Donald's blog -
Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv. Weblog nu på dax2. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Wed, 30 Jan 2008 Skriv selv Name/Blog: regitze tak for den stemning, som forbliver i din læser resten af dagen. har jeg fortalt dig, at jeg var i Purple Door en eftermiddag som tiårig, ca? og blev interviewet af Paul Banks. han spurgte børnene. hvad betyder Purple? og jeg rakte hånden op. og svarede. fløjl. satans. jeg troede Deep Purple betød tykt fløjl. sådan noget man sank dybt ned i, hvis man gik på det. og fløjlsdør lød smukt. jeg husker stedet som en sort eventyrhule. Name/Blog: Donald Jeg har også været i "Den Sorte Hule", det var dengang Purple Door var "blevet voksent" og var flyttet til Fiolstræde, i det lokale, der engang havde været "Fiolteatret". Det var vel omkring 1980. En meget musikalsk pige, Louise Hasbæk, som også havde beæret et af mine musikhold med sin tilstedeværelse, styrede slagets gang; måske trængte Joe Banks til en pause. Paul Banks er virkelig ferm til at spille, og han har lavet så mange dejlige ting. Name/Blog: regitze og det skal ikke tage fokus væk fra historien. men jeg taler om sluttredserne. Name/Blog: Donald Sun, 27 Jan 2008
Knips
Alt dette for at undskylde, at jeg sætter en serie billeder fra sidste år på. Det er kun et par stykker, men de kan minde lidt om årets gang. Blomstring i Januar, sneen i Februar, Svanesøen i April, og bøgeskovens lysegrønne blade. Der er noget i vente.
Jeg har ikke bedt "browseren" om at skalere, så på MS-Windowsystemer breder billederne sig bare over skærmen efter behov. Det blev kun til et halvt år - men det er også nok lige nu. Skriv selv Name/Blog: Madame Name/Blog: Donald Name/Blog: Sister Bonde Name/Blog: Donald Mønge har vel været en slags satellit-landsby i forhold til Valby, som har haft kirke, kro og købmand. Ved at requeste Februar kan du (og andre:) få lidt flere snebilleder fra Februar sidste år, billeder, som jeg holder meget af. Mønge billedet kom ikke med i Februar, men i Marts syntes jeg at det var synd, det ikke var kommet med. Billederne burde være dagsaktuelle, men der var for mange billeder til en enkelt uge. Men i Marts kom det alligevel på. Der er sådan en stemning over Mønge-billedet, som er lidt nostalgisk. Billederne ser lidt fade ud på fladskærm, fordi lysningen er tilpasset en gammel skærm; det opdagede jeg da jeg så dem igen på en ny fladskærm. Jeg burde lave billederne om, så de får mere dybde i kontrasterne. Name/Blog: Sister Bonde Name/Blog: Donald Name/Blog: Sister Bonde Name/Blog: Donald Sat, 26 Jan 2008
Teaterdirektøren Hr. Sørensen om den unge Jomfru Ross:
Han kunne også i overstrømmende Stolthed og Lykke give hende et Par faderlige Klaps bagpaa og derefter, mere for sig selv end for hende, udvikle sine Teorier om kvindelig Skønhed.Hvem er den forfatter, der saaledes omtaler kvinders ydre egenskaber? Skriv selv Fri, 25 Jan 2008
Stormen
Da regnen kom, blev det alligevel for meget. Jeg ved ikke hvordan man flytter rundt på bjælker og spær i stormvejr, det kan ikke være helt ufarligt. Er der nogen der ved, hvorfor farven på pladerne er så underlig hjerteskærende lyshvidgrøn? Skriv selv Name/Blog: Sister Bonde Name/Blog: Donald Min første tanke var, at de har fået materialerne billigt fordi det er så grimt! Tue, 22 Jan 2008
Det er sen nat og jeg hører Karin Larsen i Orientering for tredie gang.
