Donald's blog -
Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv. Weblog nu på dax2. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Wed, 05 Sep 2007
Landlig idyl.
De to rare mennesker havde mistet deres søn ved en motorcykelulykke. Niels Jørgen havde fået motorcyklen af sin far. De havde ikke andre børn. Min far besøgte sin ældste broder Hans et par gange hvert år eller så, men jeg tror ikke, at de var specielt gode venner. En sommer inviterede Hans og Marta mig til at komme og bo hos dem en ugestid. Jeg følte mig fremmed som feriebarn i Vordingborg, men onkel Hans sørgede for, at der var en eller to gode oplevelser hver dag, og tante Marta viste, hvordan man snakker med en kat, som fik lidt mælk og kom igen næste dag for at se, om der igen var lidt mælk; åhjo, hun fik den næsten på hånd. En aften kørte vi en tur over Storstrømsbroen; men der var vist lidt gult og kedeligt på den anden side, syntes onkel Hans. En anden aften skulle vi pludselig på besøg. Han havde et underfundigt smil på. Vi skulle besøge en meget syg halvvoksen dreng, og jeg blev instrueret om ikke at blive forskrækket over, at den unge mand var meget bange for at dø. Jeg skulle bare snakke lidt med ham. Da vi så kørte ad de nu forsvundne smukke snoede veje mellem Vordingborg og Kallehave og lidt nordpå, så havde onkel Hans et lunt smil på, han ville drille den unge mand, som havde en god hørelse, og som kunne kende lyden af alle de biler, der kørte forbi hans sygeseng. Femhundrede meter før vi var der, standsede onkel Hans motoren og lod bilen trille. Udstigning. Da vi kom ind, sagde konen, jo, sønnen havde da sagt, at det var Hans, der kom. Det pirrede onkel Hans' nysgerrighed, hvordan i alverden havde han kunnet kende lyden af bilen? "Jo, det var bremserne. Dine bremser piber på en sjov måde."
"Åhja, selvfølgelig," sagde onkel Hans.
Et par uger, havde lægen vist sagt til moderen.
Senere, efter at have hørt lidt om, hvordan han havde sejlet
jorden rundt som letmatros da han havde fået at vide, at han var
syg, og efter at have snakket lidt om hvad jeg havde set hos
onkel Hans, så skulle jeg meget naturligt på toilettet.
Onkel Hans satte en forundret, lidt formanende mine op - "kan du
ikke vente? Vi skal alligevel snart gå igen."
"Jo, det kan jeg da godt."
Vi kom afsted og Onkel Hans forklarede: "De har ikke noget toilet,
og jeg tror ikke du kunne finde ud af at bruge møddingen, så
derfor sagde jeg at det var bedst du ventede."
Han vidste jo at bymennesker ikke kan finde ud af den slags.
Med reference til
Monsieur's indlæg om at "Erotikken er Død" kan jeg tilføje,
at vores meget kærlige genbo-dame i min barndoms gade fortalte,
at der hvor hun kom fra, dér satte man sig i række på samme bræt
med flere huller i, og i øvrigt så var det meget naturligt og
ikke noget at skamme sig over.
Men det lød så eksotisk og fremmedartet, at det bare skabte endnu
mere afstand til det landbrugsliv, som alle i min barndom
højst var 2 generationer fra. Vi var alle "afkom af landboere,
som var indvandret til Kjøbenhavn", som historielæreren sagde.
Skriv selv
Name/Blog: Liselotte Name/Blog: Donald Name/Blog: Madame Name/Blog: Donald Name/Blog: Hege Name/Blog: Sister Bonde Name/Blog: Donald |
Liste over emner
Flavours
Links
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||