Hr. Guddiksen
Det var vores første skoledag, og nogle af os blev fulgt i skole af stolte mødre. Når man ikke ved, hvem der går i éns skoleklasse, så er dette at ankomme til skolen en kaotisk ting, og holdepunktet var, at min mor ville tage et billede af mig, når jeg gik ind i skolen for første gang. Hun havde sit kamera med, og det så vældig fint ud, selv om hun vistnok mente at det var noget billigt noget. Men sådan et kamera var dog en fin ting dengang, og blev kun taget frem ved højtidelige anledninger.

Jeg kan se billedet for mig, og et eller andet sted har jeg det måske liggende. Jeg står med det ene ben foran det andet, på vej til at gå ind gennem den store egetræsdør med små fine ruder i foroven i en halvcirkel med trekanter; sådan husker jeg det, men måske husker jeg forkert. Jeg har ikke været inde på Frederiksberg for at genopleve Rahbekskolen, som nu er en skole for voksne.

Jeg var (og er vel stadig) ret rundhovedet og ser skrækkeligt grim ud, så kun en mor kan holde af én, og jeg kunne vist egentlig godt lide at stå der og posere foran fotografen.

Men ind kom vi da, alle sammen, 770 eller 800 børn i en bygning, som allerede efter 50'ernes målestok var alt for lille til så mange børn.

Vi blev venligt modtaget og blev vist op på aller øverste etage, femte eller sjette etage lige under taget. Der var et klasselokale med skrå vægge og med dejlige, store vinduer ud mod en himmel med sol, skyer og udsigt over Kongens Bryghus og Carlsbergs lave bygninger.

Læreren havde en stor brun manke og et dejligt smil, en ung lærer, som tydeligvis havde styr på situationen og vidste, at man skulle sørge for at alle vi børn følte os velkomne. Det gjorde vi, og vi så på hinanden og tænkte om det måske kunne blive en god legekammerat.

Der var nogen, som kendte hinanden i forvejen, måske ikke så godt, men det var tydeligt, at de ville sidde ved siden af hinanden. Mange andre fandt sammen uden videre. Drenge og piger satte sig hver for sig. Da der ikke var så mange ledige pladser tilbage så jeg på en pige som stod alene i nærheden af mig og så kom læreren hen til os to:

"Nå nu er der jo ikke plads til at I kan sidde alene hver for sig, men vi skal finde en dreng og en pige, som er modige nok til at sidde sammen!" og så kiggede han naturligvis på Eva og mig, og spurgte, om vi kunne sidde sammen.

"Det kan vi godt" sagde vi begge to, og så sad vi sammen det år. Det var dejligt at sidde ved siden af en pige, jeg kendte ikke til andet end drenge-legekammerater, og en eller anden form for interaktion med pigerne havde der ikke været lagt op til i børnehaven. Ikke at der er nogen tilnærmelser eller andet end lidt snak i den alder, vi holdt os pænt hver for sig, men det føltes rigtigt.

Læreren fortalte lidt om, hvad det gik ud på, at komme i skole. Han talte om de forskellige fag, dansk, regning, tegning, og hvad laver man til gymnastik, hvor ligger lokalet, hvad skal man have på, kan I skaffe det, man skal have på, og så videre. Man skulle have blyanter og viskelæder, og man skulle også sørge for at have en blyantsspidser, og den behøvede jo ikke at koste så meget.

Alle navne blev udvekslet, råbt op, sagde man, og han fortalte også, at han selv hed Guddiksen, og at han havde været på Grønland, men nu var i Danmark i et år eller to, fordi han skulle hjælpe Undervisningsministeriet med at lave nogle planer, og så ville han igen vende tilbage til Grønland, som han holdt meget af.

Efter et par dage syntes jeg godt nok, at han snakkede for meget om ligegyldige ting. Da jeg kom hjem efter den tredie dag, kylede jeg min hue i gulvet og sagde "Øv, det er en dårlig skole, jeg har ikke lært at læse endnu!!!"

Han lærte os faktisk at læse på et par dage i den anden eller tredie uge.

Han fortalte om bogstaverne. Nogle af dem kendte jeg jo i forvejen, men der var da et par stykker i klassen, som ikke kendte dem. Og jeg vidste heller ikke, at bogstaverne "siger noget" - se det var jo en vigtig ting og det er jo det, der var genialt ved alfabetet. Så vi sagde "Oooooo", og "Aaaaaa" og "Iiiiii", og fik en fornemmelse af de grundlæggende talelyde.

