Fru Andersens Lussing
Der var langt op til femte sal. Det var sejt at skulle gå op efter frikvartererne; men vi drønede som regel op. Når man gik hurtigt, blev man ikke så træt.

Det er først nu, mange år efter, at jeg spørger mig selv, om de andre aldrig blev trætte af at gå opad så mange trapper. Lærerne, kunne man se, gik altid langsommere. Der var ofte en gårdvagt, som passede på at der ikke opstod panik eller trafikpropper. Det var mange mennesker og en lille skole. Når man er lille, ser alting større ud, gad vide, hvordan den trappe ville se ud i dag; det er nok ikke et pragteksemplar som den, der er på Hillerød Sygehus.

For små børn i alderen 6 og opefter var det en stor trappe. Den var linoleumsbelagt og der var et solidt, stort gelænder af træ, som man kunne glide på, bortset fra at der jo var stopklodser i nederst. Når frikvarteret var slut, og vi skulle op, var det nødvendigt at vi stillede op i klasser i skolegården, to rækker for hver klasse, og så dirigerede lærer Bredsø os hen til porten med trappeopgangen, én klasse ad gangen. Senere på skoleåret tog man mere lempeligt på det, men lærerne var helt klart bange for "trafikuheld".

I tredie klasse havde vi igen fået klasselokalet øverst oppe under taget.

Da pigerne fik at vide, at Fru Andersen skulle være vores klasselærer, kom de jublende af glæde ind i klasseværelset og fortalte os andre det. Fru Andersen! Det var hende, som mødte op i slacks, fine dame-slacks længe før der var noget der hed jeans. Hun var slank, spillede rundbold med pigerne med liv og sjæl, hun brugte make-up, hun var deres idol. En selvstændig kvinde med fut i.

Hun var også rigtig rar og brugte meget energi på at arrangere ture. Vi var engang på tur i Nordsjælland for at se forskellige steder, en mølle, som kunne køre, og vistnok Fredensborg, som jeg jo kendte fra før jeg kom i skole.

Hun havde pigerne i gymnastik og hun fik os drenge til at spille rundbold med pigerne engang i mellem. Det var skægt og det var godt for klassens sammenhold, selv om der jo altid var nogen, som var sure eller kede af det, når de tabte.

Når jeg kom op på femte sal efter at have løbet og leget i skolegården, var jeg ofte svedig, så det dryppede. Jeg tørrede ansigtet med lommetørklædet og lagde det til tørre på pulten - ja, det var jo tre rækker med seks pulte med hver to pladser. Vi var 36 i klassen.

Fru Andersen så mit "håndklæde" og sagde, at det måtte jeg ikke. Det var ulækkert, lyste det ud af hende. Jeg anede ikke, hvad jeg så skulle gøre, men stoppede selvfølgelig det våde lommetørklæde i lommen.

Det gentog sig næste dag.

Jeg tror ikke at jeg blev skuffet eller irriteret over at blive skældt ud. Det var faktisk meget almindeligt. Mange af lærerne var mere interesserede i at holde ro end i at fortælle os noget. Fru Andersen var meget interesseret i at lære os at læse. Der var vist et par stykker, som stadig ikke rigtig kunne få bogstaverne til at makke ret, ikke påfaldende, de skulle naturligvis have lov til at lære det, men jeg og andre faldt jo hen i andre gøremål, når Fru Andersen tog sig af Per eller Kirsten.

Så vi havde stadig stor respekt for Fru Andersen, da hun en dag ville læse et digt af Nordahl Grieg for os. Der var nogen, som vidste hvem det var. Hun gjorde sig mærkeligt nok ikke så meget umage for at forklare, hvor meget Nordahl Grieg havde betydet bare 10 år før, hvor hans digte under besættelsen havde været anledning til stolthed over nationaliteten, selvstyret, ikke bare det Norske. Eller sagt med andre ord, Nordahl Grieg havde været en del af modstandskampen; men det snakkede man ikke om.

Der var en linie med klipper og revner, og det var nok til at én eller anden bagest i klassen begyndte at fnise. Det syntes jeg var dumt. Men pludselig fik jeg et grineflip, der tog til i styrke da en eller anden læste den samme linie igen. Jeg tror ikke det var fordi jeg syntes at det var sjofelt, men snarere grinede jeg af det barokke i, at nogen kunne komme til at læse den linie som noget uartigt.

Der et stykke tid inden Fru Andersen reagerede og beordrede ro i klassen. Alle opførte sig pænt, undtagen mig, jeg grinede videre uden at kunne stoppe.

Så blev jeg beordret udenfor i forrummet, det var jo ikke et normalt klasselokale, så der var brusebad og håndvaske til den lille gymnastiksal lige udenfor, og der stod hun så og bukkede sig ned og sagde vredt "Hold op", med ansigtet helt tæt på, en alien med make-up, som beordrede mig til at holde op med at grine - jeg nød latteren, fniset, grinet, fornemmelsen af at et eller andet rart fik kroppen til at udstøde små klukkende lyde, som jeg dog prøvede at undertrykke.

Men jeg kunne ikke holde op. Og så fik jeg en lussing, en som var rigtig ond, rigtig vredt ment. Det var mærkeligt, for det plejede hun jo bestemt ikke. Selv et barn kan analysere og forstå en situation selv om det kan være vanskeligt at sætte ord på. Jeg var klar over, at hun var bange for at miste herredømmet over klassen og at hun egentlig bare ønskede at jeg skulle holde op.

Jeg græd ikke, måske trillede der en tåre eller to. Jeg husker en øredøvende stilhed.