Enten er præsident-truppen meget menneskelig, eller også er den utroligt presset og uden nogen som helst føling med, hvad man kan udtrykke i et offentligt rum med 24 linier og et billede. Skriv selv Name/Blog: Donald Name/Blog: capac Mon, 21 Jan 2008 Alligevel ikke helt almindelig. Storm med vindstød af orkanstyrke var aflyst - det blev et kort pust. Og det var den første dag, hvor sandsynligheden for en isvinter er nede omkring nul. Skriv selv Name/Blog: Dana Name/Blog: Donald Sun, 20 Jan 2008 Men det skete tolv Aar senere, mens jeg som ung Mand først begyndte at fortælle Historier for at gøre Verden lykkeligere og visere, at jeg rejste ud til Havet og til den milelange, hovedskalshvide Forstrand. Jeg lejede mig ind i Perlefiskernes lave, vejrhærgede Landsbyer for at høre om disse Folks Oplevelser og gøre dem til mine egne.Kan det siges smukkere? Gæt, hvem der har skrevet det! Og skriv selv:-) Det er en forfærdelig Oplevelse for en Fortæller at erfare, at hans Historie er sand. Thu, 17 Jan 2008Jeg husker i glimt - og det gør de fleste vel?Måske fortæller man bedre, mere levende, når man bruger disse billeder og prøver at beskrive dem og fylder tomrummene imellem glimtene ud, så det hænger sammen; så billederne sætter sig i en række, som perler på en snor, - nogen gange kan man se snoren imellem dem.Mon det er interessant for andre at læse? Somme tider får jeg jo meget respons. Jeg spørger mig selv: Hvorfor? og kommer hele tiden tilbage til det svar, at det interessante er det, der er oplevet, det, som er tæt på, , og som på en eller anden variant også har været oplevet af andre og som det er svært at sætte ord på. Det pinlige. Det forlegenhedsskabende. Det fjollede. Det dumme. Succes'erne, og deres bagside. Men det må ikke være for grimt, og dog, jo, måske alligevel, men så skal det i hvert fald have en vinkel der overrasker og berettiger pinen. Jeg læser for tiden Lucca af Jens Christian Grøndahl. Det går langsomt, for pludselig kan jeg se hele situationen for mig, og så kan jeg ikke bare haste videre. Jeg tror heller ikke at forfatteren har skrevet den lynhurtigt. Måske hurtigere end jeg har læst. Jeg ved det ikke. Hvis jeg begynder at fortælle om barndommens forældre ("guderne") så kommer det jo meget tæt på. Måske er det ikke en god ide. Så derfor er fiktionen nærliggende. Meget fiktion er let gennemskuelig af de nærmeste. Man kan vælge at ignorere det eller man kan prøve at vride maskinen endnu engang. På et eller andet tidspunkt får personerne, de fiktive, velsagtens deres eget liv, deres egen begrundelse. Skriv selv Name/Blog: capac Name/Blog: Donald John Irving siger, at han er klar over, at han husker forkert, men hvordan kan man sige det? Hvis man véd, det er forkert, så er det fordi man gerne vil "forbedre" historien lidt. Pynte på ens indre billeder. Men der er alligevel en række ting, som vi mennesker kan blive enige om er sket, og det er den smule enighed, som vi bygger samfundet op over. Men det skete tolv Aar senere, mens jeg som ung Mand først begyndte at fortælle Historier for at gøre Verden lykkeligere og visere, at jeg rejste ud til Havet og til den milelange, hovedskalshvide Forstrand. Jeg lejede mig ind i Perlefiskernes lave, vejrhærgede Landsbyer for at høre om disse Folks Oplevelser og gøre dem til mine egne.Kan det siges smukkere? Gæt, hvem der har skrevet det! Og skriv selv:-) Det er en forfærdelig Oplevelse for en Fortæller at erfare, at hans Historie er sand. Thu, 17 Jan 2008Jeg husker i glimt - og det gør de fleste vel?Måske fortæller man bedre, mere levende, når man bruger disse billeder og prøver at beskrive dem og fylder tomrummene imellem glimtene ud, så det hænger sammen; så billederne sætter sig i en række, som perler på en snor, - nogen gange kan man se snoren imellem dem.Mon det er interessant for andre at læse? Somme tider får jeg jo meget respons. Jeg spørger mig selv: Hvorfor? og kommer hele tiden tilbage til det svar, at det interessante er det, der er oplevet, det, som er tæt på, , og som på en eller anden variant også har været oplevet af andre og som det er svært at sætte ord på. Det pinlige. Det forlegenhedsskabende. Det fjollede. Det dumme. Succes'erne, og deres bagside. Men det må ikke være for grimt, og dog, jo, måske alligevel, men så skal det i hvert fald have en vinkel der overrasker og berettiger pinen. Jeg læser for tiden Lucca af Jens Christian Grøndahl. Det går langsomt, for pludselig kan jeg se hele situationen for mig, og så kan jeg ikke bare haste videre. Jeg tror heller ikke at forfatteren har skrevet den lynhurtigt. Måske hurtigere end jeg har læst. Jeg ved det ikke. Hvis jeg begynder at fortælle om barndommens forældre ("guderne") så kommer det jo meget tæt på. Måske er det ikke en god ide. Så derfor er fiktionen nærliggende. Meget fiktion er let gennemskuelig af de nærmeste. Man kan vælge at ignorere det eller man kan prøve at vride maskinen endnu engang. På et eller andet tidspunkt får personerne, de fiktive, velsagtens deres eget liv, deres egen begrundelse. Skriv selv Thu, 17 Jan 2008 Nu er det bare gråvejr.
