logo Donald's blog - Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv.
Weblog nu på dax2.
   
Wed, 30 Jan 2008

Harmonika-Jens
I Purple Door på Højbro plads skabte Joe Banks en forunderlig stemning af musikalsk andagt. Hans rare kone Karen vidste nøjagtigt, hvad der foregik, ja hun vidste endda mere end han selv gjorde om, hvad det var, som trak publikum til, og hvad der gjorde Joe til en kunstner, som folk nød at høre.

Men selv om Joe Banks var hovedattraktionen i familiens spillested, var andre musikere og sangere velkomne. Det var dér, jeg første gang hørte "Freddy Fræk", Frode Veddinge, Smut, Stuart Sharf som var tourne-musiker med en berømt amerikansk sanger (som dog ikke kom i Purple Door!). Minsandten om ikke Pete Seeger kom forbi en gang og sang og ikke mindst spillede en forrygende virtuos Bluegrass ting på en fretless banjo.

Hvis der er nogen, som har spillet violin og syntes, at det var svært med dobbeltgreb, så tænk lige på at der ikke er andet, når man spiller banjo - og så uden bånd, eller frets, så skal det da blive falsk. Men det var så rent, og smukt, og faktisk flot, det, som Pete Seeger spillede. Jeg var heldig at få lov at høre det. Han gjorde det gratis.

Bagefter sagde Karen til mig: "Du forstår vist ikke hvor enestående dette her var. Det var en verdensbegivenhed."


Når sporvognen kørte forbi Thorvaldsens Museum, gik jeg hen for at være klar til at hoppe af ved "Slotskirken". Derefter løb jeg over Højbro. Der blæste næsten altid en iskold vind om vinteren. Så var der et par skridt over til husmuren og op ad en høj trappe til en høj stueetage. Der var trukket et gardin for inde bag glasdøren, som mindede mistænkeligt meget om en prosaisk butiksdør model 1963 med et bøjlehåndtag af stål over hele dørens bredde for at beskytte glasset mod de værste fejlslag.

Butikken, en kaffebar, blev Fredag og Lørdag aften til "Purple Door". Man skulle banke på, så kom der nogen og lukkede op, og som regel fik jeg lov til at komme ind. Men der kunne også være dage, hvor alt var optaget.

En overgang fik jeg nu lov til at komme ind, selv om der var fyldt op, for jeg spillede lidt af de almindeligt kendte sange og åbenbart på en måde, som gik an. Jeg kom i Finsk Radio, dog ikke med navns nævnelse, men som eksempel på at amatør-musikken trivedes. Karen bad mig indtrængende om at spille en klassisk komposition af Operakomponisten August Heinrich Marschner, som jeg på en eller anden måde kunne få til at lyde helt saliggørende, og den var kommet med i radioudsendelsen. Jeg kunne bagefter se, at hun ærgrede sig lidt over, at den fyldte mere end Joe Banks sange.

Alle, som har lyst til at spille, leder efter et sted at udfolde sig. Det gjorde Jens også. Han spillede harmonika, og han var med i mange af de grupper, som udfoldede sig i Purple Door og senere andre spillesteder i København, "Folk Club of Denmark", nej hvor det lyder forkert.

Jens spillede folkesange og improviserede - endda ret godt - over alting. Han morede sig med at sige "Nu vil jeg spille et stykke af Bach", hvorefter han spillede et tema i en frisk barok-rytme og så kunne han tilføje en andenstemme, en kanon-agtig ting og minsandten ikke om han kunne holde den gående pænt længe. Det var morsomt, for den som kendte lidt til det kunne jo godt høre, at han sad og digtede. Jeg nød alle de skæve toner, som han ligesom fulgte op på og legede med. Det er det, der gør musikken sjov.

Jeg mødte også Jens andre steder og hørte ham udvikle sig. Han slæbte selv harmonikaen på trods af sin klumpfod og sin halten og han var altid i godt humør. Jeg gik i gymnasiet og kunne ikke undgå at tænke: Hvor er jeg heldig - selv om jeg ikke er rig.

Nogle år senere gik jeg på konservatoriet. Der var dengang en kantine i kælderen; bestyreren, Magda, blev fyret kort før hun havde været der i jubilæums-antal-år, fordi hun tillod sig at klage over arbejdsforholdene og havde foreslået nogle forbedringer.

Ved indgangen til denne kælder stod man somme tider og snakkede; her mødte jeg Basun-Keld og mange andre.

En dag stod Harmonika-Jens dernede, og jeg stoppede op og sagde hej og måske spurgte jeg, om han kunne huske mig fra Purple Door, måske kunne han faktisk huske mig. Jeg spurgte, hvordan det gik. Åhjo, han var jo kommet ind, og det gik meget godt. Vi snakkede sammen, og han fortalte, at han spillede hos Mogens og klaver hos Elisabeth Klein. Hende havde jeg også spillet hos, og hun havde faktisk frigjort en hel del musikalske kræfter og forstod, hvad der ville være godt for mig.

Hun havde bedt ham lære Chopin's G dur præludium til næste gang. Nåhja, det havde hun også bedt mig om dengang jeg startede hos hende, det kan jo spilles på mange måder og det er faktisk en meget god øvelse for venstre hånd, prøvede jeg at trøste ham. Men han var helt slået ud - det var uspilleligt efter hans mening.

"Jamen det kan jeg da ikke lære på en uge" sagde Jens.

"Nej, selvfølgelig ikke, men prøv nu bare et par takter. Det er jo det samme, som gentages."

