Smeden
Når jeg går på en vej, jeg kender, synes afstande altid små. Også når det er Raageleje og der er en kilometer til Heatherhill, så er det bare at gå lidt, ikke noget mystik. Det er som om landskabet eller byskabet skrumper ind; den gade, jeg ser foran mig, er en del af mit indre landkort.

Måske er det derfor, jeg så godt kan lide at gå på opdagelse. Det var der gode muligheder for på Vesterbro.

I Barndommens Gade, Boyesgade på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro, var der en smed. Ikke en blikkenslager, som ham i Brorsonsgade ved siden af skomageren, men en mand, som arbejdede med stål og jern. Der gik nogle år, før jeg forstod, hvad han lavede.

Vi børn var altid glade for at se, hvad de voksne lavede, og hvad de havde. Det var spændende at se viceværten, som reparerede gamle, spændende biler, der lignede dem, vi så i gamle tegneserier og fra Gøg og Gokke filmene, som vi så i Frelsens Hær's tempel ved Sct. Thomas' Plads; det var spændende at se om der skete noget på jernstøberiet, men det var svært at forstå, hvad de lavede. Vi fulgte med, når Carlsberg kuskene parkede de store ølvogne og gav hestene en mulepose med havre. De stod ofte på Boyesgade lige udenfor trappeopgangen og kiggede på os hvis vi gik hen foran dem. De havde skyklapper på (jeg tænkte, underligt ord, hvem kan finde på at klappe skyerne?)

Der var altid nogle hestepærer bagefter. Der var masser af gråspurve i kvarteret dengang, og de fik jo mad på den måde. Man kunne godt undre sig lidt over, at de kunne spise hestepærer, men ved nærmere eftersyn kunne vi jo godt se, at det var halvt fordøjede korn inde i de gule kugler, som i øvrigt ikke lugtede sådan som hunde-efterladenskaber på hundefortovet gjorde, og at gråspurvene kunne finde hele korn, som var blødgjort. Senere har jeg prøvet at fodre spurve med hele, uspiste bygkorn, og det går slet ikke. Det kan de ikke spise, de små dinosaurus-efterkommere.

Det var vigtigt, at der kom en gadefejer og ryddede op efter dyrenes festmåltider. De kom med trillebør med låg og kost og skovl, og så mugede de efter hestene.

Smeden havde sit værksted nede i den anden ende af gaden, den ende, som vendte ud mod Kingosgade. Det var langt væk. Ikke i meter, men det var ukendt land. Det var en anden verden. Smedens værksted var anderledes end alle andre forretninger. På Frederiksbergsiden, omkring huset som jeg boede i, var der et mægtig bredt fortov, næsten en lille plads, som man kunne spille bold på, hvis ikke det var fordi at man skulle passe på at boldene ikke hoppede ud på gaden, hvor man kunne blive kørt ihjel af en sporvogn ude på Kingosgade. Smedens værksted lå i en høj kælder på den anden side af Boyesgade, i en ejendom, der var fra Vesterbros Urtid. En ejendom fra 1890'erne eller deromkring. Ved siden af trappestenene, som førte ned, var der nogle smedejerns-gelænderstænger, som var formet som et dragelignende uhyre, hvis man så godt efter.

Når solen skinnede, stod smeden somme tider på kældertrappen, somme tider drak han en øl, og så kunne vi snakke lidt med ham og spørge "hvad laver du?"

Jeg havde aldrig set hans værksted. En af de andre sagde: "det kan man godt. Han vil gerne vise rundt. Forleden dag tog han os alle sammen rundt og viste maskinerne. Der er en maskine, som kan skære metalplader i stykker!"

Ærgeligt, at jeg ikke havde set det.

Jeg kiggede ned, og besluttede at gå ned. Der var ikke nogen uvenlige ord med "hvad skal du", men han sagde heller ikke goddag.

"Må jeg se lidt?" spurgte jeg.