Hun havde nået grænsen for, hvad hun kunne klare. Når voksne slår, så er det fordi de er bange. Det faldt hende ikke ind at spørge, hvad jeg grinede af, eller om jeg ikke ville gå en tur ned ad trappen og køle lidt af, for slet ikke at tale om et tilbud i seksualundervisning - nej, det skulle ordnes på stedet, sådan, bang.

I årene efter var der ikke nogen skærmydsler mellem Fru Andersen og mig, Hun bar over med mange tåbelige påfund, og jeg blev ikke bitter. Tværtimod var jeg stolt som en pave, da jeg fik lov til at male kulissen til Askepot, som vi spillede i femte klasse, og da jeg fik rollen som kongen, gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at det skulle fungere. Men mærkeligt nok husker jeg ikke, om hun nogensinde smilede til mig.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Uha, jeg kan genkende føleleserne fra min egen skoletid. Lærerne var små konger og dronninger, og så denne frygtelige disciplin, at eleverne skulle stille op i snorlige rækker. Vi havde en vikar, der stak lussinger ud for ingenting, han var en ren sadist. Men det var fru Andersen jo ikke, bare magtesløs i situationen.

Dejligt minde Donald, selv om det gør ondt at høre historien fra den lille drens synsvinkel.

Name/Blog: C.O.
URL: connieoschlaggmail.dk
Emne: Skoletid..
Comment: Ja, vi skulle stå stille i rækken i gården og gå stille op ad trappen til 3.etage-hvis ikke, blev vi skrevet op i Strafprotokollen og flere gange betød en "sveder"

Øverst på 4.etage huserede tandlægerne:-( vi syntes de var lige tæt nok på-en dag kunne de komme ind i klassen med et kort i hånden og kalde enkelte op ad gangen, vi andre sad så på nåle og ventede på vores tur.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Skoletid ...
Comment: Med så mange børn pr. lærer, og i øvrigt med tidens traditioner, kunne det nok ikke undgås at lærerne var bange for at børn blev mast ihjel under tumulter, og derfor forlangte den "stille" adfærd på trappen. Måske skulle jeg have sat denne historie sammen med to historier om hvordan andre lærere håndterede problemer, for det var da helt forskelligt fra lærer til lærer. Det, som jeg prøver at fortælle, kommer ikke rigtigt frem i ovenstående, men jeg var bange for, at den blev for lang. Pointen er vist egentlig at jeg mærkede hendes angst, jeg forstod hende; og hun forstod at jeg ikke var en trussel - sådan, på længere sigt, over et par år.

Name/Blog: Hege Glad
URL: http://livetleker.wordpress.com
Emne:
Comment: Takk for enda en nydelig barndomserindring, selv om den var noe brutal. Og Nordahl Grieg for små gutter, kanskje ikke noe sjakktrekk. Men jeg elsker ham jo.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Skak
Comment: Selv takk! Jeg skal se om jeg kan finde mindre brutale erindringer:-) Men jeg synes der skal mange farver på paletten.

Skaktræk? Nej, jeg tror ikke fru Andersen var en stor strateg, men hun ville gerne formidle det, som hun syntes var skønt. Det er jo egentlig sympatisk.

Name/Blog: Rasmine
URL: http://rasminesrasteplads.blogspot.com
Emne:
Comment: Stakkels, søde fru Andersen – tænk at blive så bange for et grineflip! Noget kunne tyde på, at hun aldrig selv havde haft et. Man må da håbe, at hun ikke er gået i sin grav uden. Min egen skoletid har ikke gjort det store indtryk på mig. Mærkeligt nok! Jeg var da ellers glad for at gå i skole – men måske netop derfor.

Name/Blog: regitze
URL: http://www.vampyrpingvin.blogspot.com
Emne:
Comment: jeg elsker jo dine erindringshistorier. filmen kører bag pandebenet. og jeg synes din pointe er klar. sådan helt ved siden af kan jeg også huske det meste, undtagen lussingerne - hvornår blev revselsesretten mon egentligt afskaffet. jeg husker kun den lærer, der kunne løfte os op på tåspidserne ved at trække os op ved de fine hår foran øret. og så husker jeg pultene - og hvordan man kunne drive en svag vikar til vanvid ved at klapre med fodristen. og at man skulle rejse sig op og stille sig til højre for sin pult når man blev hørt eller en voksen entrerede klasseværelset. vi var tusind unger på en skole bygget til 600. så der var også børn fra kælder til kvist.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne:
Comment: Det var en dejlig kommentar, mange tak! Jeg tror ikke at dine lærere havde lov til at revse og heller ikke at hive eller rive i håret! - det var allerede slut i de sidste af mine skoleår. Det var faktisk ikke ret mange, der brugte den "metode":-)

Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

• /(1282)
• astronomi(113)
• blogging(641)
• computer(196)
• FSF(6)
• OpenSource(84)
• database(5)
• dialog(7)
• encyclopaedi(15)
• journalism(36)
• logic(8)
• php(1)
• sitenews(34)
• musik(169)
• paedagogik(49)
• politik(112)
• div(80)
• fagbev(7)
• sameksistens(25)

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

Links

Ca. 300 hits om dagen,
ca. 15 blog-læsere,
excl. self/RSS og søge-botter.
I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

Tak for besøgene!
Besøg siden 27.Okt.2007:

←2007→

Months
Jan	Feb	Mar
Apr	May	Jun
Jul	Aug	Sep
Oct	Nov	Dec

←October→

Sun	Mon	Tue	Wed	Thu	Fri	Sat
	1	2	3	4	5	6
7	8	9	10	11	12	13
14	15	16	17	18	19	20
21	22	23	24	25	26	27
28	29	30	31