"Ja, jo".


En par uger senere mødte jeg igen Jens under trappen, ved indgangen til kantinen. Han så meget træt ud, skægstubbe. Han lugtede af øl og det, der var stærkere.

"Det var rart at se dig igen," sagde jeg.

"Jeg er kommet for at melde mig ud af konservatoriet," sagde han.

"Åh nej da, hvorfor dog det, du er så musikalsk! Der må da være en vej frem for dig også," sagde jeg og tænkte på, at Klein egentlig havde været så hensynsfuld overfor mig.

"Nej, ikke her. Jeg passer ikke her. Jeg bliver ødelagt", sagde Jens; jeg gætter på, at vi har stået og kigget på hinanden uden at sige noget. Hvad skulle jeg sige? Jeg ville ønske, at jeg havde haft situationsfornemmelse nok til at give ham et kram - men det gjorde man ikke dengang.

Jeg så ikke Jens mere.

Nogle år senere var han med til at gøre "Svantes Viser" berømte ved at lægge understemmer og kolorit på de fleste af sangene. Hvem husker ikke "Svante i Stormagasinet".

Endnu nogle år efter kunne jeg læse i avisen, at han var død.

En del navne er ændrede her. Jeg er ked af, at historien her ender med, at folk dør. Det er fandeme ikke så godt. Jeg er heller ikke helt glad for at blande erindring med fiktion, men der er vist ikke anden udvej i denne situation. Forblæst træ

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: regitze
URL: http://vampyrpingvin.blogspot.com
Emne:
Comment: Donald, din evne til at fortælle og din respekt for de mennesker, du fortæller om: dine fortællinger sikrer, at de så tidligt døde lever videre.

tak for den stemning, som forbliver i din læser resten af dagen.

har jeg fortalt dig, at jeg var i Purple Door en eftermiddag som tiårig, ca? og blev interviewet af Paul Banks.

han spurgte børnene. hvad betyder Purple? og jeg rakte hånden op.

og svarede. fløjl.

satans. jeg troede Deep Purple betød tykt fløjl. sådan noget man sank dybt ned i, hvis man gik på det.

og fløjlsdør lød smukt.

jeg husker stedet som en sort eventyrhule.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Fiolstræde-Purple-Door
Comment: Det var da en sød historie, ja, en fløjelsdør, som er blød og ikke lukker nogen ude eller inde, det må vi have:-)

Jeg har også været i "Den Sorte Hule", det var dengang Purple Door var "blevet voksent" og var flyttet til Fiolstræde, i det lokale, der engang havde været "Fiolteatret".

Det var vel omkring 1980. En meget musikalsk pige, Louise Hasbæk, som også havde beæret et af mine musikhold med sin tilstedeværelse, styrede slagets gang; måske trængte Joe Banks til en pause. Paul Banks er virkelig ferm til at spille, og han har lavet så mange dejlige ting.

Name/Blog: regitze
URL: http://vampyrpingvin.blogspot.com
Emne:
Comment: arj. nu smigrer du, Donald:)

og det skal ikke tage fokus væk fra historien. men jeg taler om sluttredserne.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Purple Door flyttede før jeg kom det nye sted :-)
Comment: Jeg har en fornemmelse af at du er en af de bedste læsere, man kan ønske sig.


Sun, 27 Jan 2008

Knips
"Det er bare for min egen skyld: Når jeg kigger på billederne, så kan jeg bedre huske, hvad der er sket", sagde han og knipsede videre med det smukke lille mobilkamera med 2GB memorycard og 2MPix kamera.

Alt dette for at undskylde, at jeg sætter en serie billeder fra sidste år på. Det er kun et par stykker, men de kan minde lidt om årets gang.

Blomstring i Januar, sneen i Februar, Svanesøen i April, og bøgeskovens lysegrønne blade. Der er noget i vente.

Jeg har ikke bedt "browseren" om at skalere, så på MS-Windowsystemer breder billederne sig bare over skærmen efter behov.

Det blev kun til et halvt år - men det er også nok lige nu.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Jeg håber ikke, vi får sidste års skrækkelige snefald i februar. Men ellers vækker dine smukke billeder kun gode minder - vi har en dejlig årstid i vente.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Årstider
Comment: Tak for kommentaren. Jeg er glad for, at jeg fik taget mange billeder af årstidernes skiften, det er rart at se tilbage på de gode øjeblikke. Snebillederne holder jeg også meget af, også selv om det er koldt at skrabe bilruder:-)

Name/Blog: Sister Bonde
URL: http://sisterbonde.blogspot.com/
Emne: Fine billeder
Comment: og dejligt med noget skønt at se frem til. Hvad er det for en landsby?

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Se fremad! Yes! Tak for kommentaren!
Comment: Hmmm ... Jo: Billedet efter Gribskov i sne 22. Januar 2007, det er landsbyen Mønge en måned efter, 24. Februar, da vi heldigvis fik sne igen.

Mønge har vel været en slags satellit-landsby i forhold til Valby, som har haft kirke, kro og købmand. Ved at requeste Februar kan du (og andre:) få lidt flere snebilleder fra Februar sidste år, billeder, som jeg holder meget af.

Mønge billedet kom ikke med i Februar, men i Marts syntes jeg at det var synd, det ikke var kommet med. Billederne burde være dagsaktuelle, men der var for mange billeder til en enkelt uge. Men i Marts kom det alligevel på. Der er sådan en stemning over Mønge-billedet, som er lidt nostalgisk.

