere gange. Til sidst blev hun rasende og sendte mig ned på plads med et stort 0.
Faget SANG figurerede ikke i karakterbogen, så pyt :-)
silhuet wrote
Hakkeorden...
...kan vende begge veje.Jeg sagde gerne noget. Meget faktisk. Var dygtig, vellidt og havde et hav af venner og veninder.
Mit største ønske var, at være stille, genert, bly og rødmende. At være en "rigtig" pige, at måtte kæmpe for gunst, at måtte kæmpe for mit vid og bid, at måtte kæmpe for min berettigelse.
Jeg var så afgjort iorden (hakkeorden).
Veltilpasset, dygtig, udadvendt, socialt engageret, kreativ og initiativrig.
Men min egen indre hakkeorden var hård og brutal og ubamhjertig: Du er da kun noget i kraft af dine præstationer, dit vid og dit mod, tænkte jeg. Du er anerkendt, men næppe elsket, tænkte jeg.
Verden er ikke altid som man tror. Hakkeorden er ikke altid dikteret udefra. Top og bund vender ikke altid med den tunge ende nedad....
Donald wrote
Hakkeorden ...
Connie, det var da en væmmelig sang-prøve. Gad vide hvor mange, der ville synes at det er sjovt. Jeg husker også den slags prøver som pinlige - endda selv om jeg synger godt. Som ung guitarlærer synes jeg at halvdelen af "mine børn" havde fået at vide at de ikke kunne synge. Det er en mærkelig holdning. Ungarerne mener at alle kan synge - de skal bare prøve sammen med nogen der kan, så vil man efter 6 uger høre fremskridt og efter nogle måneder kan man ikke høre forskel.Silhouet, jeg tror at din indre hakkeorden skyldes at du ikke er blevet set. Selv om vi er solidariske med vores forældre og altid må være taknemmelige for at de har fodret os mens vi var små og ikke selv kunne, så har vi lov til at være kritiske, sammenligne med andre, komme med forslag: I den eller den situation ville det have været et mirakel, hvis min far (mor/søster/tante/lærer) havde sagt: Kære Donald,Oluf,Sofie eller hvad du nu hedder: Nu skal jeg hjælpe dig, se her ... eller kom i morgen, så tager vi et par timer og fortsætter de næste måneder.
Der var en bog, som hed "skriv et digt, mor". Den udtrykker bedre end alt andet, hvad jeg har læst, hvad det handler om.
Men i øvrigt kunne jeg også somme tider finde på at lade mismodet gå ud over andre - flovt!
Irene wrote
Jomen altså
Donald, sidder vi ikke stadig udenfor den der hakkemaskine? Er voksenlivet ikke bare en forlængelse af den der barndom, eller er den kun det når man egentlig følte sig meget godt tilpas, der hvor man var da man var barn?Anyways, jeg er glad for at du deler din hakkemaskine med os andre, ja!
Donald wrote
Ud af hakkemaskinen i hel tilstand:-)
Irene, jeg tror man skal se bort fra "hakkemaskinen", selv om man er klar over at den er der. For nogle mennesker er den der hele tiden og bliver til fortrydelse og ærgrelser. Når jeg tænker på klasse-optræden dengang, så har jeg en fornemmelse af at nogle børn var meget "obs" på det - jeg var ikke. Nu checker jeg ofte af om der er antydninger af sarkasme og prøver at glatte ud.Jeg var lidt spændt på om der var nogen, som turde kommentere på dette følsomme emne! Men det var der og tak for det!