Donald's blog -
Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv. Weblog nu på dax2. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Sun, 09 Dec 2007
Der var brosten i Brorsonsgade,
I Boyesgade, hvor vi boede, var der træer ved fabrikken, og huset, vi boede i var moderne, trukket lidt tilbage fra fortovskanten, med store firkantede dobbelte vinduer og med elevatorer og køleskabe i køkkenerne. Overfor omkransede de udsmykkede huse et lille anlæg, lukket med en gitterport, og længere nede ved Sct. Thomas' Plads var der mange træer, som der jo er på hele Frederiksberg Alle. Men Brorsonsgade, det var den mørkeste: Der stod husene ret op og ned tæt ved siden af hinanden, På venstre side lå købmand Damsø's butik med det gule skilt over kældervinduet, hvorpå der stod Kolonial. "Det betyder at varerne kommer fra kolonierne", forklarede min far mig en af de gange, han var på besøg. Der var mange kælderbutikker på højre side, Købmand Schybergs lille hjørnebutik, børstenbinderen, som havde en skurebørste i vinduet og skilt med "køb her", der var et værksted af en slags, som aldrig var åbent men hvor der somme tider lå nogle rør udenfor, der var ismejeriet, hvor man kunne købe is til isskabet, og hånd-indpakket smør fra den tønde-agtige drittel, der var en tøjforretning i den høje stueetage på hjørnet til Vesterbrogade, hvor der også var høje huse på den anden side, som tog hele sydhimmelen, men først og fremmest lå husene tæt i en række, 4 sal og Københavnertage, så den smalle gade henlå i mørke undtagen et par måneder om sommeren, hvor solen ved middagstid ville komme ned på brostenene. På højre side i den fjerne ende lå blikkenslageren, som var så høflig, da min far bad ham om at lave hul i en konservesdåse, men som en anden dag huskede mig som ham med faderen i hvid skjorte (sådan nogle skulle man vist ikke stole på!) På stykket mellem blikkenslageren og Købmanden med det gule skilt var der ikke rigtig noget, andet end stentrapper, der så så gamle ud, skæve, høje døre, der manglede maling. På dette mørke og forfaldne stykke af Brorsonsgade boede der ingen rigtige mennesker. Der var ingen børn, der var ingen forældre, der var ingenting. Jo, der var en. Georg. Når Georg kom gående så de små på ham med rædsel: Det var ham, der tævede børn, eller også gjorde han noget, der var værre! "Hvad var det, der var værre?" spurgte jeg, "du ved, sådan holder dem" sagde en af pigerne. "Nå" sagde jeg, det lød da ikke så slemt. En af drengene råbte efter Georg: "Børnelokker!" uha, så vidste jeg, at her var en af de farlige personer, som min mor havde advaret imod. Dette var den ultimative skræk: Man kunne blive lokket med slik og venlighed, og så kunne man ende med at dø eller det, der var værre. Jeg var stadig ikke helt klar over, hvad der var værre. Georg kom gående. Jeg havde da set ham før, han havde gået i sine egne tanker, og de briller, han havde på, gjorde at man ikke rigtigt kunne se øjnene. Han hilste ikke. Han så ikke. Georg hørte børnenes råb. "Uha! Nu kommer jeg efter Jer" sagde han højt og løb lidt, og vi spænede afsted, og han havde ikke en chance for at fange os, det var vi sikre på og så lo vi. Da Erik og Ilse inviterede os indenfor og hørte om Georg, sagde de "Nå er han farlig? Hvordan ser han ud?"
Og så forklarede vi "Han er høj og har gult hår!" "Nå men så er det nok ham, jeg har snakket med forleden dag. Ole og Henriette sagde også, at Georg var farlig, men så inviterede vi dem alle tre indenfor og snakkede og legede, og han er helt almindelig, måske lidt genert, og meget rar," forklarede Ilse. "Han er bare lidt bange for at være sammen med andre mennesker, og I skulle tage og holde op med at drille ham, det bliver han meget ked af", forklarede Erik. Vi så nok lidt slukørede ud. En myte fra Brorsonsgade var ved at gå i opløsning. Nogle måneder senere holdt Erik og Ilse op med at invitere os indenfor. De havde fået deres eget barn, og så var der ikke plads til os andre. Eller, som en af pigerne forklarede: "Når man har en baby, så skal man ikke have for mange besøg, for at den lille ikke skal blive syg."
Skriv selv Name/Blog: Hege Name/Blog: Rasmine A propos fortalte en af mine onkler mange, mange år senere, at han havde hørt nogle mindre børn tale om, hvad de ville være, når de blev store. En af drengene - en lille, forsagt en - ville være børnelokker! Han vidste åbenbart kun, at det var en, folk var bange for, og det var for ham noget stort. Det kunne have været interessant at vide, hvad han faktisk drev det til. Name/Blog: Donald |
Liste over emner
Flavours
Links
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||