Efterkrigstidens opdagelse af krigstiden

... og om en broget skare lærere.

Krigen dukkede op på forskellige måder, men altid kun indirekte. Den 9. April blev der altid sunget en speciel sang, enten "Altid frejdig, når du går" eller også "De mørke fugle fløj", som ingen af os kendte. En dansklærer forbarmede sig vistnok over os dumme børn og forklarede, at det var Tyske fly, som den 9. April i stort tal var fløjet ind over København. Måske nævnte han også frygten for, at Tyskerne ville bombe København, men heldigvis anede vi børn ikke noget om bombardementet af Warszawa og vi havde ingen idé om, hvad det ville sige at blive bombet.

Der var lys i vinduerne 4. maj, og den glæde og stolthed, som fulgte, når lærere og familie talte om "Befrielsen" måtte efterlade et indtryk af, at Danskerne havde været frygteligt undertrykt af Tyskerne, og at alle havde været med på Frihedskæmpernes side.

Jeg kunne fornemme, at nogen derhjemmefra havde hørt meget mere om krigen end andre havde. For eksempel vidste Anne-Merete og nogle andre piger i klassen, at Nordahl-Grieg havde spillet en rolle under Krigen; vi andre vidste ikke engang, at der var en digter ved det navn.

Vi lærte hurtigt, at der forud for vores liv lå noget foruroligende stort, noget tykt og tungt, som ingen rigtig brød sig om at fortælle om.

En dag i anden klasse, året før vi fik håndarbejde, hørte vi om Fru Bindesen, en af håndarbejdslærerinderne, at hun var blevet tortureret af Tyskerne, og at de havde hugget hendes tæer af. Det var en grusom historie, der skabte en mur af forskel mellem Fru Bindesen og os børn, en mur, som man kunne kalde utrolighedsmuren. Vi hørte også om, at Tyskerne kunne finde på at rive neglene af folk og slå dem ihjel.

Som med præsten Kaj Munk kunne Tyskerne komme og hente mennesker i deres hjem og køre ud på en landevej og skyde dem.

Jeg fandt aldrig ud af, om det var sandt, at fru Bindesens fødder var ødelagt under tortur, men jeg kan huske, at jeg en dag, da vi var så heldige at få hende som vikar, med opbydelse af al min koncentration fik set efter, hvordan hendes fødder så ud. De så så små ud, så man godt kunne forestille sig, at hun ikke havde nogen tæer. Senere har jeg hørt, at man uden tæer har meget svært ved at holde balancen; men vi så hende jo heller aldrig løbe eller gå hurtigt, og derfor kan jeg ikke afgøre, om historien er en skrøne eller ej.

Det blev også efterhånden klart for os, at der var en gruppe mennesker, som man kaldte Jøder, som var blevet dræbt i millionvis under krigen. En utrolig tanke: at Europæerne havde stået og set til, mens millioner af mennesker blev dræbt. Nogle gange brugte man udtrykket "udrydde", men det lød forkert, det lød som om de voksne ikke var rigtig kloge. Heldigvis var de Danske Jøder blevet reddet, fik man også fortalt. De kunne flygte til Sverige. Hvordan det kunne være, og hvordan Svenskerne havde haft det med Hitler og Jøder i 1939, det fik vi ikke noget at vide om.

Til gengæld blev det også ofte sagt, at Jøder havde ry for at være gode til at handle - og måske også snyde en gang i mellem, min mor fortalte således med slet skjult stolthed, at man sagde, at der skulle 10 Grækere til at snyde en Jøde, men der skulle 10 Jøder til at snyde en Armenier. Min mor er af Armensk afstamning.

En af de mere spøjse lærere var Fru Møller, som kunne finde på at møde i en læderkalot, en af dem, som man havde på, når man kørte motorcykel. Ikke at hun kørte motorcykel. Vi havde ikke så mange spørgsmål til, hvorfor lærerne var, som de var. Fru Møller tog engang en vikartime med min klasse, og hun viste sig fra sin mest spændende side, for hun fortalte en historie om, hvordan hun som barn var strandet med sin familie i Østrig lige ved krigsudbruddet, og hvordan hun så efter 3 lange dages rejsestrabadser, uden mad og drikke, og gennem en række farlige situationer endelig var kommet hjem og havde fået rundstykker, som hun dog slet ikke kunne nyde, fordi hun var så sulten, at hun fik kvalme af at spise og kastede op med det samme.

