logo Donald's blog - Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv.
Weblog nu på dax2.
   
Sun, 09 Sep 2007

Den blev godt nok lang.
På opfordring fra Hege har jeg prøvet at give et billede mere af hvad jeg husker fra den uge i Vordingborg for 53 år siden. Det var en dejlig uge, det er ganske vist, men det alene gør jo ikke at det bliver en historie, og hvis du synes, at det er kedeligt, så er du undskyldt:-)

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Hege
URL: http://livetleker.wordpress.com
Emne:
Comment: Tusen takk, - og nå tør jeg ikke be om mer. Men jeg vet det kommer, - om jeg bare venter lenge nok :-)

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox
Emne: Mere
Comment: Jeg synes det er rart at skrive og jeg er utroligt glad for opfordringer og kommentarer, men lige nu er der så mange andre ting som kommer i vejen, så du må vente lidt endnu.

Violinskibet.
Er det godt at være godtroende? Jeg tror helst det bedste om en person, jeg ikke kender. Jeg stoler på folk, indtil jeg får tegn på, at man ikke kan. Måske er jeg ikke så naiv, som jeg var engang, men der er stadig mange historier, som jeg ikke tør fortælle fordi de afslører, hvor tåbeligt jeg har båret mig ad.

Prisen for at blive klogere er somme tider pinligt høj.

Som barn kan man bedre tillade sig at være naiv.

Dagen før jeg skulle hjem, spurgte Onkel Hans, om jeg havde set violinskibet. Han ville gerne sørge for, at jeg oplevede noget, men måske var der travlhed, eller måske syntes han ikke, at der var mere at vise. Han havde vist mig maskinen, som kunne tappe sodavand, og han havde kørt med den en enkelt gang. Vi havde også været ude med nogle kasser sodavand til kunderne, lokale små restauranter og købmænd, som købte sodavand af mærket "Cand.Pharm Axel, Vordingborg". Det var altså bedstefar, der var Cand. Pharm., og det var fra en tid, hvor en pharmaceut producerede skocreme, hvidtøl eller måske sodavand.

Måske var det smags-essenserne, som bedstefar tjente mest på. Han trak smagen ud af appelsinskaller og forærede de skrællede appelsiner til skolebørnene. En gang imellem. Min kusine har fundet ud af, at han også levede af at handle med sodavandsmaskiner; og han købte den første eller anden bil i Vordingborg og det var så dengang, onkel Hans fik interessen for mekanik.

Jeg fik ikke set violinskibet. Der var så mange andre ting at se. Det var en stor oplevelse at gå omkring Gåsetårnet, og i det hele taget bare at se byen. Som barn fra Frederiksberg og Vesterbro var verden præget af 4-etages "Københavner-huse", med brolagte eller asfalterede gader, flisebelagte fortove og indhegnede parker. De træer, som fik lov at vokse på Frederiksberg Allé og Sct. Thomas Plads var sådan nogle underlige nogen, beskåret så de nærmest var firkantede. Her i Vordingborg groede træerne frit.

Vordingborg var anderledes, og jeg nød det.

Om aftenen spurgte han igen: "Fik du set violinskibet?"

"Jeg gik lidt ned ad den vej, du sagde, og der var meget smukt, jeg fandt også en sti, men den turde jeg ikke gå ad, jeg vidste ikke om man måtte gå der."

"Det må man skam gerne", sagde onkel Hans, "gå du bare ned og se violinskibet, det kan du godt lige nå. De uddeler gratis violiner, gå du bare ned og se, om de har nogen tilbage!"

Tante Marta så misbilligende på ham.

Men han sagde, at jeg kunne da gå ned og se det. Der var ikke noget fjernsyn dengang. Der var ikke farlig trafik, og Vordingborg var ikke plaget af børnelokkere, farlige forbrydere, drukkenbolte eller andre ting. Det var en tryg verden og selv om tante Marta helt tydeligt syntes at det var en dårlig ide, så sagde hun at jeg gerne måtte gå derned; det var ikke helt mørkt endnu, og jeg skulle bare skynde mig tilbage ad samme vej, som jeg gik derned.

Jeg gik ad den beskrevne vej, op ad bakke var det, og fra toppen kunne jeg se ud over vandet over til landtangen på den anden side, Oringe. Jeg kunne ikke se noget skib. Jeg gik ned ad bakken, ud til den lidt større landevej, og så lidt hen ad den mellem store træer, som gjorde at det blev endnu mørkere. Solen var gået ned og klokken må have været henved 10 stykker efterhånden, som jeg kom længere ind mod byen langs med vandet. Der lå et skib. Var det mon det?

Jeg ville så gerne spille musik, jeg havde fået en lille plasticguitar af min bedste legekammerat dengang jeg gik i børnehave, og jeg spillede på den, så en eller anden forælder sagde til mig: Du skal da have et rigtigt instrument - det var i modsætning til børnehave lærerinden, der havde lukket klaveret, fordi nu var frøken Hanne der jo ikke mere og så var der jo ingen, der kunne spille.