Hvis der ikke kommer en snestorm nu, så bliver denne vinter en grøn vinter. Den 19. Januar slukker staten for den store isbryder i Ålborg, hvis den da overhovedet har været taget ud af mølposen i år. Et barneliv ikke så langt. Når man har oplevet isvintre som 4 årig, så er der måske kun tale om et par stykker. Men det huskes som at alle vintre var hvide. Om morgenen lå jeg under dynen og syntes at der var dejligt varmt. Når man stak en arm ud fra sengen, var det iskoldt. Der var isblomster på ruden i soveværelset, selv om det var dobbeltruder i det moderne, nybyggede hus, som vi boede i. Der var snebunker på fortovene. Der var sne i Søndermarken, hvor vi kælkede på de store bakker. Der var is på kanalerne i Frederiksberg Have, og der blev afmærket skøjtebaner. Det var forbudt at lave glidebaner på fortovet, for gamle mennesker kunne falde og brække benet, og det var en alvorlig ting. Det var svært at forstå - man faldt jo så tit, så hvorfor skulle det være noget særligt at man glider en gang i mellem og vælter? Skriv selv Name/Blog: Sifka Jeg savner en vinter med hård frost, høj himmel og sne i driver, der knirker under støvlerne. Name/Blog: Donald Mon, 14 Jan 2008
Bykundskab
Har du gået i børnehave? Så har du nok også været ude at gå på den måde. Der er vist nogle regulativer, som siger at man skal ud at gå med børnene, så snart der er mulighed for det. På den måde fik jeg set det meste af Vesterbro og noget af Frederiksberg. Turen gik ofte ned til Sct. Jørgens sø og op på stien langs med vandet. Vandspejlet ligger højt. Der er en vej på dæmningen mod Peblingesøen, og der er også en sti med grønne rabatter. Det er det perfekte sted at gå tur for en børnehave. Især dengang: Da var der ikke bygget huse på østsiden. Der var nogle ekstra bassiner, som hørte til vandforsyningen, og der var grønt omkring. Store piletræer med hængende grene. En dag var der klippet buske og træer, det var tidligt forår, men vi børn vidste jo ikke, hvordan man "plejer" en bevoksning. Tænk bare på udtrykket "at pleje en have" - det er jo det rene vold, man skærer grene af og slår græsset, fælder træer, der er blevet for store. Vi så det som det rene hærværk, og snakken gik: Bløder træerne, når man skærer grenene af? Ligesom vi bløder, når vi skærer os? En af børnehavelærerinderne sagde, at det gjorde de. Vild opstandelse! Jeg var chokeret, hvor var det synd! Hvor var det ondt af de mennesker, som kom og klippede i dem! Hvorfor gjorde de dog det? Rent hærværk! En anden af lærerinderne forklarede, at det ikke var det samme, som når mennesker bløder. Det gjorde ikke ondt på træerne, og man klippede dem altid inden saften rigtig begyndte at stige, så træer og buske ikke tog skade af det. Sådan lærer man med følelserne i spil.
Skriv selv Name/Blog: Ane-Marie Kjeldberg Mon vi var med til at fordrive de store flotte fugle fra Danmark...? Name/Blog: Donald Tak for kommentaren:-) Name/Blog: Madame Name/Blog: Donald Name/Blog: Valdemarsro Jeg gik ikke i børnehave, men var hos en dagplejemor. Jeg ville meget hellere have været i børnehave, da der var flere børn og så skete der flere spændende ting, troede jeg... Name/Blog: regitze Ane Marie Kjeldberg - du får mig til at mindes Madelinebøgerne:) Name/Blog: Donald Ja, Regitze, det begynder jo med, at man husker en udaglig oplevelse, som simpelthen ikke egner sig til en weblog, og så kommer man i tanke om de andre ting, som hører til før og efter. Jeg tror også at det er forskelligt, hvor meget glæde man har af at øve sig i at sætte ord på, eller mon alle ville have glæde af det? Nu er vi ovre i nogle psykologi-teorier, som kræver en ny posting:-) Sat, 12 Jan 2008
To og to er fire i Linie 3.
