Donald's blog -
Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv. Weblog nu på dax2. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Tue, 30 Oct 2007
Livets gang i Lidenlund.
Jeg syntes, at tegningerne var lidt tynde. Men det så pænt ud. Der var noget ved de tegninger, som mindede mig om det land, som jeg en gang i mellem så, når jeg havde lejlighed til at komme udenfor København. Den lille station i Fredensborg, hvor klokken klemtede, når der kom et tog. På det tidspunkt havde jeg også været i Odense, Dalum og et par andre steder, hvor man kunne se stynede piletræer bag et plankeværk, kirker med kamgavle, masser af blå himmel og træer, som strittede med grenene op imod denne blå himmel. Jeg kiggede igen på de underlige billeder og prøvede om jeg kunne læse noget af det, der stod. Det kunne jeg godt. Der stod ikke så meget. Ved at læse igen forstod jeg, at manden vistnok bare var ude på at få en ekstra øl, eller hvad det nu har været for en pointe. De næste week-end'er prøvede jeg igen at se tegningerne og at forstå teksten. Ofte lykkedes det. Det var en voksen-verden, som jeg slet ikke kendte, men det var hyggeligt, tegningerne gav en fornemmelse af et liv i fred, med søde mennesker og smukke steder. Tagene mod himlen, stemningen af stationsby, den kunne jeg godt lide. Det var en rigtig god karakteristik, som tegneren Gantriis kunne lave med forholdsvis få streger. Da jeg gik tur Torsdag aften i sidste uge så jeg pludselig nogle træer og kirkens gavl på en måde, der mindede om "Lidenlund", men det var næsten umuligt at finde en vinkel, hvor de lod sig forene på filmen uden forstyrrende elementer, så jeg måtte nøjes med den næstbedste løsning. Jeg rettede kameraet opad, så det smukke "Lidenlund-træ" kom højere op end kirkens kamgavl. Skriv selv |
Liste over emner
Flavours
Links
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||