Donald's blog -
Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv. Weblog nu på dax2. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Sun, 14 Oct 2007
De små mænd i Schweiz
Min skole, Rahbekskolen, lå med store patricierlejligheder som nabo, men havde også fattige, saneringsmodne baggårdshuse som opland. Der var højt til loftet og himmel mod syd, udsigt over Kongens Bryghus, hvor man dengang opførte Danmarks første bygning med glide-støbning, KB-siloen, som nu er lejligheder. Vi så den vokse stykke for stykke, og heldigvis tog den ikke så meget af solen. Vores skoleinspektør, Fru Petersen, havde været bondepige, hun havde passet høns og får engang i en fjern fortid. Hun havde besluttet, at hun ville noget mere. Det fik jeg at vide af min mor, som havde hørt det ved et forældremøde og som var blevet dybt imponeret. Skolen på Rahbeks Allé bar på en vision om at uddannelse kunne gøre samfundet bedre. For nogle år siden talte jeg med min jævnaldrende nabo Frank, som var vokset på på Odsherred og slet ikke kendte den slags skole. Der var to eller tre klasser i hans skole, de små og de store. Det var noget med at lære at læse og skrive og så ellers komme i lære og få en rigtig uddannelse. Han blev smed hos sin far. Senere automobilforhandler, senere forsikringskonsulent, hvilket han var rigtig god til. Min skole var anderledes. Der var stor forskel på hvert klassetrin, og der var 3 x 36 elever på mit klassetrin. Når man kom op i næste klasse, var det spændende at se, hvad der nu stod på skemaet. I tredie klasse (6 arbejdsdage med hver 6 timer) var det nyt, at der stod "Historie" på skemaet; vi havde Hr. Jensen, som var den bedste lærer, man kunne ønske sig, han var altid glad og venlig, og ved hver times start sang han en sang med os, hans stemme var så ren og stærk, at det gjorde helt godt. På den måde lærte vi "I gamle dage, det var engang, det Danske folk var i Kongetrang" ("de gode græd og de onde lo") og andre sange, som gjorde, at jeg vidste hvad magt-tomrum var, førend ordet kom på mode i midten af 90'erne, efter at kommunisterne i Rusland langt om længe blev væltet. En dag havde et glas vand forvildet sig ind på katederet. Hr. Jensen fortalte storsmilende, at han engang havde undervist på en højskole, hvor pigerne havde stillet et glas vand på hans bord inden timen. "Hvorfor det?" havde han spurgt mens han tog en slurk. "Joda, det var til at lægge tænderne i," havde tøserne svaret, og så var han klar over, at det var hans fine, hvide tænder, som de mistænkte for at være kunstige. Det var almindeligt indtil 30'erne, at folk fik trukket alle tænder ud, hvis der var svære huller. Så kunne man bruge gebis resten af livet. Det var billigere end at reparere på tænderne. Han fortalte også Danmarkshistorien, så den blev levende. Vores historiebog havde et afsnit om Uffe Hin Spage og Skræp, det sværd, som Kong Vermund begravede, fordi der alligevel ikke var nogen, der kunne håndtere det. Og der var vist mere brug for fred end for krig. Jeg tror at Hr. Jensen godt kunne lide, at krigen blev afgjort ved at Uffe Hin Spage tog sværdet op, glødede det (så fik vi lært lidt om jern og stål), og kæmpede for hele folket i stedet for at et stort antal mænd skulle dø på kamppladsen. Hr. Jensen's histori-undervisning handlede også om, hvordan vikingekongerne i det hele taget fik stablet et styre på benene. Joda. Der var jo røvere og der var altid fare for at blive overfaldet. Så den lokale stærke mand lovede såmænd at beskytte de svage, hvis han fik lidt penge for det. Beskyttelsespenge. Og Herremanden blev beskyttet af Jarlen, som blev beskyttet af Kongen. Vi havde også Hr. Jensen i "Geografi" og "Naturhistorie", som var nye fag i tredie klasse. Biologi, siger man vist i dag. Han fortalte om ræven, måren, odderen, grævlinger og andre dyr, som der var billeder af. Vi så dem aldrig, jo, han havde vist en udstoppet grævling nede i et naturhistorielokale, som vi måtte komme ind i engang i mellem. Han vidste godt, at det var svært for os. Han gav mig altid UG, højeste karakter. Den dag i dag forstår jeg ikke hvorfor. Jeg får lidt dårlig samvittighed over det. Vi var nogle af de klasser, som blev intelligenstestet i de første år, uden at vi vidste det, i øvrigt, og jeg kan bare huske at jeg var færdig i løbet af nul-komma-dut, og at jeg ustandseligt kedede mig. Somme tider havde jeg andre bøger med, somme tider læste jeg bare skolebøgerne om og om igen. Måske var det ved den lejlighed, at min læsehastighed blev ødelagt. Jeg kan læse sindssygt hurtigt, hvis jeg skal søge efter noget, men læser jeg for min fornøjelses skyld, så sidder jeg og drømmer efter hvert afsnit, ser billederne af personer, ting, steder, som er beskrevet. Somme tider fanger jeg endda inkonsistenser i bøgerne, som ellers har været gennem redaktørers, anmelderes og oversætteres hoveder. Så engang jeg kedede mig, kom jeg jo til at snakke højt med sidemanden. Der faldt en første irettesættelse fra Hr. Jensen. Men det var så vigtigt at snakke at jeg - efter et par sedler - fortalte min sidemand videre om mine planer eller hvad det nu var. Så faldt der skældud! Jeg skulle skrive et afsnit af geografibogen af! Jeg måtte gerne strax gå igang! Jeg skrev lidt. Det morede mig, at min skrift var blevet så lille, og jeg tænkte, måske kan jeg skrive endnu mindre. Næsen mod papiret, og så skrev jeg af. Efter nogle linier lavede jeg bare mm'er og sort tale. Hr. Jensen fik det skrevne og så dystert på mig. Så sagde han: "Det er vist ikke geografibogen, men nu skal jeg læse op, hvad Donald har skrevet!" Gys! Så begyndte han: "I de schweziske alper bor der i en afsides dal nogle små dværge. De er gode til at passe køer og geder, og render rundt og skubber til køerne, når køerne kommer for tæt på en skrænt. Gederne får lov til at gå lidt højere, og de er så gode til det, at de ikke falder ned. Der er ofte stenskred i bjergene, og hvis en ged nu er blevet fanget på den forkerte side af et stenskred og ikke kan finde ned, så kravler dværgene op ad klipperne med en snor og laver en tovbane tværs over dalen, så de kan hejse gederne ned. Det morer de sig meget over, og nogen gange gør de det endda bare for sjov. Men det synes gederne ikke om." Jeg måbede. Alle de andre i klassen grinede og havde det dejligt. Mange år senere var der én, der sagde, at Hr. Jensen havde været kommunist. Jeg aner ikke, om det havde noget på sig. Ikke at det gjorde nogen forskel. Skriv selv Name/Blog: Hege Name/Blog: Donald Name/Blog: Madame Name/Blog: Donald |
Liste over emner
Flavours
Links
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||