Heldigvis har jeg somme tider fået at vide, at andre også husker meget fra deres barndom - og ungdom etc. Herman Bang skriver i forordet til "Tine", en roman om pigen, som under krigen 1864 kommer galt afsted med den rare skovrider midt i strømme af lemlæstede mennesker. Herman Bang blev selv overrasket over, hvordan billederne strømmede frem, da han én gang var begyndt at "huske". Selvfølgelig er det de voldsomme ting og de betydningsfulde oplevelser, som kommer først, men lader man dem strømme til sig, kommer detailler med, og somme tider er det ret underlige detailler. Når vinteren kom, blev gaderne skovlet med håndkraft indtil traktor-alderen indfandt sig og bystyret fandt på at indforskrive landmænd med traktorer påsat rullekost. En dag gik jeg på indkøb med min mor, det var koldt og smattet, og vi gik langsomt. Vi gik hen ad Kingosgade, jeg husker ikke hvorfor, men jeg holdt af de stunder, hvor jeg kunne være sammen med min mor på den måde, opleve noget, se verden, som den lå omkring os. Men der blæste en kold vind hen ad husmurene i Kingosgade, og min næse løb. Det var noget, som en god moder skulle gøre noget ved, men hun har vel syntes, at det var lidt for ofte, at hun skulle pudse min næse, så hun udtænkte en plan. Eller måske var det lægen, der fandt på det: Jeg skulle have kulbuelys, som en slags erstatning for sol og varme. Det foregik på Finsenshospitalet, som ligger i den anden ende af byen, en tur på en halv time eller mere med sporvognen linie 3, hvis skinner slog nogle mægtige flotte, krogede sving fra Kingosgade til Alhambravej, Ørstedsvej, Aaboulevarden, Blaagaardsgade, og så endda nogle meter ad Nørrebrogade, hvorefter den kørte ad Fælledvej, Blegdamsvej til Nordre Frihavnsgade, hvor den endte. Herfra kunne man gå til Finsenshospitalet. Det var en spændende tur med sporvognen, i begyndelsen sammen med min mor, og det kunne have været hyggeligt, hvis man talte sammen. Så det gjorde jeg, når jeg kunne finde på noget at sige. I børnehaven havde jeg hørt min broder og andre store børn gå og filosofere over livets mærkværdigheder, og når de havde lært noget nyt, så sagde de at det var så sandt som at "to og to er fire, og i Østen stiger Solen op." Det var en fascinerende remse for en lille gut, og jeg kunne den udenad, men forstod ikke et muk. Deres mine var ofte indforstået, de havde et snedigt grin på, når de sagde det, så jeg troede faktisk at de mente det var løgn. Men der var god tid til at tænke over tingene på sporvognsturene. Måske kom jeg til at tænke på sangen "I Østen stiger Solen op", det kunne da ikke være løgn, når en salmeagtig sang havde den begyndelse. Hvad så med to og to? Hmmm ... man kunne jo prøve at tælle på fingrene, med rytme: en-to ... en-to, og så erstatte de sidste med tælleremsen: en-to ... tre-fire Jeg prøvede et par gange, skeptisk som jeg var. Det var en ganske særlig følelse jeg havde af at søge sandheden ved at være åben for iagttagelse af rytmen i remsen, en følelse, som jeg altid kan genkalde mig. Pludselig betroede jeg til min mor: "Det er jo rigtigt, to og to er fire!" Hun svarede, som så mange gange senere: "Ja, hvor er du dygtig." Hun forstod ikke rigtig, hvad det var, der var sket, og det kan man vel ikke fortænke hende i! Skriv selv Name/Blog: Madame Name/Blog: Donald Man tager to stykker rent kul eller grafit og sætter strøm til, lader dem røre ved hinanden og trækker dem væk, så strømmen springer over i en gnist. På grund af den kulforbrænding, der opstår, får men en utrolig stærk neonrørs-effekt (men uden rørene, det er i den fri luft og kan lugtes! Og det kan nemt udvikle sig til et meget brandfarligt griseri med gløder, der springer.) Jeg aner ikke, om det hjalp mod forkølelse. Jeg tror det ikke. Jeg tror ikke vi er oldgamle, men man må jo se i øjnene, at et menneske, som har levet hele sit liv på tyve år blev født da jeg var fyrre. Fri, 11 Jan 2008
Graa Søndag
Motion er også godt i mørke. Om Søndagen.En enkelt rød plet fik kameraet op af lommen igen. Der dannede sig huller i skyerne under mottoet: Det er aldrig for mørkt til at det kan blive lysere igen. Indrømmet: Det er tåbelige billeder. Men det er sjovt at lave dem. Skriv selv Sun, 06 Jan 2008