Billederne ser lidt fade ud på fladskærm, fordi lysningen er tilpasset en gammel skærm; det opdagede jeg da jeg så dem igen på en ny fladskærm. Jeg burde lave billederne om, så de får mere dybde i kontrasterne.

Name/Blog: Sister Bonde
URL: http://sisterbonde.blogspot.com/
Emne: Så var det jo
Comment: derfor det virkede bekendt. Har jo boet i Helsinge/Nejlinge i rigtig mange år - dengang ;o)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox/2007/02
Emne: Der er nu også dejligt ved Vordingborg, du har vist et billede af Masnedø-broen på forsiden, ikke?
Comment: Var det før Nejlinge mistede forbindelsesvejen til Valby Hegn? Nu er vejene ind i Nejlinge blinde veje, og derved går et eller andet tabt - men det er godt for trafiksikkerheden!

Name/Blog: Sister Bonde
URL: http://sisterbonde.blogspot.com/
Emne: Det er lang
Comment: tid før. Der var intet blindt i Nejlinge dengang ;o) Og det er ikke Masnedø-broen, men Dronning Alexandrines bro, der forbinder Kalvehave med Møn.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox/2007/02
Emne: Alexandrines Bro
Comment: Nåh ja! Jeg synes heller ikke det lignede så godt:-) Møn broen har en lang bakke op og ned igen, Masnedø-broen er meget flad (alene p.g.a. at der skal køre tog, der ikke kan klare bakker.)


Sat, 26 Jan 2008

Teaterdirektøren Hr. Sørensen om den unge Jomfru Ross:

Han kunne også i overstrømmende Stolthed og Lykke give hende et Par faderlige Klaps bagpaa og derefter, mere for sig selv end for hende, udvikle sine Teorier om kvindelig Skønhed.

"Hos hvor mange Fruentimmer," sagde han, "sidder vel Stjærten hvor den skal? Nogle af dem hænger den ved Gud i Hælene! Du, min Snut," tilføjede han glad med Cigaren i Munden, "er højbenet! Pusselankerne trækker Dig ikke nedefter. - Nej, Dine Ben er Dig to ædle Søjler - og bærer vakkert, hvor Du staar og gaar, - Din hele artige Person mod Himlen!"

Hvem er den forfatter, der saaledes omtaler kvinders ydre egenskaber?

[/blogging] permanent link

Skriv selv


Fri, 25 Jan 2008

Stormen
Indtil for et par minutter siden stod 3 mand og byggede tagkonstruktionen på dette hus af træ under opførelse, i øvrigt på en grund, som har ligget ubebygget i 21 år fordi den er inattraktiv og har 3 sider med fortov, der skal sneryddes.

Hus af træ under opførelse

Da regnen kom, blev det alligevel for meget.

Jeg ved ikke hvordan man flytter rundt på bjælker og spær i stormvejr, det kan ikke være helt ufarligt.

Er der nogen der ved, hvorfor farven på pladerne er så underlig hjerteskærende lyshvidgrøn?

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Sister Bonde
URL: http://sisterbonde.blogspot.com/
Emne: Ved det ikke
Comment: men et gæt ville være, en speciel maling mod svampeangreb.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Ja måske er det mod svampe. Bare det ikke bliver ved med at se sådan ud:-)
Comment: Måske er det byggeplader sammensat af isoleringsmateriale og membran mod fugt, som ser grimme ud fordi der alligevel skal facadeplader eller planker udenpå.

Min første tanke var, at de har fået materialerne billigt fordi det er så grimt!


Tue, 22 Jan 2008

Det er sen nat og jeg hører Karin Larsen i Orientering for tredie gang.
Hun nedsabler blogforsøg fra den Amerikanske præsident Bush og hans entourage. Hun lægger ikke fingrene imellem: Ingen sans for sprog, for finurlige hændelser eller uofficielle småting som karakteriserer situationen. Ikke at vi andre er så meget bedre. I hvert fald ikke hver gang. Men præsidentens selvkritik-filter burde fungere bedre, forstår man.

Enten er præsident-truppen meget menneskelig, eller også er den utroligt presset og uden nogen som helst føling med, hvad man kan udtrykke i et offentligt rum med 24 linier og et billede.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: OPDATERING
Comment: Der udkommer en bog om Bush's vej fra alkoholiseret bums til den mægtigste post i verden.

Name/Blog: capac
URL: http://www.capac.dk/wordpress
Emne: bloggen-at-mailme.dk
Comment: Jeg hørte udsendelsen i min bil. En skarp, nådesløs analyse. Talentfulde skribenter, der ikke har noget på hjerte, og ikke aner, hvad de skal stille om med en blog. Lidt skræmmende for den administration...


Mon, 21 Jan 2008

En helt almindelig dag
Klar himmel

Alligevel ikke helt almindelig. Storm med vindstød af orkanstyrke var aflyst - det blev et kort pust. Og det var den første dag, hvor sandsynligheden for en isvinter er nede omkring nul.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Dana
URL: http://www.strikketante.blogspot.com
Emne: Vinterfarver ...
Comment: Det var dog et pragtfuldt billede, Donald!

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Vinterfarver ...
Comment: Tak - det forestiller ellers bare en ganske almindelig dag i midten af Januar hvor solen ikke går ned før ved 16-tiden :-)


Sun, 20 Jan 2008

Sygdom forvandlet til Skønhed

Men det skete tolv Aar senere, mens jeg som ung Mand først begyndte at fortælle Historier for at gøre Verden lykkeligere og visere, at jeg rejste ud til Havet og til den milelange, hovedskalshvide Forstrand. Jeg lejede mig ind i Perlefiskernes lave, vejrhærgede Landsbyer for at høre om disse Folks Oplevelser og gøre dem til mine egne.

