Donald's blog -
Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv. Weblog nu på dax2. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Tue, 16 Oct 2007
Hr. Toms underviste i tegning.
Det var lige som om det var anonyme ting. Vi vidste, at Hr. Toms var kunstner, men det kunne man vist ikke rigtig se på de små ting, han sad og nørklede med. Han satte os somme tider igang med et emne, men mange gange var det som om han hellere ville være fri for os, og så måtte vi tegne, hvad vi havde lyst til. Efter at have haft ham i lang tid, var der en der fortalte, at hr Toms gerne ville lave film. Han havde lavet en film. Han ville gerne vise den. Små usammenhængende oplysninger blev til sidst billedet af en mand, som gerne ville have været noget andet end vores tegnelærer. Så en dag kom han slæbende med en filmfremviser. Han viste filmen. Der var billeder af ham selv og en motorcykel. Der kom også en fremmed mand og sagde noget. Gestikulerede. Der var handling. Han havde - eller havde haft - en motorcykel; vi havde set ham komme på den engang i mellem, men den kørte han ikke så ofte på mere. Måske kunne den ikke mere. Måske var den for dyr at køre på. Jeg kendte ikke nogen, der havde en bil, men vi havde en lærer, der kørte på motorcykel! Han var spændende. Han smilede lidt. Åh, men I forstår ikke filmen. Han prøvede heller ikke at forklare den. Efter det havde vi et år, hvor tegning foregik i hobbylokalet, og Hr. Toms viste os, hvordan man bruger plakatfarve og lod os male på noget, der lignede brunt indpakningspapir - men da plakatfarve skal dække, så var det fint nok. Jeg prøvede at male et landskab med et vandfald og en person, der stod og kiggede på det. Han skyndte på mig. Der var kun to - tre pladser til plakatmaling og de andre skulle også have lov. Så stod han og kiggede lidt. "Bliv bare ved." Skriv selv Name/Blog: Tina - omme i London Name/Blog: Donald Name/Blog: Madame Name/Blog: Donald |
Liste over emner
Flavours
Links
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||