De talende huse
Der var et fortov uden fliser og uden asfalt. Grus eller nærmest jord. Det var det nærmeste, man kom en naturlig jordoverflade i den gade.

Vi kaldte det hundefortovet. Der var altid hunde, som besørgede og man skulle se sig godt for, når man gik ned til Sct. Thomas Plads for at lege eller spille bold eller for at sejle med små skibe i springvandets kummer.

Mælkemanden, som leverede en liter sød hver morgen på dørmåtten (Mejeriet Trifolium, hvide glasflasker med papirkapsler) parkerede hver morgen sin trækvogn på vores fortov, som var bredt, asfalteret, og der var fliser ude ved fortovskanten, men når man gik til venstre mod Sct. Thomas' Plads kom man forbi en dyster, tom ejendom, som lå bag et frønnet plankeværk, den grønne maling skallede af, og over plankeværket kunne man se noget, der lignede en almindelig ejendom med trappe, og tomme vinduer. Det var foran den, at der var hundefortov. Der var også et elmetræ, som strakte sine grene ud over fortovet og om efteråret spredte sine frø på jorden. Manna kaldte vi det. Manna, som det, der faldt fra himlen til Moses, da hans folk sultede i ørkenen.

Det var en barnevognsfabrik der lå bag plankeværket. En overgang stod der også Engbergs Barnevogne på et skilt, men der var ikke ret mange mennesker, som arbejdede der, og der var ikke liv bag ruderne. Det var mest et lager, og der kom biler og afleverede pakker og de kørte igen med andre pakker.

Det havde ikke altid været et barnevognslager. Der var nogen, der vidste, at det havde været en radiofabrik, men den var blevet ødelagt ved sabotage under krigen. Det var kun 4 år siden. En berømt sabotage, for det var den første, hvor sabotørerne faktisk også rapporterede, mens det skete.

Radiofabrikken Always, Boyesgade 8, ødelægges ved sabotage 27. marts; sabotørerne optog sabotagehandlingen på grammofonplade. Pladen blev sendt til England og udsendt i radio derfra.

Der var en, der kunne pege på, hvor vagterne og journalisten havde stået. Der var en stor ejendom overfor med sin egen lille gårdhave, en nydelig ejendom, der så meget mere distingveret ud, mere tilbagetrukket end de fattige ejendomme rundt om hjørnet i Brorsonsgade. Der havde man kunnet sidde i vinduet og rapportere, og der var masser af gemmesteder og flugtmuligheder. Ruderne i den fine ejendom havde klirret og nogle var gået i stykker ved eksplosionerne i fabrikken. Det var dyrt at få nye ruder under krigen.

Efter fabriksejendommen var der et hjørne til den runde vej omkring Sct. Thomas' Plads, og dér lå en benzinstation. Det var en stor en, syntes jeg, men jeg var jo heller ikke så stor. Det var Hr. Lund, som passede den, og han kunne godt lide at snakke med os børn, selv om han var lidt brysk. Man kunne få gratis luft der, til cyklerne.

Nogle år senere mødte jeg ham mens jeg kørte ud mod Peter Bangsvej på cykel; jeg hilste, man han vrissede vredt og så lige ud i luften. En af barndomskammeraterne sagde senere, at han havde været i fængsel og at der var noget i vejen med ham. Måske var han bange for at komme i fængsel igen, tænkte jeg.

Der kunne holde to biler på tankstationen. Så var der heller ikke plads til at gå rundt om bilerne, så kunderne, der fik vasket bil af Hr. Lund, fik besked på at stille bilerne udenfor.

Men for os små børn var det en stor tankstation.

På den anden side af Boyesgade, efter passagen til Vesterbrogade, lå der nogle ejendomme med småbittehaver foran. Der havde boet digtere og malere, ligesom i Drachmann's hus lidt længere nede ad Frederiksberg Alle. Alle de huse havde været en del af bybilledet i guldalderen, dengang Alhambravej havde været adressen på et forlystelsessted med stor, overdækket musikscene, et sommertivoli, som flirtede med arabiske stemninger fra 1001 nat.

Der var ikke så mange biler, der tankede benzin hos hr. Lund, men som barn tænkte man jo ikke så meget over, hvad de levede af, de forskellige mennesker. Tankstationen har måske været en stander, som fabrikken brugte til sine biler, og var så skilt ud, for at få lidt nytte af den.