Thi den, som dykker ned til Bunden af Havet, ser mange Ting. Perler er i sig selv tankevækkende Genstande at give sig af med, og følger man blot en enkelt Perles Levnedsløb, finder man deri Stof til hundrede Historier. Perler ligner tillige i sig selv Digternes Frembringelser, - de er Sygdom forvandlede til Skønhed, og de er paa en Gang lysende klare, og uigennemskuelige for det menneskelige Øje.

Kan det siges smukkere?

Gæt, hvem der har skrevet det! Og skriv selv:-)

Det er en forfærdelig Oplevelse for en Fortæller at erfare, at hans Historie er sand.

Thu, 17 Jan 2008

Jeg husker i glimt - og det gør de fleste vel?

Måske fortæller man bedre, mere levende, når man bruger disse billeder og prøver at beskrive dem og fylder tomrummene imellem glimtene ud, så det hænger sammen; så billederne sætter sig i en række, som perler på en snor, - nogen gange kan man se snoren imellem dem.

Mon det er interessant for andre at læse? Somme tider får jeg jo meget respons. Jeg spørger mig selv: Hvorfor? og kommer hele tiden tilbage til det svar, at det interessante er det, der er oplevet, det, som er tæt på, , og som på en eller anden variant også har været oplevet af andre og som det er svært at sætte ord på.

Det pinlige.

Det forlegenhedsskabende. Det fjollede. Det dumme. Succes'erne, og deres bagside. Men det må ikke være for grimt, og dog, jo, måske alligevel, men så skal det i hvert fald have en vinkel der overrasker og berettiger pinen.

Jeg læser for tiden Lucca af Jens Christian Grøndahl. Det går langsomt, for pludselig kan jeg se hele situationen for mig, og så kan jeg ikke bare haste videre.

Jeg tror heller ikke at forfatteren har skrevet den lynhurtigt. Måske hurtigere end jeg har læst. Jeg ved det ikke.

Hvis jeg begynder at fortælle om barndommens forældre ("guderne") så kommer det jo meget tæt på. Måske er det ikke en god ide. Så derfor er fiktionen nærliggende.

Meget fiktion er let gennemskuelig af de nærmeste. Man kan vælge at ignorere det eller man kan prøve at vride maskinen endnu engang. På et eller andet tidspunkt får personerne, de fiktive, velsagtens deres eget liv, deres egen begrundelse.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: capac
URL: http://www.capac.dk/wordpress
Emne: bloggen-at-mailme.dk
Comment: Det interessante er vel, om vi overhovedet kan slippe for fiktionen, når vi erindrer? Eller sagt på en anden måde: Om det er muligt at fortælle "det", som det var?

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Umuligt!
Comment: Nej, vi kan ikke slippe for fiktionen. Det, der er i nuet og som er væk sekundet efter eksisterer som erindringsspor i vores indre. Det er fascinerende, at man faktisk kan etablere rimelige overblik over hændelsesforløb, men når vi taler om det, er det vel en "projektion over i ord", eller en afbildning med lydsymboler. Aldrig det samme, som det, der var.

John Irving siger, at han er klar over, at han husker forkert, men hvordan kan man sige det? Hvis man véd, det er forkert, så er det fordi man gerne vil "forbedre" historien lidt. Pynte på ens indre billeder.

Men der er alligevel en række ting, som vi mennesker kan blive enige om er sket, og det er den smule enighed, som vi bygger samfundet op over.


Sygdom forvandlet til Skønhed

Men det skete tolv Aar senere, mens jeg som ung Mand først begyndte at fortælle Historier for at gøre Verden lykkeligere og visere, at jeg rejste ud til Havet og til den milelange, hovedskalshvide Forstrand. Jeg lejede mig ind i Perlefiskernes lave, vejrhærgede Landsbyer for at høre om disse Folks Oplevelser og gøre dem til mine egne.

Thi den, som dykker ned til Bunden af Havet, ser mange Ting. Perler er i sig selv tankevækkende Genstande at give sig af med, og følger man blot en enkelt Perles Levnedsløb, finder man deri Stof til hundrede Historier. Perler ligner tillige i sig selv Digternes Frembringelser, - de er Sygdom forvandlede til Skønhed, og de er paa en Gang lysende klare, og uigennemskuelige for det menneskelige Øje.

Kan det siges smukkere?

Gæt, hvem der har skrevet det! Og skriv selv:-)

Det er en forfærdelig Oplevelse for en Fortæller at erfare, at hans Historie er sand.

Thu, 17 Jan 2008

Jeg husker i glimt - og det gør de fleste vel?

Måske fortæller man bedre, mere levende, når man bruger disse billeder og prøver at beskrive dem og fylder tomrummene imellem glimtene ud, så det hænger sammen; så billederne sætter sig i en række, som perler på en snor, - nogen gange kan man se snoren imellem dem.

Mon det er interessant for andre at læse? Somme tider får jeg jo meget respons. Jeg spørger mig selv: Hvorfor? og kommer hele tiden tilbage til det svar, at det interessante er det, der er oplevet, det, som er tæt på, , og som på en eller anden variant også har været oplevet af andre og som det er svært at sætte ord på.

Det pinlige.

