Musikeren og Dansen
Han havde øvet på sin sonate, han havde spillet de store guitarstykker af Luis de Narvaez, han kendte luthstykker af Visée, af Bach, af Weiss, de kendte melodier, alle folkemelodierne, og hans guitar sang med ham, når han lod de midterste strenge klinge mens han spillede melodien. Med bare seks strenge kunne han få melodi og bas til at fungere. Han spillede også klaver, mest hjemme, for ude fandt man ikke et klaver, som var til at holde ud at spille på, og så ville han hellere lave musik med guitaren. Det var lige så naturligt for ham. Næsten. Men man er vel spanier.

Han vidste, hvor meget det betød at han så godt ud, så han gav den fuld hammer med kalvekrøs og den flotte jakke, som hans mor havde fået syet til ham. Han sørgede for at håret sad præcist, som det skulle, og han vidste, det gjorde det nemmere for ham at få ørenlyd.

Han spillede gerne med Mundeta, hun var sød, lidt indbildsk, men det skal man vel være for at optræde for sådan en forsamling kritiske sladrekrukker.

Fernando håbede, at han sidst på aftenen kunne få lov at prøve sin nye sonate, og Air variée, for de trætte gæster, så kunne han se, om virkningen var, som han håbede. Men dansen rev ham med sig, han havde lovet at organisere og styre kontradansene og hvis han ikke hele tiden hjalp de svageste herrer, som ikke kunne huske møllen og komplimenterne, så gik der totalt kaos i forehavendet. Så begyndte Fernando at danse med selv, og efter pausen var han hele tiden på gulvet med Mundeta, og så opgav han at spille sonaten og Air'en. Mundeta, hvor er du nu?

Ren fiktion

Den tidligste reference til Sor og boleroen er i en dagbog tilhørende en adelsmand i Barcelona, Rafael de Amat y Cortada y Sentjust, den femte baron af Maldá. Denne dagbog er læst af Josep Maria Mangado i hans bog "La Guitarra en Cataluña (Lonon, Tecla, 1998), fra hvilken jeg citerer [2]:

Anledningen var et stort selskab, som blev holdt i Marquis de Castellbell's hus i Barcelona den 17.nde januar 1799 for at fejlre forlovelsen mellem baron Maldá's datter og Marquis Castellbell. Her er beretningen om selskabet:

Den 17.nde januar, 1799. Forvirring i huset, det er ikke nødvendigt at sige mere. Der var forfriskninger eller aftensmad til alle, først til damerne og herrerne, så til musikerne, der var 14 af dem, gæsternes tjenere, og mange kvinder, fodfolk og andre underboere, alle blandet sammen hulter til bulter, så mange var de; og Doktor Bardolet stod ved roret ved forfriskningerne, så at alt blev serveret på rette måde, og det blev det sandelig.

Musikken lavede meget larm, med to kontrabasser, en spillet af Agustí og den anden af Jeroniet, og de andre musikere, 14 af dem, med deres violiner og blæseinstrumenter. I salonen var det først som en kogende suppegryde, fordi alle flyttede rundt med stolene højt løftet, for at finde et sted, hvor damerne kunne sidde. Med hensyn til deres tøj og hår, var der ikke meget, de kunne udsættes, som sædvanlig for unge mennesker med sans for stil, og blandt de unge militærfolk var ikke mindst Fernando Sor, leder af dansen, så elegant at han forekom mere som en franskmand end som en søn af Barcelona.

Under dansen var der adskillige borde med ombre og andre spil. [3] I en anden del af salonen spillede de "monte", og guld unser og stykker af fire flød over bordet, for ikke at nævne durillos og pesetas som spillerne, mænd såvel som kvinder, næppe skænkede megen opmærksomhed. I andre rum var der kaffe, mælk og flasker med vin. Enhver, som ville have aftensmad, gemte sig der, så ingen kunne se ham, og gik ned til spisestuen ved siden af køkkenet, sådan som jeg gjorde, for ikke at skulle vente til sidste øjeblik med en forfriskning.

Med hensyn til dansen var salonen så fuld, at parrene i kontradansen og musikerne røg ind i det næste værelse.

I pausen mellem kontradansene dansede Madame Padellà's datter, det vil sige den unge dame, frøken Mundeta, en bolero med kastagnetter og med en sologuitar, som blev sunget af den berømte officer og gentleman Fernando Sor, som virkelig er toppen hvad angår boleroer. Det hele sluttede halv fire om morgenen.

Klippet fra forord til "More Sequidillas".

Fodnote

3
Ombre er et kort spil, meget moderne i Spanien og også i England på det tidspunkt. En af sangene i 1976-udgaven af Seguidillas "De amor en las prisiones", eksisterer med en alternativ tekst af meget vittige linier udledt af Mediator, en variant af Ombre:

Der var jeg
Spillede kort med tre damer
Og på mindre end to bønner
Gav jeg dem to stik
Og hvis jeg ikke spillede hjerter es
Var jeg ude af spillet

En lille vals af Sor (op.44.4) spillet sødt og overbevisende af Robert Kubica og Wilma van Berkel.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Programmør svindlede valget for Bush
Computer-programmør blev bestilt af republikansk kongresmedlem til at svindle ved det amerikanske valg

(klippet fra Ekstrabladet)
http://www.ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=272488
se også http://www.tamilonline.dk/news.asp?id=617
*** A BRAD BLOG EXCLUSIVE! PLEASE CREDIT! ***
http://residentbush.com/Aftermath-2004_BradBlog.html
20 dec. follow-up:
http://portland.indymedia.org/en/2004/12/306605.shtml

Af Bo Elkjær - 7:13 - 8. dec. 2004

I en edsvoren erklæring beskriver computer-programmøren Clinton Curtis, hvordan han blev bestilt til at udvikle et computerprogram, der skulle svindle valget i november til fordel for republikanerne og præsident George W. Bush.

Erklæringen blev underskrevet mandag og straks efter offentliggjort.

I det fire sider lange dokument beskriver den 46-årige Curtis, hvordan han blev instrueret af den republikansk valgte Tom Feeney i, hvordan han skulle 'udvikle en prototype af et stemmeprogram, der kunne ændre valgoptællingen under valget og samtidig være umuligt at spore'.

Tom Feeney er valgt i Florida og er tæt på guvernør Jeb Bush, præsident George W. Bush's bror.

I en stor del af USA foregår valgets afstemning på computerskærme som den, Clinton Curtis beskriver, at han fuskede med.

Skulle kontrollere Florida

Ifølge den edsvorne erklæring fortalte Curtis' chef, at programmet skulle bruges til at 'kontrollere valget i det sydlige Florida'.

Curtis beskriver detaljeret, hvordan programmet virker. Der er skjulte funktioner i skærmbilledet. En person med kendskab til funktionerne kan aktivere dem og ændre registreringen af stemmerne på maskinen.

Når koden aktiveres, foretages en optælling. Hvis den ønskede kandidat står til at vinde, sker der intet, men hvis kandidaten står til at tabe valget, bliver optællingen ændret, så kandidaten står til at vinde 51 procent af stemmerne. De resterende 49 procent bliver fordelt forholdsmæssigt blandt de øvrige kandidater.

Maskiner flyttede stemmer

Ved valget den 2. november stod John Kerry ifølge exit polls til at vinde, men i løbet af valgaftenen skiftede resultatet i flere stater, bl.a. i Florida.

Et forskerhold fra Berkeley-universitetet under professor Michael Hout har fremlagt statistiske analyser, der beviser, at stemmemaskiner har påvirket valget i Florida, og at præsident Bush uretmæssigt har fået mellem 130.000 og 260.000 stemmer for mange.

Professor Michael Houts undersøgelse understøttes af forskere fra det ansete teknologiske institut MIT i Boston.

Programmøren Clinton Curtis' edsvorne erklæring er blevet overgivet til det juridiske udvalg i Repræsentanternes Hus.

Talsmanden for Repræsentanternes Hus i Florida, Tom Feeney, har angiveligt bestilt et computerprogram, som kunne sørge for, at den rigtige præsident blev valgt (Foto: AP)

Led efter lignende emner:

Advokat angriber Bush

Kerry-vælgere i gruppeterapi

FEENEY ATTORNEY THREATENS HOMETOWN PAPER WITH LEGAL ACTION!
Intimidating Letter Faxed to Seminole Chronicle Charges Story
on Feeney was 'False and Defamatory' Feeney Attorney Uses
Unrelated and Questionable 'Ethics Investigation' as Sole
Basis for Claims

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Rigtig glædelig juleaften ønskes alle forbipasserende læsere!
Spis nu ikke for meget.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj i dk
Emne: Glædelig jul, Donald
Comment: Lars Brandi Jensen

Regn selv efter
Red Barnet stod i år 2003 bag den første kortlægning af fattigdom blandt børn i Danmark. Det er ikke en kortlægning af, hvor mange der er døde eller frosset ihjel (forhåbentlig ingen) men af den skævhed som gør, at børnene ikke kan deltage på lige fod i det sociale liv, og at de sjældent kommer udenfor boligblokken.

Kunstigt

200.000 danske børn er berørt af fattigdom. Og problemet rammer især børn fra flygtninge- indvandrerfamilier. For over halvdelen af alle børn med flygtninge- indvandrerbaggrund vokser op i familier, der tjener så lidt, at de kan betegnes som fattige.

klip ... [Den næste sætning forstår jeg slet ikke; 3 gange højere i 1984 end hvad? End danske børn i 2001? eller danske børn i 1984? Eller 3x højere end i dag?]:

Indvandrerbørns risiko for et liv i fattigdom var 3 gange højere i 1984 og godt 5 gange højere end etniske danske børns i 2001. Blandt de allerfattigste er 40.000 børn, der lever i relativ fattigdom, som i undersøgelsen for en enlig forsørger med et barn er sat til en årlig indkomst på 86.000 efter skat.

Men hvis boligudgiften er 5.000 (hvilket er sandsynligt) så må man sige at regnestykket slet ikke går op; 2.000 til varme, mad, transport, tøj og nej vel. Jo måske hvis varme er 400 kr (ha!) og man ikke skal betale fjernsynslicens osv. Pointen er vist klar.

Nej, der er mange faktorer, som skal med i billedet. Nu kunne man tro, at jeg begynder at filosofere i retning af Venstre og Conservative (find et billigere sted at bo, men hallo! det er vist ikke så ligetil) For at argumentere klart må man forstå argumenterne imod. Og hvis de siger at man bare kan spare lidt mere, så må vi jo, summa summarum, kunne fremlægge budgettet og spørge "hvor?"

Villy Søvndal: Vi hjælper folk, der er kørt vildt i biler. Vi hjælper folk, som er kommet hjem fra skiferie med brækkede ben. Vi hjælper rygere. Vi skal stille krav, rimelige krav, og det betyder, at man har en chance for at opfylde kravene.

Sent: 3. januar 2005 15:26
To: Merete Normand
Subject: RE: 3 gange højere risiko END i 1984?

Kære Donald Axel

Tak for de pæne ord om vores arbejde.
Du har fuldstændig ret. 66% er ikke 3x højere end 44%.
Det er første gang nogen har reageret på disse tal, som vi
selv burde have set ikke rigtig er forståelig. 

Tallene er taget fra rapportens afsnit om etnicitet
i forbindelse med de tre fattigdomsformer, som rapporten
behandler på siderne 22, 35 og 54. Men sammentrækninger kan
også blive for snævre, det er det der må være sket her.

Tak for din kæmpe opmærksomhed. 

Med venlig hilsen
Dorrit Hermann
Programkoordinator
Red Barnet
Rosenørnsallé 12
1634 København V
e-mejl: bør ikke vises her
telefon: 35248555

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Hvem var Huygens?

Huygens forlader Cassini efter 7 års rejse i rummet.
Med tak til NASA og Goddard Space Flight Center:

Bemærk at solen på billedet er større, end den vil være, hvis du står på et rumskib ved Saturn.

Se lige her, den store version af dagens billede fra APOD. er det ikke flot? Man må gerne bruge dem som wall-paper på computeren (og på sofavæggen derhjemme).

Fra Cassini hjemmeside:

After a seven-year voyage that includes four gravity-assist maneuvers, Cassini will enter Saturn's orbit in July of 2004.

Christiaan Huygens (April 14, 1629 July 8, 1695) var en hollandsk matematiker og fysiker. Født i Hague. Huygens forbindes ofte med den videnskabelige revolution. Han var søn af Constantijn Huygens.

Christiaan gives ofte en smule credits for sin rolle i udvikling af den moderne calculus. Han er også kendt for sit argument om at lyset består af bølger. I 1655 opdagede han Saturn's måne Titan. Han undersøgte også Saturn's ringe, og i 1656 fandt han ud af at disse ringe bestod af klippestykker. Samme år observerede han Orion tågen. Ved hjælp af "moderne" teleskoper kunne han adskille tågen i forskellige stjerner. Den mere lyse del af den indre Orion tåge kaldes for Huygens regionen.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Et lille site uden særlig annoncering, privat fornøjelse,
hjemsøgt af læsende og kiggende gæster. Det fatter jeg ikke. Tænk at der er 470 hits på min 35 MB SunWindows demo! Heraf har 37 downloadet den i dens fulde længde i første hug.

Til gengæld har jeg en fornemmelse af at Fernando Sor's stemte guitar ikke er det, der fænger mest. Jeg må lige forklare hvad det egentlig er, det handler om, really soon now, RSN RSN RSN RSN

Jeg skal i fremtiden nok lade være med at filosofere over hvor mange hits der er på dette site. Det lover jeg ... dog ikke at jeg kan holde.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Han stemte guitaren ...

Når Sor spillede, så stemte han guitaren først. Underforstået, det var man vist ikke vant til (samme kilde som tidligere):

When the refreshment was over, we changed the scene as in a play, and we all went to the drawing room beyond the main room of the Castellbell house, and all gathering round Fernando Sors, seated in chairs, we listened to his guitar, after he had well tuned it, on which he played one of his inspired pieces of music, with such sweetness and dexterity of the fingers that it seemed to us that we were listening to a pianoforte in the variety of expression, sometimes soft and sometimes loud, with certain scales that he performed, never missing one note on his well-tuned guitar in the toccata which he played to us first, with many variations and musical modulations; then he sang a bolero or two, in which he is the champion.")

Den eneste mangel ved denne prægtige guitarmusik er, at guitarens toneomfang, ambitus, i virkeligheden er ret lille, en oktav for lille, så at sige. De elektriske versioner af instrumentet har løst problemet med en længere hals.

Segovia løste problemet ved at bruge anslagsfarverne meget kreativt.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Dansen og musikken
Klip fra forord til "More Sequidillas".

Dansk oversættelse, kommer snart! (Men man skal jo passe julefrokost og træer m.v.) (RSN ...) (really soon now)

The earliest known reference to Sor and the bolero occurs in the diary of a Barcelona gentleman, Rafael de Amat y de Cortada y Sentjust (in Catalan: Rafael dAmat i de Cortada i Sentjust), fifth Barón de Maldá. This diary has been studied by Josep Maria Mangado in his recent book La Guitarra en Cataluña (London, Tecla, 1998), from which I take these references. [2] The occasion was a grand party held at the house of the Marqués de Castellbell in Barcelona on January 17th 1799 to celebrate the engagement of the daughter of Baron Maldá (the writer of the diary) to the Marqués de Castellbell. Here is the account of the party, first in the original Catalan and then in English translation:

Día 17 de gener de 1799. De confusió en la casa, no en parlem. De refresc o agasajo, per tothom nhi hagué, començant per les senyores, senyors, músics fins a catorze, criats de les cases, amunió de dones, lacaios i descalera abajo, mesclant-shi rípio-sàpio entre tans i tantes destos; portant lo timó del refresc lo doctor Bardolet, a fi que tot ell anás ben servit, com així fou.

La música feia gran tro, ab dos contrabaixos, lun que el tocava lAgustí i laltre lo Jeroniet; així també los demés músics sos violins i instruments de vent, fins a catorze los músics. En lo saló al principi era com olla de cols quan bull, per lo que tots i totes se movien, tamborets a laire a arreglar per seure les senyores. En sos trajes i caps hi havia molt que repararsegons la moda currutaca, i en la joventud militar, i de nostres paisans no menos Fernando Sors, lo cap de la dansa per lo que sembla en això més prest gavatx que català i fill de Barcelona.

Durant lo ball anaven corrents los jocs de tresillo i altres en vàries taules, En altra cerca del saló, la banca, i més prest les unces o dobles de quatre corrien per taula, ab alguns durillos, que les pessetes, de les que los aficionats i aficionades ne fan poc cas. En altres aposentos, retirat, se donava cafè, llet i vins de les botellas. I qui volia sopar samagava per allí dins, que ningú lo vegés, baixant-sen al menjador contiguo a la cuina, com ho fiu jo ab los amigos per no aguardar a lúltima hora a pendre lagasajo.

En quant al ball, sent tan ple lo saló, se repartiren les parejas en la contradansa i la música en est i en la peça de fora.

En lintermedi de les contradanses isqué la filla de madama Padellàs, digo la pubilla donya Mundeta, a ballar un bolero ab castanyoles i ab sola guitarra, que tocava i cantava lo cèlebre militar currutaco Fernando Sors, que en guitarra i en cantar boleros ès catedràtic de prima. Se conclogué est a dos quarts de quatre de la matinada...

("January 17th, 1799. Confusion in the house, say no more. There was refreshment or supper for everybody, beginning with the ladies and gentlemen, then the musicians (up to fourteen of them), the servants of the houses, and a great many women, footmen and other below-stairs, all mixed together higgledy-piggledy such were the great numbers of them; with Doctor Bardolet holding the helm at the refreshments so that everything should be properly served, as indeed it was.

The music made a great noise, with two double basses, one played by Agustí and the other by Jeroniet, and the other musicians, up to fourteen of them, with their violins and wind instruments. In the salon at first it was like a seething cauldron because everyone was moving around holding chairs in the air in order to put them into place for the ladies to sit down. As for their clothes and their hair, there wasnt much they could be reproached with, as is the usual currutaco way, and among the young military and our own countrymen not the least was Fernando Sors, the chief of the dance, so much so that in it he seemed more like a Frenchman than a Catalan and a son of Barcelona.

During the dance there were several tables of ombre and other games. [3] In another part of the room they played monte, and gold ounces and pieces of four flowed over the table, not to mention durillos and pesetas that the players, men and women, didnt pay much attention to. In other rooms set apart there were coffee, milk, and bottles of wine. Anyone who wanted supper hid away in there so that no one could see him, going down to the dining room by the side of the kitchen, as did I and my friends, in order not to have to wait until the last minute to take refreshment.

As for the dance, the salon was so full that the couples in the contredanse, and the musicians, overflowed into the next room.

In the interval of the contredanses the daughter of Mme Padellàs, that is to say the young lady Miss Mundeta, danced a bolero with castanets and with a solo guitar, which was sung and played by the famous soldier and currutaco Fernando Sors, who is really the tops when it comes to guitar-playing and singing boleros. The whole thing ended at half past three in the morning.")

(Translation by the English author, with the assistance of Josep Maria Mangados Spanish translation in La Guitarra en Cataluña. A currutaco, by the way, means a fashionable person.)

Fodnote

3
Ombre was a card game, very fashionable in Spain (and also in England) at that time. One of Sors songs in the 1976 Seguidillas, "De amor en las prisiones", exists with an alternative set of extremely witty words derived from Mediator, which is a version of Ombre:

Al mediator jugando
Con tres Señoras
Y en menos de dos credos
Las di dos volas.
Y el caso ha sido
Que si no meto el Basto
Me dan Codillo.

("There I was playing Mediator with three ladies, when, in less than two credos, I gave them two tricks. And what happened then was, that if I didnt play the ace of clubs, I was out of the game.")

[/musik] permanent link

Skriv selv

Open Office macro programmering
Et link: Har du gode tips, brug for hjælp eller kommentarer om makroer og makroprogrammering i OpenOffice.org/StarOffice Basic er du kommet til det rette sted. Ordet er frit. Exempel:

Prøv følgende i et nyt dokument :

Opret en tabel :

Indsæt ---> tabel

Indsæt med 3 kolonner og 2 rækker

I kolonne 1,række 1 skriv fakturadato
I kolonne 2,række 1 skriv betalingsbetingelser
I kolonne 3,række 1 skriv forfaldsdato

I kolonne 1,række 2 indsæt dags dato : Indsæt---->felter---->dato
I kolonne 2,række 2 skriv 8
I kolonne 2,række 2 skriv =+, ligesom i et regneark.

I kolonne 2,række 2 højreklik, vælg talformat ----> Dato og det
datoformat du ønsker.

Så virker det her.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv strudela abj i dk
Emne: Skønt
Comment: Ros virker altså motiverende på en eller anden måde. Nå, men direkte og indirekte rammer du to projekter som jeg brænder for. OOo, en computeriseret skrivemaskine, og, med benævnelse af fakturadato o.s.v., sqlfinans.dk, en computeriseret kassebog. Men mit bidrag til de to projekter er vidt forskellig. Med OOo har jeg valgt at bidrage selv, mens sqlfinans har jeg valgt at bidrage til økonomisk plus mit eget program, som er et web-baseret registrering af tid og materialeforbrug. Og det er sidstnævnte der har startet min interesse for fri software. Jeg skulle dog først prøve på at patentere det. Tro mig, det gav faktisk meget. Jeg fik det dokumenteret. Men det var ikke ligefrem det der var det oprindelige formål. Ja, ja man bliver klogere hele tiden. Og det er vel også det det drejer sig om.

The Soul of Music
Hvad er det? Musikkens sjæl? Musik - lydbølger - sjæl?

Hmmm ... Velkommen til "Musikkens Sjæl", webstedet, hvor du kan finde emnerne som omgiver musikken og også selve musikken, skriver Witold Suryn.

Fra mit perspektiv er det vigtigt ikke blot at lytte til musik men også at forstå den og kende den. Specielt at kende den er nødvendigt, når dybere og dybere forståelse begynder at friste så man først lidt sky, senere mere og mere modigt begynder at skabe.

Welcome to "The Soul of Music", the web site, where you can find the subjects surrounding music and the MUSIC itself .

From my perspective it is important not only to listen to music but also to understand it and know it. Especially the knowing is required when deeper and deeper understanding begins to tempt to first shyly and then more and more courageously create.

What this site is about can be concluded in four words: Music, knowledge, Understanding and Creation. These four words make also the navigation map of the site. I try to show, discuss, prove and quite often provoke my readers in all four directions as much as my time (and sometimes courage) allows, but all that serves the single purpose: to experience the unlimited joy of the intellectual power of MUSIC. As by definition the site is designed as evolving, you may be surprised from time to time finding new sections or subjects that were not advertised. Do not be angry, I just exploit the author's rights to their full extent. After some time you may even find it exciting. Today I can see the new three sections to appear shortly: links, Readers' Forum and Composers' Contest. "But not yet, not yet..." as said Juba to Maximus in Oscar-awarded "Gladiator". Music makes the multi-dimensional section that contains material created by many different composers, me included, sequenced into freely downloadable MIDI files. You will find there the basic following categories:

• Classic. The compositions posted there may range from early XVI-th century to 2004, from solo pieces to gargantuan orchestral masterpieces, from Famous to only Talented... You will find for example how modern can be Great Mozart if you give Him a chance or at least the benefit of doubt...
• Jazz. The domain by itself infinite may in some moment get its own structured and separate life on this site, but today it contains scores "from left and right" chosen by their beauty, complexity or nerve appeal. Being for many years my favorite genre to listen and play (yes, yes... I play piano, but unfortunately less and less as the instrument and more as a composing tool) it will surely get what it in my opinion deserves. A plain life...
• Film. I have to admit that this genre is my latest discovery, not entirely understood or even convincing, full of conflicts, doubts and questions but appealing by its double challenge: how to compose music that makes the movie greater and at the same time deserves to be played alone in a concert hall or in your home? You will find there known movie themes, variations, pastiches and even provocations aimed at the Self-Ravished Famous
• For children. This category has been created as the result of the observation of my 9-year old daughter Gabriela. With some fear I started noticing that her musical (so also cultural) education begins to shrink to a small world around Spice Girls, Spice Boys, Spice Whatever You Name. So the research and composition started to finally result in several pieces aiming to prove that funny not necessary equals to primitive and sophisticated not obviously means difficult or boring
• Tutorial. Here I present whatever I succeeded in hunting to learn HOW THE GREATEST DO THIS. For many years before starting my own composing era I tried to find, capture and define the difference between the craftsmanship and the talent (or genius) by studying the partitions or MIDI sequences of the greatest composers of all our human history. And all this treasure I give to you. Free to download and free of charge. Just promise me one thing: you will learn something from them.

Now go to your favorite section

and then send me your feedback

[/musik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot dk
Emne: Fernando Sor, hvor har du dog været ......
Comment: Nå, her. Lækkert at høre ham igen. Og Albeniz. Tak for inspirationen. Der var også en spansk cellist der huserede i 30'erne tror jeg. Det skal jeg lige have fundet ud af hvem det nu var. Musik giver en forståelse mellem hinanden, men så sandelig også af sig selv, vil jeg har lov til at påstå. Nogle gange har jeg lyst til at høre Prokofiev's "Romeo og Julie" til nær smertegrænsen, lydmæssigt. Sådan at man næsten mærker musikken. Øhhhmmm, jeg har blot konstateret at det kan give en temmelig hurtig og kontant kommunikation mellem mennesker : "skrrruuuuuuue ned".