Men skibet lå langt ude. Der var helt stille. Jeg var næsten sikker på, at de lå og sov. De havde sikkert ikke foræret mange violiner væk, der var jo ikke ret mange, som brød sig om at spille, så hvis jeg nu kunne komme derud og vække dem, så måske ...

Men skibet var måske stille, fordi der ikke var nogen. Der var huller i siden, og rigningen var bestemt ikke i orden. Det var måske forladt. Jeg kunne i hvert fald ikke komme derud, og jeg svømmede ikke godt nok til at gøre forsøget. Måske var der nogen, som tog derud i en jolle? Jeg ventede et stykke tid, før jeg begyndte at gå hjemad, mere og mere ked af det.

Jeg kunne godt skimte en anden sandhed i historien om at forære violiner væk. Hvem skulle gøre det? Men verden var ny for mig. Der var så mange fantastiske ting. Der var flyvemaskiner i luften over København. Min onkel arbejdede på at bygge sådan en, godt nok en lille en, men alligevel. Verden var fuld af overraskelser. I København var børnehaven og skolen et sted, hvor man gjorde noget for børnene, vi fik papir og farver, vi fik mælk, somme tider kunne man få mad, der blev passet på os. Frelsens hær viste "Gøg og Gokke" film. Onkel Hans' verden var så forskellig fra København, og her i denne by kunne der da godt være nogen begejstrede musikere, som ville forære tiloverblevne violiner væk; nogle rare mennesker som syntes, at børn skulle have nogle ordentlige instrumenter at spille på.

Man ville jo kunne skabe et orkester af strygere, og med musikken kunne man henrykke, skabe glade mennesker - det var da ikke utænkeligt, at der var nogen, som havde den drøm.

Men det kunne selvfølgelig også vende den anden vej. Hvem skulle gøre det? Efterhånden, som jeg ventede, gik sandheden op for mig. Der var nok ikke nogen, der forærede noget væk. Onkel Hans mente, at jeg burde kunne gennemskue hans lille spøg. Slukøret gik jeg hjemad.

"Så du så skibet?" spurgte onkel Hans.

"Ja, det gjorde jeg, men det var jo forladt og øde", sagde jeg.

"Ja men er det ikke et smukt skib?" spurgte onkel Hans, "Det har sådan en smuk bue fra for til agter, det er jo næsten bygget som en violin, ikke?"

Der gik en slags prås op for mig, "jo, det er et smukt skib."

Mange år senere sad en jævnaldrende musikalsk mand og fortalte, at han gerne ville udgive en sangbog med moderne sange for skolerne. Han begyndte at snakke om, at ham, der havde lavet "Bisse-Bent" var en rig mand og at han havde været på besøg en dag, og så havde han set, at der var en Rolls Royce parkeret lidt længere nede ad vejen mellem træerne.

Hans kone sendte ham et blik, som jeg kendte.

Jeg prøvede at snakke alvor med ham, men det lykkedes ikke. Jeg har ikke hørt fra ham siden. En overgang lavede han noget ikke særlig sjov komik søndag formiddag i DR, men sidenhen er han set i New Orleans.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Madame
URL: http://huskebloggen.blogspot.com/
Emne:
Comment: Det er meget smukt fortalt, Donald, du skulle skrive dine erindringer - jeg er sikker på, du har masser at øse af. Den stakkels dreng (dig), der fik bundet sådan en historie på ærmet. Ak ja, vi er blevt klogere siden, vi var små og godtroende.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/blox/2007/09
Emne: Blive klogere
Comment: Det glæder mig, at du kan lide historien! Tak! Ja, vi var små og naive dengang. Det er måske ikke så galt.

Name/Blog: Sister Bonde
URL: http://sisterbonde.blogspot.com/
Emne: Skibet
Comment: Jeg tilslutter mig til fulde madames opfordring. Du har rigtig meget at byde på Donald, og man er fanget fra første linje. Endnu engang tak for en meget fin historie.


       


Alt mellem himmel og jord (og udenfor).

Forsiden
Weblog-links
Tidsmaskinen
Sound weblog
Camera guide
Platon om filosofkonger

Liste over emner

Flavours
Der er mere end én måde at se denne web-log på:

  • index
  • calendar
  • Som i 1993
  • RSS - XML for rss-import

    • Links

  • BBC news
  • M(usic)Utopia
  • Blosxom blog source




    • Ca. 300 hits om dagen,
    ca. 15 blog-læsere,
    excl. self/RSS og søge-botter.
    I snit 3500 file-anmodn. pr.dag.

    Tak for besøgene!
    Besøg siden 27.Okt.2007:

    ←2007→
    Months
    Jan Feb Mar
    Apr May Jun
    Jul Aug Sep
    Oct Nov Dec
    ←September→
    Sun Mon Tue Wed Thu Fri Sat
                1
    2 3 4 5 6 7 8
    9 10 11 12 13 14 15
    16 17 18 19 20 21 22
    23 24 25 26 27 28 29
    30