Donald's blog -
Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv. Weblog nu på dax2. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Sun, 20 Jan 2008 Men det skete tolv Aar senere, mens jeg som ung Mand først begyndte at fortælle Historier for at gøre Verden lykkeligere og visere, at jeg rejste ud til Havet og til den milelange, hovedskalshvide Forstrand. Jeg lejede mig ind i Perlefiskernes lave, vejrhærgede Landsbyer for at høre om disse Folks Oplevelser og gøre dem til mine egne.Kan det siges smukkere? Gæt, hvem der har skrevet det! Og skriv selv:-) Det er en forfærdelig Oplevelse for en Fortæller at erfare, at hans Historie er sand. Thu, 17 Jan 2008Jeg husker i glimt - og det gør de fleste vel?Måske fortæller man bedre, mere levende, når man bruger disse billeder og prøver at beskrive dem og fylder tomrummene imellem glimtene ud, så det hænger sammen; så billederne sætter sig i en række, som perler på en snor, - nogen gange kan man se snoren imellem dem.Mon det er interessant for andre at læse? Somme tider får jeg jo meget respons. Jeg spørger mig selv: Hvorfor? og kommer hele tiden tilbage til det svar, at det interessante er det, der er oplevet, det, som er tæt på, , og som på en eller anden variant også har været oplevet af andre og som det er svært at sætte ord på. Det pinlige. Det forlegenhedsskabende. Det fjollede. Det dumme. Succes'erne, og deres bagside. Men det må ikke være for grimt, og dog, jo, måske alligevel, men så skal det i hvert fald have en vinkel der overrasker og berettiger pinen. Jeg læser for tiden Lucca af Jens Christian Grøndahl. Det går langsomt, for pludselig kan jeg se hele situationen for mig, og så kan jeg ikke bare haste videre. Jeg tror heller ikke at forfatteren har skrevet den lynhurtigt. Måske hurtigere end jeg har læst. Jeg ved det ikke. Hvis jeg begynder at fortælle om barndommens forældre ("guderne") så kommer det jo meget tæt på. Måske er det ikke en god ide. Så derfor er fiktionen nærliggende. Meget fiktion er let gennemskuelig af de nærmeste. Man kan vælge at ignorere det eller man kan prøve at vride maskinen endnu engang. På et eller andet tidspunkt får personerne, de fiktive, velsagtens deres eget liv, deres egen begrundelse. Skriv selv Name/Blog: capac Name/Blog: Donald John Irving siger, at han er klar over, at han husker forkert, men hvordan kan man sige det? Hvis man véd, det er forkert, så er det fordi man gerne vil "forbedre" historien lidt. Pynte på ens indre billeder. Men der er alligevel en række ting, som vi mennesker kan blive enige om er sket, og det er den smule enighed, som vi bygger samfundet op over. Men det skete tolv Aar senere, mens jeg som ung Mand først begyndte at fortælle Historier for at gøre Verden lykkeligere og visere, at jeg rejste ud til Havet og til den milelange, hovedskalshvide Forstrand. Jeg lejede mig ind i Perlefiskernes lave, vejrhærgede Landsbyer for at høre om disse Folks Oplevelser og gøre dem til mine egne.Kan det siges smukkere? Gæt, hvem der har skrevet det! Og skriv selv:-) Det er en forfærdelig Oplevelse for en Fortæller at erfare, at hans Historie er sand. Thu, 17 Jan 2008Jeg husker i glimt - og det gør de fleste vel?Måske fortæller man bedre, mere levende, når man bruger disse billeder og prøver at beskrive dem og fylder tomrummene imellem glimtene ud, så det hænger sammen; så billederne sætter sig i en række, som perler på en snor, - nogen gange kan man se snoren imellem dem.Mon det er interessant for andre at læse? Somme tider får jeg jo meget respons. Jeg spørger mig selv: Hvorfor? og kommer hele tiden tilbage til det svar, at det interessante er det, der er oplevet, det, som er tæt på, , og som på en eller anden variant også har været oplevet af andre og som det er svært at sætte ord på. Det pinlige. Det forlegenhedsskabende. Det fjollede. Det dumme. Succes'erne, og deres bagside. Men det må ikke være for grimt, og dog, jo, måske alligevel, men så skal det i hvert fald have en vinkel der overrasker og berettiger pinen. Jeg læser for tiden Lucca af Jens Christian Grøndahl. Det går langsomt, for pludselig kan jeg se hele situationen for mig, og så kan jeg ikke bare haste videre. Jeg tror heller ikke at forfatteren har skrevet den lynhurtigt. Måske hurtigere end jeg har læst. Jeg ved det ikke. Hvis jeg begynder at fortælle om barndommens forældre ("guderne") så kommer det jo meget tæt på. Måske er det ikke en god ide. Så derfor er fiktionen nærliggende. Meget fiktion er let gennemskuelig af de nærmeste. Man kan vælge at ignorere det eller man kan prøve at vride maskinen endnu engang. På et eller andet tidspunkt får personerne, de fiktive, velsagtens deres eget liv, deres egen begrundelse. Skriv selv |
Liste over emner
Flavours
Links
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||