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Tak for kommentar!
Comment: Lydstyrke, jo, det er en væsentlig del af det, det er det vel. Engang sagde han, fløjtespiller, saxofonist Bent Hesselman, tror jeg, "Donald, du skal spille elektrisk guitar af den nye slags, så man kan mærke tonerne i underlivet!" - ja det sagde han såmænd, det var venligt ment, men jeg tror at man også skal tænke på den psykiske lydstyrke. Jeg skal finde en beretning frem om Sor, der som ung, 18 - 19 årig spillede til dans. Dans! På guitar. I 1798. Det var længe før lydforstærkning ad elektronisk vej. Værsågod at smile!

MERE KLADDE
Fernando Sor møder Beethoven [Hvad kunne der mon være kommet ud af det?]

Wien, 1809

På en gade ned mod Donau traver Fernando afsted sammen med sin ledsager, Baron Piet Hausservlies fra Nordtyskland, som forsker i Europæisk kultur og er meget interesseret i musik. De drejer om et hjørne ind i en lidt bredere gade med en kro og et par små forretninger, en række træer og et mindesmærke, da de er lige ved at støde ind i en lille mand, 1.63, som har ildrøde pletter af eksem på kinderne og som ser meget uordentlig ud, skønt der er et vist skær af autoritet over ham og hans fine om ikke rene klædedragt. Baronen, som straks genkender Beethoven, banker sin stok i jorden med et lille, elegant smæld og siger "Ah, Herr Beethoven, vidunderligt at se dem igen," langsomt, meget tydeligt, meget højt, og så tager han en lille blok og en lille blyant frem og skriver:

"Fernando Sor - komponist, på vej til London, beundrer!"

Ludwig kaster et blik på den 10 år yngre mand, som tydeligvis klarer sig godt økonomisk, måske tænker han, at det kunne være rart at vide noget mere om, hvordan markedet i London ser ud. Beethoven, 39 år eller mere, har lært af verden, hvordan man er nødt til at have flere udveje, og har allerede i nogen tid harmoniseret skotske folkesange for en Engelsk forlægger, som han ustandselig bebrejder, at han kun sender melodierne, og ikke tekster eller antydning af tempo og karakter. Det er svært at lave noget fornuftigt over det materiale, men han gør det så godt han kan. Måske kan den yngre Sor fortælle ham om, hvordan man kan klare sig i London?

Den lille mand udbryder:

"Goddag - ah, De er ham, som skriver for guitar, ligesom Diabelli, forlæggeren." Han tøver lidt, som skulle han til at fortælle, at han ikke kan fordrage Diabelli's musik, fordi den virker så løst og ligegyldigt skrevet, undtagen når Anton Diabelli virkelig lægger hjertet i, og det er jo det, det handler om ... nej han vil ikke begynde på det, når han lige har truffet manden, så han fortsætter, langsomt og gør sig umage med udtalen, det er jo svært, når man er døv.

"En dag kom jeg forbi en café, der sad to guitarspillere, som så så koncentrerede ud, jeg gik ind og kiggede. Bagefter spurgte jeg, om jeg måtte se deres noder, og der stod 'Vals af Fernando Sor'!"

Fernando Sor var allerede i gang med at skrive på Hausservlies' notesbog, og han skrev: "Tak" alt imens han siger, højt, men kigger på Hausservlies og bevæger blyanten som for at spørge, om han skal skrive mere. Hausservlies nikker. "Jeg skal nok ikke fortælle, at jeg er flygtet fra krigen i Spanien," tænker Fernando.

Som havde han gættet Ludwigs tanker skriver han: "På vej til London i håb om at finde en åbning," alt imens han tænker 'karrieremæssig åbning, man kunne lige så godt skrive "finde lykken" - her i Wien er der så meget musik trods krigen; men der er også så mange komponister, trængsel om jobbene.'

Da han afleverer notesbogen til Ludwig, tænker han "Hvad mon det var for én de spillede?"

Beethoven har ikke svært ved at gætte hans tanker: "Det var smuk musik, hr. Sor. Meget. Jeg forstod, at De tager guitaren alvorligt ..."

Baronen lagde en hånd på de to herrers skuldre og nikkede over mod kroen, som lå lidt højere oppe hvor vejen udvidede sig til en lille plads, og hvor rækken af træer blev til en bue. Han nikkede derop, og sagde til Fernando: "Lad os gå derop, hvis Ludwig van Beethoven gerne vil snakke med os."

Fernando havde forstået deres held og nikkede, og sagde højt og tydeligt, mens han skrev: "Forfriskning venligst?" Han havde allerede forstået, hvor vigtigt det var at klare situationen med forståelse for den døve komponist's handicap - skriv kort og hurtigt, så det ikke føles som en belastning. "Må jeg invitere på en forfriskning?" ville have været for langt.

Mens de gik deropad, sagde Ludwig langsomt, og mens han gentog nogle af ordene, som om han ikke var sikker på, at de var sagt tydeligt eller rigtigt: "Deres vals var i g-moll, en usædvanlig toneart på guitaren, så meget ved jeg, men De forstod at bruge instrumentet til Deres fordel, må jeg sige. Jeg kunne se, at folk i caféen var betaget af musikken, de plejer at snakke, men de to musikanter fik opmærksomheden. Der jo ikke nogen mening i at have musik, hvis det ikke er for at høre efter."

Pigen viste dem et bord under det største af træerne, så smukt, og fredeligt bag et lille stakit, så de kunne sidde i læ og i skygge for den værste sol.

"Så jeg satte mig og læste deres noder, Herr Sor, ganske smukt tema med karaktér, og det var det, som jeg kunne lide. Ser De, Wienerne her skriver valse i en uendelighed, og det er allesammen en slags lire lire - dida-dida-dida Dum-dada-dada og den slags ottendedelsfigurer, alt sammen ligegyldige figurer. God til at give lidt stemning, men Wienerne klapper som om det var stor musik, når musikken stopper, og det er bare for at opildne musikerne til at spille mere, så man kan danse eller more sig!"

Sor skriver tøvende i notesbogen: "Dans i Spanien er kunst, folkets kunst. Smukt."

Ludwig læser det, mens han grynter, "også for stuepigen hm hm."
"Deres musik", fortsætter han noget højere, "er varieret og harmonisk, men De mangler noget, Herr Sor, storheden kan man jo ikke udtrykke på en guitar, eller to, De mangler at indgyde tilhøreren troen på en stor fremtid, på heltens gode intentioner. Det har man brug for i denne ufredelige tid." Han kigger til siden, og man kan mærke at han tænker på sin egen naive tro på Napoleon, som nu hærger Europa.

"Jeg arbejder på en opera om Odysseus" skriver Sor, "Helten, som finder den rette vej til sidst."

"Gut, jovist, men det skal man kunne høre også i de små stykker. Ser De, unge mand, tillad mig at kalde Dem det, musikken har en mulighed i dag, som den ikke har haft tidligere, i hvert fald her i Wien, og jeg vil gerne høre Deres mening om London, hvorfra jeg har fået et ypperligt instrument bragt hertil via Italien. Jeg ønsker at Deres musik, som er så velskrevet, vil være mere end velskrevet, der må hellere være en fejl og så drama og storhed, som får Din lytter til at danne billeder af gode mennesker, mennesker, som kæmper for retfærdigheden. Uh." Han gryntede lidt og kiggede flovt omkring for at se om hans udbrud havde vakt opmærksomhed eller skandale. Hans døvhed kunne nu tydelig mærkes, han ventede ikke på svar, men fortsatte med at tale som til sig selv.

"Storhed, jo. Storhed. Hjerte."

[Fortsættes senere ...]

[/musik] permanent link

Skriv selv

Beethoven møder Fernando Sor en dag [Hvad kunne der mon være kommet ud af det?]
"Goddag - ah, De er ham den englænder, som skriver for guitar, ligesom Diabelli. En dag kom jeg forbi en cafe, der sad to guitarspillere, og de så så koncentrerede ud, jeg gik ind og kiggede. Bagefter spurgte jeg, om jeg måtte se deres noder, og der stod Fernando Sor, vals."

Fernando Sor svarede: "Jeg er ikke englænder, jeg bor i England; jo nu har jeg jo boet der så længe, så måske har De ret, jeg er englænder. Men englænderne er glade for min spanske opfindsomhed på guitaren, og ærligt talt, det er også noget kedelig musik, de har derovre. Hvad mon det var for en de spillede, de to, jeg har jo skrevet mange valse."

Beethoven: "Det var smuk musik, hr. Sor. Meget. Jeg forstod, at De tager guitaren alvorligt ..." [Fortsættes senere ...]

[/musik] permanent link

Skriv selv

Jeg bliver så rørt, når nogen offentligt tør indrømme, hvor naive de har været;
som i radioen's "Ultralyd", lørdag 22:45, hvor en sanger fra Nordjylland fortæller, at han spurgte sin far: "Hvordan bliver man sanger?"
"Det kan man ikke blive", svarede hans far. Presset lidt måtte faderen sige "det er kun én ud af en million, som kan blive sanger!"

Drengen tænkte: "Der er 5 millioner danskere! Så må der være 5, der kan blive sangere!"

Der er sørme flot tænkt af den dreng!

Min kæphest: Børn og andre, som vil lære noget, har gjort sig deres reflektioner, og alle forenklinger skaber forvirring og uvidenhed. Eksempel: Tallene eksisterer ikke. Det er en menneskeopfindelse, men vi har i den grad vænnet os til at antage, at de er et naturfænomen. Børnene ved godt, inden de kommer i skole, at tallene bare er en remse.

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

Som svar på UNIX-Haters-handbook skrev Dennis Ritchie dette forord:
Jeg har givet efter for fristelsen, som I har tilbudt i Jeres forord: Jeg afskriver Jer som misundelige, utilpassede og romantiske vogtere over memoirer. De systemer, som I husker så inderligt (TOPS-20, ITS, Multics, Lisp Machine etc) er ikke blot ude for at græsse på de evige jagtmarker, de gøder disse nedefra.

etc.etc.etc.

From: dmr-a-plan9.research.att.com
Date: Tue, 15 Mar 1994 00:38:07 EST
Subject: anti-foreword
To the contributers to this book:

I have succumbed to the temptation you offered in your preface: I do write you off as envious malcontents and romantic keepers of memories. The systems you remember so fondly (TOPS-20, ITS, Multics, Lisp Machine, Cedar/Mesa, the Dorado) are not just out to pasture, they are fertilizing it from below.

Your judgments are not keen, they are intoxicated by metaphor. In the Preface you suffer first from heat, lice, and malnourishment, then become prisoners in a Gulag. In Chapter 1 you are in turn infected by a virus, racked by drug addiction, and addled by puffiness of the genome.

Yet your prison without coherent design continues to imprison you. How can this be, if it has no strong places? The rational prisoner exploits the weak places, creates order from chaos: instead, collectives like the FSF vindicate their jailers by building cells almost com- xxxvi Anti-Foreword patible with the existing ones, albeit with more features. The journalist with three undergraduate degrees from MIT, the researcher at Microsoft, and the senior scientist at Apple might volunteer a few words about the regulations of the prisons to which they have been transferred.

Your sense of the possible is in no sense pure: sometimes you want the same thing you have, but wish you had done it yourselves; other times you want something different, but can't seem to get people to use it; sometimes one wonders why you just don't shut up and tell people to buy a PC with Windows or a Mac. No Gulag or lice, just a future whose intellectual tone and interaction style is set by Sonic the Hedgehog. You claim to seek progress, but you succeed mainly in whining.

Here is my metaphor: your book is a pudding stuffed with apposite observations, many well-conceived. Like excrement, it contains enough undigested nuggets of nutrition to sustain life for some. But it is not a tasty pie: it reeks too much of contempt and of envy.

Bon appetit!

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Well, så fandt jeg et fungerende link til gratis on-line version
af The UNIX-HATERS Handbook Click here to see full cover (195K bytes).
Published by IDG Books, Programmers Press
Editors: Simson Garfinkel, Daniel Weise, and Steven Strassmann
ISBN: 1-56884-203-1
Publication Date: June, 1994, 329 pages + free Unix Barf Bag
Price: $16.95 USA, $22.95 Canada, 15.99 pounds UK
Now out of print
Now online for free!!
Hvordan kan det dog være, at dette link findes på http://research.microsoft.com/~daniel/unix-haters.html

Men ok - der er også andre, MANGE ANDRE, sjove hits via
Google: UNIX-Haters Handbook.

Og sågar referencer, som handler om sikkerhed. ____ Altså sikker Linux i modsætning til andre leverandører. Desværre kan jeg ikke linke direkte til den, prøv via Linux.news.designerz.com at lede efter "windows-may-be-free-in-iran-but-security-fears-spark-linux-drive.html Eller bare noget med Iran og Linux.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Hvordan man får en 50 MIPS workstation til at køre som en 4.77 MHz PC (fra 1982).

[Dette skal sammenlignes med den 35 MB super-elegante præsentation af SUN GUI (som nogle stykker har hentet fra mit site her, se tidligere posting). SUN er jo baseret på X11. Men se her, hvad der er nogen, som mener om X11 :-]

Marus J. Ranum fra det hedengangne Digital Equipment Corporation.

X-Windows er de grafiske bruger-grænsefladers Iran-Kontra spionskandale: En tragedie af politiske kompromis'er, blandede alliancer, markedsføringspral, og simpel grådighed. X-Windows er imod RAM som Ronald Reagan er imod penge. Mange års Voodoo Ergonomi har resulteret i et nyt rekordstort hukommelses-underskud. Forgrenede afhængigheder, distribuerede fastlåsninger og blindgyder, og anarkistiske protokoller har strammet grebet om netværk, har medført farlige muligheder for periodiske fejl og har resulteret i flertydige standarder.

(Frit oversat. Redaktionen står ikke til ansvar for synspunkter fremsat ved citater af andre her på sitet. Men det er tilladt at grine.)

[Muligvis er denne artikel så gammel, at det ikke hed X11, men X 4;-]
Læs videre på engelsk nedenfor.

How to make a 50-MIPS Workstation Run Like a 4.77MHz IBM PC

       If the designers of X-Windows built cars, there would be no fewer than five steering wheels hidden about the cockpit, none of which followed the same principles -- but you'd be able to shift gears with your car stereo. Useful feature, that.

- Marus J. Ranum, Digital Equipment Corporation

X-Windows is the Iran-Contra of graphical user interfaces: a tragedy of political compromises, entangled alliances, marketing hype, and just plain greed. X-Windows is to memory as Ronald Reagan was to money. Years of "Voodoo Ergonomics" have resulted in an unprecedented memory deficit of gargantuan proportions. Divisive dependencies, distributed deadlocks, and partisan protocols have tightened gridlocks, aggravated race conditions, and promulgated double standards.

X has had its share of $5,000 toilet seats -- like Sun's Open Look clock tool, which gobbles up 1.4 megabytes of real memory! If you sacrificed all the RAM from 22 Commodore 64s to clock tool, it still wouldn't have enough to tell you the time. Even the vanilla X11R4 "xclock" utility consumed 656K to run. And X's memory usage is increasing.

X: The First Fully Modular Software Disaster

X-Windows started out as one man's project in an office on the fifth floor of MIT's Laboratory for Computer Science. A wizardly hacker, who was familiar with W, a window system written at Stanford University as part of the V project, decided to write a distributed graphical display server. The idea was to allow a program, called a client, to run on one computer and allow it to display on another computer that was running a special program called a window server. The two computers might be VAXes or Suns, or one of each, as long as the computers were networked together and each implemented the X protocol.

       [Footnote: We have tried to avoid paragraph-length footnotes in this book, but X has defeated us by switching the meaning of client and server. In all other client/server relationships, the server is the remote machine that runs the application (i.e., the server provides services, such as database service or computational service). For some perverse reason that's better left to the imagination, X insists on calling the program running on the remote machine "the client." This program displays its windows on the "window server." We're going to follow X terminology when discussing graphical client/servers. So when you see "client" think "the remote machine where the application is running," and when you see "Server" think "the local machine that displays output and accepts user input."]

The Nongraphical GUI

X was designed to run three programs: xterm, xload, and xclock. (The idea of a window manager was added as an afterthought, and it shows.) For the first few years of its development at MIT, these were, in fact, the only programs that ran under the window system. Notice that none of these program have any semblance of a graphical user interface (except xclock), only one of these programs implements anything in the way of cut-and-paste (and then, only a single data type is supported), and none of them requires a particularly sophisticated approach to color management. Is it any wonder, then, that these are all areas in which modern X falls down?

Ten years later, most computers running X run just four programs: xterm, xload, xclock, and a window manager. And most xterm windows run Emacs! X has to be the most expensive way ever of popping up an Emacs window. It sure would have been much cheaper and easier to put terminal handling in the kernel where it belongs, rather than forcing people to purchase expensive bitmapped terminals to run character-based applications. On the other hand, then users wouldn't get all of those ugly fonts. It's a trade-off.

Sikken en url: http://pepper.idge.net/disaster.html
This is Chapter 7 of the UNIX-HATERS Handbook. The X-Windows Disaster chapter was written by Don Hopkins.
Desværre kan jeg ikke få dette link til at give noget.

X was born in June 1984 when Scheifler replaced the synchronous protocol of W with an asynchronous protocol and replaced the display lists with immediate mode graphics to make X version 1. X was the first window system environment that was truly hardware and vendor independent.

X progressed rapidly, version 6 being released in January 1985. This version was ported to DEC's QVSS display on MicroVAX. Color support was added a few months later to support the DEC VAXstation-II/GPX, forming what became version 9.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Unfettered desktop
Du milde kineser. Der er faktisk nogen, som henter 35MB fra min server.

Sun præsentationen her er godt nok morsom, fordi et (usynligt, men ægte) publikum følger den ærede taler, pæn ung mand, der oplagt og dygtigt præsenterer SUN's visioner for et skrivebordsmiljø, et desktop-miljø, som er bedre end det, man ellers ser overalt. Specielt da han vender et browservindue om (3D-effekt) og viser, at man kan skrive et notat på bagsiden af vinduet, bryder publikum ud i spontan jubel.

De to screenshot kostede meget research. Mplayer bruger åbenbart ikke X11 for at vise billeder, alle screendumps blev blå felter. Til gengæld kan man bede mplayer om at konvertere alle frames til PNG eller jpeg, og det gør den så, mange tusinde af dem! Så er det lige om at finde det rigtige. Ved man det nogenlunde, må man kunne få Mplayer til at starte der og slutte lidt efter. Må man kunne;-)

[/computer/sitenews] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj i dk
Emne: KISS
Comment: Jeg må bekende : Jeg har hentet de 35 MB. Uha. Undskyld ;-). emerge kino tror jeg vil kunne løse dét problem for dig vedr. frames. Nå, tilbage til emnet. Det ser jo meget flot ud det SUN har gang i. Men kan det bruges ? Jeg har nok med at styre andres/egne noter i forvejen. Her er jeg tilhænger af KISS. Man har en tilbøjelighed til at bygge oven på og oven på. Det er ligesom på mit loft. Der ligger mere og mere på mit loft, som jeg sikkert om 10 år beslutter at nu skal det ud. Det er smart/flot, men ikke nyttigt ( hov, stop lige det publikum bag ved mig, der råber "varefetishist" af mig ). Jeg gør lidt i openoffice, og på oooforum.dk var der en der nævnte en økonomisk teori om "kreativ ødelæggelse" af Joseph Schumpeter. Og det er jo netop det open source gør. Når jeg bruger open source siger jeg ikke "det kan den ikke", men "den kan på en anden måde". Og nye muligheder åbner sig. Dejligt. Og hvad skete der så lige her ? Jeg holder mig slet ikke til emnet. Øv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Hvis ikke man skulle kunne gå ud af en tangent på sådan en klumme her
Comment: ... så var der jo ikke noget skæg ved det! Hvis man lægger en besked om at jeg skal fjerne eller slette eller rette, så kan jeg godt gå ind i writeback-filerne selv om det er lidt akavet (ingen linieskift og så'n). Og du har da fuldstændig ret med brugbarheden - den SUN demo er jo simpelthen et show! Morsomt show. Tak for tip med kino. Mplayer -z 9 -vo png GSN.mov kan godt startes et andet sted end fra begyndelsen, det er bare så besværligt.

Sidespor? Ville mit firma kunne registrere varemærket "vinduer"?
(fortsat fra i går ...)

Jeg er snedkermester i Vejby (for et øjebliks tanke-experiment) og fremstiller vinduer som undereentrepreneur til Velux Vinduer.

http://www.dkpto.dk/publikationer/haandboeger/varemaerke/generelle/ansoegning.htm

2. BEHANDLING AF ANSØGNINGEN

Styrelsen undersøger, om mærket opfylder varemærkelovgivningens krav, herunder om mærket:

• har særpræg
• ikke er vildledende
• ikke strider mod lov, offentlig orden og sædelighed
• ikke indeholder officielle kendetegn
• Styrelsen undersøger også om:
• der er identiske eller forvekslelige varemærker i styrelsens database
• der er navne på ApS'er eller A/S'er i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database Publi-com, som er identiske eller næsten identiske med det ansøgte mærke
• der er sjældne efternavne, som ligner mærket
• mærket krænker en andens ophavsret

Styrelsens database indeholder oplysninger om alle registrerede vare- og fællesmærker, som er i kraft i Danmark, samt om alle verserende danske vare- og fællesmærkeansøgninger. Der kan dog i forbindelse med undersøgelsen være EU-varemærker og Madridprotokolmærker, som styrelsen enten ikke har oplysninger om eller kender omfanget af. Databasen indeholder afbildninger af figurligt udformede EU-varemærker.

Der skelnes mellem varemærke-kategorier, baseret på type af produkt og / eller serviceydelse. Klassifikation af varer og tjenesteydelser er en vigtig del af PTO. Man får retten til et varemærke ved at bruge det. Det behøver således ikke at være registreret.

Men et eller andet sted må der stå noget i retning af flg.: Et varemærke, som er baseret på et almindeligt ord, kan kun registreres sammen med en speciel visualisering, farve, skriftsnit eller andet, som gør varemærket genkendeligt og adskilleligt fra den almindelige brug af ordet. Måske står det her? Under vild_maerker:-)

Et eksempel er mærket APPLE søgt for æbler, pærer og appelsiner, hvor APPLE er beskrivende for æbler og vil være vildledende for anden frugt. Falder varerne imidlertid inden for helt forskellige områder fx APPLE søgt for computere, kan fare for vildledning ikke opstå. Der skal således være et nært slægtskab mellem de varer, som et mærke er ansøgt for, og de varer, som det kan være vildledende for.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk/
Emne: Nej
Comment: Lad hellere være med at skrive en kommentar. Det er farligt.

Name/Blog: Steen Jensen
URL:
Emne: Misforståelse
Comment: "Og når jeg begynder at eksportere til Harwich må jeg jo oversætte firmaets varemærke" Tja, hvordan vil du oversætte Gevalia? Eller Velux? Det er ikke varemærket, man oversætter, med mindre altså at man vil have et andet varemærke på det pågældende marked. Og så oversætter man ikke men vælger et nyt.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk/blox
Emne: Æble-computere
Comment: Dejligt udtryk: Æble computere. Kan man mon registrere det varemærke i Danmark, det minder jo slet ikke om Apple computere. d-axel.dk er sådan et kedeligt varemærke. Næhæ, "vinduer", eller æble-komputer, det skal være mit nye navn. Måske.

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snublea abj i dk
Emne: Aeble-komputer
Comment: Husk æ i DNS sammenhæng hævdes patenteret.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: What?
Comment: Kan jeg så ikke bruge mit varemærke på DNS uden at betale licens til ÆØÅ?;-) Saa maa jeg noyes med Aeble-Komputer ... det ser nu ogsaa meget paent ud.

Name/Blog: Steen Jensen
URL:
Emne: Og morsommere
Comment: med et horeapparat, hvis ikke man kan bruge de specielle danske bogstaver.

X11 - windows og højteknologi:
Linux bruger også vinduer.

Windows manager er stadig TWM, men KDE-applikationerne har pæne hjørner og bjælker; forneden ses et eksempel. Formålet med denne illustration er selvfølgelig at vise hvor stædig jeg er vedrørende brugen af TWM; den kan konfigureres så den passer mig, og KDE accepterer den faktisk som sin windows-manager. Spøjst.

X11 windows er egentlig ret pæne og har mange tip-top features selv om systemet påbegyndtes for 20 år siden med datidens forholdsvis primitive video-controller teknik som basis. Ved at tænke modulært blev programmerne lettere at modernisere/opgradere, forbedre, udskifte.

Især med en windowsmanager som icewin eller kwin med "profilbjælker", der er afrundede, bitmap-genererede; min "gamle" TWM, Tabular Windows Manager, er ret primitiv og ikke særlig skøn sammenlignet med IceWM. Til gengæld passer den mig fordi man kan programmere funktioner efter behov: Minimer: tryk F1.