Det gik senere op for mig, at det var Første Verdenskrigs udbrud, hun fortalte om, men det gjorde jo ikke nogen forskel for os rollinger.

Hr. Bredsø var en anden speciel lærer. Han var kendt for at spille violin, og det spurgtes, at han kunne lide at gøre det.

Han var også kendt for at kunne slå eller i hvert fald dunke elever i hovedet eller trække dem i håret. Engang jeg morede mig lidt i en time, hvor han var gået ind som vikar, trak han mig lidt i håret, og dengang sad mit hår meget fast, så han måtte opgive sit forehavende, det gjorde ikke engang særlig ondt.

Bagefter sagde han lidt mere venligt til mig: "Det er altså ikke meningen, at jeg skal rive håret af dig! Når jeg trækker dig i håret, skal du bare rejse dig op."

Hr. Bredsø spillede også en sang eller to, som vi sang til. Han spillede helt rent og meget smukt. Men sjovest var det, når han spillede lidt fuglekvidder, han kunne få violinen til at sige som en kanariefugl, og det morede ham at se vores reaktioner.

Det blev vinter, og man legede ikke så meget i skolegården. Jeg husker ikke vintrene som lange og kedelige, for der var så mange ting, vi kunne foretage os, snebolde, glidebaner, lektier, kammerater, skolebiblioteket med spil og bøger og en rar bibliotekar, Hr. Jensen.

Når så foråret kom, begyndte skolegården at få et andet liv. Pigerne sjippede, drengene spillede med hønseringe eller spillede "Terra".

Den slags var slet ikke mit gebet, men engang opdagede jeg dog, at de, der var dygtige til at vinde alle de små ting, som vi spillede om, altid anbragte sig i en position, så de var meget tættere på. "Du jøder" sagde man så, "han jøder, pas på, han snyder!!!"

Det gik jeg meget op i på et tidspunkt, og jeg stod og råbte og skreg hver gang jeg så en af de "gode" spillere gå lidt over stregen.

Det var den skrappe, nødde-uddelende Hr. Bredsø, som var gårdvagt, og han kom hen til mig, bukkede sig lidt ned og sagde meget stille og meget venligt til mig: "Du skal ikke sige 'jøde' om at snyde. Det er en dårlig ide."

Andet sagde han ikke. Det gjorde indtryk.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Hege
URL: http://livetleker.wordpress.com
Emne:
Comment: Det er pussig hvor ofte Nordahl Griegs navn nevnes på danske sider. Det liker jeg godt. Takk for en god historie. Jeg elsker historiene dine, og nå stoler jeg på at det kommer mer.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Selv Takk
Comment: Det er dejligt, at der er nogen, som vil læse mine historier! Jeg vil straks skrive mere:-)

Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

• /(1282)
• astronomi(113)
• blogging(641)
• computer(196)
• FSF(6)
• OpenSource(84)
• database(5)
• dialog(7)
• encyclopaedi(15)
• journalism(36)
• logic(8)
• php(1)
• sitenews(34)
• musik(169)
• paedagogik(49)
• politik(112)
• div(80)
• fagbev(7)
• sameksistens(25)

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

Links

Ca. 300 hits om dagen,
ca. 15 blog-læsere,
excl. self/RSS og søge-botter.
I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

Tak for besøgene!
Besøg siden 27.Okt.2007:

←2007→

Months
Jan	Feb	Mar
Apr	May	Jun
Jul	Aug	Sep
Oct	Nov	Dec

←November→

Sun	Mon	Tue	Wed	Thu	Fri	Sat
				1	2	3
4	5	6	7	8	9	10
11	12	13	14	15	16	17
18	19	20	21	22	23	24
25	26	27	28	29	30