Donald's blog -
Vælg selv din ordbog!
Håber du vil opdage glæden ved at skrive selv. Weblog nu på dax2. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Tue, 14 Sep 2004
Markedsføring med gratis smagsprøve - det er fint, men det er ikke open source.
Terms and Conditions for Sybase ASE Express Edition for Linux
[/computer/database] permanent link Skriv selv Name/Blog: Lars Brandi Jensen Name/Blog: Donald
Beethoven var den første komponist, som skrev for eftertiden.
(Sand? Falsk?) Hvaffo ... [Der er desværre ingen smagsprøver på
denne mands musik eller noget der ligner.]
Moscheles var medstifter af et konservatorium i Berlin. En af de
ting, han roses for, var at han hjalp eleverne videre med
karrieren og tænkte på muligheder for "stabil indkomst" og -- se
det var ikke så nemt -- arbejde på at musikeren, kunstneren,
blev accepteret bredt i samfundet, at musikkens profession blev
accepteret på linie med andre professioner. Der sker så det,
nogle år senere, at musikkens plads i samfundet svulmer enormt,
betydningen af musik og kunst overdrives jo nok.
Der er vist ikke skrevet så meget om det i tidligere
musikhistorier. Mon? Arbejde på at musikerens sociale status
løftes? Første gang, jeg så noget der var skrevet med dette
perspektiv på musikhistorien, var i en beskrivelse af Moscheles
og hans holdninger til Chopins musik. "Den var da underlig, den
musik," mærkelige akkordskift, akkorder som var for fremmede for
hinanden. -- Men Moscheles skiftede holdning: Det var jo stor
musik, det som den lille Frederik skrev, og den kunne så at sige
bringes til at passe ind i billedet af den ædle kunst, musikken
som udtryk for nobilitet, heroiske følelser m.v. Det
kunne bruges til at ophøje musikerstandens sociale status. (Han
har nok ikke formuleret det sådan, men måske har der været gloser
som "folkets musik", "kunst", "ædel skønhed" -- det må jeg se at
finde ud af.)
Anden gang jeg læste en seriøs fagbog om denne problemstilling
var i en bog om bl.a. sociologen Max Weber som interesserede sig
for musik, musikkens materialer, og persongalleriets karrierer:
Han undrede sig over, hvilke drømme den musiker, som sidder og
spiller på en restaurant, hvilke drømme han har haft som ung, og
hvordan han er havnet der.
Men altså:
Moscheles vil løfte musikerstanden ud af
en socialt lavstatus, og det gør han bl.a. ved hjælp af
Beethovens musik. Chopins musik, som han som nævnt egentlig er
lidt modstander af i starten, fordi den kan misbruges som
plattenslager - romantik, den falder han for, da han hører
Frederik himself spille.
Ajajajaj, altså, dette her må skrives i en dansk musikhistorie
for gymnasiaster og andre interesserede. Den gode nye/gamle
Gyldendal fra 1980 er alt for forsigtig i de paramusikalske
aspekter. Det må være dem, der er de vigtigste for forståelse af
kunsten - jo og så selvfølgelig hvordan komponisternes snilde og
menneskelige storhed kommer til udtryk i musikkens sprog. SPROG
(også kontroversielt udtryk i denne sammenhæng).
Skriv selv |
Liste over emner
Flavours
Links
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||