Sig mig, kan man virkelig tage varemærke på et ord som windue? Jeg synes at have hørt, at man ikke må tage (r) registreret varemærke på "Frugt og Grønt" m.v. Heller ikke bøjninger, som fx. "Windows", der er flertal. Og heller ikke hvis man siger, "Jamen dette er det engelske ord, det bruger man ikke i Danmark" (altså ordet windows). Når man stiller sig selv den slags (morsomme) spørgsmål kommer man jo som regel lidt videre i retning af, at det jo kan tænkes at der er to typer registrerede varemærker. Den ene er anvendelsen af et almindeligt ord i markedsføringsmæssig henseende, den anden må så være anvendelse af et til firmaet konstrueret ord, fx. Lego, som så ikke må bruges i derogative sammenhæng. -- Finder noget på Google eller wikipedia.dk

X11 features vil jeg samle op et andet sted på dette site, men lige nu har jeg bare brug for nogle "notater":

Sun Looking Glass med 3D muligheder (skriv på bagsiden af din browser, hvad siger man så?)

Se evt. en 36 MB filmet præsentation af Sun's Looking-Glass. (Venligst bemærk at der kun er 512 Mbit kapacitet herfra.)

# dpms står for [Direct? Dynamic?] power management system? nej
# sådan: Display Power Management Signaling.
xset dpms 300 600 900
# sætter den til at slukke skærmen efter 5 min, slukke hsync
# efter 10 og selve skærmen efter 15 min.
# Kan også gøres i XF86Config, og/eller KDE-Control center

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Så meget privatliv blotlagt - længe før paparazzi-bølgen kom over os!
Well, hvad er nu det for en overskrift, en overskrift for husarerne (de 7, hov, 9 af os, der endnu frekventerer dette website?:-)

Det er såmænd en undren fra dengang jeg skrev om komponisten og pianisten Chopin. Frederic Chopin, burde man skrive. Fritz, som de også kaldte ham, stavet Fryc på Polsk. (Ærgeligt at man ikke anvender samme bogstav til samme lyde indenfor Europa, ikke?)

Så meget privatliv stillet til skue gennem biografier og private breve! Det er da et privilegium, at vi kan få et så dybt indblik i et menneskes liv. Naturligvis filtreret, nogen gange mere end andre gange, men læser man alle efterladte papirer fra den gang, så er der rigeligt stof til et tydeligt billede af personernes gøren, laden og følelsesmæssige sammensætning. Det læseværdige stof findes først og fremmest blandt politikere og kunstnere (herunder forfattere og komponister). Det siger næsten sig selv.

For en komponist som Schumann, der var ude af stand til at rydde op i sine papirer, er der stadig så meget originalt kildemateriale tilbage, at man kan se hans krydser i dagbogen for hver gang han gjorde noget tys-tys privat, det, som man sagde at hænderne visnede af og man blev dum af.

Længe før paparazzierne.

Hvad jeg ikke har hørt før, kommer frem i en (the abstract of a) monografi om Schumann og hans søgen efter en balance mellem den musikalske professionalisme og en amatørmæssig ægthed, hjertets udtryk. Som en øvelse i at spille smukt brugte Schumann Chopins variationer over "La ci darem la mano", eller på dansk, ræk mig din hånd, fra Mozart operaen Don Giovanni, hvor forføreren jo altså synger en elegant og smuk sang for at forføre en sød bondepige.

Ræk mig din hånd, tænker man, hvor uskyldigt. Men altså, i denne historie om Don Juan ikke spor uskyldigt. Ofte nævnes Schumann's uforbeholdne rosende anmeldelse af Chopin's variationer som åbningen af Chopin's karriere. Det er nok overdrevet, men der er på den anden side ikke tvivl om, at den slags hjælper. Chopin's syn på denne anmeldelse er meget forbeholden; han mener at tyskeren er lidt småskør, ikke sådan at forstå at han kan forudsige Schumann's senere sygdom, men det er lidt upassende at bruge så tydelige billeder om musikkens funktion.

Schumann, på sin side, giver sin kærlighed udtryk gennem et grundigt arbejde med variationerne: Han skriver øvelser for at få teknikken på plads, han holder styr på arbejdet i sin dagbog, han øver sig i et år eller mere for at få denne musik til at lyde rigtigt - for at realisere en drøm.

Det fortæller Claudia MacDonald i bogen, "Teknisk mesterskab og kunstnerisk ideal".

Schumann's Piano Practice: Technical Mastery and Artistic Ideal

Claudia MacDonald

From the summer of 1830 through the fall of 1831, Schumann worked diligently at the piano with the intention of becoming a professional performer. Beginning in May 1831 he regularly recorded his progress in his diary, describing his repertory, hand position, his aesthetic and technical goals, his frustrations and triumphs. Repeatedly he wrote of the clash between a cherished ideal, nurtured in him as an amateur, of music as an expression from the heart, and what he deemed the routine music making of professionalisma clash played out in his piano practice until it reached an impasse he was unable to resolve in his performance. The conflict Schumann experienced was related to a larger one in the world of European concert music, namely the demand for ever more dazzling exploits just as music was elevated to the highest position among the arts. This essay presents the nearest possible look into a young artist's mind as he grappled with a dilemma basic to his generation: how to embrace the newest athletic developments while still claiming music as an expressive language reaching into inner depths that are supposedly immune to its power to dazzle. As one example it shows Schumann's progress toward a finished, ideal performance of Chopin's Variations, opus 2, as this is documented in a series of exercises recorded in his practice diary. These deal little with any mechanical problems in the set but instead give a glimpse of how Schumann hoped to realize physically his imagined, ideal sound world.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Hov! jeg glemte at fortælle at
Comment: Schumann's anmeldelse af Chopin's variationer over "La ci darem la mano" er en ros, og et forsøg på at tolke musikkens indhold i en serie billeder, som beskriver den unge mand's flirt, hans urolige hjerte, hans angst og den sluttelige glædelige sammenkomst eller noget i den stil (jeg har den ikke lige present). Altså billeder på længsel og kærlighed. Tolkningen er sådan set ret god, når man tænker på den samtidig med at man hører musikken, men på den anden side var det lige netop ikke Chopin's ærinde og interesse at blive sammenkoblet med associationer af denne art. Han modsatte sig billeddannende titler på sin musik med få undtagelser (Barcarolle, Berceuse).

Sykofantiske apologeter? Frem med Frem-med ordbogen, eller hvad?
Spytslikkende undskyldningseksperter? Som bare taler om hvordan man kan undskylde de eksisterende tåbelige tilstande og i øvrigt bruger smiger på en samvittighedsløs måde?

Fra Dahl's duel:

Hvordan kan man tage en mand alvorligt, der i den grad tog fejl på en lang væsentlige områder? Hans Aage, professor i økonomi, mener at nutiden kan lære meget af den marxistiske tænkning. Henrik Dahl udfordrer ham til duel.

Men til sagen: Marx tog fejl på en lang række områder, men han "læste kapitalismens sjæl" siger Hans Aage. Hvad der særlig gør mig tilfreds er, at Hans Aage understreger, at Marx ikke løste noget filosofisk problem vedrørende "den frie vilie" med sine teorier (dialektisk materialisme), men at han ramte noget essentielt ved at tale om varefetichisme! Godt.

Der er en modsætning mellem determinisme og voluntarisme, som kun de færreste tænker over, for man tager det jo som en selvfølge, at hvis man vil ud at gå, så går man. Det er ikke bestemt af ens traumatiske fortid, eller af samfundets reproduktion af sig selv. Den frie vilje er ikke et resultat af kemiske processer i hjernen (som jo er deterministiske). Det havde Aage godt fat i.

Jeg prøver i morgen med Heissenberg's konstant.

At mennesket('s holdninger) produceres af samfundet er kun en måde at udtrykke en større afhængighed af den verden, man er midt i, vil jeg have lov at tilføje til den interessante diskussion mellem Hans Aage og Henrik Dahl.

Lad nu ikke navnet eller billedet her distrahere. Hør udsendelsen. Hans Aage havde nogle rigtig relevante oplysninger om, hvad der blev sagt om den nedtrampede engelske arbejderklasse i sidste halvdel af 1800-tallet; eller tænk lige over det med de sykofantiske apologeter:

Hvad er det, vi i dag undskylder? Vi kan ikke gøre noget ved det, for ...

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv strudela abj dot dk
Emne: Marx og min bare ....
Comment: og golde uvidenhed om denne. Nå, jeg skulle sluge nogle kameler. Jeg havde ellers foragtet realplayer ( eller realone som den hedder nu ), og Gentoo gjorde knuder da den skulle installeres. Nu lykkedes det omsider og det virker jo egentlig fortræffeligt. Så er kamelen ikke så svær at sluge. og nu har jeg siddet og hørt 1œ times duel. Jeg blev egenlig overrasket over at "Grænser for vækst" er en videreførelse af Marx af teorier. Men den har jo også taget fejl ( som Marx ?! ). Varefetichisme, ja, der mener jeg at han har ret. Jeg læste i dag en artikel i Urban hvor unge hverves som omvandrende reklamesøjler, såkaldte trendsættere. Så køber andre også det, de her trendsættere har på/går på/kører i/spiser o.s.v.. Min mening om dét : vammelt. Man lokker på symbolværdier og værdiladninger som slet ikke er der. Jamen, hvad er det her for noget ? Ingenting !. Rent gøgl for pengene. Vedr. den "frie vilje", har jeg accepteret den som den er : Eksisterende, men udefinerbar eller tættest på som Kierkegaard formulerer det : Man må erkende nødvendigheden for at få friheden. mvh Lars Brandi Jensen ( AMD128, 40GB ram 7720GB winchester, Nvidia 12000 GLX Turbo Pro = kom ikke her og kald mig for varefetichist ;-)

Hvor kommer ordet revse fra?
Underligt ord. Et ord, som kun bruges i denne betydning. Det er et ord, man kan gemme sig bagved. Det fremkalder ikke associationer af uretfærdighed og vold. Man skjuler lidt med dette ord, at der er tale om vold. Mange voksne dengang kunne ikke huske deres barndom. Der var vandtætte mure mellem børn og voksne, normalt. De voksne, som kunne fortælle, vise frem, de var oaser, dejlige, frodige oaser.

Smeden ovre i Boyesgade nummer 19, jeg prøvede ham: "Du kan ikke lide børn?" - "JO fandeme, jeg kan godt lide børn, du må bare ikke komme til skade under denne her metalklipper!"

Hvad sagde Koplevs gæst? at revselses"retten" i Polen var blevet afskaffet for 7 uger siden eller var det for 20 år siden? i Polen? Hvorfor i Polen? - hvornår var det i Danmark? Det er lidt mere end 30 år siden, måske 40. Det er da heller ikke så længe (når man er 58).

Koplev kunne huske ret nøjagtigt, hvordan han var blevet slået. Jeg kan ikke huske de hændelser uden at anstrenge mig: Jeg prøver. Det første, der kommer, jo, en gang, men det var en blandt mange, jeg havde et hysterisk grineanfald p.g.a. en anatomisk association, som klasse-lærerinden åbenbart syntes var forfærdelig. Da gav hun mig en lussing. Det var hårdt. Måske er det på den måde, at bornerthed går i arv.

Som Koplev sagde: Det var dårligt betalte lærere, der var 48 timers arbejdsuge, der var 35 i klasserne - i min var der 36.

Gæst: Anette Vestergaard, der har skrevet bogen om de seneste 100 års børneopdragelse. Må hun give gode, gamle Sokrates ret i, at "de unge er dumme, dovne og uopdragne?".

Studievært: Kjeld Koplev. I redaktionen: Alberte Clement Meldal. www.dr.dk/koplev. (Sendes også 19.30 og mandag 00.25).

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Fransk er gebrokkent Latin ;-)
Et gennemgående problem ved standarder er, at der skal være enighed om et passende antal alternativer, ikke mange, men nok til at tingene kan fungere i realistiske miljøer.

Det geniale ved det latinske alfabet er, at man indskrænkede antallet af bogstaver, således at der ikke optrådte flere glyffer (tegn, grafiske enheder) end højst nødvendigt.

Men hvad er så historien bag det Latinske alfabet? Er det dumpet ned fra himlen? Nej, det er det jo tydeligvis ikke. Så hvordan er det opstået, hvordan har det fået den stringente form, som det har? Jeg så forleden (ved søgning efter "stultocracy") en artikel om det latinske G, som egentlig er et C med en ekstra krølle på, for man ville altså gerne skelne mellem K og G. (Ja, C var et K! men formentlig et "khrr"-agtigt k;-) (Og hvor havde latinerne så ch-lyden) (og ...) De alfabeter, som latinerne byggede på, var græsk og - måske - etruskisk.

Men hvorfor lavede de ikke 100 eller 200 bogstaver? Der er jo forskel på "A"-erne i Italia, Roma, Aristofanes etc. (Lidt forskel).

Har de to tendenser været parallelle hele tiden? Den indskrænkende, stringente, og den med "Vi skal også have et bogstav for å, det er ikke et lukket a, og vi skal også have et bogstav for ø, det er ikke o. Etc?

Skyldes det, at de "toneangivende" sprogbrugere havde uddannelse og indsigt, og at de var ligeglade med det "folkelige" latin? Jeg har ikke nok indsigt, men har en mistanke om, at "plat-latin", dialekter i Spanien, Provence og Syd-Italien blev opfattet som underlødigt, og at det "fine" sprog har udviklet sig selvstændigt i overklasse-regi. Ligesom mandarin, det administrativt-kinesiske. Vi kender mekanismen fra BBC English, alias Oxford/Cambridge engelsk, en "variant", som jo for det første er ganske smuk og udtryksfuld, og som for det andet er en "standard" for andre, som vil lære sproget.

Når fx. Jørn Lund siger, at man (kun) skal kæmpe de krige, man kan vinde, så er det efter min mening et dårligt billede. Selvfølgelig skal man ikke gå i krig for at blive tromlet ned. Og heller ikke for at tromle andre ned. Men måske skulle man tale med fjenden.

Erik Hansen sammenlignede det i går formiddags med at han alene, lille mand, stod foran en elefant og skulle trække den afsted.

Igen sjovt billede! Hvad med at give den en gulerod (eller måske et par kilo!)

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Det burde da bevilges. Hvordan kan man bedre støtte dansk kultur?

Kære Donald Axel

Vi har søgt kulturministeriet om støtte til udvidelse af ordbogen, hertil hører angivelse af passiv- og imperativformer og oplysninger om grammatiske tvivlstilfælde (lægge-ligge osv.). Vi har fået afslag.

Den eneste danske ordbog, der oplyser om passiver, er Den Danske Regnskabsordbog - en af de fire netordbøger, Center for Leksikografi stiller til rådighed.

Med venlig hilsen

Henning Bergenholtz

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Følelsen af afmagt begrænset: Det nytter at spørge, tænk engang.

Danmarks bedste net-ordbog!

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Remote
URL: d-axel.dk
Emne: Nudansk ordbog
Comment: Man skulle måske have slået gaves op i en unet-ordbog først.

Hvorfor er der ofte nogen som lader deres maskiner hente igen
igen igen Microsoft Security issues i kopi fra denne server, når nu det er en kopi, som venligst er udlånt af Microsoft, der jo som bekendt har arbejdet meget med sikkerheden?

19000 hits siden klokken 11. Hmmm ... nu har jeg spærret for den. NewZealand? Nej, Zeeland, Holland! kbl-vlis686.zeelandnet.nl?

Det kunne jo ligne et "Denial of Service" (DoS) attack; men når jeg kigger loggen igennem, ser jeg at vedkommende har hentet hele filtræet mod documentation og så er der altså en "tom" fil, som hans software er snublet over, og det har stort set spærret for alle andre tilgange. I hvert fald er trafikken faldet drastisk i dag!

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Bolig boblen brister ikke.

Doug Duncan, senior staff vice president/chief economist at the Mortgage Bankers Association of America, wrote this commentary for Bankrate.com.

Homeowners know this intuitively and view housing as a solid, if conservative, investment. After all, you get to live in your house, you can't live in your stock portfolio, and you do have to live somewhere. Since there are more and more of us living in the good old United States, we will need more and more places to live. And the number of us is growing faster than the number of houses. Ergo, no bubble!

Der er masser af variationer på denne teori om at bobler ikke brister, og de er alle lige gode. Man skal heller ikke tro på katastrofe-teorier. Lyndon et-eller-andet har forudset børskrakket i 87 og siger nu også at der vil komme en krise på boligmarkedet (d.v.s. boligpriserne vil falde, folk vil stå uden "friværdi"). At tro på forudsigelser er altid dumt. Men det er ikke dumt at tale, skrive og læse om, hvad det er for mekanismer, som holder priserne oppe.

Søg på Google efter "Housing Bubble", 545000 hits, eller "The Economist" Housing bubble (incl. quotes), 13000 hits.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Signalrente? Den globale bolig-boble:
Har du hørt det udtryk før?

Hvilke associationer får du, når du ser denne sætning: "Den globale bolig-boble kan briste når dollaren falder."

Men engelske Economist, som vi har stor respekt for, er alvorlig bekymret for boligprisene på verdensbasis. Bladet tror vi står foran en boligboble som må sprekke.

I Spania, Australia, Irland og England har boligprisene mer enn doblet seg siden 1997, og i de fleste europeiske land har prisøkningen vært minst 50 prosent.

Bare i Japan og Tyskland har Economist funnet fall i boligprisene siden 1997.

Nå er forholdet at Economist har spådd boligkrakk i flere år, uten at det har materialisert seg, så veldig stor grunn til et verdensomfattende boligkrakk er det neppe.

Men ser vi litt seriøst på det, så er det, i våre øyne, nærmest umulig å snakke om et verdensomfattende boligmarked. Prisene kan gjerne falle i New Zealand eller i USA, men hva har det med boligmarkedet i Oslo eller Bergen å gjøre?

Det er kun en eneste fellesnevner, og det er renten. Hvis renten stiger i alle land, vil det kunne influere negativt på boligmarkedet i alle land, men det er jo ikke slik at renten er lik.

Signalrenten er en prosent i USA, 1,75 prosent i Norge og 4,75 prosent i Storbritannia.
Hegnar OnLine

Hvad synes du?

BUYING property is by far the safest investment you can make. House prices will never fall like share prices. This is the advice offered by countless estate agents around the globe. In the absence of attractive investment opportunities elsewhere, home buyers have needed little encouragement: from London to Madrid and from Washington to Sydney, rising house prices have been the hot topic of conversation at dinner parties. Over the past seven years, house prices in many countries have risen at their fastest rate ever in real terms. And now institutional investors are also eagerly shifting money from equities into commercial property. Many property analysts scoff at the suggestion that another bubble is in the making. House prices may have fallen after previous booms, but this time is different, they insist. That is precisely what equity analysts said when share prices soared in the late 1990s. They were proved wrong. Will the property experts suffer the same fate?

Det siges at man skal arbejde 80 timer for at forsørge en familie i dag.

Hvilket politisk parti vil utvetydigt arbejde for en solidarisk samfundsstruktur, hvor børnefamilierne får store boliger og tid til at være hjemme sammen?

Det var Erik Sigsgaard, som tirsdag kom med den oplysning om de 80 timer. I 50'erne, i min barndom, arbejdede folk mere! Men min mor kunne med 50 timer om ugen (8 timer hver dag, også om lørdagen) forsørge familien.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Basisviden, det er sådan noget, som man ikke rigtig sætter spørgsmålstegn ved,
og som man måske alligevel skal tænke lidt over. Fx "ved vi alle" at himlen er op og jorden ned. Og at Østersøen er et hav med Østers (s'et er flertalsendelsen). (Og Stillehavet er stille, måske et eventyrhav?)
Og stultocracy, det er nok bare endnu et fremmedord, som jeg ikke behøver at slå op.

I just read Triumph of the Stultocracy from Yahoo! News. It's an opinion piece despairing about the general stupidity of the United States' voting population, the people who, however indirectly, choose who will be the most powerful person on the planet. The author points to a couple of different polls, which demonstrate Americans' ignorance of current national and world events. For example, the National Geographic Global Geographic Literacy Survey found that almost 30% of Americans aged 18 - 25 couldn't find the Pacific Ocean on a map.

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

Hvad er stultocracy? Dunno!

stout
    c.1300, "proud, valiant, strong," from O.Fr. estout
    "brave, fierce, proud," earlier estolt "strong," from
    W.Gmc.   *stult-   "proud, stately" (cf. M.L.G. stolt
    "stately, proud," Ger.  stoltz "proud, haughty,
    arrogant, stately"), from PIE base *stel- "to put,
    stand." Meaning "strong in body, powerfully built" is
    attested from c.1386, but has been displaced by the
    (often euphemistic) meaning "thick-bodied, fat and
    large," which is first recorded 1804. Original sense
    preserved in stout-hearted (1552). The noun "strong,
    dark-brown beer" is first recorded 1677, from the
    adjective.

Artiklen har spredt sig på internettet. Alle ved hvad stultocracy er - eller også tænker man ikke over det (jeg gjorde ikke) og regner med en forklaring nede i teksten. Derefter spreder man overskriften uden at forstå at Ted Rall har opfundet ordet til lejligheden - og Ted sætter et fodspor på Internettet. Eller også er STULT et slang ord, som alle amerikanere kender men som ikke kan slåes op på internettet, webster m.v.

Jeg fornemmer noget med ansvarsforflygtigelse, indholdsdegenerering og meningsforstyrrelser, hvis ikke internet-kildekritik begynder at blive en almindelig disciplin. (Derfor er det en trøst at se, at internetbrugere trods alt ligger 65% højere i scoring på almen viden!)

Søgning i Webster på Stultocracy giver ikke noget. Heller ikke stult. Søgning på Google giver henvisning til mange postings og artikler, der ser ud til at udspringe fra Ted Rall, United Press:
http://www.uexpress.com/tedrall/?uc_full_date=20040921

Hvis du har læst mere end 15 sekunder her gør du klogt i at skrive en kommentar - om så bare HEJ! Fordi en-vejskommunikation sløver.

Dunno er en slangforkortelse for "I do not know"

Lars Brandi har fundet ordets oprindelse. Tak for det! Linket nedenfor nævner at Stultocracy er opfundet af Ted Rall og fortæller om artikelens historie. Stult er i familie med stultify. Det kan Webster forklare:
Stultify:
Main Entry: stul·ti·fy
Pronunciation: 'st&l-t&-"fI
Function: transitive verb
Inflected Form(s): -fied; -fy·ing
Etymology: Late Latin stultificare to make foolish, from Latin stultus foolish; akin to Latin stolidus stolid

1. : to allege or prove to be of unsound mind and hence not responsible
2. : to cause to appear or be stupid, foolish, or absurdly illogical

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot dk
Emne: De 15 seskunder er gået
Comment: Her er en definition, eller det tætteste jeg kan komme på http://lookup.gurunet.com/t1-deid-146793434-dsid-1711-curtab-1711_1-method-5

Store stjerner - ikke filmstjerner, CCD-stjerner
Afstandene til vores nærmeste stjerner er så store, så det ikke er til at forstå. 4 lysår, hvor langt er det? Hvis det tager 4 uger at krydse Atlanten, hvor langt er så 4 år? Nå nej, sådan kan man ikke regne.

Størrelsen af en af de flotteste stjerner, Betelgeuse i Orion stjernebilledet, eller i spøg, kendt fra Hitch Hiker's Guide to the Universe, Beetlejuice, er en stor stjerne, som lyser 40000 eller 100000 gange mere end vores sol. Alligevel ser den ikke ud som en sol men som en lysende prik. Der er langt! Her er nogle klip fra websites, som fortæller om denne forbløffende stjerne:

Hubble can resolve the star even though the apparent size is 20,000 times smaller than the width of the full Moon -- roughly equivalent to being able to resolve a car's headlights at a distance of 6,000 miles.

Betelgeuse is so huge that, if it replaced the Sun at the center of our Solar System, its outer atmosphere would extend past the orbit of Jupiter (scale at lower left).

Klik på billedet for "film" med atmosfærisk forstyrrelse (300k).

http://www.mrao.cam.ac.uk/telescopes/coast/betel.html

http://www.mrao.cam.ac.uk/telescopes/coast/

http://www.mst.ei.tum.de/forschung/speckle2.html

http://seds.lpl.arizona.edu/nodes/NODEv5n4-3.html

http://www.mtwilson.edu/~tgs/papers/3126-80/3126-80.htm

http://scienceworld.wolfram.com/physics/CorrelationInterferometer.html

http://www.space.com/scienceastronomy/new_astronomy_020827-1.html

Ever-advancing technology has eroded the romance of practicing astronomy, replacing human observers with mechanical detectors that see far better than an astronomer with 20-20 vision. Galileo might be surprised, maybe even dismayed, at the evolution his simple tool has undergone. With a pair of 33-foot (10-meter) telescopes weighing 300 tons each, Keck is the largest optical system on Earth. While the telescopes are 14,000 feet up an extinct volcano, astronomers control them from a separate center at an altitude of only 2,500 feet -- miles away.