Fabrikken var en skygge fra en tid, der lå lige før vores; det samme gjaldt Istedgade, der aldrig overgiver sig, Enghave Plads, og man hørte ind imellem nævnt begivenheder fra "generalstrejken", arrestationen af politiet (på min fødselsdato, 29. August). Jeg var inde og se Montgomery på Rådhuspladsen, eller var det Churchill på statsbesøg. Der var et avis-billede fra en sønderbombet by i Tyskland hvor husmure stod tilbage som tomme skaller.

Det var en underlig tid. Jeg er sikker på, at det såkaldte 68 oprør var resultatet af, at krigens voksne mente, at man skulle være kritisk overfor alle mulige ting og være villig til at gøre noget, som stred imod ordensreglerne. Ikke for meget, ikke ubegrundet, men gennemtænkt.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Det er utroligt, så godt du husker dine tidligste barndomsår, Donald. Jeg synes mest, jeg husker i glimt og ville have svært ved at skrive en samenhængende tekst. Det er spændende at læse og så anderledes end det, jeg oplevede i Virum. Du er jo et 'stenbrobarn'. Der var også en sur og vred voksen i mit nabolag - de skulle begge lige vide, at man aldrig glemmer deres surhed. Men nu er de selvfølgelig væk for længst.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Forskellige udgangspunkter i livet
Comment: Tak for kommentaren! Desværre husker jeg ikke alt lige godt, så det er egentlig ufortjent ros. Efter at have skrevet kom jeg i tanke om, at mælkemanden parkerede trækvognen op ad en mur og at det var gavlen på et lille hus, der lå langs med "hundefortovet". Facaden af det lille hus sluttede ved porten og der var vist ikke noget frønnet plankeværk! Men jeg kan se det for mig alligevel, mærkeligt nok, så der må være en anden erindring, som kommer ind over, eller også var det lågen eller siderne til portåbningen, som var af træ. Indkørselen og etagehuset med trappe i midten og "tomme vinduer" er jeg mere sikker på, ligesom ejendommene på den anden side af Boyesgade med de fine vinduer med smalle sidervinduer og rundinger står meget klart. Dem kan man nok se endnu.

Måske gør det ikke noget, at der er lidt hukommelsesforskydning, hvis pointen så kommer lidt tydeligere frem.

Husene blev for mig vidner om, at der var en virkelighed, som de voksne ikke snakkede om - og som nogle af dem måske slet ikke kunne rumme.

Name/Blog: Ann Andersen
URL: ann.andersen@hotmail.com
Emne: Bardommensgade
Comment: Hej Donald. Har med stor interesse læst om Boyesgade og Brorsonsgade,dette fordi det også er min bardoms,men også mit voksne livs gade. Jeg er født i 1939 og har boet hele mit liv i Brorsonsgade 9/Boyesgade 15 i flere forskellige boliger.Jeg genkender derfor en del af de ting du beretter om ,kendte også smeden i nr 17.og Lund på benzintanken hvor min storebror holdt til,spillede også bold på pladsen ved Kingosgade Var evakueret fra vores lejlighed i forbindelse med Bopa,s sprængning af radiofabrikken Always da vi jo boede lige overfor på hjørner. I den bolig jeg nu bor er en båndoptagelse fra sprængningen optaget og jeg er tillige i besiddelse af en kopi af den.Vores hus som min farfar og siden min familie var ejere af er nu overgået til andelsboliger og jeg kan fortælle at Blindes børstenbinderi ved børstenbinder Funder nu er vores vaskeri .

Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

• /(1282)
• astronomi(113)
• blogging(641)
• computer(196)
• FSF(6)
• OpenSource(84)
• database(5)
• dialog(7)
• encyclopaedi(15)
• journalism(36)
• logic(8)
• php(1)
• sitenews(34)
• musik(169)
• paedagogik(49)
• politik(112)
• div(80)
• fagbev(7)
• sameksistens(25)

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

Links

Ca. 300 hits om dagen,
ca. 15 blog-læsere,
excl. self/RSS og søge-botter.
I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

Tak for besøgene!
Besøg siden 27.Okt.2007:

←2007→

Months
Jan	Feb	Mar
Apr	May	Jun
Jul	Aug	Sep
Oct	Nov	Dec

←December→

Sun	Mon	Tue	Wed	Thu	Fri	Sat
						1
2	3	4	5	6	7	8
9	10	11	12	13	14	15
16	17	18	19	20	21	22
23	24	25	26	27	28	29
30	31