Jo, så lad gå da, svarede han lidt modvilligt. Jeg gik til venstre ind i et værelse, som lugtede lidt mere fugtigt, der var hvidkalkede vægge, men det var vist længe siden at de havde set en hvidtekost. Der stod en maskine.

"Nej, du må ikke gå derind," sagde han, ret højt, ret vredt.

"Kan du ikke lide børn?" spurgte jeg.

Han grinede lidt, og sagde så småfornærmet: "Jo, jeg kan godt lide børn men det er for at du ikke skal få ødelagt fingrene, at jeg ikke vil have, at du går derind. De maskiner kan bukke plader af stål! Hvordan tror du det går, hvis dine fingre kommer i klemme derinde?"

Det var til at forstå, så jeg gik igen og sagde at jeg gerne ville komme igen en anden dag.

"Jeg er altså ikke barnepige," fortsatte han.

En anden dag fik jeg den store rundtur. Han viste, hvordan man kunne bøje et stykke metal, og en anden maskine, der klippede det over så let som ingenting, når bare man trak i håndtaget.

(Der var ingen elektriske maskiner, ingen elektriske håndværktøjer eller noget som helst i den retning.)

"Nu må I helst ikke komme herhen i morgen", sluttede han med at sige. "Når jeg får kunder, må her ikke være børn!"

Der kom en kunde. De stod og snakkede. Jeg kunne ikke lade være med at skæve derover.

Det gik vist meget godt. En anden gang kom der en bil og hentede noget, som jeg kunne se var bogstaver lavet af samme materiale, som en gulvspand jeg havde set hos isenkræmmeren. Blankt, skinnende, med et mønster, der lignede isblomsterne på ruderne om vinteren.

Han er vist arbejdsløs, gik rygtet. Det er kun for at tjene lidt ved siden af. Han kommer kun på værkstedet, når han er arbejdsløs. Nåja - det kunne man jo ikke fortænke ham i.

En dag stod han længe og talte med en kunde. Jeg vidste, at han ikke ville have, at vi kom tæt på, når han talte med kunder, så vi holdt os væk, men jeg kunne høre, at han talte om sider af stål og mat glas foran, så kunne man få et skilt med lys i, det ville være flot. Det holdt længe! Det ruster ikke. Jeg fangede forskellige brokker. Kroner. Holdbarhed. Dyrt.

Den næste dag var han fuld, meget fuld, og vi holdt os langt væk. Han fik ikke lavet noget, og til sidst var værkstedet altid lukket.

Men han var en rar mand.

Kendte afstande til Heatherhill uden nogen sammenhæng i øvrigt.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Rasmine
URL: http://www.rasminesrasteplads.blogspot.com/
Emne:
Comment: Interessant! I første omgang troede jeg, at det måtte være i nærheden af Bakkehuset, som jeg ved fra litteraturhistorien lå helt ude på landet, da det var beboet af de berømte Rahbeker, men så så jeg efter i Krak og fandt ud af, at Boyesensgade ligger meget tættere på centrum. Hvor længe blev der ved med at være sådan på Vesterbro? Det lyder næsten landsbyagtigt og ganske mærkeligt for mig, der først flyttede til Storkøbenhavn engang i 1950'erne. På den anden side ligger Boyesgade jo bortgemt i forhold til de normale ruter ind til byen sydfra.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Tak for kommentar - Landsby-agtigt?
Comment: Vi boede i Boyesgade 8 fra 1949 til 1957 og det var anderledes, men landsbyagtigt ville jeg nu ikke kalde det. Jo, måske i forhold til hvordan en storby er i dag, men datidens landsbyer var noget helt andet med en økonomi og en uddannelses-profil, som vanskeliggjorde mønsterbrydning.

Der var heste i en baggård i Flensborggade (og andre steder på Vesterbro) frem til ca. 1975. Det ville vist i dag blive betragtet som dyrplageri. Der var mange, mange flere små forretninger, og mange håndværkere, og mange børn, og ikke mange biler. I starten af 50'erne var der også hestevogne til andet end Carlsberg-øl. Carlsberg vognene kørte til sidst som turistattraktion (måske stadig? Jeg tror de sluttede omkring 1988.)