[Godt eksempel på billede af Betelgeuse med atmosfærisk forstyrrelse i forskellig grad. God forklaring af adaptive optics og vistnok også interferometri. Men ikke det site, jeg søgte efter. Et eller andet sted fandt jeg et link til et site som viste en film med realtids korrektion ved hjælp af Speckle interferometri, og hvordan billedet blev bedre over tid. Opsummeres lyset uden korrektion bliver det blot en større og større ulden klat.]

http://isi.ssl.berkeley.edu/system_overview.htm

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

En harddisk i en klaptop som smækkes på bordet i tændt tilstand
modtager mere g-stress end hvad der er godt for mennesker! storagereview.com

Mobile hard-drive shock resistance has generally improved in recent years, and Scorpio drives are rated to withstand 250 Gs while operating and 900 Gs of non-operating shock. The company expects its DuraStep Ramp technology to enable the drive to perform at least 600,000 load/unload cycles without contaminating the drive's clean internal atmosphere.

Hvad er det nu lige, en G er, var det ikke sådan nogen, som et menneske højst skal have en 7 - 8 stykker af?

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk/blox
Emne: Well
Comment: Jeg ville ikke afprøve påstanden ...

Lawrence Lessig: Foredrag om Open Source og hvad det egentlig betyder

Han var god - se/hør selv på Se også

Det mindede dog noget om hans geniale foredrag http://pto.linux.dk/freeculture/

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot dk
Emne: Den var hård -->
Comment: If You Can't Fight For Your Freedom . . . You Don't Deserve It.

Dyrlæge om hygiejnen på hospital:
Hvis det var et slagteri, ville det blive lukket med det samme.

Beroligende tanke ... eller hvad?

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Man skal ikke kunne se forskel på to, der bor i denne opgang,
hvor den ene har en indkomst, og den anden ikke kan klare sig selv. Frit citeret. Sagt af Asger AAmund i en opgang på Nørrebro. Og han fortsatte med at sige hvor vigtigt det så er at man "presser" folk, som ellers bare vil hæve penge for ingenting at lave. Underforstået: det er sjovere at lade være med at lave noget (ikke enig? så skriv en kommentar!)

Det er meget problematiske og vistnok temmelig naive forestillinger, som han dermed giver udtryk for, det var i en udsendelse på DR Radioens P1 fra 22:30 til 23, og det handlede om integration og Danmark i Europæisk sammenhæng.

Jeg har ledt efter baggrund og omtale af det lille radiointerview - men nix! Jeg synes at han ingenting siger; eller at det, hvis man skulle realisere det i et politisk program, ikke ville være muligt at skrive en retningslinier (bekendtgørelser) for det sociale arbejde.

I et forord til en bog, "Enerne" af Martin Ågerup (med Å og ikke AA!) skriver Asger Aamund:

[...] I Europa er der stærke kræfter, der arbejder for et topstyret, centraliseret EU, samtidig med at hele Europa er i opløsning og på vej mod en styreform med nationalstaten som taberen og regionen, hjemstavnen som vinderen. I Danmark arbejdes der ihærdigt på at cementere det kollektive statsdemokrati, samtidig med at den moderne dansker har vendt ryggen til centralisering og fodslaw med det faste mål at være kaptajn på sit eget liv. I den voldsomme fortløbende kollision mellem frihed og fællesskab, mellem folkedemokrati og folkevilje, mellem udfoldelseskraft og den offentlige mening råber vi efter faste holdepunkter, retningslinier og svar.

Det får vi ikke. Så det næstbedste er, at nogen stiller de rigtige spørgsmål, som jo er forudsætningen for svarene. Det er det, der er denne bogs opgave. "Enerne" er ikke en velafbalanceret dybdeanalyse over samfundsudviklingen. Derimod samler Martin Ågerup en række udfordringer op fra jorden og [...]

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv ikke-snabela-abj dot dk
Emne: Afgivelse af frihed til samfundet
Comment: Eller frihed på bekostning af samfundet. Begge dele er efter min bedste overbevisning misbrug, hvis den overdrives. Det skal lige påpeges at jeg mener individuel frihed. Frihed på bekostning af samfundet er vel det hr. Aamund hentyder til, med at der er nogle der skal "presses" igang.

Name/Blog: Donald
URL: her
Emne: Sam-arbejde
Comment: Efter at have tænkt længe forstår jeg godt, hvad den ærede kommentator skriver, og så lyder det jo rigtigt. Hold balancen! Tak for indlægget!

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot sk
Emne: Balance-akter
Comment: Ja, ok jeg var lidt træt da jeg skrev det, og havde problemer med at holde balancen på den stol jeg sad på ;-). Men du opfordrede jo til at skrive et eller andet !. Nå, nu kommer frihedsfreaken op i mig, for nu vil jeg prøve at skrive noget dybsindigt sludder om ovenstående. Du efterlyser nogle "politiske retningslinier for det sociale arbejde" som skal komme til udtryk i det hr. Aamund siger/sagde. Men hvad er hans ærinde ? Er det et politisk budskab eller er det en erkendelse han er ude med? Hvis det er et politisk budskab, kan man vel ikke sige andet end: nå. Er det en erkendelse er det en helt anden sag. Altså, for mig hænger det sammen, sådan her ( i og med at jeg forudsætter at frihed eksisterer ) : frihed->etik->moral->politik, mens det du efterlyser er noget der ligner det her : politik->frihed->etik->moral, selvfølgelig under forudsætning af at det er en erkendelse. For den sidste kombination er efter min bedste overbevisning eksplosiv. Eller er jeg helt skøjtet af?

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Først politik, så frihed
Comment: Ikke skøjtet af, nej. Jeg holder på at den realiserede, praktiske frihed udspringer af fornuftig politik (herunder social-), og jeg er ret sikker på at både Ågerup og Aamund ikke ønsker den debat, ja. Der er også en anden frihed, individets inderste frihed, som gør det muligt at ændre på omgivelserne, altså en FRIHED->politik->etik/moral, og den frihed er meget mere grundlæggende.

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot dk
Emne: Grader af friheder
Comment: Hæ, hr. Aamunds fortolkning bliver mere hul, efter at have tænkt længe over det. Man får sådan en lidt "Den sidste kejser" fornemmelse. Vedr. frihed er der flere grader af friheder. Jeg ser på det sådan her : Frihed ( fri vilje ) kommer af erkendt frihed, altså en individuel frihed. Ud fra det kan man have en etik, som er læren om hvilke handlinger der er rigtige og forkerte. Moral er den udøvende etik. Politik _bør_ udtrykke det etiske på et samfundsmæssig plan. Så ud fra den værdikæde er min kæde således : FRIHED->etik->moral->politik. Derfor vil min individuelle etik altid stå højere, end en politisk etik. hmmm, kan din mængdelære monstro ikke puttes ind i det her. En, to ,tre, mange. Etik kommer jo ikke ud af ingenting.

Vask tøjet rent uden brug af vaskepulver
Snart vil det være muligt at vaske tøj uden brug af vaskemidler. Det mener koreanske fabrikanter af vaskemaskiner i hvert fald. De er langt fremme i et projekt, hvor man i stedet for vaskemidler, bruger en elektrolytisk proces til at vaske tøjet rent med. De har udført tests der viser, at det både er godt for miljøet og for tøjet. Nu er det så op til resten af verden, om det skal blive en international standard.

Klippet fra http://www.ds.dk/ Læs mere ...

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Er han gået over grænsen? spørger Tore Leifer - forsigtigt. Han spørger Claus Bundgaard,
vært på DR2 i aften. Måske er det derfor, at svaret er så tøvende? Fordi man ikke skal tage luften ud af debatten? Eller han er bange for at blive myrdet selv? Tanken strejfer mig, mens jeg skriver: Er der nogen udenfor?

Fint spørgsmål, Tore Leifer. Konklusionen må man imidlertid selv drage - men hvorfor må pointen ikke kommme tydeligere frem? Der er ingen, som kan gå så meget over grænsen med en film at man skal slå dem ihjel.

Theo van Gogh. Samme navn som Vincents broder. Myrdet. Jeg hørte et radioindslag, som forklarer hvor forfærdelig filmen er. Nå! - og?

(Indlægget bør flyttes over på DR, P1/debat.)

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Bill
URL: http://www.microsoft.com/
Emne: Just a comment
Comment: Nice site

Det er svært at forstå det had, den afmagt, som må være drivkraften bag
terrorhandlingerne i Irak, bortførsel af mennesker og mord på værgeløse gidsler.

Jeg ser for mig fra en TV avis en meget ung mand, pæn og glad, i US Army uniform; han siger noget i retning af, at nu skal de få, og de har selv været ude om det.

Det er klart "spiralen".

Iraqi Major General Abdul Qader Mohan told reporters in a televised briefing today that the military found a house in Fallujah that was used to execute foreign hostages, a hallmark of the al-Zarqawi network.
Bloomberg

Men selv om det er en skrækkelig øvelse, så prøver jeg også den anden vej: "Forestil dig, at din familie er død i en flygtningelejr p.g.a. overgreb, manglende hostpitalshjælp, da vandet var forgiftet" -- og videre i den dur, så er det pludselig ikke helt umuligt at forestille mig at jeg er alene, mine børn er væk, mit liv er formålsløst, og jeg ved, at det er blodigt uretmæssigt, det meste af, hvad der sker. Jeg har talt om fred, og at man må tilgive. Men en eller anden bemærkning om, at vi allesammen vil blive dræbt udløser min angst igen og jeg melder mig - så får jeg endda mad i morgen, og måske er det ikke så slemt, vi vil jo det gode.

Så måske kan jeg godt lære at forstå fjenden.

Det er nok derfor at regel nr. 1 for besættelsestropper er "ikke fraternisere med fjenden."

Strategisk og politisk ville det have været vanskeligt at forhandle med de frygtelige mordere og gidseltagere, men stadig undrer jeg mig over at der ikke er mere diskussion om de små løse ender, som der er - de kan bruges til at åbne en fredsproces:

• Samarbejde med FN
• Støtteudtalelser fra andre arabiske lande
• Alvorlig kritik af den manglende genopbygning

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Barn af Jerntæppe-alderen
Comment: Baggrunden for den ovst. indre dialog er selvfølgelig den, at jeg er vokset op med en generation, der fik serveret et fait accompli: Der er ikke noget at gøre ved - eller for - kommunisterne på den anden side af Jerntæppet. De har gode Nobel-prisbelønnede forfattere, Pasternak, Solsjenitsyn, som også siger at det hele er forfærdeligt. Man kan ikke gøre noget. --- Så når man spurgte hvorfor EU ikke tilbød Sovjetunionen landbrugsmaskiner og forskningssamarbejde, eller prøvede at skabe mere udveksling af viden og grej, så blev der sagt: "Jerntæppet". Og Bernadotte. Og Aksel Larsens kovending. Og så videre. Men der var jo huller i Jerntæppet, og de kunne være udnyttet meget mere. Hvor der er en vilje, er der en vej. Irak-forløbet har gentagne gange vist, at det er viljen, der mangler. Der er mange, mange flere muligheder for kontakt og forhandling med guerillaerne, end der var muligheder for kontakt med Jerntæppelandene.

Komponerer "i hovedet", det gør indtryk, men på den anden side, det gør alle,
der komponerer en lille smule. Næh, men at bruge LilyPond til at skrive ideerne ned - wiiiii, nej altså!

En australier, som skriver på SLUG-mailinglisten, forklarer at han komponerer musik og skriver sine ideer ned med Lilypond fra http://www.lilypond.org/

{ c c g g 
  a a g2 
  f4 f e e 
  d d c2 
 }

P.S. Nej jeg er ikke medlem af SLUG men af SSLUG! Og jeg ønsker heller ikke at kritisere LilyPond, som har mange gode sider, men intuitiv i større opgaver, nej, det er vist ikke dens styrke. Jeg er ved at prøve noteedit og denemo som front. Der er også et glimrende program til nodeskrivning ved navn "Brahms", som desværre ikke vil oversætte i nyeste version her (endnu), og så er der "Sibelius" som man nok burde ofre 7000 kr. på.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Har du lyst til at være syg, så er der anledning her: Dette-her fejler vi alle sammen!
Men du dør nok ikke af det. Nu kan man sige at dette her overhovedet ikke har noget med d-axel/blox at gøre, (nemli!) men det er nu alligevel interessant. Måske især linket til det site, som kan komme frem med sådanne oplysninger til os almindelige dødelige, som ikke har mere end gymnasial-biologisk viden. Pas dog på, hvis du er tilbøjelig til at tage piller! Det site er et eldorado for pillespisere.

Candida albicans is a white, single-celled yeast fungus normally present in our intestinal system. It is being kept in check by our healthy intestinal bacteria. A line of factors, however, makes it begin to spread simultaneously with it changing character to a more aggressive form growing through the intestinal mucosa and - at worst - spreading from here. A perforated intestine lets unwanted substances - such as incompletely decomposed proteins, for example - pass out into the blood and can in this way cause allergy.

På opfordring meddeles hermed årsagen til, at Deborah Rath er medtaget som illustration af denne lille notits. Deborah Rath er, ud over at være en fremragende musiker (?) og model (!) i grunden, lige så vel som os andre, et muligt offer for denne frygtelige svampesygdom. Selv om hun ser ud til at tænke på noget helt andet! Klik på billedet og se, hvor mange ting hun kan! Desværre kan vi ikke lige nu tilbyde en lytteprøve.

Reasons for candidiasis can be antibiotic treatment that kills the beneficial intestinal bacteria that are keeping candida at a harmless level. Too little gastic acid results in too many yeast fungi surviving the passage to the stomach.

An altered hormonal balance caused by e.g. contraceptive pills, cortisone, or pregnancy also induces the growth of candida. The candida fungus thrive in environments with sugar and with the strain from heavy metals, e.g. cadmium from cigarettes and mercury from amalgam fillings since the fungus absorbs these substances.

How bad a case it is depends on how long the strain has been present and how many antibiotic treatments received and not least it depends on how well-functioning the immune system is. More or less everyone have antibodies against candida in their blood and anything that weakens our immune system makes the candida fungus develop. Knowing this, it is not so strange that a strong growth in candida is seen in diseases such as AIDS, cancer, and in case of radiation treatment and chemotherapy.

If left untreated candida causes a number of symptoms; permanent or varying, primary or secondary, physical and psycological. Toxins from the fungus circulate with the blood and causes symptoms everywhere.

In children, candida can have a clear appearance as white coatings in the mouth known as thrush. The coatings can be removed with the child's fresh urine dabbed onto a cloth and it does not demand any other treatment as long as it does not appear regularly.

The symptoms of candida can easily be mistaken for a number of other diseases. Here are only to be mentioned: bad digestion, heartburn, white mouth coatings, bad breath, gas, catarrh of the colon, itching by the rectum, stinging when urinating (without bacteria), and discharge. Allergy and intolerance are often seen just as blood sugar problems, tiredness, depression, mood swings, irritability, and symptoms from the nervous system.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv strudela abj i dk
Emne: Hu
Comment: Godt jeg ikke er barn, men kun barnlig. Og den med rectum, betyder altså i sønderjylland at det giver stormvejr inden for 24 timer ;-) . Nå, jeg skal ud og have mine cellesalte.

Et teleskop, en kikkert: Jo større, desto mere kan man se, ikke?
Ne, ikke helt, de fleste er vel i dag nogenlunde bekendte med, at en kikkert uden for atmosfæren kan se mere selv om den er mindre end jordbaserede teleskoper!

Her er et billede, som bliver brugt på forsiden af NGC/IC Project Home Page. Billedet hedder blot Newton! og der er ingen som helst dokumentation på sitet af, hvorfra den kommer, denne "newton"-kikkert. Er der nogen, der kan hjælpe? Hvis du kender den, eller bare har set denne tegning før, så vil jeg da sætte pris på at høre fra dig.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Oplysning i stedet for meningsmålinger!

Jeg har ventet og ventet på at se bloggerne gøre en forskel, for efter min mening trænger vi i journaliststanden til en gedigen røvfuld. [...]

Bush [...] undveget militærtjeneste [...] gammelt notat fra Texas Air National Guard.
En blogger påpegede imidlertid, at det memo, der blev vist, ikke kunne være skrevet på en almindelig skrivemaskine [...] der måtte være tale om en forfalskning.

Det er vi ikke ene om! Prøv at se, hvad de politiske partier får ud af deres penge: Meningsmålinger, undersøgelser af vælgernes præferencer.

Underforstået: så retter man sine udtalelser ind efter vælgerne. Men det er da ringe, og ingen vælgere hopper på det: Man skal gå ind for det, som man tilbyder vælgerne ellers kan det høres på de ting, man siger. Der var vist mange, som mener, at Kerry tilpassede sine udtalelser efter vælgerne, mens Bush, mere snu, lagde fælder ud og fik modstanderne til at gå i. Det virkede, som om Bush mente, hvad han sagde. Han hviler nok mere i sig selv.

Pieter Raunwe skriver på DR.dk i dag flg.:

De partier, der har råd til det, har igennem længere tid løbende undersøgt hvad der står højst på den danske vælgers dagsorden. Det er Venstre, Socialdemokratiet og de konservative der først og fremmest får lavet disse undersøgelser.

Der står tre forskellige bureauer bag - og de når stort set til det samme resultat - på en klar førsteplads ligger indvandring - altså det, danskerne er mest bekymrede over.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Sokrates for lederspirer:
Man møder inkompetencen mange steder i samfundet, men man snakker ikke nok om det. Det er ikke pænt at sige om andre, at de mangler forståelse eller at det er dårligt, det de laver.

Hvordan kan man lære noget, hvis man ikke først erkender, at der er noget, som man ikke véd?

Hvor er det muligt at sige noget om det? Man risikerer, at det falder tilbage på en selv. Der er altid noget, som er mislykkedes for en. Også for mig, (og sikker også for dig, undskyld at jeg siger det!)

Indlysende eksempler på manglende viden eller usikker viden, som er blevet brugt, som om den var sikker:

Fyrværkerifabrikken i Kolding.

RF2, en sag, hvor kompetente redningsfolk mistede livet, fordi et redningsskib, som altså skulle kunne tåle ekstremt hårdt vejr, tippede omkring og lå med bunden i vejret.

Ørestadsselskabets økonomi.

Irak operationen.

Storebæltstunnelen, som blev oversvømmet.

IT-sager:

Undervisningsministeriets administrationssystem, og tilsvarende IT-systemer i andre statsinstitutioner.

Styringssystemerne på IC3 togene og på Københavner-Metro'en.

Konklusion: Gør noget konstruktivt og sæt dig ind i sagerne.

Men man skal ikke bare pege fingre ad de uheldige og sige, at de er dumme. Det er disse teknikere og ingeniører slet ikke! De er helt søde og rare mennesker, som er anbragt i en vanskelig situation. Det er ofte dem, der ønsker at gøre et ordentligt stykke arbejde. Dårlig teknik er et ledelsesproblem. En dårlig leder er en, der siger "det har vi folk til" uden at tage "folkene" i ed. Det kunne gå i virksomheder, som er forholdsvis enkelt bygget op. En smed til at sko heste - det kan læres. En kusk til at køre et firspand. Det kan ikke læres! Sagde den gamle mand, som jeg fulgtes med over Sjælland. En dejlig togtur for mange år siden; han fortalte om at "man kunne altid få arbejde, hvis man kunne styre en vogn". Men ud af hver hundrede mand er der da én, som kan styre en (heste-)vogn, altså den gang i hestevognens glansperiode.

Du havde måske forventet en kommentar om valget i USA, men det er ikke her du skal søge efter sådan en!

Brug dit raseri til at skrive en kommentar:

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: mikkel
URL: http://www.helenius.dkj
Emne: aaarrgh!!!
Comment: Fantastisk! Det kan ikke siges meget bedre... Dårlig teknik er oftest ledelseproblemer. Især indenfor IT...der findes næsten ingen udviklere der ønsker at sende et dårligt produkt til en kunde, men bliver oftest presset til det af ledelsen...

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot dk
Emne: Urrrrgh
Comment: Fejl kan ske på mange måder. Fejl kan ikke undgås. Men fejl kan minimeres. Men på et eller andet tidspunkt vil "omkostningen" ved at reducere fejl, blive så stor at det indbyggede fremskridt ved fejl vil blive et tilbageskridt. Sådan lidt generelt set. Så er der tilgivelige fejl og utilgivelige fejl. Jeg tror der i Seest og omegn er nogle der lærer at kende forskellen på det begreb. Jeg bor tæt på en miltær flyveplads, hvor de opbevarer noget der ligner det der var i Seest. De forholdsregler de benytter her, er max-mængde uden for en given afstand af hinanden. Nede i armeret beton i jorden, således at en detonation ikke starter en kædereaktion. Den erfaring har man vist gjort sig på den hårde måde rundt om i verden. Nogle i amtet/kommunen/ledelsen o.s.v. kunne have ringet til militæret og spurgt: "Hvordan vil i opbevare 2000 tons fyrværkeri hvoraf 300 tons er ren krudt, øøøøøh i et boligkvarter". Her er vist viden som ikke er blevet videreformidlet. Men man kan altid være så klog bagefter.

Pamperlønninger
Her er et gammelt debat indlæg fra dr.dk/P1debat, det er så gammelt, at det er fjernet igen. Jeg fandt det fordi jeg søgte ("Googlede", og Google havde gemt en kopi!) på Rosa Krotoschinsky, hvem er/var hun og hvorfor sagde hun at klassisk morgenmusik var bare noget, som skulle vise at klassisk musik kunne fungere som underholdning på linie med "radio-pop"?

Det er ikke muligt at tidsbestemme kronikken og indlægget helt præcist, men det er formentlig fra 11. december 2003. Jeg tror ikke at P1debat var "opfundet" i december 2002! Indlægget er skrevet af Arne Hansen, som citerer en kronik, siger han, fra JP 2001, skrevet af Arne Hartmann.

Jeg har kopieret hele denne her smøre i håb om at det kan inspirere til nogle politiske betragtninger -- eller nogle friske kommentarer. Er det virkelig et problem, at de socialistiske partier ikke har en arbejderklasse, som man kan rekruttere ærlige medlemmer fra?

11. dec.

Pamperne delte i porten

Til "Glæde" for Martin Sørensen tillader jeg mig at bringe denne udmærkede kronik af Arne Hartmann forfatter og muligvis X-socialdemokrat.:

Alt gik ned, og pamperne med de kapitalistiske lønninger delte resterne i porten, fordi de nye socialdemokratiske kapitalister ikke var så dygtige som de gammeldags.

Da 'Aktuelt'' for mange år siden hed Social-Demokraten, skrev jeg hver uge en klumme i weekendtillægget under titlen ''Sømandens dagbog''. Det blev til i alt 459 stykker i de sidste ti år af min tilværelse til søs.

Hovedavisens redaktør hed Preben Wilmann, og tillægget blev redigeret af Claus Becker, Rosa Krotoschinsky og Bo Dræbel.

Det fik jeg 75 kr. for om ugen. Dette er at sammenligne med de senere lønninger, hvor kulturredaktøren Ole Hyltoft fik 37.000 kr. om måneden - til at begynde med. Jeg ved ikke, hvad det senere blev til, bortset fra at de to såkaldte ''gulddrenge'' Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen fik rederidirektør-lønninger, som medførte, at fagforeningsmedlemmers kontingent et år gik til et rekordunderskud på en halv milliard kroner.

Knækprosa

Det var samtidig med, at avis- og kulturtiderne i Danmark skiftede. Den socialdemokratiske kulturminister Niels Mathiassen havde en far, der var forlægger. Han blev millionær og gik fallit nogle gange med forlaget ''Danmark'', som udsendte kæmpeoplag af bøger som Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn. De kostede 1 krone og 85 øre indbundet og stod i hvert andet arbejderhjem.

Hans søn blev socialdemokratisk kulturminister - med Ole Hyltoft som sekretær. De stod for en modedille, som stadig raser for såkaldte digtsamlinger og knækprosa, som Erhard Jakobsen i øvrigt kaldte brækprosa.

De støttede nogle tynde sager på 48 sider, hvor der kun stod nogle få linier på hver side. Pris 198 kr. Det var samme Hyltoft og hans kammesjukker af litteraturmagistre, der satte sig på forlaget Fremad, som man engang kaldte ''Arbejdernes eget forlag'', hvor det bortset fra to alibitilfælde kun var magistre, kommunaldirektører og andre toppampere, der fik bøger antaget.

Arbejdsmændenes blad

Det smittede af på den socialdemokratiske fagpresse, hvor man ellers altid kunne gå op med en novelle og få en sludder (og en check), da det var Anker Jørgensen eller Henry Grünbaum, der redigerede arbejdsmændenes blad.

Det samme gjaldt Preben Bengtsson hos smedene, Børge Nordhav hos kommunalarbejderne og Poul Thomsen hos typograferne. Anker Jørgensen og Henry Grünbaum havde jobbet som bibeskæftigelse og blev afløst af ikke mindre end fem redaktører, som var blevet vaccineret af den nye kulturmafia og returnerede mine manuskripter med giftige eller hovne svadaer.

Alt gik ned

De gammeldags kapitalister klarede sig mere eller mindre godt, men de socialdemokratiske kapitalister gik neden om og hjem med alt hvad de rørte ved: Arbejdernes eget bryggeri ''Stjernen'', mælkeriet ''Enigheden'', tøjfirmaet ''Tilskærerne'', "Arbejdernes kooperative Skofabrik" og maskinfabrikken ''Aurora''. Symbolsk hedder det sidste forlis - næsten samtidig med ''Aktuelt'' - "Arbejdernes ligkistemagasin".

Alt gik ned, og pamperne med de kapitalistiske lønninger delte resterne i porten. Den port, som arbejderne var smidt ud af, fordi de nye socialdemokratiske kapitalister ikke var så dygtige, som de gammeldags.

