Genopbygning
Ved gadekæret i Helsinge lå byens ældste hus, et bindingsværkshus
med elendige skæve, tynde uisolerede vægge og med et stråtag, som
var ved at være mørt. Jeg har ikke billeder af det, men dem, der
købte det, havde enten lovet eller besluttet at bygge i samme
form og samme type hus, men med termoruder, dobbeltisolerede mure,
moderne faciliteter hele vejen igennem.
Det er et meget pænt, vellykket hus, som er resultatet af mange
menneskers indsats, somme tider også i week-ender. Jeg må se at få et
billede fra gadekærs-siden, det kan jeg jo godt se nu. Gadekæret var
en meget dyb branddam indtil for 5-6 år siden, hvor man fjernede
hegnet og cementmuren, lavede det om til et soppebasin med siv og
træer omkring, bænke og borde. Der er dog stadig vand nok til at
slukke en lille brand.
I Regionsplanen beskrives Vejby By som et område med små,
forskellige huse typisk med hække eller lave stakitter ud mod
fortovet, i et eller halvandet plan.
[Ordlyden skal dog lige checkes.] Om det er et Utzon-agtigt hus
eller en stråtækt gård, det må man selv om.
[/blogging]
permanent link
Skriv selv
Name/Blog: Sister Bonde URL: http://sisterbonde.blogspot.com/ Emne: Comment: Ligger gadekæret fortsat inde i byen, med kirken bagved osv. - for så kan jeg altså ikke placere dette hus. Det er dejligt, som du viser billeder fra min gamle egn.
Hvis du en dag kommer forbi svinget (hedder vejen) fra Nejlinge mod Græsted, ville et billede være kærkomment ;o) Name/Blog: Madame URL: http://huskebloggen.blogspot.com/ Emne: Comment: Jeg synes, det er et virkelig smukt hus. Og jeg kan godt lide tanken om, at når man river et gammelt hus ned, så at opføre et nyt i samme ånd. Vi har et tilsvarenede nær os, der efter en brand blev opført næsten magen til det, der var. Name/Blog: Donald URL: http://d-axel.dk/blox Emne: Placering af huse Comment: @Sister Bonde: Jo, gadekæret ligger på højre hånd, når man kommer ad amtsvejen fra København (nu kaldet "Kildevejen"), og kirken ligger så i synslinien. Det gamle "Kjærgaarden" var rødt, og var allerede noget forfaldent for 22 år siden. Efter "Kjærgaarden" kommer, på højre hånd, tøjforretningen (som er lukket for længe siden) og så det lille hus ved passagen til Snedkeriet (som er ejerlejligheder). Amtsvejen er lagt om engang for mange år siden, så den går lidt til venstre (mod nord) og passerer tankstationen og derefter Vejby Kro (som er nedlagt!) og så kommer man ud mod Mønge. Du skal nok få nogle billeder, jeg er beæret over at du spørger:-) @Madame: Ja det er skønt når man kan bruge de gode sider fra den gamle byggemåde, og her var det plan og form, som kunne genbruges og blandes med moderne ideer. Billedet her viser det desværre ikke, jeg tog det fordi man kan se huset gennem beplantningen; om et par måneder kan man ikke se andet end skorstenen.
Nostalgi
Den lå der også for 20 år siden. Og for 25 år siden. Det er ikke
en smuk gård. Den ligger, hvor vejen slår en bugt.
Det, der slog mig, sidst jeg gik forbi, er at den har ligget der
hele tiden, og omgivelserne har ændret sig, vejen har ædt sig ind
på huset, motorværnet står og trykker sig op ad dagligstuen,
trafikken har været der hele tiden, men der er nok en hel del
mere nu end for bare 10 år siden.
Har du også en fornemmelse af at tiden ætser sig ind i tingene?
[/blogging]
permanent link
Skriv selv
Name/Blog: klaus URL: http://klaus-johansen.dk Emne: Comment: mere end en fornemmelse... sidste år besøgte jeg en gammel bekendt for første gang i tyve år... erindringen om huset matcher billedet meget godt, men i nutidens virkelighed lå det midt i et parcelhuskvarter - han havde solgt jorden fra... klaustrofobisk var det lidt... Name/Blog: Donald URL: http://d-axel.dk/blox Emne: Comment: Det er også sådan jeg har det. På den anden side er landskaberne jo i høj grad menneskepåvirkede; nogle tusinde år før "Huset ved vejen, der slår en bugt" voksede her pilekrat og bøgeskov. Name/Blog: Madame URL: http://huskebloggen.blogspot.com/ Emne: Comment: Ja, jeg har set det samme flere steder - at husene nu ligger helt ud til vejen. Det må være frygtelig trist for ejererne. Name/Blog: Donald URL: http://d-axel.dk/blox Emne: Comment: Ja, det må være trist; jeg forstår ikke, at man kan gøre sådan, altså føre en vejudvidelse så tæt ind på et hus. Alternativet ligger lige for, der er nogle meter på den anden side. Svinget er under alle omstændigheder meget farligt og har måske været ment som en midlertidig løsning, idet der var planlagt en forlængelse af "Kildevejen" over mose-vidderne over til Heatherhill/Vejby Strand.
|