Det forlegenhedsskabende. Det fjollede. Det dumme. Succes'erne, og deres bagside. Men det må ikke være for grimt, og dog, jo, måske alligevel, men så skal det i hvert fald have en vinkel der overrasker og berettiger pinen.

Jeg læser for tiden Lucca af Jens Christian Grøndahl. Det går langsomt, for pludselig kan jeg se hele situationen for mig, og så kan jeg ikke bare haste videre.

Jeg tror heller ikke at forfatteren har skrevet den lynhurtigt. Måske hurtigere end jeg har læst. Jeg ved det ikke.

Hvis jeg begynder at fortælle om barndommens forældre ("guderne") så kommer det jo meget tæt på. Måske er det ikke en god ide. Så derfor er fiktionen nærliggende.

Meget fiktion er let gennemskuelig af de nærmeste. Man kan vælge at ignorere det eller man kan prøve at vride maskinen endnu engang. På et eller andet tidspunkt får personerne, de fiktive, velsagtens deres eget liv, deres egen begrundelse.

[/blogging] permanent link

Skriv selv


Thu, 17 Jan 2008

Det sneede om vinteren.

Nu er det bare gråvejr.

Grå himmel. Nogen kan se farver i den

Hvis der ikke kommer en snestorm nu, så bliver denne vinter en grøn vinter. Den 19. Januar slukker staten for den store isbryder i Ålborg, hvis den da overhovedet har været taget ud af mølposen i år.

Grå himmel med hul i skyerne

Et barneliv ikke så langt. Når man har oplevet isvintre som 4 årig, så er der måske kun tale om et par stykker. Men det huskes som at alle vintre var hvide.

Om morgenen lå jeg under dynen og syntes at der var dejligt varmt. Når man stak en arm ud fra sengen, var det iskoldt. Der var isblomster på ruden i soveværelset, selv om det var dobbeltruder i det moderne, nybyggede hus, som vi boede i.

Der var snebunker på fortovene.

Der var sne i Søndermarken, hvor vi kælkede på de store bakker.

Der var is på kanalerne i Frederiksberg Have, og der blev afmærket skøjtebaner.

Det var forbudt at lave glidebaner på fortovet, for gamle mennesker kunne falde og brække benet, og det var en alvorlig ting.

Det var svært at forstå - man faldt jo så tit, så hvorfor skulle det være noget særligt at man glider en gang i mellem og vælter?

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Sifka
URL: http://www.himmelsehavet.blogspot.com
Emne:
Comment: Ja, og sommeren varede for evigt med sol, varme og høj blå himmel. Lange lune aftener med stjerner i spandevis.

Jeg savner en vinter med hård frost, høj himmel og sne i driver, der knirker under støvlerne.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Evig sommer og knirkende vinter!
Comment: Så længe man ikke skælder ud, når der er sne på bilen, så er man ikke helt fortabt:-)


Mon, 14 Jan 2008

Bykundskab
Somme tider støder man på børnehaver, som er ude at gå en tur, børn som går 3 ved siden af hinanden og holder hinanden i hånden, i flyverdragter i lyserøde, blå og orange farver, nogle med sjove tophuer, andre med hætter.

Har du gået i børnehave? Så har du nok også været ude at gå på den måde. Der er vist nogle regulativer, som siger at man skal ud at gå med børnene, så snart der er mulighed for det.

På den måde fik jeg set det meste af Vesterbro og noget af Frederiksberg. Turen gik ofte ned til Sct. Jørgens sø og op på stien langs med vandet. Vandspejlet ligger højt. Der er en vej på dæmningen mod Peblingesøen, og der er også en sti med grønne rabatter. Det er det perfekte sted at gå tur for en børnehave. Især dengang: Da var der ikke bygget huse på østsiden. Der var nogle ekstra bassiner, som hørte til vandforsyningen, og der var grønt omkring. Store piletræer med hængende grene.

En dag var der klippet buske og træer, det var tidligt forår, men vi børn vidste jo ikke, hvordan man "plejer" en bevoksning. Tænk bare på udtrykket "at pleje en have" - det er jo det rene vold, man skærer grene af og slår græsset, fælder træer, der er blevet for store.

Vi så det som det rene hærværk, og snakken gik: Bløder træerne, når man skærer grenene af? Ligesom vi bløder, når vi skærer os?

En af børnehavelærerinderne sagde, at det gjorde de. Vild opstandelse! Jeg var chokeret, hvor var det synd! Hvor var det ondt af de mennesker, som kom og klippede i dem! Hvorfor gjorde de dog det? Rent hærværk!

En anden af lærerinderne forklarede, at det ikke var det samme, som når mennesker bløder. Det gjorde ikke ondt på træerne, og man klippede dem altid inden saften rigtig begyndte at stige, så træer og buske ikke tog skade af det. Sådan lærer man med følelserne i spil.

Barn og voksen går tur

Gå tur og holde i hånden. Tak til de medvirkende:-)

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Ane-Marie Kjeldberg
URL: http://kjeldberg.wordpress.com/
Emne:
Comment: Jeg gik også i børnehave - hos katolske nonner. Når storken var kommet (dengang var der endnu storke i enhver købstad med respekt for sig selv), marcherede vi to og to med en sortklædt nonne i front og en bagved over i "Avisens" gård og sang "Stork, stork langeben" for den stakkels fugl.

Mon vi var med til at fordrive de store flotte fugle fra Danmark...?

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Jeg troede ellers den var glad for børn :-)
Comment: Nå, så storken er skræmt væk af børnesang! Mere musikundervisning, red storken!