Det var nu ikke altid bare penge, det drejede sig om. Det var også menneskeliv. Som da redningsskibet RF2 forliste, og da grønlandsskibet ''Hans Hedtoft'' gik ned med 90 søfolk og passagerer om bord. Min bedste ven, Sam Samø, gik ned med det, da en gruppe pampere også ville lege skibsredere, selv om de var gået neden om og hjem med alt muligt andet. De var dygtige til at rage til sig.

Nielsons liste

For eksempel så jeg en gang en liste over alle de ben, som en Poul Nielson havde. Det var flere end de tusindben, jeg har i min have. Men jeg kunne da regne ud, at han ''tjente'' et sted mellem fem og syv mio. kr. om året. Han nægter at opgive det præcise beløb, fordi som han siger, ''mine biindtægter kommer ikke andre ved'', selv om det er rimeligt, at socialdemokratiske vælgere vidste det.

I sammenligning med de ægte kapitalister, som for eksempel A.P. Møller, havde hr. Nielson fået en fyreseddel samme dag, han kom hjem fra Arabien med den berømte ''klokkerene aftale'' med oliesheikerne.

Nyrige på Strandvejen

Nogle af de nyrige arbejderledere boede i de villaer langs Strandvejen, der tidligere var beboet af folk, der handlede med korn, kul og koks. Det var det blevet et lige så godt betalt erhverv at handle med marxistiske meninger.

Dengang Social-Demokratens redaktion og trykkeri lå i Nørre Farimagsgade, sad der et stort skilt i opgangen, hvorpå der stod to linjer af et af Jeppe Aakjærs dejlige digte: ''Du skal være de fattiges værner/ Du skal være de riges ris.''

Den gamle Social-Demokraten var engang åndehul for skrivende danskere med tilknytning til arbejdslivet. De blev afløst af ''gulddrenge'' og litteraturmagistre med direktørløn.

Derfor er ''Aktuelt'' ikke mere.

Bragt i JP den 26/05-2001

Med venlig hilsen

Arne Hansen

[/politik/fagbev] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Definition på pamper
Comment: En der står økonomisk ude af propertioner med det miljø man repræsenterer og som selv har mulighed for, eller med andres hjælp kan gør det mere fordelagtigt for sig selv. Det er min lidt egen hjemmestrikkede definition. Men er den helt ved siden af ?

Mozilla browseren har en lang og sjov historie bag sig - og det
siger jeg, som aldrig har set Jurassic Parc?

Men at Mozilla skulle være en "standard", det er da i hvert fald en misforståelse på linie med at Vejby er en standard. Mozilla er en tekst-viser, et program, som kan bladre (browse) i tekster på elektronisk form. Mozilla er et program.

Tekst-opsætningen kan være kodet på en måde, som følger reglerne i en standard, men browseren er et program. Programmet skal kunne forstå de kommandoer, som er specificeret i standarden. Mozilla skal kunne udføre de samme kommandoer, som Internet Browsere kan forstå og udføre. Det smarte ved Mozilla er, at den ikke udfører virus-agtige tåbeligheder.

En standard er et sæt regler for, hvordan noget skal se ud, fx. stik på brødristeren skal passe til stikket i væggen, hvorfra man henter strømmen. Ellers har man ikke megen glæde af en brødrister.

Altså en elektrisk sådan. Er der forresten nogen, der har set en ikke-elektrisk brødrister eller er jeg virkelig endt med at blive et forhistorisk levn, født i en tid uden atombomber og fjernsyn:-( ... og hvor en brødrister var en rist, som man lagde over ilden?

Standarder og betydningen af sådanne beskrives ret godt af "Det Norske Teknologiraadet". Overskriften lyder: Fra rådet til tinget: Software policy: open standards promote democracy and competition.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Udskiftning
Comment: Den "animerede gif" som var på 80k er erstattet af en lidt kønsløs og vanskeligt afkodbar illustration af en flyvende brødrister, et af de store mysterier i Computerteknikkens historie: Hvor kommer de fra?

Text Encoding Initiative, TEI
http://www.tei-c.org/ og
Vejledning i anvendelse af computerteknologi til tekst, med det formål at få pæn opsætning i retning af bogtryk, som gør ting mere læselige og er billigt. Lidt mystiske navne og koder: TEI P3 Text Encoding Initiative Chicago, Oxford. I Chicago, Oxford, et Oxford, som ligger ved Chicago, USA. Og som også har et Shakespeare selskab, som opfører King Lear mv.

The Association for Computers and the Humanities (ACH)

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Musik for soloviolin - spillet på Cello?
Han går godt nok til den, den ihærdige cellist, Med et underligt fremmed klingende navn: Vito Paternoster, svarende til "Liv Fadervor". Ok - så kan man altså også hedde sådan!

Han arbejder med liv og sjæl, og der kommer musik ud af det.

Hvordan lyder det?

Smukt! Ganske overbevisende musikalsk. Alligevel er der noget, der generer mig. Måske for at få en levende tone er cellisten nødt til at spille strengene så der er så mange overtoner som muligt. Dybe toner og hurtig musik passer ikke sammen - jeg gætter på at det er derfor at han spiller med denne lyse, næsten skærende tone, som man får ved at stryge tæt ved stolen, sul ponticello.

Særligt Chaconnen, som er et af Bach's aller mest vanvittigt musikalske forløb, dør af denne behandling. Så hellere spille den i et orkester-arrangement, således som den engelske komponist "Raff" har lavet det.

Men sådan må det være. Der er forskel på karakteren af disse dejlige stykker for soloviolin, og så kan man selvfølgelig ikke få samme resultat på alle (andre) instrumenter. Nogle af numrene klædes i en smuk dragt af Vito P. Slutningen af E-dur partitaet, Giguen, har jeg aldrig hørt så levende. Den er i øvrigt ikke et stykke musik, som spiller sig selv, den skal gøres levende af musikeren - og ih hvor han kan det, Vito!

[/musik] permanent link

Skriv selv

Public service - det er mest i Danmark man har det, ikke?
Nej, nej. Se lige her:

The road to war - kritiske artikler.

PBS [The Public Broadcasting Service], headquartered in Alexandria, Virginia, is a private, non-profit media enterprise owned and operated by the nation's 349 public television stations. A trusted community resource, PBS uses the power of noncommercial television, the Internet and other media to enrich the lives of all Americans through quality programs and education services that inform, inspire and delight. Available to 99 percent of American homes with televisions and to an increasing number of digital multimedia households, PBS serves nearly 100 million people each week.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Det er ikke rart at få ret. Det er kun et par dage siden at jeg skrev en lille
notits her om at man ikke talte de irakiske tab med i krigens regnskab. I dag omtaler radioavisen en rapport, som hævder at den er vel på den konservative side, når den antager at der som følgevirkning af kaos i Irak har spildt mindst 100.000 menneskeliv.

Og jo, jeg ved godt at der kunne være nogle kynikere som siger, at det er da fint hvis de slår hinanden ihjel, men kære venner, det er de forkerte, der bliver slået ihjel og den slags anarkistiske bevægelser har det med at sprede sig.

Prøv at tænke på en udtalelse som den nødhjælpsorganisationerne kommer med om andre hærgede steder: Nu har vi en befolkningsgruppe på størrelse med Danmark, som ikke kender fred, og hvor børnene har været tvunget ud i myrderier og krig. Hvordan skal de forstå freden, hvordan skal de klare sig.

Den egentlige virkning af tallet 100.000

Så 100.000 det er så'n pænt mange. Vejle, måske. Og omegn. Døde allesammen men men men men det var jo ikke på grund af bomber og så'n, no'n var nok døde alligevel, ikk'.

Så når de officielle tal kommer på banen igen, 15.000 irakisk liv, så er det jo ingenting. Det er hvad man må leve med. Det er jo mindre end kommunesammenlægningsgrænserne, mindre end min hjemby. Jeg er nok en af dem, der overlever. Svarer vel til trafikdræbte i Europa i et dårligt år.

(I parentes bemærket, det aner jeg ikke noget om).

A study in the Lancet said the majority of the victims were women and children killed due to military activity.

The UK foreign secretary told the BBC's Today programme that another independent estimate of civilian deaths was around 15,000.

The study by US and Iraq researchers was led by Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health, Baltimore, US.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Intellektuel Ejendom som et værktøj for udvikling:
Forklaringen på World Intellectual Property Organization, eller WIPO, står at finde på http://www.cptech.org/ip/wipo/genevadeclaration.html . Det er en løs organisation, sat i værk af Brasilien og Argentina og andre lande, som ønsker at vende den skævvredne verdensøkonomi.

On October 4, 2004, the General Assembly of the World Intellectual Property Organization agreed to adopt a proposal offered by Argentina and Brazil, the "Proposal for the Establishment of a Development Agenda for WIPO" (sometimes referred to as "Item 12" because of its placement listing on the meeting's agenda). This proposal was strongly supported by developing countries, as well as by a large contingent of civil society. Prior to the General Assembly meeting, hundreds of nonprofits, scientists, academics and other individuals had signed the "Geneva Declaration on the Future of WIPO," which calls on WIPO to focus more on the needs of developing countries, and to view IP as one of many tools for development - not as an end in itself.

Budskabet er klart: Her er begyndelsen af deklarationen i min oversættelse:

Menneskeheden står overfor en global krise i administration af viden, teknologi og kultur. Krisen kommer til udtryk på mange måder:

• Uden tilgang til essentiel medicin vil millioner lide og dø;
• Moralsk uacceptabel ulighed for tilgang til uddannelse, viden og teknologi underminerer udvikling og social sammenhæng;
• Konkurrenceforvridende praksis i vidensøkonomien pålægger enorme udgifter på forbrugerne og forsinker innovation;
• etc ...

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

WIPO: World Intellectual Property Organization er en sammenslutning
af organisationer ... ja af hvilke og baseret på hvad? Hvis nogen kan fortælle mere, så skriv!

Eller hvis det har fanget interessen, så kig her: fsfeurope.org/documents/wiwo.en.html eller på http://www.cptech.org/ip/wipo/

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Tyrkisk Internet-avis fortæller om de stjålne sprængstoffer i Irak:
Læg lige mærke til, at det ikke er US-government, som rapporterer dette her:

The International Atomic Energy Agency (IAEA), the United Nations' (UN) nuclear proliferation monitor, reported that nearly 400 tons of explosive are missing from an old military depot in Iraq called Al Kakaa (al Qaqaa), which was supposed to be under US protection.

Sig det lige ud: Bush administrationen er inkompetent og har trådt grundigt i spinaten. Danmark bør sige fra overfor den allierede ledelses mangel på saglighed og ansvarlighed.

Med fare for at blive udråbt til politisk kandestøber håber jeg at en ansvarlig FN-indsats med opbakning fra et samlet Europa inclusive Tyrkiet og Ægypten vil kunne bringe fred til Irak og en politisk løsning i Palæstina/Israel.

Vi har metoderne, midlerne, styrken, ressourcerne. Så det er bare om at se at komme igang.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Irak, flere og flere, større ufølsomhed. Hvordan kan vi vække vore politikere?
Skriv et læserbrev: Danmark skal støtte FN og forpligte USA på samarbejde. I dag: 12 mand. Jeg kan se dem for mig. 12 mand dræbt. Irakiske tab ses ikke på CNN's specielle Irak web-page. Og heller ikke på CBC.

Hvorfor er det ikke nogen nyhed? Måske skal man spørge på en anden måde? Hvilke andre nyheder tager opmærksomheden? Hvilke andre problemer er ikke løst?

There were 39 combat related killings in Iraq during the month of January..... In the fair city of Detroit there were 35 murders in the month of January. That's just one American city, about as deadly as the entire war torn country of Iraq.

Roosevelt led us into World War II. Germany never attacked us: Japan did. From 1941-1945, 450,000 lives were lost, an average of 112,500 per year.

Da invasionen startede for snart 2 år siden, hvad var det så, der var argumentet? Befri muslimerne? Eller ned med tyrannen? Eller fred på jord?

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Forholdsvis sikkert: 49 myrdet i Irak
Bliver du, kære tilfældigt forbipasserende læser, også dybt berørt, når du hører, at de unge soldater blev fanget efter at de havde forladt træningslejren på vej til en orlov, og at de lokale anså stedet for forholdsvis sikkert.

Gen Al-Assawi said all were members of the new Iraqi army and were training at Kirkush military camp in Baladruz.

They were apparently leaving the camp on leave when they were captured and killed.

Local people said they considered the area, near the Iranian border, to be relatively safe.

Unge, positive mænd, som ville genopbygge deres land, hvor er det tragisk. Hvordan kan man hjælpe? Slut op om internationalt hjælpearbejde. Støt FN politisk.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Godt link til en lille times foredrag,
godt nok er det 84 MB så det tager noget tid at hente det, selv om man har en god internetforbindelse!

Jeg kan godt lide, når en kompetent person lufter sine fordomme med en begrundelse. Også når han ved, at det er en fordom og måske egentlig bare vil have luft! Som her:

[...] the C++ people haven't been able to get their act together, and every single C++ release has had some kind of incompatible change to it, at an ABI level, which means upgrade your C++ compiler, we compile all your libraries and programs, somehow this is considered acceptable, I don't understand, but, I guess that if you have bad enough taste to use C++ you are willing to live with that, I am not sure, but: This is a problem!

Imidlertid tror jeg nu nok at den alvorligste indvending mod C++, hvis der er en sådan, er execution order og andre subtile ting ved opstart. Samt naturligvis ovenstående afhængighed af komplicerede, irriterende forskellige libraries.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Copyright beskyttelse (ophavsret) skader ikke en ærlig person
Det er et citat fra et site med oplysning om forhold omkring computerbranchen, ofte opsummeret som "patentlovgivning" eller "diskussionen om software patenter", sjældnere med oplysning om hvordan patenter (på gammelt dansk "eneret") og monopoler går hånd i hånd for at sikre lettjente penge til store virksomheder.

Bare ærgeligt, at sitet kalder sig "NoSoftwarePatents.com", jeg ville foretrække et andet navn. Måske free-knowledge. Men så er vi tilbage ved markedsføring, der ville ikke være nogen, som associerer free-knowledge med forbud mod tåbelige softwarepatenter.

Copyright does not harm any honest person. Patents, in contrast, are 20-year monopolies that the government grants on broad and general ideas. Patents are potential weapons against all of us.

Samfundet har ændret sig, og patenter stammer fra en tid, hvor der var rimelighed i at beskytte den lille opfinder af en praktisk dims til at slibe brødknive, eller måske en symaskine. Mærkeligt, at opfinderen af symaskinen i den grad blev snydt!

Sigende billeder. Den tyske rigsdag (forbundsregering) afholder møde om softwarepatenter ( ... eller fri viden) i morgen. Bare at bladre gennem billederne er en god ide.

[/computer/journalism] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv på abj i dk
Emne: Markedsøkonomi
Comment: Patenter er samfundets gave til den som opfinder noget, og som sætter markedsøkonomien ud af kraft i 20 år. Og du har jo fuldkommen ret i at softwarepatenter er noget vrøvl. Det har ikke engang opfinderhøjde, da +, -, * og / har været brugt i lang tid. Der hvor kæden hopper af, er når patenttagere og patentmagere, begynder at blande sig i samfundet gave. De kan ikke få nok. Det er for ren vindings skyld. Og de er fuldstændig klar over det.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Tjene penge
Comment: Det er altid rart at få en kommentar med på vejen, tak for det. For at få lidt balance i tingene bør vi måske understrege, at det er en god ting at tjene penge - til sig selv og eventuelle ansatte, til risikovillig kapital og til underleverandører m.v., men det forhindrer ikke altid at man viser samfundssind.

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot dk
Emne: Tjene penge
Comment: Ja, selvfølgelig. Men jeg skelner mellem "ren vindings skyld" og "tjene penge". I softwarepatenter ser man "ren vinding". Det er når det kun gavner den der har patentet. Samfundet får intet tilbage for softwarepatenter. Ved en teknisk, "følbar" løsning får man noget gavn ud af det. For er det interesse for det, sælger man mere af det og tjener forhåbentlig penge. Sådan er det ikke med softwarepatenter. De bliver brugt til at slå hinanden med. Se på DNS og æøå'er. Det havde for længst været implementeret hvis der ikke havde været et eller andet firma der hævder at de har opfinderhøjde på æøå'er. Jamen, jøsses dog. Det er da en opgave man giver en programmør : "Kan du ikke finde ud af at lave æøå'er på DNS" og så siger programmøren " jo, det kan jeg godt". Så hæver han sin løn for det arbejde og slut prut.

Name/Blog: Donald
URL: http://d-axel.dk
Emne: Godt sagt -
Comment: Jeg kunne ikke sige det bedre!

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj dot dk
Emne: Linux Journal
Comment: Sidder lige og læser linux journal. Citat af Howard Rheingold : Never before in history have we been able to see incumbent businesses protect business models based on old technology against creative destruction by new technologies. And they're doing it by manipulating the political process. The telegraph didn't prevent the telephone, the railroad didn't prevent the automobile. But now, because of the immense amounts of money that they're spending on lobbying and the need for immense amounts of money for media, the political process is being manipulated by incumbents. Resten af det udmærkede interview kan ses her : http://www.businessweek.com/bwdaily/dnflash/aug2004/nf20040811_1095_db_81.htm

Freedom, Free Software versus Free Beer
En gang til støder jeg ind i en erindring om, hvordan verden så ud inden PC'erne tog magten.

Denne gang er det William Schotts Jr. som fortæller om 1978, første TRS-80. TRS vidste alle (amerikanere) stod for Tandy/Radio Shack (radio-skuret?) nå, men altså det, han skriver, er, at før den tid var computeren noget, som de store virksomheder, grupper, statsmagten, havde mulighed for at anskaffe, og at man skulle behandle hulkort pænt, "bøj ikke, fold ikke" hvilket stod i grel modsætning til, hvordan de store firmaer behandlede de små. Men læs selv.

Monet: Free beer?

[/computer/FSF] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snavela abj.dk
Emne: Det var tider eller .....
Comment: Den første PC jeg kan huske er fra starten af 80'erne, en 8086 med en grøn skærm og en matrixprinter til. Der var en masse folk inde at se på vidunderet, og der var en som ikke var så imponeret, som sagde "Den kan garanteret ikke skrive gotisk", hvorefter hr. Jensen her, havde lært sig lidt basic ( hed det vist ) og skrev fra promt "print 'gotisk'" og ud spyttede printeren ordet "gotisk". Ha, ha vi lå flade af grin i flere minutter efter. Men mere nutidigt er jeg gået i krig med Gentoo til min nye AMD64, og her under installationsfasen føler man sig lidt som i gamle dage. Skærmen er bare ikke grøn længere. Og forresten, den halve time man bruger på at kompilere kde, brugte jeg på at surfe til din side i links. Dit H felt kan ikke læses fra denne. Mon der er en bug et eller andet sted. Jeg har bemærket at jeg har kunne vælge fra andre steder !

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Gotisk?
Comment: Tak for historien; gotisk eller tal, datarepræsentation er et spørgsmål om at mennesker lægger mening "ind" i et symbol, og det gjorde du på en meget elegant anden måde;-) "links" og "lynx" kan ikke kan klare Human feltet, det er rigtigt. Måske skulle jeg ændre det, så at det kan lade sig gøre - men giv mig lige tid til et revisions-projekt først.

Det er utroligt: To start the installation immediately, click Open or Run this program from its current location.
Ja det står der stadig: Run from location. Vel at mærke for en security guide som indeholder det råd at fjerne muligheden for at køre programmer fra remote locations.

Hvorfor kan man ikke skrive: "Hent og vis?" -- d.v.s. "Fetch file and show on your screen: Click Here."

Hvis din browser på ovenstående svarer "skal jeg køre ..." så skal du se at få fjernet den browserindstilling med det samme. Det gør man under "egenskaber", på engelsk "properties", hvor man på sidste side for professionelle slår næsten alt fra: Active-X, VB-script og især muligheden for "one click remote execution" frit oversat: "Ét-klik og så kører du noget du ikke aner hvad er".

Det svarer til, at man godkender et signalsystem, som bevirker at togene ikke kan køre langsommere end 140 km/t gennem Ringsted.

Og så skal der (selvfølgelig) tilbyedes validering, domainkeys og så videre - men nej. Ingen af de ting findes på det site.

Når man tænker på, hvor meget det koster virksomheder og myndigheder, at der tages så lemfældigt på gamle, kendte sikkerhedsproblematikker, så forstår jeg ikke, at det kun er teknisk professionelle, som tager computersikkerhed alvorligt. Både Ingeniøren og Computerworld har herhjemme gjort en stor indsats, men reaktionerne udebliver. Ofte afvises det med at "brugerne kan jo ikke finde ud af det", altså, man ser det som et forløb i en længerevarende uddannelse af alm.personale. Måske et område for forskning og formidling?

[/computer/journalism] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Holdninger til sikkerhed
Comment: Computerworlds Steinmark havde en kommentar til dette emne forleden. Han sagde, at det er for nemt at sige at borgeren som i den virkelige verden selv skal huske at låse hoveddøren og tænde lyset - "for det er ikke den virkelige verden". Men "virkelige verden", hvad er det egentlig? det er jo en metafor såvel som "at lukke hoveddøren": ledninger og computere er er den virkelige verden. Folk skal passe på hvad de lukker ind gennem ledningerne såvel som gennem hoveddøren, både når det gælder stærkstrøm, kabel-TV og håndværkere. Alternativet er regulering oppefra som siger, at hoveddøre ikke må kunne åbnes!

Bedre vil det være at gøre det klart for folk, at der ikke er nogen ude hos ISP'en, som passer på for en. Eller måske kunne man tilbyde folk en begrænset service, bestående af e-posthus og Told&Skat? Det ville ikke være så ringe endda.

Det er op til brugeren at uddanne sig, ligesom med kørekort, førstehjælp og guitarspil. Og så kan man jo i øvrigt gøre livet lettere ved at installere en automatik, som skelner mellem vennerne, postbudet og reklameomdeleren.

Måske kan jeg blive enig med Steinmark om, at det nok ville være en god ide med et optional autentikeringssystem på internettet, og i parentes bemærket, så findes der adskillige teknikker til det allerede. Hvorfor benytter man dem kun til betalinger, men ikke til at sikre den almindelige borger?

Mikrotoner - små forskelle i intonation
Jeg lyttede til denne her mikrotone komposition, Dry Hole Canyon for Woodwind Quintet. Den fås som også som stream; det er et godt alternativ til at hente en hel mp3-fil og så lytte, da det jo tager lidt tid at hente 6MB mp3-fil.

Prent Rodgers fortæller, at han startede med at lave instrumenter tilbage i 70'erne, det var i drengeårene, kan man regne ud. Han uddannede sig og har siden da solgt IBM Mainframe power til $1.9 pr MIPS og faldende.

Det, som undrer mig med mikrotoner er, at der jo er så meget udtryk i en "skæv tone" og det er meget sjovt at høre det sat i system på en eller anden måde. Men hvis man vil høre det i "det virkelige liv", så er en af Basie's allerbedste arrangementer (eller kompositioner) "Swinging the Blues" - en skala, nedad fra femte til første tone. I stil med den danske børnesang om SpørgeJørgen.

Men altså, en skala nedad. Lyt til den engang til (må se om jeg kan få lov til at have en mp3-fil med den ...) og så lægger man mærke til, at hver enkelt tone spilles med flere nuancer. Fraseringen, siger man bare. Men musikerne har hørt den, en har nynnet eller sunget, eller en har forsøgt sig på saxofonen, og så har de sagt "SÅDAN" skal det være, og alle har fundet hen til denne frasering, som vel at mærke indeholder glid på tonerne, intuitivt, forøger fornemmelsen af rytmen. Det var sådan, Basie og andre lavede "head arrangements".

Prent Rodgers har også fundet udtryksfulde mikrotone "funktioner". Jeg kommer til at tænke på, hvordan man kan få udtryk ud af brændestykkerne i en brændestabel, man skal slå med følsomhed, finde nogen, som lyder godt sammen, og det gør faktisk ikke noget, at der er en "skæv" imellem, hvis man laver et musikalsk mønster.

Men microtoner i klassisk sammenhæng må komme til at lyde lidt fortænkt. Det tror jeg også Prent Rodgers er klar over - og han hygger sig sikkert ved tanken.

Angående head arrangements: Jeg glemmer aldrig dengang jeg arbejdede som gymnasielærer og en klassisk yderst kompetent herre sagde om noderne til en Ellington "Jungle-type" komposition, at det var jo Ellington's partitur. Jeg måtte belære ham om, at der i lærebogen stod at det var XYZ, som havde skrevet noderne efter pladeindspilningen osv. og det blev jeg ikke populær på. Der var vist en verden, der bragede ned, dér. (Og jeg fik ikke stillingen!)