Så kom turen til de lidt sværere bogstaver: "Ssssss"! Det var jo ssskægt.

Hr. Guddiksen tegnede to togvogne. "I ved godt, at når man skal lave et tog, så sætter man togvognene sammen, ikke?"

På den ene togvogn tegnede han et "S".

På den anden tegnede han et "O".

"Nu står de der, hver for sig. Den ene siger 'Ssssss' og den anden siger 'Oooooo'!"

"Hvad tror I, der sker, når vi skubber dem sammen?"

Han tegnede på livet løs og fik flyttet den ene vogn hen mod den anden: "Ssssss" ... "oooooo" sagde han, og så sagde vi alle sammen "Ssssss" ... "oooooo". Det var jo herligt. Det blev jo til ordet "So", som han havde forklaret i forvejen var en grisemor.

Så gik det videre med "Llllll" ... "oooooo" - som bliver "Lo".

De svære lyde, "k" og "t" og andre konsonanter gjorde han sig også stor umage for at forklare.

Jeg tror, at han fik alle med, også Jens og Lars, som måske ikke var helt så hurtige til det med lyde og bogstaver.

Jeg udtrykte senere min undren til Ellen, som ofte vidste ret meget om, hvad der foregik på den anden side af katederet.

"Hvorfor var han ked af det, og hvorfor skulle han et andet sted hen?" spurgte jeg.

"Jamen har du ikke lagt mærke til, hvor længe det tager, når han prøver på at læse? Det er da klart at han er ked af det, han er jo også ked af at sige farvel til os andre."

Det havde jeg ikke fattet. Jeg tror jeg husker rigtigt, når jeg siger, at Jens ikke var ret meget langsommere end os andre i første klasse og at han kom med hver gang Guddiksen forklarede noget.

Næsten alle navne er ændret.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Hege
URL: http://livetleker.wordpress.com
Emne:
Comment: Sånn lærte jeg også å lese på skolen, bortsett fra at vi jentene kunne det på forhånd. Men så var vi også syv år gamle før vi begynte. Mon tro om ikke denne lesemetodikken er den beste. Den er så logisk, og selv om man har praktisert andre metoder på våre barn, så var det denne jeg brukte da jeg skulle forklare dem hvordan det hang sammen. Når man lærer å trekke sammen lydene på dette viset, får man ofte en av livets riktig store aha-opplevelser. Og det går som du sier fort.

Takk for en ny og deilig historie, og i kveld ble den min god-natt-historie.

Takk, og god natt!

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Det var en dejlig historie og minder mig jo fuldstændig om min oplevelse ved at begynde i 1. klasse i 1956 - du er måske begyndt to år før mig. Efter min 2. klasse var der to af drengene, der 'dumpede' - det blev tiet ihjel og må have været forfærdeligt for Peter og Hans Ulrik.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox/2007/11
Emne: Den beste lesemetodikken
Comment: Det er den bedste læsemetodik, fordi det jo er sådan at sproget bygget op, af lyde, som man kan sætte sammen og skille ad igen. Når man snøvler, kan det dog være svært at skille dem ad:-)

Det gør ondt, at man tiede nederlagene ihjel; de fleste nederlag er ikke nødvendige.

Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

• /(1282)
• astronomi(113)
• blogging(641)
• computer(196)
• FSF(6)
• OpenSource(84)
• database(5)
• dialog(7)
• encyclopaedi(15)
• journalism(36)
• logic(8)
• php(1)
• sitenews(34)
• musik(169)
• paedagogik(49)
• politik(112)
• div(80)
• fagbev(7)
• sameksistens(25)

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

Links

Ca. 300 hits om dagen,
ca. 15 blog-læsere,
excl. self/RSS og søge-botter.
I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

Tak for besøgene!
Besøg siden 27.Okt.2007:

←2007→

Months
Jan	Feb	Mar
Apr	May	Jun
Jul	Aug	Sep
Oct	Nov	Dec

←November→

Sun	Mon	Tue	Wed	Thu	Fri	Sat
				1	2	3
4	5	6	7	8	9	10
11	12	13	14	15	16	17
18	19	20	21	22	23	24
25	26	27	28	29	30