Gråvejrs-Æstetik
En grå himmel er måske den bedste måde at fremhæve nøgne grene. Hvis det er en aftenhimmel, lægger man mere mærke til solrøden, og hvis det er en blå himmel virker grenene bare forstyrrende. Som sædvanligt er det en plage at tage billeder i mørke og stormvejr. Enten er billederne rystede, emnet bevæget eller også er resultatet for mørkt. Her skulle der være et stråtag, som får billedet til at ligne noget, der kunne være fra den mørke middelalder:-) Det varierede terræn med Vejby Kirke (fra 1200-tallets begyndelse) er måske et minut værd? Disse billeder går slet ikke på en gammel CRT-skærm, det er detaillerne i de mørke partier, som udgør motiverne. Imidlertid har jeg efterbehandlet (lysnet lidt) på en gammel CRT-skærm og ud fra tidligere erfaringer gættet på, hvordan resultatet tager sig ud på en fladskærm (så nu glæder jeg mig næsten til at tage på arbejde i morgen og se resultatet:-) Skriv selv Name/Blog: Rasmine Måske skulle man prøve at kigge på nogle af Hammershøis landskaber; jeg ved ikke så forfærdelig meget om malerkunst, så jeg troede, at Hammershøi "var" interiører. Name/Blog: Donald Tak for beskuelse i den positive ånd billederne er fremlagt:-) Jeg ved heller ikke ret meget om billedkunst eller om Hammershøj, som maler mange interiører; men mon ikke han også har lavet nogle københavner"landskaber" eller bybilleder, som er meget grå? Jeg synes jeg kan huske "Marmorbroen" og noget af Marmorkirken som motiv, men jeg kan ikke finde det lige nu. En hel del af mine 2007-links til billeder m.v. er parkeret på en hard-disk, som jeg ikke har kørende endnu. Name/Blog: Rasmine Pudsigt med det "især" - dækker det nævnte ikke det allermeste? Name/Blog: Donald Name/Blog: Rasmine Name/Blog: Donald Måske skrev din kilde på den måde fordi hun/han opfatter Hammershøj som en slags monoman maler, der prøver at se det smukke der, hvor andre ser ensomhed, forladthed, gråvejr og mørke! Jeg har desværre ikke haft tid til at ændre eller fjerne billede 2, som på en god skærm ser frygtelig kedeligt ud, men på den anden side kan man sige at jeg prøver at udforske ukendt territorium med dette grågrumsede billede:-) Prøv at se billeder af Hammershøj på Artscandinavia. Name/Blog: Ulla Name/Blog: Donald Name/Blog: Ulla Da jeg var barn boede jeg på den store gård (Drageroldgård) lige ud for Ørby, så det var sjovt at se dine billeder. De har forøvrigt den smukkeste blodbøg i haven. Name/Blog: Donald Der er et kort i vandløbsregulativet, og man kan endda søge på navnet og finde det på kortet. Gården blev købt af en slagter, som prøvede at etablere en forretning sidste eller forrige år, men kunderne var skrækslagne over at introduktionstilbudene var af så dårlig kvalitet, så de forlod slagteren, som lukkede inden han tabte for meget på det. Der er stadig et skilt med "Slagtergården". Vejen har fået navnet "Farvergårdsvej". Drageroldgård er pænt istandsat med nye tage, og haven har sådan et dejligt læhegn. Det er jo også en meget forblæst position, dér, "midt i den lykkelige dal", hvor vinden har fri passage over flere kilometer. Name/Blog: Ulla Mine forældre boede på Drageroldgård og havde kennel der med Newfoundlandshunde, jeg var stor pige og tæt på at flytte hjemmefra, men kan da tydeligt huske de par vintre jeg var der, hold da op en kulde og det var ikke specielt mere varmt inde døre :-) Jeg elskede haven og der var jo skønt om sommeren. Sat, 05 Jan 2008
Anbefales:
Det kan være du allerede har set anbefalingen på Huskebloggen eller hos Hege. Skriv selv Wed, 02 Jan 2008 Dagen er dog blevet 9 minutter længere! Se fx. Almanakken her. Skriv selv Name/Blog: Rasmine Name/Blog: Donald Name/Blog: Sister Bonde Name/Blog: Madame Name/Blog: Donald I morgen, den 5 Januar, er det 14 minutter om eftermiddagen og NUL minutter om morgenen! 22. December gik solen ned ca. 15:38 og i morgen ca. 15:51 her på Nordsjællands kyst.
Lys- og lydeffekter
Skriv selv |
Liste over emner
Flavours
Links
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||