[/musik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Torben Sangild
URL: http://www.groveloejer.dk/sangild
Emne: Mikrotonalitet
Comment: Det er måske ikke så mærkeligt at mikrotonalitet er meget udtryksfuldt. Der opstår en spænding mellem den tone man hører, og den tone man ud fra sin tonale opdragelse gerne ville have at det skulle være. Derfor får det lidt af den samme karakter som dissonanser havde i klassisk musik. Jeg bliver vist aldrig træt af at lytte til mikrotonal musik - om det så er etnisk folkemusik, avantgarde, jazz eller rockmusik. Rockmusik? Ja, Sonic Youth arbejder konsekvent med mikrotoner i deres måde at stemme guitarerne på. Ofte er to strenge stemt næsten unisont, men alligevel med en intenderet forskel på mellem 1/4 og 1/3 tone. Jeg har skrevet lidt om det i "Støjens æstetik" s. 51-53. Det er i øvrigt interessant at selv om Sonic Youth har haft en enorm indflydelse på næste generation af rockbands, så er det stort set aldrig den side af deres musik der bliver taget op. Det kræver bl.a. et stort arsenal af forskelligt stemte guitarer og en lydhørhed over for dissonanser og mikrotonner som de færreste rockmusikere desværre kan mobilisere.

Lad nu være med at være for interesseret.
Det nytter slet ikke noget.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Beskriver matematikken virkeligheden? Er tallene virkelige?
(Forkert spørgsmål - men ok at være barnlig!)

En fremragende udsendelse fortalte om matematikken som abstrakt videnskab, som på en måde foregreb en anskuelse af universets måde at være skruet sammen på.

Eksemplet var parallel-dogmet, og muligheden for at definere non-euklidiske geometrier, som ender med at blive nyttigt, da Einstein's kosmologi beskriver universets geometri som non-euklidisk. Professoren advarede mod tankegangens kompleksitet, det lader sig ikke beskrive kort, siger han.

Kan det virkelig være rigtigt at det ikke lader sig formidle på en kort måde? For ikke at sige popularisere?

Kommentarer udæskes. Se også dette indlæg. Desværre kunne jeg ikke finde oplysninger om navn og adresse på vedkommende matematikprofessor i DR-programmet. Nogen der kender ham?

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

Er kolonnerne for brede?
Jeg efterlyser kommentarer. Mozilla viser det sådan her:

Altså ud over at man har gjort browserens vindue højt og smalt?

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: /many
URL: http://many.dk
Emne:
Comment: Man behøver da ikke at have gjort browserens vindue for højt og smalt - mit vindue er maksimeret og jeg har alligevel en vertikal scroller fremme, når jeg (IE6) besøger dit site.

Name/Blog: /many
URL: http://many.dk
Emne:
Comment: Sådan: http://www.many.dk/daxel.jpg (men det var måske slet ikke det, du spurgte om?)

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Sidelæns bøjning
Comment: Jo, det var det jeg mente. Jeg kan ikke helt forstå det, eftersom layoutet bruger "width" så at kolonnebredden skal indstille sig efter vindues-størrelsen. Det kan jo være irriterende hvis læseren skal justere manuelt, så jeg vil prøve at finde forklaringen og en rettelse. Foreløbig har jeg fjernet en 100% angivelse på indholdskolonnen. Den ændrer nu sin bredde alt efter browservinduet's størrelse (... men det gjorde den også før.)

Uha, nu er det afsløret at min opsætning undgår de "pæne" windows-manager programmer.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Er det bedre nu?
Comment: Ofte vil det være et billede som bevirker at kolonne bredden er for stor, men billederne er skaleret så de skal tilpasse sig vinduesbredden. Det er dog kun til en vis grænse, og jeg kan ikke lige finde ud af hvor grænsen går. Måske ender det med at venstre kolonne bliver flyttet over i højre side, den "kolofon" kan man bedre undvære, hvis browseren ikke virker.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Browser kan ikke skalere
Comment: Aha! Jeg tror forklaringen på de bredde-problemer, som nogle læsere har haft, er, at jeg havde skaleret billeder ned. D.v.s. at billeder (ofte usynlige længere nede i kolonnen) var bredere end kolonnen, og browseren forstod ikke attribut width="88%" - så derfor blev kolonnen gjort bredere. Jeg håber tingenen fungerer for alle nu, men jeg har desværre ikke fået nedskaleret billederne. Meningen med de "store billeder" var, at man kunne vælge "view billede" og så se de detailler, som forsvinder ved formindskelse til skærmen. Den ihærdige læser (jeg nærer ingen illusioner) vil have bemærket at det lille screen-dump herover er bedre end normalt. Dette billede er skabt med et program (links, en Czech-browser) som kan vise billeder i mindre format uden at der går ret meget info tabt - og så må jeg bagefter tage et screen dump igen! Meget besværligt.

Name/Blog: Torben Sangild
URL: http://www.groveloejer.dk/sangild
Emne: Nu virker det!
Comment: Tak!

Hvorfor gik du lige nu, Karen?

Saglig politik eller magt-politik

Tillad mig nogle destruktive, meningsforstyrrende kommentarer til en Karen-Jespersen artikel:

Karen Jespersen (S) tror ikke på, at Socialdemokraternes strammere udlændingepolitik vil overleve det næste folketingsvalg og et eventuelt regeringssamarbejde med Det Radikale Venstre. Den tidligere indenrigs- og socialminister, som i weekenden sagde farvel til Folketinget, skriver i en kommende erindringsbog, at hun frygter, ændringen blot skyldes taktiske hensyn efter valgnederlaget i 2001.

Det er klart at der er kuk i både socialdemokrakratiets og andres behandling af hhv. indvandring, flygtninge, integration og vel i virkeligheden også den fattige danskers frygt for at blive fortrængt. Forklaringen på, at man ikke har taget problematikken alvorligt, er måske, at der har været andre ting, som var endnu vigtere at få gjort noget ved. Problemet ligner den "vi bedre vide" holdning, som konstant er kommet til udtryk i EU-politisk sammenhæng, og som bl.a. Jens Peter Bonde kan påvise.

Forskellen på Jens Peter Bonde og Karen Jespersen kan udtrykkes ved at fremhæve den respekt, som Bonde nyder blandt unionstilhængere. Bonde ser også fordele i samarbejdet - det er jo ikke skræk for samarbejde, der plager den almene dansker, det er magtkoncentrationen, magtfordrejning og faren for en større krig, som bl.a. Bonde har givet ord.

»Der er en række elementer i partiets nye udlændingepolitik, som svarer til de ændringer, jeg længe har arbejdet for,« skriver Karen Jespersen i bogen »Karen: En personlig historie«, som udkommer den 18. oktober.

»Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke glædede mig over det. Men det er selvfølgelig afgørende, at det ikke er en politisk ændring, der er sket af taktiske grunde, det vil sige for at tiltrække vælgere. Efter min mening er der flere forhold, der fortsat skaber usikkerhed om det i virkeligheden mest er taktik,« skriver Karen Jespersen.

Karen Jespersen baserer sin frygt på, at da hun som tidligere indenrigsminister kæmpede for en ændret udlændingepolitik i den daværende SR-regering, da fik hun »mildt sagt aldrig opbakning fra Mogens Lykketoft eller fra de andre i den nuværende ledelse« og nu hvor Lykketoft går ind for nogle af regeringens stramninger, har det ingen konsekvenser for den samlede politiske profil.

Aha, beskylder Lykketoft for at tænke på profilen. Er det nu en forbrydelse?

Tværtimod er det de folketingsmedlemmer, der har været de skarpeste kritikere af en stram udlændingepolitik, som Lykketoft placerer på fremtrædende poster, hedder det i bogen.

Radioen fortalte i går om Havnsø kongressen, som ikke var god for integrationens fremme. Hvorfor skulle arbejdet være gået i stå siden den gang?

Jeg synes ikke at man skal tvære i dette her. Hvis man skal finde en socialdemokrat, som kan og vil arbejde for integration, og som kan få det til at lykkes, så skal man formentlig begynde nu og se godt efter i krogene samtidig med at man tager alle de taktiske hensyn, som er nødvendige for at opnå både vælgerstøtte og politisk støtte. Og jeg tror det kan lykkes.

Karen Jespersens kritik kan opsummeres således: Hun frygter, at Socialdemokratiet ikke vil føre en rigtig stram udlændingepolitik, sådan som hun selv har foreslået, at man skulle gøre. Hun synes ikke, at hun har fået credit for sin fremsynede tankegang og mener, at en udlændingepolitik, som tager taktiske hensyn ikke går i dybden med en analyse af, hvordan indvandring påvirker det danske samfund. Mangler vi ikke stadig et svar på "hvorfor gik du lige nu, Karen?"

Ingen taler om bedre integrationsmetoder endnu, men vi håber at det kommer snarest.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Vi tror sommetider at vi er fordomsfrie overfor andre menneskers udseende.
Ikke for at gøre nogen kede af det! Men jeg tror at vi bilder os selv ind, at det "ikke betyder noget at han har en skæv næse".

Når (Når?? hvis!) folk bliver trætte af mig, så kommer der ofte også en disliking (på dansk ??? hade-egenskab) ind i billedet: Han har også for store ører eller hvad det nu kan være.

Altsammen meget barnligt, men også menneskeligt. Det vidner portrætkunsten om. Jeg har hist og her prydet sitet med et halvt ansigt eller et en mund. Dekonstruktion, om man vil, udtryk i detaillen fremhævet, hvor det giver mening. Men hvis man vil svælge i portrætter af Beethoven, så er der gode muligheder. Hvis man ved et portræt forstår et billede, som er malet efter model, så er de fleste af billederne ikke "portrætter".

Ikke underligt, at der er så mange portrætter. Ludwig spillede og spiller stadig en stor rolle indenfor manifestationen af den klassiske genre per se, og han var faktisk klar over det. Han var klar over, at man her for første gang i verdenshistorien (som jo set med astronomisk målestok er ret betydningsløs, bortset fra at det er verdenshistorien der har "fostret astronomien" og ikke omvendt:-) ... at man/han her i 1807, for første gang i verdenshistorien skabte musik, som var henvendt til kommende slægtled.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Billeder fra Antarktis af Gentoo pingviner, live!

		Billederne bringes uden explicit tilladelse, men jeg stoler på min fornemmelse af at dette er et kunstværk, som gerne vil ud til folk.

Joda! Så kunne Gentoo Weekly News rapportere at der var en tysk forskningsstation, som bliver brugt til at nedtage billeder fra en sattellit eller to og forskellige målinger, som - en gang i mellem - også fungerer som pingucam!

Jeg tror, at det er pingviner, man kan se på det nederste billede.

Man kan få mere at vide om Gentoo-pingviner på BBC, www.bbc.co.uk/nature/wildfacts/factfiles/161.shtml.

Disse serier webcam billeder får mig til at tænke på Monet's vidunderligt registrerende billeder hvor lyset skaber alt.

Men de rigtige nyheder :-| handler om at Gentoo Linux vinder indpas i videnskabelige milieu'er:

Gentoo Linux: The Next Generation of Linux
Thiruvathukal, G.K.
This paper appears in: Computing in Science & Engineering [see also IEEE Computational Science and Engineering]

Publication Date: Sept.-Oct. 2004
On page(s): 66- 74
Volume: 06, Issue: 5
ISSN: 1521-9615
Abstract:
One of the reasons scientific programmers love Linux is its less-is-more philosophy. We can configure it to be anything from a desktop replacement with USB port support to a blade in a large SMP compute engine to a powerful Web server. Although Linux's market penetration in these various sectors remains to be seen, plenty of people are pumping resources into the Linux world. In this article, I'll explain why Gentoo Linux (www.gentoolinux.org) is a good choice for scientists, and how its structure gives us the flexibility and ease of management we need.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Hvorfor Karen Jespersen forlader tinget og smækker med døren?
Der er masser af andre sager, som man kan spørge om: Hvorfor har hun pludselig skiftet holdning og mening.

Som journalist var hun sammen med Thisted et utroligt godt par, velformulerede skarpe insisterende spørgsmål til politikerne inden et valg og klare, ætsende kommentarer viser, at hun har eller har haft en indsigt i det underlige "mediehav", som nok overgår de flestes. Men derfra, og så til at kunne vælge, stå inde for et synspunkt, der er åbenbart et stykke vej.

På dr.dk står at læse:

Han [valgforsker Hans Jørgen Nielsen] betegner Karen Jespersen som en politiker, der har evner til at komme i kontakt med folk og gribe dem, evner som ikke alle i Socialdemokratiet besidder.

Tak til Lars Brandi for at spørge om hvorfor. Det er nyhederne jo larmende tavse omkring.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj i dk
Emne: Deja vu
Comment: Nå, ikke. Jeg huske noget du skrev d. 7/10-2004. Her skrev du en lille sjov ting : Hvad sker der, hvis folk ikke har lyst til at indrømme deres fejl? Hvem er den svage?. Der findes også nogle som ikke kan indrømme fejl og andre som ikke vil indrømme fejl. Jeg går ud fra at der er indforstået : den som ikke vil indrømme en fejl, er den svage. Er det så ikke bare at vente og se i ovenstående tilfælde. Det er jo et 100 % fuldskalaforsøg af dit teorem. Nå, lidt historie. Jeg havde ellers brugt lidt tid på at skulle indgyde noget ultraliberalisme her på din side med Karen Jespersen som hovedstjerne, men en flok rollingerne stod lige pludselig og ville spille super-tux, og smart som jeg er, gemmer jeg din side som html, uden at tage mig i agt for at min tekst i feltet ikke bliver gemt. Nå, okay, så skulle det jo nok ikke være. Og jeg fik da mig også et slag super-tux.

Igen, målet er rekrutteringssted. 17 dræbte i dag, indtil nu, kl.12
Det var den 3 nyhed i Radioavisen kl. 12 - Irak er langt væk, og Lykketoft og indvandrer-politik er topprioritet.

Det er sådan set klart nok, ikke udtryk for en svipser. Hvis vi skal gøre noget ved situationen i Irak skal vi have en regering, som er dygtigere og har en større horisont, og som vil ofre tid og kræfter på at forhandle internationale kanaler for genopbygning. Og indvandrerpolitik kan være nøgleordet for at få stemmer. (Det ærgrer mig at det kommer frem på den måde.)

... mere radioavis:

Den sydlige del er ikke så ramt af uro. De danske tropper mener at der er mere fred i syd og at man bør kunne genopbygge mere. Interessant, det bør støttes, siger Morten Helveg (De Radikale).

Det var den fjerde nyhed. Godt godt. De radikale kommer på banen igen.

Er det radioavisen, som fordeler rollerne eller er det politikernes actions som bestemmer hvad radioavisen ender med at indeholde? Symbiose.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv klammeraffe abj.dk
Emne: Nyheder
Comment: Altså, mener du, at nyhederne selv skaber nyhederne. Og spindoktorer, lægger madding ud, da de ved hvordan medierne vil have det. Sådan lidt a la laveste fællesnævner.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Madding
Comment: Ja! Onde tunger vil sige at jeg ikke aner, hvad jeg mener, men der er nogle sammenhænge som du meget rammende beskriver med at "spin-doctors" lægger madding ud. Imidlertid, så er radioavisens redaktion på forkant med betydningen af Karen Jespersens udmelding og dermed betydningen på længere sigt: Stemmeprocenten truet for det parti, som kunne tænkes at gøre noget overfor regeringens blinde Irak-politik (nemlig S&R). Jeg synes radioavisen gør det godt.

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Hmmm
Comment: Så kan man spekulere på hvorfor Karen Jespersen, gør som hun gør. Er det for at skade sit parti, eller er det et moralsk synspunkt, hun er ude med ?. Forresten så er vi politisk enige. Oprindeligt havde jeg ønsket mig en borgerlig regering, men de socialdemokrater der regerer landet nu, er de elendigste af slagsen. Så vil jeg hellere have den originale vare ;-)

At læse ansigter - man kan få meget skæg ud af at læse web-logs,
her er et link fra Torben Sangild til en personlighedstest på BBC Science.

Men, milde mirakel, der er også et link til reading faces (1) og (2), en kunstart, som vi alle udøver men som ingen taler om. Advarsel det kan ske at man får fejl 404: Page not found, til sidst, og dermed ikke får nogen konklusion på "reading faces testen" - but who cares. OBS! En anden interaktiv ansigts-side handler om "falske smil" og efterhånden som man kommer igennem spørger man sig selv om de virkelig mener det alvorligt. Det gør de, sør'me. Et gæt: smil, som fremkommer ved at man fortæller personen en vittighed er "ægte" (det kan være at de har taget dem om mange gange og var nødt til at finde bedre historier) og et smil, som fremkommer ved at man siger til personen "lav et falsk smil" bliver betragtet som falsk.

Men hvis en venlig person smiler (ler) venligt samtidig med at man indeni sig selv siger "vis nu ham der at du gerne vil indlede et positivt samvær" - så er det jo på den ene side konstrueret smil, på den anden side er det jo ægte nok at man prøver at vise venlighed. Så altså! uha! Det er jo den gamle diskussion om hvor mange lag, vi er sammensat af. Et falsk smil kan være ægte ment.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Ansigtsfarve
Comment: Jeg havde troet, at der også var noget om aktuel sindstilstand som den kommer til udtryk i farven omkring øjne, pande, måske muskelspændinger som den kommer til udtryk i visse karakteristiske grundlæggende "miner". Men den slags aflæsning næsten lige så vanskelig som kaffegrums. Der kan være flere forklaringer på sorte rande og misfarvning, og forholdet mellem kroppens tilstand og øh personens, sindets, er ikke mekanisk; og dog kan man få meget information ved konkret at aflæse så meget som muligt af teint, fedt, sved, rødmen etc.

Johann Sebastian Bach, hvad mon de har kaldt ham. Man ser oftest
dette portræt med paryk og alvorligt ansigt, men han må have været en filur som ung, og det kommer ganske godt frem i historien om hans "uddannelse" - et site jeg må anbefale. Jeg bliver især fascineret af historien om den 9-årige, forældreløse Sebastian, som bliver taget i huset af sin storebroder. ... og når man bliver 15, så må man altså selv tjene sine penge.

Man kan ikke læse det hele på en gang, det er faktisk en lille bog, der er lagt til almindelig afbenyttelse af et Bach-selskab eller forening. Gid jeg havde tid til at finde billeder og befolkningsstatistik, så man kunne få en fornemmelse af, hvad den 15-årige har oplevet på denne 300-km. fodrejse.

Med links til et site med "midi-filer" jeg skal komme efter jer skal jeg, hvad er dog det. Nå - selv om jeg ikke kan lide at plage dig, kære læser, med dårlig mekanisk musik, så kan denne her "mekaniske version" af Toccata i h-moll alligevel godt fremkalde et lille smil samt måske en ide om den unge mand, som ikke var spor alvorlig, men som måtte vise, hvor hurtigt fingrene kunne løbe, og som endog kunne få orgelet til at bruse.

Som sagt, det er ikke en anbefaling!

[/musik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Jesper
URL: www.webmercial.dk
Emne: Bach
Comment: BWV 1582

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Så fik vi sat det på plads
Comment: Tak til Jesper for identifikation af Toccata i h-moll. Bach Werke Verzeichnis, BWV, katalog over Bach's værker. Der er ikke kronologi i, så BWV nr 10 er ikke ungdomsværk og 1582 er ikke alderdomsværk (just for the record, ikke BWV kyndige har ikke så meget glæde af nummeret, det er mest for fagfolk, eller hvad?)

Uha - for travlt til at skrive,
notat: Poul Friis om trafik, Emma Gad på hjul, om vi kan lære af hensynsfuldheden hos andre, Englænderne.

Det rører jo ved evnen til at indrømme sine fejl. Evnen til at sige hov! Det her kan jeg gøre bedre, måske, hvis jeg prøver. Selvtillid, ærlighed, villighed til at gå ned fra ens egen piedestal.

Interessant. Hvad sker der, hvis folk ikke har lyst til at indrømme deres fejl? Hvem er den svage?

[/blogging] permanent link

Skriv selv

P1morgen
Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningen, siger i P1Morgen "Spidsen" noget om vores holdning til burkaer og porno: Nedskrevet efter radioen ser de sidste afsnit sådan ud:

[...] men så længe politisk flertal i Danmark kan behandle prostitution som let og buttet forståelse - "Det er jo verdens ældste erhverv, vi skal gå efter bagmændende, danske soldater skal ikke berøves adgangen til det sjove" - så længe runger det hult at tale om ligeberettigelse mellem kønnene.

Tilsyneladende er burkaen, pornoficeringen og prostitutionen tre sider af samme sag: en accept af at kvinden er fristeren, og manden det letantændelige svin. Kvindekampen har tilsyneladende ikke rokket afgørende ved de patriarkalske grundmure, i nogen af de store religioners livsytringer, så det må være på tide at vi mænd deltager aktivt i ændringerne, også af hensyn til os selv; at leve under prædikatet "et svin der har svært ved at styre sig" indebærer jo en sandsynlighed for at man lever op til dette mandesyn(!)

Alt andet lige så kunne det være fedt, hvis vores børnebørn uanset køn, race og religion, kunne række hinanden hånden som frisindede mennesker, der kan styre sig, når der er brug for det, og den proces er ikke nødvendigvis vanskeligst for de tilknappede.

Citeret efter (pr. 2004-10-06): http://www.dr.dk/p1morgen/dagens_spids.asp?action=showcomment&id=3885 eller: http://www.dr.dk/p1/aspinclude/PlayMedia.asp?ClipID=34245

Kvindekampen har tilsyneladende ikke rokket afgørende ved de patriarkalske grundmure umotiveret pause , i nogen af de store religioners livsytringer,

Men kommentaren får mig til at tænke på, om vi måske har brug for en debat om vores eget frisind, hvad det egentlig rummer, hvor langt det går.

... Om jeg derfor må have lov at supplere Raahauge?

Og den tanke, som springer ud af skabet, er, at Kinsey rapporten fra 1950'erne, som blev berømt fordi den jo i vores civiliserede verden gjorde opmærksom på, at vi studerer alt muligt undtagen vores egen forplantnings sociale og medicinske mønstre, denne rapports forfattere måtte kæmpe bravt for at vise, at mænd somme tider kan have seksuelle aktiviteter på et niveau, som overstiger det socialt accepterede, men som ikke nødvendigvis fører til en kriminel karriere (jeg synes at kunne huske at han skriver noget i den retning.) Kort fortalt har Kinsey rapporten 3-4 kategorier for hyppigheden af orgasme, under 7 gange om ugen, over, over 14 gange, over 21 gange, d.v.s. 3 gange om dagen og mere. Pigerne har samme evne/problem, men det er endnu mere tabu belagt. Frigiditet p.g.a. manglende accept af seksuelle behov var jo også det, som satte Freud i gang med forskning og behandling af de sindslidelser, som skyldtes et helt skævt syn på forplantningens glæder.

Jeg håber at alle forældre i dag er klare over, at teenage årene er de værste/bedste. Ellers læs "Enke for et år" af John Irving. Eller nogle andre romaner af denne fortræffelige forfatter: Vandkuren, Æblemostreglementet, Verden ifølge Garp.

Der skal nok meget mere til af den slags, og så længe "burka-lande" ikke har mod til at skrive og trykke den slags må vi så vidt det overhovedet er muligt fremme frisindet kunstigt, og naturligvis med forståelse og accept af mennesker, som kommer fra en anden baggrund.

At man har kunnet nedbringe ryger-procenten til det, den er i dag, i Danmark, må være forbilledet: Man må også kunne nedbringe antallet af fordomme til under 30% hvordan man så vil måle det:-)

Men det alvorlige perspektiv: Det er ikke nok at se på denne "burka-vs-porno" modsætning for at forstå problemer, der opstår ud fra "kulturel indsnævrethed". Hvis vi vil forstå rækkevidden af vores kulturelle frisind, så skal man se på hvad vi får af sindssygdomme, på vores evne til at lindre dem, antallet af selvmord, antallet af sociale deroute mv. Det er "bund"-delen af den lidt større frisinds-skala. Man skal også vende blikket mod den øvre ende af skalaen, ikke for at sygeliggøre de stærkeste og bedst tilpassede, kreative og dynamiske personer, men simpelthen for at forstå at selv under gunstige omstændigheder (hvad siger man? selv i et godt liv, selv personer, med uddannelse og stort ansvar) kommer graden af frisind (måske især mangelen på frisind) til udtryk, måske ikke som en sygdom, men som korrumperet magt og ødelagt livskvalitet. At forske videre i de områder kræver stærk person og et meget åbent, frisindet samfund.

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

Respekten for Genèvekonventionerne skrider
Støt Amnesty International i bestræbelserne på at få lovgivning mod tortur ind i den danske lovgivning.

Ingen i Danmark bør være i tvivl om, at tortur er ulovlig - derfor bør regeringen skrive FNs Torturkonvention ind i dansk lovgivning, mener Amnesty International siger Lars Norman Jørgensen, Generalsekretær i Amnesty International.

Men det vil ikke regeringen ikke. Derfor samler Amnesty International nu underskrifter ind for at lægge pres på politikerne.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Hvor slemt er det
Comment: Man kunne være grov og sige at ovst. kort skader sagen mere end det gavner, fordi det viser, hvor få der har tilsluttet sig konventionen mod tortur.

Folketingets åbning, Anders Fogh Rasmussen taler om uddannelse for alle
og det er ikke kun mig, som synes at han siger noget, som ikke passer med det hans regering gør.

Hvad stiller en oppositionspolitiker op mod en regering, som siger at den vil gøre det meste af, hvad oppositionen synes skal gøres? En regering, som kun siger det, men ikke gør det?