Name/Blog: Rasmine
URL: http://www.rasminesrasteplads.blogspot.com/
Emne:
Comment: Der kan man bare se! Jeg har åbenbart lige afsløret mig selv som inkarneret bymenneske med skyklapper. Det må du undskylde! Men nu er jeg da blevet lidt klogere. Bedre sent end aldrig :-)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Ingen årsag!
Comment: Du skal da ikke undskylde noget som helst. København havde både de små steder og de mere "metropol-agtige" som city med stormagasinerne, Vesterbrogade fra Vesterbros Torv til Hovedbanegaarden etc.

For nogle år siden sad jeg og snakkede med min nabo om hvor forskellig hans og min skoletid havde været med hensyn til lærere, skolekammerater, skolevej, fritidsmuligheder, videreuddannelse etc. (Han var fra Vestsjælland, så afstanden var egentlig ikke så stor.) Han gik fra at være smed til brugtvognsforhandler, FN-soldat og så forsikringsmand med sans for psykologi og handel, og han tjente meget mere end jeg og de fleste andre statsansatte akademikere. Vi talte godt sammen men vi kunne også begge skræve over forskellene.

Name/Blog: Rasmine
URL: http://www.rasminesrasteplads.blogspot.com/
Emne:
Comment: Det tjener i høj grad til din og din nabos ros. Det er vigtigt at have respekt for hinanden i stedet for at grave skyttegrave for at stive sin selvtillid af.

For efterhånden mange år siden var jeg til en sammenkomst med min gamle gymnasieklasse. Det blev ved den ene, for der var ikke noget ægte sammenhold i den klasse, selv om vi endte med kun at være 16 i 3. G - Nå, men jeg gik på Universitetet, og en af de andre læste til lærer, så jeg måtte høre på en længere tale om, hvor "synd" det var for gymnasielærerne, at de manglede pædagogisk baggrund. Det blev til envejskommunikation, for jeg gad ærligt talt ikke forklare, at jeg egentlig ikke havde tænkt over den eventuelle pædagogiske side af sagen, fordi jeg indtil videre ikke havde noget specielt formål med mit studium, bortset fra at studere, og at en del camd.mag.'er bliver noget andet. At langtfra alle folkeskolelærere bliver særlig geniale pædagoger, havde hun åbenbart fortrængt.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Gamle gymnasieklasser
Comment: Måske læreren havde lidt problemer med at læreruddannelsen i sit udgangspunkt ikke er akademisk.

Det lyder også lidt som den underlige opfattelse med at man ikke kan gøre noget uden at have fået et kursus. Man kan selvfølgelig spare sig selv for mange dumheder ved at lytte til andre, tage et kursus, men der er ingen garanti for, at et autoriseret kursus er mere sandt end det, man læser og lærer på andre måder.

Tak for det interessante indspil!

Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

• /(1282)
• astronomi(113)
• blogging(641)
• computer(196)
• FSF(6)
• OpenSource(84)
• database(5)
• dialog(7)
• encyclopaedi(15)
• journalism(36)
• logic(8)
• php(1)
• sitenews(34)
• musik(169)
• paedagogik(49)
• politik(112)
• div(80)
• fagbev(7)
• sameksistens(25)

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

Links

Ca. 300 hits om dagen,
ca. 15 blog-læsere,
excl. self/RSS og søge-botter.
I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

Tak for besøgene!
Besøg siden 27.Okt.2007:

←2007→

Months
Jan	Feb	Mar
Apr	May	Jun
Jul	Aug	Sep
Oct	Nov	Dec

←December→

Sun	Mon	Tue	Wed	Thu	Fri	Sat
						1
2	3	4	5	6	7	8
9	10	11	12	13	14	15
16	17	18	19	20	21	22
23	24	25	26	27	28	29
30	31