Tak for kommentaren:-)

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Jeg gik også i børnehave, men kan ikke huske ret meget fra dengang andet end, at jeg ikke brød mig om det. Du er virkelig god til at huske din tidlige barndom. Man husker meget med følelserne - og det kan jeg også læse, at du har gjort med hensyn til de stakkels træer, der skulle beskæres.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Husker med følelserne!
Comment: Det er stikordet for læring også, man lærer med følelserne måske også fordi man husker med følelserne. Når de så er sådan nogen, som man ikke kan snakke om uden at folk bliver forlegne og man selv føler at det er pinligt eller "inappropriate", så går det galt med læringen, så simpelt tror jeg det er.

Name/Blog: Valdemarsro
URL: http://www.valdemarsro.dk
Emne: Børnehaven
Comment: Jeg kan faktisk godt huske den tanke om træerne, blødte de og gjorde det ondt når man savede grene af?

Jeg gik ikke i børnehave, men var hos en dagplejemor. Jeg ville meget hellere have været i børnehave, da der var flere børn og så skete der flere spændende ting, troede jeg...

Name/Blog: regitze
URL: http://vampyrpingvin.blogspot.com
Emne:
Comment: jeg gik i børnehave og var glad for det. men for første gang slår det mig, at jeg ikke kan huske en ENESTE af de daglige ture, vi gik i geled. måske kan jeg huske ti udaglige hændelser fra børnehaven. det var jo - dagligt - trummerum.

Ane Marie Kjeldberg - du får mig til at mindes Madelinebøgerne:)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Udaglige oplevelser
Comment: @Valdemarsro: Måske sker der faktisk også mere i en god børnehave, men mon ikke de flestes barndom huskes som kedelig, måske ligefrem hæmmende? Behøver det at være sådan?

Ja, Regitze, det begynder jo med, at man husker en udaglig oplevelse, som simpelthen ikke egner sig til en weblog, og så kommer man i tanke om de andre ting, som hører til før og efter.

Jeg tror også at det er forskelligt, hvor meget glæde man har af at øve sig i at sætte ord på, eller mon alle ville have glæde af det? Nu er vi ovre i nogle psykologi-teorier, som kræver en ny posting:-)


Sat, 12 Jan 2008

To og to er fire i Linie 3.
Det er nogle underlige ting, man husker.

Heldigvis har jeg somme tider fået at vide, at andre også husker meget fra deres barndom - og ungdom etc. Herman Bang skriver i forordet til "Tine", en roman om pigen, som under krigen 1864 kommer galt afsted med den rare skovrider midt i strømme af lemlæstede mennesker.

Herman Bang blev selv overrasket over, hvordan billederne strømmede frem, da han én gang var begyndt at "huske".

Selvfølgelig er det de voldsomme ting og de betydningsfulde oplevelser, som kommer først, men lader man dem strømme til sig, kommer detailler med, og somme tider er det ret underlige detailler.

Når vinteren kom, blev gaderne skovlet med håndkraft indtil traktor-alderen indfandt sig og bystyret fandt på at indforskrive landmænd med traktorer påsat rullekost.

En dag gik jeg på indkøb med min mor, det var koldt og smattet, og vi gik langsomt. Vi gik hen ad Kingosgade, jeg husker ikke hvorfor, men jeg holdt af de stunder, hvor jeg kunne være sammen med min mor på den måde, opleve noget, se verden, som den lå omkring os. Men der blæste en kold vind hen ad husmurene i Kingosgade, og min næse løb. Det var noget, som en god moder skulle gøre noget ved, men hun har vel syntes, at det var lidt for ofte, at hun skulle pudse min næse, så hun udtænkte en plan.

Eller måske var det lægen, der fandt på det: Jeg skulle have kulbuelys, som en slags erstatning for sol og varme. Det foregik på Finsenshospitalet, som ligger i den anden ende af byen, en tur på en halv time eller mere med sporvognen linie 3, hvis skinner slog nogle mægtige flotte, krogede sving fra Kingosgade til Alhambravej, Ørstedsvej, Aaboulevarden, Blaagaardsgade, og så endda nogle meter ad Nørrebrogade, hvorefter den kørte ad Fælledvej, Blegdamsvej til Nordre Frihavnsgade, hvor den endte. Herfra kunne man gå til Finsenshospitalet.

Sporvogn af den smukke, gamle Københavner-type

Det var en spændende tur med sporvognen, i begyndelsen sammen med min mor, og det kunne have været hyggeligt, hvis man talte sammen. Så det gjorde jeg, når jeg kunne finde på noget at sige.

I børnehaven havde jeg hørt min broder og andre store børn gå og filosofere over livets mærkværdigheder, og når de havde lært noget nyt, så sagde de at det var så sandt som at "to og to er fire, og i Østen stiger Solen op."

Det var en fascinerende remse for en lille gut, og jeg kunne den udenad, men forstod ikke et muk. Deres mine var ofte indforstået, de havde et snedigt grin på, når de sagde det, så jeg troede faktisk at de mente det var løgn.

Men der var god tid til at tænke over tingene på sporvognsturene. Måske kom jeg til at tænke på sangen "I Østen stiger Solen op", det kunne da ikke være løgn, når en salmeagtig sang havde den begyndelse.

Hvad så med to og to? Hmmm ... man kunne jo prøve at tælle på fingrene, med rytme: en-to ... en-to, og så erstatte de sidste med tælleremsen:

en-to ... tre-fire

Jeg prøvede et par gange, skeptisk som jeg var. Det var en ganske særlig følelse jeg havde af at søge sandheden ved at være åben for iagttagelse af rytmen i remsen, en følelse, som jeg altid kan genkalde mig.