Problemet er, at man nemt havner i surmulerens rolle, og det kan medføre at man har tabt alt på forhånd.

Er der nogen gode råd til Lykketoft?

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Hvad sker der når man hører tabstal den ene dag efter den anden?
I dag, 35 dræbte, og mindst 36 sårede i Iraq. Forsiden af DR: Iraktolkenes uddannelse ser god nok. FN kræver undskyldning af Israel. Krøniken nomineret til en Emmy. Boligskatterne ...

Man bliver "døv" efterhånden. Måske hænger det sammen med den magtesløshed, man føler. Her går det jo meget godt. Måske er der her en bedre forklaring: Nyheden er egentlig ikke, at der er dræbt 35 i Baghdad i dag. Nyheden burde jo være noget om hvor langt man er kommet med at få det internationale arbejde til at fungere.

Som almindelig borger er man magtesløs. Men tænk på, at den politiske leder i et land som Danmark også kan føle sig lille, betydningsløs i den større sammenhæng. Han ved, at man må begå sig. Og så alligevel er der situationer, hvor den internationale vilje til at træde i karakter kan påvirkes: Til syvende og sidst udspringer politiske handlinger af enkelte menneskers overvejelser. Der er situationer, hvor det nytter noget at sige: Sammen kan vi løfte denne byrde. Der er ressourcer nok til en genopbygning, når blot grundlaget lægges med en dialog, hvor alle bliver inviteret til at deltage.

Tænk, hvis man kunne få de forskellige irakiske fraktioner til at forhandle om respekt for kultur og pligt til sammenhold og sikkerhedspolitik. Tænk, hvis man indkaldte de forskellige fraktioner til forhandlingsbordet, sammen med lokalpolitikere for om ikke andet så vedtage sikkerhedsregler, fordømme civile drab og formulere en kritik af terrorismen.

Hvis det er rigtigt at terrorismen får næring af, at genopbygningen går for langsomt, så er der nogle skuffede forventninger, og det modsvares jo af en vilje til handling, som er blevet bremset. Find den. Er der sendt anmodninger til det internationale samfund om praktisk støtte? Om at få de rigtige leverancer til fx. kraftværker og vandrensning?

Det har været et problem, at de allierede styrker kunne se ud til at være dem, der har spærret for væsentlige forsyninger og har hindret genopbygning. Kan det verificeres? Hvis det bliver exponeret i medier og i politiske fora, så banes der en vej for fred og sikkerhed.

Er det håndbevægelsen, længst til venstre, manden i den lyse skjorte, man skal lægge mærke til?

Så den lille magtesløse borger er til syvende og sidst ham, det hele drejer sig om. (Citat frit efter Kafka).

Den moderne version er: Du får de nyhedsvinkler, som du selv vælger.

Nederst i channelnewsasia.com står der:

Away from the violence, the US-led military coalition showed signs of weakening as key ally Poland said it will pull all of its troops out of Iraq by the end of 2005 and Italy suggested that forces from Muslim countries should gradually take over from the current US-led troops.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv Da Yi Ba a abj dot dk
Emne: Gentagelser
Comment: Gentagelser set fra et pædagogisk synspunkt, har, så vidt jeg ved, til hensigt at det skal sætte sig som en eller anden form for paratviden. Om den viden så er sandt eller falsk, væsentligt eller ikke væsentligt, er ligeyldig. Det sætter sig som viden. Koblet sammen med et billede stiger indtrykket. Med lugt på desto bedre o.s.v. Så det er vel bare pædagogik på medieplan med en masse elever. Og man skal forholde sig kritisk til hvad man får serveret. Det du skriver "Den moderne version er: Du får de nyhedsvinkler, som du selv vælger" kan også have det andet perspektiv : Hvad hvis du ikke vælger. Så står det grelt til. Og jeg er tilbøjelig til at tro at mange ikke vælger, men er elever.

En himmelbegravelse
Det kan vel ikke kaldes en begravelse. Men hør Ib Michael beskrive én (kald-det-hvad-du-vil) udenfor Lhasa sidst i denne udgave af "Ultralyd" - det eksperimenterende lydprogram, somme tider fuldt af solide oplevelser.

Det ser ud som om DR (ligesom BBC og CBC) har taget hensyn til Linux brugere, selv om vi "kun" udgør en lille del af brugerskaren. Hvis ovenstående link ikke fungerer, så gå ind på dr.dk/ultralyd, programmets hjemmeside og søg efter "kistelåget" eller begravelser, eller måske Ib Michael. Her er hvad de skriver:

Vi kravler dybt ind i krematoriets ovne [og] ender til sidst i Tibet, hvor forfatteren Ib Michael fortæller om mystiske himmelbegravelser.

Gribbene renser klippen for efterladenskaber i løbet af nogle minutter.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald Axel
URL: d-axel dk
Emne: Gad vide "hvor meget man kan tillade sig" i Ultralyd
Comment: Ultralyd er jo somme tider et skægt program, fuldt af finurlige personer og meninger. Når man placerer sådan en historie som ovenstående om himmelbegravelser i sendefladen for "Ultralyd" så signalerer det vel at det er på randområdet af sund fornuft. (Her må der gerne komme en vred kommentar.)

En kommentar-skriver var uheldig at have et blanktegn i sit navn og gjorde mig opmærksom på at man så blev viftet af. Jeg beklager denne tanketorsk! Er rettet.

Name/Blog: Donald Axel
URL: d-axel.dk
Emne: Besøgstal
Comment: Besøgstallene giver mig en påmindelse om at finde de gode lunser: idag har jeg fået 113 besøg når man ikke tæller RSS feeds med, men til gengæld filtreres søgemaskinerne endnu ikke fra, de udgør vel omkring 50%. Et lille script kan hurtigt sortere på IP adresser og tæller kun hver IP adresse en enkelt gang.
:/ #visitor_count (Billede)Tibet (dato)04
113 hits excl. rss and mig selv
17 hits på Tibet (so far at 12:05:55).
:/ #

Det er på ca. 12 timer.

Tælling på billedet giver en ide om de "rigtige besøg", men tæller så ikke de specielle(:-) brugere fra ADSL-opkoblingsnumre, og andre steder, som ikke går ind på nyeste weblog entry men søger efter specielle emner. Men 17 gæster i huset på en halv dag ville virke overvældende i den virkelige verden.

Tæller man hits i alt (uden mig selv) er det 743 siden midnat.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Ansvar for de besøgende
Comment: Tak for besøg til alle de 44 forskellige IP-nummer-indehavere, som har hentet billedet fra Tibet i dag. Jeg kan ikke nok så anbefale at følge linket og evt. se nogle af de "movie" stumper, som expeditionen har lagt der.

De samlede besøgstal for i dag er:
44 "rigtige" mennesker,
1502 hits exclusive mig selv
1281 hits ialt excl. mig og rss,
171 forskellige IP-numre excl. mig og rss-feeds.
Og som den gamle redaktør af Thisted Folkeblad sagde: Det er såmænd et meget pænt oplag.

Egentlig er denne tælling opstået fordi Lars kom med en privat kommentar om, at det egentligt var "åndssvagt" at han lagde vejen omkring d-axel/blox. Det håber jeg ikke at der er alt for mange læsere, som synes, og jeg arbejder i hvert fald en del for at give en god "privat" vinkel på nogle af de emner, som jeg har berøring med.

Oregon State University satser på at blive et fokus punkt indenfor udvikling af Open Source
Se nyligt ankommet kommentar :-)

Med sin entusiasme om potentialet for open source software nyder Scott Kveton udfordringen med at hjælpe til at Oregon State University (OSU) bliver et vigtigt center worldwide for open source udviklingen.

Kveton, som er planlægningsdirektør for OSU's Open Source Laboratorium kom igang med Open Source fordi det var en fremragende måde at løse computeropgaver på en økonomisk måde.

"Open source software er fri og åben, så vi er i stand til at bruge den og modificere hvad der nu er derude, siger han. "Da vi er et stort universitet med mange specielle behov, så kan vi i mange tilfælde få dækket vore behov bedre med open source end med plasticsoftware."

With his enthusiasm about the potential of open source software, Scott Kveton relishes the challenge of helping OSU become a critical worldwide center for open source development.

Kveton, program director for OSU's Open Source Lab, says the university got into open source because it was a great way to solve computing problems inexpensively.

"Open source software is free and open, so we are able to use and modify whatever is out there," he says. "Because we are a large university with a lot of specialized needs, open source meets our needs in many cases better than shrink-wrap software."

Tyskerne i München har opdaget det, OSU har opdaget det, OIO har opdaget det - men der er stadig mange grupper, som er bange for Open Source fordi det betyder at man ikke kan følge de trygge klik hos den leverandør "som ingen er blevet fyret for at købe". Hvis det så bare var så trygt. De senere patches eller service packs må have givet kolde fødder, ligesom den nye Gartner rapport, der taler om "verdens største betatest".

Modstanden herhjemme mod fri, open source software kunne skyldes manglende teknisk overblik, - men det skal måske formuleres på en anden måde, nemlig at man beskytter sin position fordi det at indrømme ukendskab til et emne ikke accepteres som en naturlig ting. Formidling af ny teknik koster noget, og det skal man jo så være villig til at ofre. Og læring kræver accept af at man ikke er mindreværdig fordi man ikke kan det hele i forvejen.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv a-nagguaatsulik abj dot dk
Emne:
Comment: Man snakker om alle de teknologiske fordele, som det unavngivne operativsystem du hentyder til, har, og som "tydeligvis" mangler i alle andre operativsystemer. Så det ér et spørgsmål om uvidenhed!
Og hvad er det så det her lige drejer sig om? Det drejer sig om en regnemaskine, med mulighed for at kommunikere med andre regnemaskiner. Ikke noget_som_helst andet. At opgøre at man har et teknologisk fordel ved et givent OS på regnemaskinen, er i mine ører det rene nonsens. Det er bare en anden måde at regne på. At nogen så vil patenteret +, -, * og / er da en ambitiøs sag i sig selv. Så folk skal lære de regler der styrer kommunikationen mellem regnemaskinerne, i stedet for at blive forblændet af en "magisk" knap, der præsenterer resultatet for dem, indtil de igen trykker på den "magiske" knap. Det tidsrum som er mellem de to begivenheder betyder altså også noget. Nogen gange vigtigere end de to begivenheder.

Hmmm, hvad i alverden er det jeg er ved at rode mig ud i? At mennesker af et unavngivent operativssytem er begivenhedsnarkomaner? Vi venter stadig på win98, win2000, XP, longhorn, skohorn, etc.

Name/Blog: Donald mellemrum Axel
URL: d-axel.dk
Emne: Regnemaskine
Comment: @lars: Du har fat i noget og kommer langt omkring! Det er det man har en web-log til.

Jeg har brugt en facit multiplikationsmaskine, som ikke kunne køre selv (der skulle drejes på håndsvinget) og som ikke kunne dividere uden at man hjalp den noget så grundigt, ved at holde øje med om den krydsede nul-positionen. Samtidig arbejdede man på Dask og Gier og store "mainframes" og det var salgsretorik at udråbe disse maskiner til orakler. Salgsafdelingerne kunne nemt gå alt for langt, for det var svært at se forbindelsen mellem en "Facit multiplikationsmaskine" og så en maskine, der på sekunder kunne forudsige påsken i år 2020.

Efter samme recept er det nok også lidt svært at se forbindelsen mellem en regnemaskine og så en e-mail.

50 dræbte forleden, 35 i går (rettelse: 41 alene i Baghdad torsdag), og det bliver ved i Iraq
Mærkeligt at tænke tilbage på de første uger af besættelsen: Hvert eneste liv var kostbart. Under 10 dræbte (rettelse: under 100 [1]) i den første uge.

Måske er der mange flere tab end man vil vedkende sig officielt, skriver http://www.hindu.com/2004/07/24/stories/2004072402401400.htm Op mod 2000 amerikanske liv i stedet for 900, som det officielle tal lød den 23. juli, da Radyuhin skrev artiklen. Nu er det officielle tabstal over 1000. Bare lige for at sikre mig at det kommer med: Det er altså amerikanske tabstal, ikke civile irakiske tab.

Måden at opbygge sikkerhed er selvfølgelig først og fremmest infrastruktur, men der må da også være mulighed for at undgå køer på gaderne foran politistationer m.v. -- altså de oplagte bombemål.

Og så dialog.

[1] Rettelse: Ved at løbe CNN listen over dræbte i sidste halvanden uge af Marts 2003 igennem kommer jeg til 92 dræbte, hvilket omfatter britiske soldater. Statistik-ruden samme sted tæller amerikanske soldater: 65, 47 i kampe og 18 ved uheld, bl.a. 2 helikoptere, som stødte sammen over Golfen.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Keld Bach
URL: http://multigraphic.dk/lounge/wordpress/
Emne:
Comment: Lars Hvidberg havde en post om dette emne: http://www.larshvidberg.dk/index.php?p=111 Det er svært at gennemskue hvilke tal der er de reelle.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Hvidbergs web-log
Comment: Tak for henvisningen til Hvidbergs diskussion om tabstal i Iraq. Hvidberg argumenterer da fornuftigt for, at man (i dag) ikke så godt kan skjule tabstallene, og en lidt vred Jesper mener at der kan laves meget fusk med alting. Hvis der kun er 10 sårede og/eller dræbte, kan man ikke skjule så meget - og selv 1000 er et lille tal, når man har CNN til at gennemgå og offentliggøre listerne med navne og billeder. Det er nok mere pålidelige tal end det ellers ville have været.

Det er en kendt ting at en hærledelse helst ikke skal offentliggøre for mange tab, det svækker egne styrker og skaber selvfølgelig angst og modstand; så måske er jeg for nem at lokke til at tro på en konspirations-teori. Hindu-avisen bringer "green-card" nyheden og det er så den, som Hvidberg mener ikke holder. Jeg tager det til efterretning med en eller anden form for lettelse. Det er slemt nok endda.

Tabstallene for civile iraqis er ikke med i CNN's oversigt.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Press cuttings fra Keld Bach
Comment: http://www.multigraphic.dk/lounge/wordpress/ [...] But it was the young victims – by far the most children killed in one incident since the U.S.-led invasion 17 months ago – who galvanized the capital.

Most had gathered around American soldiers after a ribbon-cutting ceremony at a new sewage treatment plant, an event designed to show that not all the news in Iraq is bad. The soldiers were passing out sweets to the children.

An officer of the Iraqi National Guard, which was responsible for securing the area, said a Nissan pickup truck parked near the plant apparently was detonated by remote control. Half an hour later, as parents carried away the wounded and ambulances pushed through the throngs who rushed to help, a gray Daewoo sedan nudged into the crowd and exploded.

Stemning af et ældre opretstående klaver
Jeg har rettet i denne her gamle tekst for at få pointen tydeligere frem. Det er vist ikke helt godt endnu - men her er den. De rettede afsnit er i sort (resten skulle være lidt tilbagetrukket "slateblue", skiferblå.)

Bo Meyer skriver:

Jeg har på et loppemarked købt en nøgle til at stemme et klaver, og jeg har et stående der skal stemmes. Jeg prøvede så, (da et F slet ikke stemte) at stemme mit klaver selv. Jeg brugte en kromatisk tuner og opdagede derved at en klaver tone ikke stemmer med den kromatiske (Det har vist noget at gøre med J.S Bach's "Das Wohltemperierte Klavier" har jeg hørt engang)

Nå, nu når vi så til spørgsmålene:

1. Der er ved hver tone tre stenge som hammeren rammer, skal de stemmes individuelt, eller alle til samme tone ?

2. Hvor meget skal en tone være ved siden af for at være "temperet"?

3. Eller laver man akkorder eller tone-sammenligninger for at få tonen korrekt?

Al hjælp søges, min datter spiller og går til spil og vores klaver stemmer ikke så godt, så ...

Venlig hilsen

Bo

   1. At stemme et kor, d.v.s. de tre strenge, der hører til en tone.

   De tre strenge til hver tone i midten og opefter (til højre) skal stemmes hver for sig, men skal jo ende med at være nøjagtig samme tone, det er jo ideen med klaveret, at når man trykker på en tangent, så kommer der én tone, og kun én. De tre strenge kaldes et kor. Til de dybere toner er der kun en enkelt eller to strenge. Nogle instrumenter har 4 strenge til et kor i diskanten.

    Nogle mennesker siger, at de ikke kan høre forskel på et klaver, som stemmer rigtig godt og et, som "bare stemmer nogenlunde"; det skyldes formentlig, at en blot nogenlunde stemt tone fungerer i musikken - selv om den lyder "anderledes". Forskellen mellem det kor, som stemmer rigtig godt og det, som ikke stemmer så godt, opleves som en klangforskel. De fleste lyttere foretrækker faktisk klangen af et klaver, som ikke stemmer så godt, som det er teknisk muligt!

    Det hænger sammen med, at to strenge, hvis de stemmer nøjagtig ens, vil være modvirke hinanden, så der udsendes der minimal energi. Stemmer man to strenge nøjagtig ens, vil tonen være lidt kortere, og nogle vil synes at den er lidt død i det. Derfor bruger man helst tre strenge til et kor. Så kommer der lidt "ubalance".

    Men ingen strenge er perfekte, og det gælder især de lidt tykkere strenge, de "overspundne". Der er viklet en eller to tynde kobbertråde udenom, og det gør strengen tungere selv om den stadig er ret smidig. Den lille forskel fra produktion af strengene er nok til, at tonen ikke bliver "død i det", selv om der kun er to strenge pr. kor på de dybere toner.

    Kommer korets toner lidt længere fra hinanden, kan man høre det som en "svævning". Hvis man skal bruge et "western klaver" i en film, så må man få klaverstemmeren til at trække det ud af stemning. Det siges at være meget svært at gøre det, så det alligevel lyder godt. Efter samme princip kan et orgel have to stemmer, som er lidt forskellige og som derfor udløser en slags vibrato, celeste, kalder man det somme tider. Men det skal helst være toner, som er fulde af "skæve overtoner", lidt strygeragtige, ellers lyder det meget grimt.

    Måden, man lytter musik på, er at man "fanger meningen" med en tone, selv om den er ved siden af. Man kan kende en melodi, selv om sangeren synger falsk, eller klaveret er lidt ustemt. Men udtryksintensiteten, effekter som "en himmelsk blid harmoni" og lignende bliver vanskelige at lave med falske instrumenter.

    Hvis en tone er så falsk, at den er vanskelig at genkende, kan der være så mange andre toner, at man kan regne ud, hvad der skulle have været. Det er en mærkelig evne, som hænger sammen med sproglig formåen. Man kan sammenligne det med evnen til at gætte en sætning, selv om et ord drukner i støj. Klart nok er musikkens evne til at formidle et menneskeligt budskab større, når der ikke er "støj".

    At så mange mennesker savner evnen til at høre nuancerne i musikken har nok noget at gøre med den måde, vi bruger musikken på: Hvis vi bruger musik som baggrund, lydtapet, underholdning, så kan den være passificerende. Man kan jo ikke selv gøre noget ved den.

   De mennesker, som glade hævder, at de er komplet umusikalske, de lytter simpelt hen ikke efter de samme ting, som den musikalske lytter efter, og forveksler lyden af et falsk klaver med lyden af et dårligt klaver.

   Så når nogen siger, at et næh! det flygel har en god lyd, så er det som regel fordi det stemmer bedre, end hvad de ellers har hørt, eller fordi de er snobbede.

   For at stemme de tre strenge dæmper man først de to af dem, og stemmer en, som regel den til venstre, den øverste nagle, med oktaven nedenunder - eller for de første 12 toner i midten, så stemmer man dem efter hinanden. - Det kalder man at lægge temperaturen.

   Så retter man den midterste ind efter nr.1 og så fremdeles. Når alle tre har samme tonehøjde, smelter de pænt sammen og lyder som én tone. Når jeg så alligevel ovenfor siger, at hver streng udsender flere toner, så er det overtonerne, jeg henviser til, hver streng har ud over grundtonen en oktav, duodecim og to oktaver og så videre opad. På samme måde som et signalhorns toner. Det svarer til to gange svingningstallet, tre gange, fire gange, fem gange, o.s.v. Man skal strække oktaverne lidt, når man kommer op i diskanten.

   2. Temperering

   Først stemmes a' (eller c') ud fra en stemmegaffel. På et gammelt klaver kan man ikke stemme det op til kammertonen, fordi strengene er gamle og vil knække. Derfor vælger klaverstemmeren en tone, som er det bedste kompromis mellem at få klaveret til at holde stemningen og så det at være oppe ved kammertonen. Klaverernes kammertone falder altid med alderen, hvis folk ikke betaler en klaverstemmer ekstra for at holde dem i kammertonen.

   Temperering foretages, fordi man med 12 rene kvinter og kvarter havner ved siden af den oprindelige tone, som man skulle have ramt. Så der er en lille unøjagtighed, som man skal fordele ligeligt. Det kalder man at lægge temperaturen. Det skal være så jævnt som muligt, og det er så svært, at mange klaverstemmere har flere dæmpere, så de kan have alle 12 toner (fra a til a' eller c' til c'') masket af, så der kun er en streng på hver. Så kan man rette en tone uden at skulle rette alle tre strenge, med andre ord, man er som regel nødt til at gøre det flere gange, inden man er helt tilfreds med udjævningen (temperaturen).

   De aller dygtigste klaverstemmere kan lægge temperaturen rigtig godt ved at stemme fis' - a', og så derefter d', e' og h'. Ud fra dem kan de så stemme resten uden at ryste på hånden. Men det har jeg faktisk kun set én gang.

   3. Akkordsammenligninger

   Når man har stemt den første oktav, lagt temperaturen, så kan man kontrollere dens kvalitet, nogenlunde, ved at spille en kvart-sekstakkord fra F dur kromatisk ned til D dur. Altså F, E, Es, D. Man kan også spille andre akkorder.

   Det, man lytter efter, er helhedsindtrykket - de skulle gerne have samme harmonale "kvalitet".

   Stemning koster i dag et sted mellem 600 og 1200 kr. afhængig af, om det er nok med en gang eller der skal laves en grovstemning og så noget finstemning.

   Jeg kan regne ud, at du er havnet på min web-side fordi jeg har skrevet "klaver stemmes" - men det var mit eget, som jeg hentydede til. Det tager mig mellem 2 og 4 timer, d.v.s. dobbelt så længe som en professionel klaverstemmer bruger.

   Jeg kan desværre ikke lige tilbyde dig at komme og stemme dit klaver med mindre du bor i nærheden, og vi lige kan finde et tidspunkt, som passer. Det bliver jo nok svært. Selv om jeg stemte klaveret, ville det måske blive falsk igen i løbet af 14 dage.

   På den anden side forstår jeg din bekymring. At lære musik på et falsk klaver er værre end at synge uden stemme. Det duer ikke. Det er synd for din datter. Og i øvrigt også for dig.

   Det nemmeste i dag er at få et elektrisk klaver af den slags, som har tunge tangenter, og så bruge det som øveinstrument.

   De lette instrumenter, altså dem, som ofte kaldes synthesizere, og som ikke har vægte og modstand i tangenterne, kan man ikke bruge som øveinstrumenter for en klaver-spire, fordi spilleren når han kommer over på et rigtigt instrument ikke kan trykke tangenterne ned (de er meget tungere).

   Det var et langt brev, men jeg blev så bekymret over det, som du skrev, så jeg måtte prøve at hjælpe så meget, som jeg kan.

   Venlig hilsen

[/musik] permanent link

Skriv selv

Kommentar systemet i Blosxom (udtales blossom) er meget simpelt,
og er derfor også meget flexibelt, nemt at tilføje/rette i.

Men hvis man ikke bruger en "nøgle" af en slags kan man blive oversvømmet med reklamer. Jeg var derfor på jagt efter nye ting til Blosxom og gik igennem Blosxom katalog over "plugins" "plugin-registry". Herfra var der så et link til Kevin Lyda's website og weblog.

Men det viser sig så, at Kevin's "comment-plugin" med kommentar om, at man gerne må kommet med noget feed-back, er oversvømmet, totalt oversvømmet af reklamer (de samme, som jeg har set her).

Fra Blosxom's "source URL" kan man komme direkte til kommentar kildeteksten incl. omtale. Kevin beder om feedback - og hans kommentar-liste er fyldt med unsolicited advertisement (SPAM). Det er altså synd.

Hvis man har haft en is-bod eller en restaurant ved man at steder med offentlig adgang kræver mange forholdsregler. Men vi andre, almindelige mennesker har jo lov til at håbe på at der er almindeligt pæne mennesker tilbage, og dem møder jeg da heldigvis også ofte.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Kommentarer er velkomne
Smalltalk, bigtalk, broktalk, seriøs snak, alvorligt pjat ...

Vi ser om kodningen denne gang er bedre til at filtrere de fejlanbragte SPAM reklamer fra.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: SPAM
Comment: Er der andre webloggere, som har oplevet reklamer for medicin, spillekasinoer og on-line services af forskellig tåbelig art?

