I lære på en systue i 1951.
Hvordan var det at være lærling i efterkrigstiden? Connie Oschlag
mailede og fortalte lidt om, hvordan det var at være i lære på en
systue i 1951. Det syntes jeg at alle skulle have lov til at læse med
på. Connie skriver:
Jeg kan huske forretningen med damehatte, derefter kom apoteket,
som hed" Sorte Hest" Inde i gården der, lå en systue hvor jeg kom
i lære i 1951. Jeg cyklede fra Nørrebro, drejede til højre fra
Kingosgade, måske du gik der på fortovet, jeg mødte kl.7.30 :-)
Hvordan var det at være i lære på en systue på den tid?
Jeg var hjælpepige det første halve år, d.v.s.jeg gik til hånde
med mange ting:
Slog knapper på en lille hånddrevet maskine, når jeg trykkede ned
kom der stof om knappen, jeg fejede på systuen inden lukketid,
jeg gik i byen og købte hvad damerne ville have til frokost, en
lang liste hos bageren på den anden side af gaden og hos
viktualiehandleren, som lå i en kælder tæt på Kingosgade
Efter det halve år kom jeg i lære d.v.s. jeg var vejen rundt, sy,
stryge, sy knaphuller på maskine, håndsy og hvad der ellers hører
til. Senere tog jeg kursus i tilskæring.
Firmaet ejedes af en rar jødisk familie, som man tiltalte i 3.person.
Om fredagen kom chefen selv rundt og uddelte vores løn i små
brune kuverter, det var før kildeskatten. Vi arbejdede i de år
42 1/2 time om ugen og havde 14 dages sommerferie,ja, tiden
var noget anderledes, enklere på mange måder.
Jeg blev i firmaet efter endt læretid indtil 1960 hvor de måtte
lukke, allerede da var der konkurrence udefra, i dag findes den
slags systuer ikke.
Det blev en længere historie, morsomt er det, at vi på samme tid
har bevæget os i den samme "firkant".
Tak til Connie for bidrag til bybilledet i 50'erne.
[/blogging]
permanent link
Skriv selv
Name/Blog: Madame URL: http://huskebloggen.blogspot.com/ Emne: Comment: Jeg elsker den slags historier, så tak til både Connie og dig, fordi I deler! Jeg fik job i 66 lige efter realeksamen og mindes stadig noget af det, I fortæller om. Man sagde fx De og fik løn i en pose. Name/Blog: Donald URL: http://d-axel.dk/blox Emne: Tænkte det nok:-) Comment: Det er også sjovt - og nogle gange endda nyttigt - at huske historiens gang, sådan som den opleves i en dagligdag; det er jo vores liv, dagligdagen (ikke, Onkel Danny?) Lørdagen var halv arbejdsdag - i dag mærkes det kun ved at mange butikker har halv åbningsdag om Lørdagen. Tænk hvis man indførte to uger om året, hvor man ikke havde fri om lørdagen! Og hvor man skulle slukke computerne. Og køleskabene.Og køre på cykel:-) Name/Blog: C.O. URL: connieoschlag-gmail.com Emne: Skole.. Comment: Og vi gik i skole om lørdagen, fra kl.8.00-14.00 Name/Blog: Donald URL: http://d-axel.dk/blox Emne: Kortere timer om lørdagen Comment: En af mine lærere havde 36 skematimer om ugen, 6 dage med hver 6 timer. Det var så mange, som man kunne have indenfor det tidsrum der var normale timer.
Vi havde kortere timere om lørdagen; det blev indført i 50'erne.
Hvordan var det at gå i skole under krigen?
Name/Blog: C.O. URL: connieoschlag-gmail.com Emne: Skole under krigen Comment: Det jeg husker bedst, er 6.-7.klasse i en københavnsk skole-der gik vi hver dag fra 8.00-14.00 i 6 dage.
Da min datter begyndte i børnehaveklasse i 1970 var det første år uden skolegang om lørdagen.
Jeg begyndte i 1.kl. i Køge skole i april 1944 så jeg har kun gået et år i skole under krigen.Vi gik kun ganske kort i selve skolen,tyskerne skulle bruge den til deres flygtninge-vi gik derefter i klubhuset på stadion.
Vi flyttede til Maribo i samme skoleår og der havde tyskerne også skolen og vi gik et andet sted.Jeg mindes, at det varede en tid før vi fik skolen igen, flygtningene skulle jo hjem og det var nok ikke så ligetil-derefter trængte skolen nok til en gennemgribende istandsættelse.
Name/Blog: Donald URL: http://d-axel.dk/blox Emne: Tak Comment: Det er spændende at høre om. I flyttede fra Køge til Maribo og så på et tidspunkt, allerede 6 år efter, 1951, var det til København. Man sagde jo dengang at alle Københavnere kom fra landet en eller to generationer tilbage. Name/Blog: C.O. URL: connieoschlag@gmail.com Emne: Skole under krigen Comment: Vi flyttede til København allerede i 1947 og i 4. kl.begyndte jeg på den 4. skole.
Jeg hadede virkelig at komme ind i en ny klasse-alle kiggede og værst var det, når jeg skulle læse højt første gang. Name/Blog: Madame URL: http://huskebloggen.blogspot.com/ Emne: Comment: Jeg mener, at vi arbejde om lørdagen helt til cirka 1980. Kan det passe? Eller måske sidst i 70'erne?
Det er utroligt spændende at læse, hvad du fortæller C.O. Name/Blog: Hege URL: http://livetleker.wordpress.com Emne: Comment: Viktualiehandel - mmmm - for et herlig ord. Tusen takk for en flott skildring. Jeg elsker å høre sånne historier.
Selv er jeg født i 1960, men vi gikk også på skolen på lørdager fram til kl 11 (men det var altså i Norge). Jeg tror det tok slutt omkring 1970. Det endte med at begge mine foreldre hadde lørdagsfri og ikke jeg. Når det var pent vær i mai og juni og vi skulle ut på helgetur med båten vår i denne overgangstiden, så ba de meg ganske enkelt fri.
Tenk at læreren hadde 36 timer i uken. Hjelpes meg! Nå har elevene våre 30 timer, og vi lærere på ungdomsstrinnet omkring 20. Det holder lenge for meg. Det var nok andre krav til å være forberedt osv den gang. Name/Blog: Donald URL: http://d-axel.dk/blox Emne: Lørdagsfri i skolerne: Comment: Googling på lørdagsfri 1970 viser, at der var mulighed for at give børnene fri om Lørdagen i sommerhalvåret allerede fra 1967 (iflg. biblioteksvagten) og det blev indført på landsplan for folkeskoler og gymnasier 1. August 1970. De kalder det 5-dages uge. Billede af unge mennesker, som demonstrerer for lørdagsfri: på www.livslinjer.dk/. Jeg vil ikke tro, at undervisningen af en lærer med 36 timer/uge var ringe, det har jeg jo ikke et samlet billede af; men det er klart, at der ikke var tid til at forberede større projekter eller specielle svar på interessante emner; det, som var mest karakteristisk for en god undervisning var dialogen, hvor læreren brugte sine erfaringer til at formidle et vanskeligt emne. Jeg kan levende forestille mig hvilken belastning det er at have skiftet skole 4 gange i 4. klasse. Og alle de fremmede børn kigger nysgerrigt, også første gang, man skal læse op: nu kan vi placere hende i hakkeordenen - var det sådan?
|