Pludselig betroede jeg til min mor: "Det er jo rigtigt, to og to er fire!"

Hun svarede, som så mange gange senere: "Ja, hvor er du dygtig." Hun forstod ikke rigtig, hvad det var, der var sket, og det kan man vel ikke fortænke hende i!

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Sikke et dejligt erindringsglimt, Donald. Din historie om kulbuelys lys får mig næsten til at tro, at vi begge er oldgamle. Jeg troede, at kulbuelys var noget, man brugte i 20'erne. Hjalp det på din forkølelse? Det er et smukt billede af sporvognen, du har fundet. Remser og hvad børn kan få dem til, husker jeg også selv tydeligt ;-)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Kulbuelys
Comment: Ja det er ikke mange, som ved hvad kulbuelys er. Det må man vel forklare de fleste mennesker i dag. I Værløse biograf stod der et filmfremvisningsapparat fra dengang "kulbuelys" var den eneste lyskilde stærk nok til den slags. Det blev også brugt i projektører, fyrtårne og måske var krigens luftværnsprojektører også baseret på den teknik.

Man tager to stykker rent kul eller grafit og sætter strøm til, lader dem røre ved hinanden og trækker dem væk, så strømmen springer over i en gnist. På grund af den kulforbrænding, der opstår, får men en utrolig stærk neonrørs-effekt (men uden rørene, det er i den fri luft og kan lugtes! Og det kan nemt udvikle sig til et meget brandfarligt griseri med gløder, der springer.)

Jeg aner ikke, om det hjalp mod forkølelse. Jeg tror det ikke.

Jeg tror ikke vi er oldgamle, men man må jo se i øjnene, at et menneske, som har levet hele sit liv på tyve år blev født da jeg var fyrre.


Fri, 11 Jan 2008

Graa Søndag
Med forsinket omhu bringes her indtryk fra det Nordlige Vejby.

Lidt nord for Vejby, Salgaardshøjvej

Motion er også godt i mørke. Om Søndagen.

En enkelt rød plet fik kameraet op af lommen igen. Der dannede sig huller i skyerne under mottoet: Det er aldrig for mørkt til at det kan blive lysere igen.

Stationsvej

Indrømmet: Det er tåbelige billeder. Men det er sjovt at lave dem.

[/blogging] permanent link

Skriv selv


Sun, 06 Jan 2008

Gråvejrs-Æstetik
Sidste år prøvede jeg at tage billeder på trods af gråvejret, men denne Januar er jeg gået mere snedigt til værks, inspireret af Hammershøj prøver jeg at finde æstetikken i gråvejret.

En grå himmel er måske den bedste måde at fremhæve nøgne grene. Hvis det er en aftenhimmel, lægger man mere mærke til solrøden, og hvis det er en blå himmel virker grenene bare forstyrrende.

Grå himmel med grene

Som sædvanligt er det en plage at tage billeder i mørke og stormvejr. Enten er billederne rystede, emnet bevæget eller også er resultatet for mørkt.

Her skulle der være et stråtag, som får billedet til at ligne noget, der kunne være fra den mørke middelalder:-)

Middelalder stråtag på vejen fra Ørby

Det varierede terræn med Vejby Kirke (fra 1200-tallets begyndelse) er måske et minut værd?

Vejby fra Ørby-vejen

Disse billeder går slet ikke på en gammel CRT-skærm, det er detaillerne i de mørke partier, som udgør motiverne. Imidlertid har jeg efterbehandlet (lysnet lidt) på en gammel CRT-skærm og ud fra tidligere erfaringer gættet på, hvordan resultatet tager sig ud på en fladskærm (så nu glæder jeg mig næsten til at tage på arbejde i morgen og se resultatet:-)

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Rasmine
URL: http://www.rasminesrasteplads.blogspot.com/
Emne: CRT-skærm - og Hammershøi
Comment: Det kan være, at det tilsigtede motiv ikke er tydeligt, men jeg synes, at billede nr. 3 er vellykket, selv om jeg sidder ved en gammel CRT-skærm.

Måske skulle man prøve at kigge på nogle af Hammershøis landskaber; jeg ved ikke så forfærdelig meget om malerkunst, så jeg troede, at Hammershøi "var" interiører.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: CRT-skærm - og Hammershøi
Comment: Din skærm er nok bedre end min!

Tak for beskuelse i den positive ånd billederne er fremlagt:-) Jeg ved heller ikke ret meget om billedkunst eller om Hammershøj, som maler mange interiører; men mon ikke han også har lavet nogle københavner"landskaber" eller bybilleder, som er meget grå? Jeg synes jeg kan huske "Marmorbroen" og noget af Marmorkirken som motiv, men jeg kan ikke finde det lige nu. En hel del af mine 2007-links til billeder m.v. er parkeret på en hard-disk, som jeg ikke har kørende endnu.

Name/Blog: Rasmine
URL: http://www.rasminesrasteplads.blogspot.com/
Emne: Hammershøi og landskaber
Comment: Jeg googlede på Hammershøi, før jeg skrev min første kommentar, og fandt ud af, at han "især" malede "portrætter, bygninger, landskaber og interiører", så man må formode, at han har malet en del "rigtige" landskaber.

Pudsigt med det "især" - dækker det nævnte ikke det allermeste?

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Hammershøi og landskaber
Comment: Det må du da nok sige, det dækker alt undtagen hele personer (med underkrop), grupper (fester), opstillinger (stilleben), blomster (og planter), skibe, huse og/eller gader, gårde, dyr og non-figurative ting. (Men det er på vel også rigeligt med alternativer:-)

Name/Blog: Rasmine
URL: http://www.rasminesrasteplads.blogspot.com/
Emne: Bred specialisering
Comment: OK - du har ret, men jeg synes nu stedig, det er lidt pudsigt med den "brede specialisering" :-)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Tak for kommentar:-)
Comment: Jamen det er da en underlig sætning at han "især malede portrætter, bygninger, landskaber og interiører", man burde da tværtom rose ham for hans bredde, det var også det jeg mente.

Måske skrev din kilde på den måde fordi hun/han opfatter Hammershøj som en slags monoman maler, der prøver at se det smukke der, hvor andre ser ensomhed, forladthed, gråvejr og mørke!

Jeg har desværre ikke haft tid til at ændre eller fjerne billede 2, som på en god skærm ser frygtelig kedeligt ud, men på den anden side kan man sige at jeg prøver at udforske ukendt territorium med dette grågrumsede billede:-)

Prøv at se billeder af Hammershøj på Artscandinavia.

Name/Blog: Ulla
URL: http://www.kageklovn.dk
Emne:
Comment: Dejlige billeder, området virker bekendt er billederne taget ved Ørby??

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Ørby
Comment: Ja, de er fra Ørby og der er egentlig mange flere motiver (når bare ikke det er så mørkt:) Tak for din rare kommentar!

Name/Blog: Ulla
URL: http://www.kageklovn.dk
Emne:
Comment: Det var så Lidt :-)

Da jeg var barn boede jeg på den store gård (Drageroldgård) lige ud for Ørby, så det var sjovt at se dine billeder.

De har forøvrigt den smukkeste blodbøg i haven.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Drageroldgård!
Comment: Den må jeg finde, tænkte jeg, men Google Maps eller Google kunne ikke hjælpe. Yahoo search finder tre ting, noget stamtavle på en teledk hjemmeside (be-ka) og en lille beretning fra Vejby-Tibirke selskabet og så et vandløbs-regulativ for Højbro Aa.

Der er et kort i vandløbsregulativet, og man kan endda søge på navnet og finde det på kortet. Gården blev købt af en slagter, som prøvede at etablere en forretning sidste eller forrige år, men kunderne var skrækslagne over at introduktionstilbudene var af så dårlig kvalitet, så de forlod slagteren, som lukkede inden han tabte for meget på det. Der er stadig et skilt med "Slagtergården". Vejen har fået navnet "Farvergårdsvej".

Drageroldgård er pænt istandsat med nye tage, og haven har sådan et dejligt læhegn. Det er jo også en meget forblæst position, dér, "midt i den lykkelige dal", hvor vinden har fri passage over flere kilometer.

Name/Blog: Ulla
URL: http://www.kageklovn.dk
Emne:
Comment: Jeg kan huske med slagteren Donald, jeg bor stadig i området men kommer sjældent den vej på.

Mine forældre boede på Drageroldgård og havde kennel der med Newfoundlandshunde, jeg var stor pige og tæt på at flytte hjemmefra, men kan da tydeligt huske de par vintre jeg var der, hold da op en kulde og det var ikke specielt mere varmt inde døre :-)

Jeg elskede haven og der var jo skønt om sommeren.


Sat, 05 Jan 2008

Anbefales:
Anne Hude's historie fortalt af Marianne/Shabby.

Det kan være du allerede har set anbefalingen på Huskebloggen eller hos Hege.

[/blogging] permanent link

Skriv selv


Wed, 02 Jan 2008

Det er mørkt

Solen er stadig på himlen

Dagen er dog blevet 9 minutter længere!

Se fx. Almanakken her.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Rasmine
URL: http://www.rasminesrasteplads.blogspot.com/
Emne: Lysets tilbagevenden
Comment: Ja, hvorfor nøjes med at tælle de lyse timer, som der stod i de gamle poesibøger? Lad os også tælle minutterne!:-)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Lysets tilbagevenden
Comment: Ok ok! God ide at tælle de lyse minutter - dem er der flere af!

Name/Blog: Sister Bonde
URL: http://sisterbonde.blogspot.com/
Emne: Dejligt
Comment: at læse Donald - smukt billede - og rigtig godt nytår til dig og dine.

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Dejligt tusmørkebillede! Jeg tæller også minutterne og bilder mig ind, at det kan mærkes allerede med de 9 minutter længere dagslys. I hvert fald er tanken rar.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Ja det kan mærkes, hvis man går hjem samme tid hver dag!
Comment: @Sister Bonde: Tak i lige måde!

I morgen, den 5 Januar, er det 14 minutter om eftermiddagen og NUL minutter om morgenen! 22. December gik solen ned ca. 15:38 og i morgen ca. 15:51 her på Nordsjællands kyst.


Lys- og lydeffekter
Overskud:

Skrænten set fra Drosselvej

[/blogging] permanent link

Skriv selv



       


Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

  • index
  • calendar
  • Som i 1993
  • RSS - XML for rss-import
  • Links

  • BBC news
  • M(usic)Utopia
  • Blosxom blog source



  • Ca. 300 hits om dagen,
    ca. 15 blog-læsere,
    excl. self/RSS og søge-botter.
    I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

    Tak for besøgene!
    Besøg siden 27.Okt.2007:

    2008
    Months
    Jan
    January
    Sun Mon Tue Wed Thu Fri Sat