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabel-ikkea posthus abj location dk
Emne: Smalltalk : SPAM på telefon
Comment: Der er mange måder at blive forstyrret på. I dit tilfælde som spam. Men jeg får altså også spam på telefonen, af diverse annoncehajer, edb/it-specialister, printertoner leverandører, o.s.v.. Specielt når jeg har edb/it'erne i røret, går det op for mig hvor lidt folk generelt må vide om it. Senest var der en der ville sælge en analyse af spam til mig. Og der kom en hurtigsnakkende svada om dit og dat, og til sidst "hvad gør I idag ?". Så brugte jeg den lokale dialekt her, nemlig sønderjysk, og kommer med en forklaring på at "a bruche linåx, å naue det hejer amavis å spamassassin, å så naue de hejer måzilla, å det virker". Han fattede ikke en bjælde, og på rigsdansk forklarede jeg ham så lidt om open source, og hans afsluttende kommentar var så : "Nå, jeg troede jeg kunne informere dig om noget, men det var mig der blev klogere. Hav en rigtig god dag". Så tænkte jeg, Hold da k..., hvor mange mon der hopper på den. Jeg har gjort mig den umage at sætte mig ind i tingene, nogle gange baglæns, andre gange sidelæns og på hovedet, men en eller anden forståelse er der kommet ud af det. Og den er mig til stor nytte i dag.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Tak for den gode historie
Comment: Det er jo en fornøjelse at se sønderjysk stavet, så man næsten kan høre det! Tusind tak for et godt indlæg.

En lille terrasse foran køkkendøren er en god ting
Men på en eller anden måde er jeg gået i stå her efter at have lagt fliserne: Jeg mangler jord og kantsten.

Når man nu lige har "lært at det kan lade sig gøre" så kunne man få nogle farlige ideer om at justere på resten af haven ...

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Fortovsrestaurant - smalltalk
Comment: Med lidt overdækning og strålevarme og en sød servitrice kunne den måske fungere hen til oktober.

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Fortovsrestaurant - smalltalk
Comment: Hvordan udtaler man restaurant og chauffeur? Hvorfor er folk begyndt at sige point istedet for pointe og hvordan kan man af de danske stavemåder se, hvordan det skal udtales?

Name/Blog: Donald
URL: d-axel.dk
Emne: Pointen er klar
Comment: Poængten er klar. Et poæng er den fransk-inspirerede dansk/svenske udtale, hvad mon nordmænnene sier? Pøjnt (øj som i Højholdt, pøjpøj m.v.) ser jo også herligt ud, og det er så den nydansk/engelske udtale. Men hvis vi staver det sådan, Pøjnt, så er der ingen, der kan gætte, hvad ordet betyder, når man læser en text. Synd, at man ikke kan lære sig en fælles EU-orthografi.

IP nummeret vil blive ændret i morgen tidlig (til 83.73.64.174)
Da jeg desværre ikke er hjemme kan jeg ikke få servernavnet til at følge med uden en vis servicepause. Hvor lang ved jeg ikke.

Servernavnet er d-axel.dk. Det hedder jo egentlig et "domaine navn". Domaine navne er navne på et "område" og det kan jo dække over en eller flere computere, eller endda sommetider over en lille del af en computer, et "virtuelt domaine". Domaine navne systemet administreres af "internettets distribuerede database", Domain Name System (rfc1025) i daglig tale kaldet DNS.

Min servers navn ender på .dk, og det betyder selvfølgelig, at den er "dansk". Det kan være generende for domaine-name systemet at man har en endelse, som ikke passer med nummer/område, det kan give lidt længere svartider, men sådan er det faktisk i dag. Min name-servers "autoritet" er dog ikke selvbestaltet, men kommer fra copenhagen.ns.dk-hostmaster.dk. Hvis man spørger dkhostmaster om d-axel.dk kan den svare, at "Start of Authority" ligger hos ns1.gratisdns.dk - andet kan den ikke svare. Men det er jo også nok til at komme videre.

Gratisdns er et samarbejde mellem 4 servere. Det drives halvt privat. Den ene, ns1.gratisdns.dk, ligger på Samsø. Websitet tager imod besøgende og sælger også domaine-navne, som selvfølgeligt registreres hos dkhostmaster. Gratisdns er nok et besøg værd! (mildest talt).

Det vil betyde at sitet er nede i 5-6 timer fra i nat ca. kl. 03 til i morgen tidlig ca. kl.9.

Man kan dog formentlig få fat på "mig" via det gamle nummer frem til kl. 8. Det gamle nummer er

129.142.192.25

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Straight Dope (straight: lovlig, godt, sundt, dope: narkotika, tilstandsændrende agens) ... the sequel

Schweiz, Switzerland, Swyz, Svizzera, Svizra, Suisse, Helvetia, Helvetica, men hvorfor er ISO forkortelsen så CH? Hvad skal man tro, hvad er navnet på Svejts? (Svejts ... Åh nej ... det er der vist ingen, der skriver (mere)).

Why is "CH" the abbreviation for Switzerland?

[... cut ]
As you point out, the Swiss are multilingual (having three official languages German, French and Italian and four national languages, the aforementioned three plus Romansh AKA Rhaeto-Romanic). To keep everyone happy, the official name for the country was chosen in a neutral language, Latin, using the old Roman name for the country's people. The confederation of the Helvetians is thus known as Confoederatio Helvetica or CH for short. On Swiss stamps and coins you'll see either the full name or the abbreviation Helvetia.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Straight Dope (straight: lovlig, godt, sundt, dope: narkotika, tilstandsændrende agens)

How are the microwaves in ovens different from those in cell phones?

Dear Straight Dope:

What is the difference in physical terms between the microwaves that power my microwave oven, and those that power my cell phone, or portable phone for that matter? How come they function differently and don't, say, cook my ear off or ring my Swanson's (TM) TV dinner? --Puzzled Baffled N Stumped

SDSTAFF QED replies:

Cell phones, cordless phones and microwave ovens all use radio-frequency (RF) energy, which is a portion of the electromagnetic spectrum. This spectrum runs the gamut from the longest radio waves to visible light to the highest-energy gamma rays. Radio occupies a huge slice of the spectrum from the shortest microwaves at wavelengths of a few millimeters, all the way down to the ELF (extremely low frequency) band used by submarines with wavelengths in the hundreds of meters and longer.
[ cut ... ]

Cell phones don't generally approach the frequency used by microwave ovens, which is normally 2450 MHz. The closest that I'm aware of is the 1900 MHz PCS band in the U.S. Some cordless phones do operate near or even in excess of this range--the 2.8 GHz phones come closest, and now there are phones operating at 5.6 GHz. There is no fundamental physical difference between the radiation emitted by cell phones and cordless phones and that used by microwave ovens, as all are radio waves in the electromagnetic spectrum. Other than frequency, the main difference is power. Phones emit on the order of a few hundred milliwatts to a few watts maximum, while ovens use power levels in the neighborhood of 700-1000 watts. That's the difference between a cool conversation with your best friend and a hot roast beef sandwich.

The other difference between microwave oven radiation and cell phone emissions is information. The oven radiation carries none; it is unmodulated.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Hvad er submillimeter astronomi?
Submillimeter er astronomi med måling af "lys" i bølgelængder fra 0.3mm til 1.0 mm, - et uudforsket område, relativt uudforsket.

Det almindelige lys giver bedste målinger af stjernerne. Infrarødt lys kan give målinger af ting, som ligger bag tåger eller stjernestøv. Støvede stjerne-dannende tåger, mørke kolde molekulære skyer, den allerførste stråling, resterne af dannelsen af universet kort efter (det) store brag, Big Bang. Kun ved at studere objekter ved mange forskellige bølgelængder kan man få et sammenhængende billede af, hvordan Universet fungerer!

Radio-frekvenser omfatter fra ca. 0.003MHz til 3000 MHz (3GHz). FM omkring 100MHz følges af TV, på VHF og UHF; Mobiltelefoner fra 700 til 1400 MHz og endda nu op omkring 5000 MHz.

På den øverste stribe i skemaet ses, decimeter, centimeter og millimeter-bølger ligger som de næstsidste i "radiobølgeområdet", som også omfatter TV-bølger. De nyeste mobiltelefon bølgeområder ligger langt mod højre, altså høje radiofrekvenser. De sidste bølger som man kalder radiobølger er "submillimeter bølger", hvilket omfatter frekvenser op til 1 million MegaHerz. Det kræver meget specielt udstyr at "lytte" på den slags bølger, og de bruges normalt ikke til radio.

Den nederste stribe viser hvilke stoffer, som bremser disse bølgelængder. Derfor er det vanskeligt at måle fra jordens overflade. Men svenskerne har haft et "submillimeter" projekt i Andesbjergene i Chile. Arizona Radio Observatory beskriver instrumenter og problematikker og det er derfra, at skemaet er hentet.

Submillimeter bølger er samme længde som "mikrobølge-ovn-bølger" og en af de mest spændende opdagelser i nyere tid er, at universet har en lidt ujævn baggrundsstøj af disse bølger; det kan tolkes som resterne af energier fra universets skabelse.

Med meget avanceret udstyr prøver man at retningsbestemme denne stråling, og har fundet frem til mange interessante ting om mørke objekter i rummet.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Et udpluk fra en ordveksling (på en åben mail-liste) om åbne standarder:
Baggrunden for den nedenstående ordveksling er, at "ITST" (IT-styrelsen) har udgivet en pdf-fil som beskriver hvad man har forstået var en "åben standard", og SSLUG IT-politik mail-listen reagerer straks med at påpege, at der mangler noget. Efter lidt frem og tilbage kommer denne her meddelelse fra Keld Jørn Simonsen som en kommentar til Peter Makholms stringente opsummering:

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Desværre har der været strømsvigt og opsætningsproblemer.

writeback er desværre slået fra igen.

Og i øvrigt bliver IP-nummeret (ikke navnet) snart udskiftet.

[/computer/sitenews] permanent link

Skriv selv

Arabisk stolthed
Fundamentalisme er nærsynethed, tåbelighed, og alt muligt negativt, ikke?

Ikke at jeg ønsker fundamentalisme eller overhellig kristendom genindført i Danmark og nabostater, nej, men er der ikke en lille bitte detaille ved fundamentalisme, som man har overset?

Behovet for stabilitet, tryghed, kærlighed fra en omverden, som er fuld af had? Er alt had ikke en reaktion på had og kan den cirkel brydes? Vi har en enestående chance for bryde cirkelen, og samtidig opnå integration, forandring og velstand: Give den accept, finde de positive ting ved den arabisk/muslimske kultur, sørge for, at de herboende bliver støttet ikke så meget i at være hellige, som i at være dem, der opfandt tallene, kom med de græske filosoffer, havde en åbenhed og en velstand bygget på kultur og international handel. Kan man ikke komme langt ved at insistere på de positive ting og være fælles om (det er vigtigt: fælles om) at bekæmpe det negative?

Arabisk kultur har givet os arabertallene. Eller sig det bare lige ud, matematikken og tallene. Uden dem ingen civilisation. Araberne fik dem fra inderne, men det overflødiggør ikke arabernes fine forståelse af videnskab og kultur. Det er bare en kultur med et endnu større klasse skel end vi kan forestille os. Civiliserede palæstinensere side om side med stammefolk, fårehyrder (ikke et ondt ord om dem) og kameldrivere, som skal slås mod varme og tørst for at overleve. Forskellene til trods må de prøve at forstå hinanden og handle, bygge, leve. Der kommer så nogle regler om "du må kun have 4 koner" og ikke slå ihjel og den slags ubehagelige restriktioner, som man ikke var vant til at tænke på ude i ørkenen. Du skal nok også helst vaske dig lidt og sørge for rent vand, og sådan ...

At det overlever på så mange måder, og uheldige måder, må skyldes at vi gør alt for lidt for at støtte og bevare selvrespekten blandt dem, som er kommet her egentlig for at søge ly, for at få del i den vestlige kultur. I stedet støder vi dem fra os. Der er noget helt galt her.

Integrationspolitikken har været lagt an på, at man fik indvandrere fra lande som vort eget, folk, som bare lige skulle lære de første par ord, så kom det af sig selv.

Måske man skulle til at genopdage alle de integrationsregler, som amerikanerne har haft (og måske stadig har en del af). Jeg kender dem kun overfladisk, men der er noget med sprog og kultur, som immigranterne skulle kunne.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Keld Bach
URL: http://multigraphic.dk/lounge/wordpress/
Emne:
Comment: Mange glemmer at vores kuturelle vugge stod nede ved Eufrat og Tigris for 4.000 år siden. Hvis man forsøger at diskutere den slags emner med f.x mr. andersson, bliver man flået levende.

Mail-listerne er backbone for aktiviteter i smalle interessegrupper
Det lyder som en almindelighed. Det er det egentlig også, når man kender det. Ikke desto mindre kommer alle de interessante detailler, den egentlige forklaring, først frem, når man graver lidt i det.

Lilypond, et nodeskrivningsprogram, ikke? Ok - så går man i gang. Folk, som ikke er vant til computerens egentlige teknik kan ikke finde ud af det. Denne egentlige teknik kan vi kalde præcis håndtering af bogstaver (og grafiske interfaces er opbygget af bogstav-kode, så det er faktisk ret grennemgribende, dette her med bogstavhåndtering) - og det kræver at man er omhyggelig, systematisk, og helst ikke alt for ordblind.

Skriver du for eksempel punktummerne, der hvor de skal stå, eller hører du som en masse danskere gør til dem, der ikke har lært de grundlæggende regler for skrivemaskine/computer-tegnsætning? De er faktisk ikke så forskellige fra, hvad man gør med håndskriften, men der, hvor man i håndskrift kan skelne mellem et lille mellemrum og et stort mellemrum, der har vi jo i computersammenhæng ingen skelnen.

Så Joe skriver til listen for Lilypond og siger "jeg klikker på filen test.ly og ingenting sker".

Anden gang er han lidt fornærmet, hvorfor er der ingen der svarer? Det var jo meningen med internettet, at man kunne få hjælp gratis.

Jeg har sendt ham en mail direkte, hvor jeg prøver venligt at hjælpe ham - og det er der sikkert også andre, der har gjort. Og så lige en anmodning om, at han husker, det er frivillige hjælpere, som man nok gør bedst i ikke at skælde ud! Vi ved alle sammen, at frustrationer foran en computer kan føre til de forfærdeligste ting, men somme tider er det alligevel underligt at se, hvordan sådan et lille problem kan gøre at folk taber sig selv på gulvet, så at sige - og der er sikkert forklaringer nok. Som Jacob Holdt skriver, så er der altid en smerte bagved vreden.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Sådan bygger man et monopol:
On Fri, 17 Sep 2004 10:17:59 +0200, Kurt Westh Nielsen wrote:

> Se evt. min artikel om proprietære lydformater i Ingeniøren 17.
> september:
> http://www.ing.dk/article/20040917/IT/109170038

(Som vanligt:) Grundig og interessant artikel.

> Relevante kommentarer modtages gerne. Hvis der er nogen på listen, der
> har meninger eller decideret kendskab til prisstrukturer mm. i forbindelse
> med Netmusik, personligt har haft kontakt med Phonofile, er jeg meget
> interesseret i at høre om det.

Det ved jeg ikke noget om. Men hvis man fx. søger på ordet "Fond" i Computerworlds arkiver, kan man se, hvor ivrige, danske biblioteker har været for at gøre sig venner med Bill & Melissa Gates' fond[*]. Der er noget, der lugter. Eller er det blot min skabs-konspiratoriker, der løber af med mig?

* Note:
De århusianske biblioteker endte med at få tre millioner fra den, begrundet århusianernes tiltag for at gøre informationer tilgængelige for nydanskere. Og det er fint. Imidlertid er det ironisk, når rådmanden i http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=24814 udbreder sig om, hvor vigtige bibliotekerne bør være i vidensstrategier; ironien opstår, når de medvirker til søsætning et netmusik-projekt, der forstærker tendensen til at gøre det danske informations- og mediesamfund endnu mere styret af et bestemt monopolforetagende.

--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

At tabe sejren -- et paradox?
Lars Møller Rasmussen prøver at illustrere paradoxet med udtrykket "en varm kulde", som jo er noget sludder. Man kan ikke tabe en sejr - Der har ikke været nogen sejr i Iraq, der har været en besættelse, som foregik forholdsvis smertefrit, men ikke nogen sejr - den er der først, når økonomien fungerer.

En journalist så hvordan der blev plyndret efter de allierede styrkers indtog, men olie-administrationen var beskyttet og der var ikke smadret en eneste rude. Den iagttagelse gør stort indtryk på mig, uanset om det er rigtigt eller, skal vi sige, en tilsnigelse. For en ting er sikkert: Der har været mange visuelle udtryk for, at interessen ikke var at genetablere vand og strøm. Det siger hjælpeorganisationer og journalister samstemmende.

Der går historier om udstyr til vandforsyninger, som ikke kunne komme ind i landet p.g.a. told-begrænsninger. Hvad er meningen med det?

Det er ikke så svært at forstå, hvad der er gået galt: Der mangler det, som man efter WWII kaldte "Wirtschaftwunder", og som egentlig blot bestod i at hjælpe en i forvejen velorganiseret tysk befolkning, hvor hovedparten var positive overfor besættelsesmagterne og i øvrigt bekendt med, hvordan man får et demokratisk, administrativt system til at fungere.

Dette er ikke tilfældet i Iraq. Der er måske nogle læger, nogle højtuddannede, som kan formulere protester og modarbejde fejlskøn og fejltagelser fra invasionsstyrkerne, men jeg har fået indtryk af at det er meget få, og at de har det svært og længe har stået så langt udenfor det politiske magtssystem, så de ikke bare kan træde ind i den magtforvirrede politik.

Jeg kan ikke lide, at en journalist kalder bombe-mænd og selvmordsbombere for oprørere. Uanset om det er palæstinensere, afghanere eller danskere (for sammenligningens skyld) er det terrorisme og destruktivisme. De fortjener ikke betegnelsen oprørere.

Vi vidste det i forvejen. Iraq under besættelse ville tiltrække alle urostiftere i mellemøsten og andre muslimske stater, ligesom Nørrebro tiltrækker "de autonome".

Hvis krigen i Iraq skulle føre til noget fornuftigt, skulle man sikre administrationen og dernæst de civile mod urostiftere. Det kan gøres, og der havde været tid til det. Nu haster det - og kan kun nås, hvis der opnås fuld støtte fra FN og alle de andre positive stater, som vil hjælpe. Men det kan nås endnu.

Links: http://multigraphic.dk/lounge/wordpress/index.php?p=887 Krigen er allerede tabt: http://multigraphic.dk/lounge/wordpress/index.php?p=890

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Hvad er hacking?
Når medierne bruger ordet hacking bruges det ofte i en betydning lettest sammenfattet i: "En der bruger computere til at gøre noget kriminelt". Blandt computernørder vil man dog ofte støde på en anden betydning.
... læs videre på http://hacking.dk/

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Markedsføring med gratis smagsprøve - det er fint, men det er ikke open source.
Alligevel har jeg stor lyst til at prøve Sybase, som er et meget respekteret produkt, der allerede i slutningen af 80'erne havde nogle ganske glimrende applikations - værktøjer og vidste, hvordan man hjælper kunderne.

Jamen det er da uhyggeligt som jeg lyder som en reklame her! Må jeg have lov at minde om, at PostgreSQL er en lige så hurtig, lige så stabil og helt Open Source database med oprindelse i et forskningsdatabasemiljø på Berkeley, Michael Stonebraker et al.

Open Source eller ej: Dette er interessant, ikke kun fordi det viser, at konkurrence skaber bedre forhold for kunderne:

To learn more:

• ASE Benchmark Study - Built for Linux
• Standish TCO report - Sybase ASE on Linux offers lower TCO than any tested system

Terms and Conditions for Sybase ASE Express Edition for Linux

• ASE Express Edition is limited to use of one CPU, 5GB of data storage and 2GB of RAM.
• No other purchase is required.
• Optional support plans, including telephone support and named support contacts, are available starting at $2200 per year. Advanced support plans are also available.
• Developers interested in re-distributing ASE Express Edition can contact Sybase's Business Solutions Alliance team for more information.

[/computer/database] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv dig-ikke-snabela-posthus abj punktum dk (optional )
Emne: Open Source
Comment: Det er egenlig lidt tankevækkende. Jeg har installeret en oracle på min debiankasse, med hjælp fra selveste oracle-supportafdeling. Det selvom at Debian ikke er supporteret. De er venlige mennesker, som ikke kendte til MySQL da jeg nævnte det for dem i 2000. Den kender de tilgengæld i dag !

Men efter min bedste overbevisning er closed source truet, der hvor open source er repræsenteret !

Hvorfor ? Fordi en nollerfyr som mig kan hente et givent OSS OS/program, og se om jeg kan bruge det. F.eks det der var forbeholdt store virksomheder, kan man nu installere på sin hjemme-PC. Og jeg kan få hjælp til det. Slå den !

Og hvorfor skal jeg finde mig i en begrænsning fra et closed source program, når jeg kan få noget der er fri for begrænsninger. Og møder jeg en begrænsning kan jeg selv sørge for at den kommer af vejen. Og support fra et firma, der er farvet af firmaets politik, vs. hjælp fra uafhængige mennesker, der brænder for det open source projekt de har stillet sig til rådighed for !

Det kan simpelthen ikke slå fejl. Det er ganske enkelt frihed der banker på.

Name/Blog: Donald
URL: here here
Emne: Friheden
Comment: Godt sagt!

Beethoven var den første komponist, som skrev for eftertiden.
(Sand? Falsk?)

Mozart var den første komponist, som ikke ville acceptere den feudale hakkeorden.

(Sand? Falsk?)

Moscheles (hvordan kommer han ind i dette selskab?) ...

(Sand? Falsk?) Hvaffo ... [Der er desværre ingen smagsprøver på denne mands musik eller noget der ligner.]

Moscheles var medstifter af et konservatorium i Berlin. En af de ting, han roses for, var at han hjalp eleverne videre med karrieren og tænkte på muligheder for "stabil indkomst" og -- se det var ikke så nemt -- arbejde på at musikeren, kunstneren, blev accepteret bredt i samfundet, at musikkens profession blev accepteret på linie med andre professioner. Der sker så det, nogle år senere, at musikkens plads i samfundet svulmer enormt, betydningen af musik og kunst overdrives jo nok.

Der er vist ikke skrevet så meget om det i tidligere musikhistorier. Mon? Arbejde på at musikerens sociale status løftes? Første gang, jeg så noget der var skrevet med dette perspektiv på musikhistorien, var i en beskrivelse af Moscheles og hans holdninger til Chopins musik. "Den var da underlig, den musik," mærkelige akkordskift, akkorder som var for fremmede for hinanden. -- Men Moscheles skiftede holdning: Det var jo stor musik, det som den lille Frederik skrev, og den kunne så at sige bringes til at passe ind i billedet af den ædle kunst, musikken som udtryk for nobilitet, heroiske følelser m.v. Det kunne bruges til at ophøje musikerstandens sociale status. (Han har nok ikke formuleret det sådan, men måske har der været gloser som "folkets musik", "kunst", "ædel skønhed" -- det må jeg se at finde ud af.)

Anden gang jeg læste en seriøs fagbog om denne problemstilling var i en bog om bl.a. sociologen Max Weber som interesserede sig for musik, musikkens materialer, og persongalleriets karrierer: Han undrede sig over, hvilke drømme den musiker, som sidder og spiller på en restaurant, hvilke drømme han har haft som ung, og hvordan han er havnet der.

Men altså: Moscheles vil løfte musikerstanden ud af en socialt lavstatus, og det gør han bl.a. ved hjælp af Beethovens musik. Chopins musik, som han som nævnt egentlig er lidt modstander af i starten, fordi den kan misbruges som plattenslager - romantik, den falder han for, da han hører Frederik himself spille.

Ajajajaj, altså, dette her må skrives i en dansk musikhistorie for gymnasiaster og andre interesserede. Den gode nye/gamle Gyldendal fra 1980 er alt for forsigtig i de paramusikalske aspekter. Det må være dem, der er de vigtigste for forståelse af kunsten - jo og så selvfølgelig hvordan komponisternes snilde og menneskelige storhed kommer til udtryk i musikkens sprog. SPROG (også kontroversielt udtryk i denne sammenhæng).

[/musik] permanent link

Skriv selv

Sikke ressourcer der er til rådighed via internettet:
Generel Relativitetsteori for pensionister, mekanikere og studerende ;-)

Og lyt så lige til Beethovens violinkoncert på klaver! Aj aj - det er næsten bedre end en svag violin. Jeg har aldrig haft mulighed for at høre denne version, men hvis man som musikstuderende læser i de "samlede værker" og "videnskabelige udgaver" så støder man jo på denne her version for klaver, skrevet af komponisten selv og man drømmer sig måske til, hvordan det lyder. Nu kan man ved selvhør konstatere, at det lyder godt.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Samvittighedsspørgsmål til alle forbipasserende: Ved du hvad et sæt er?
En mængde?

Et element?

Nu, da besøgstallet er dalet ret meget (måske på grund af lidt talfilosofi?) så skræmmer jeg de måske de sidste væk ved at stille sådan et spørgsmål, på den anden side har jeg lige klippet ormen squigly ud fra en undervisningsserie, og vi har været omkring barbér-paradoxet og Horrebow, Erasmus Montanus og den slags.

Så hvis der kommer en venlig læser forbi, som har hørt om at (eller véd, eller har antaget at) Georg Cantor's teori nok alligevel byggede på nogle misforståede, stiltiende forudsætninger, og at den efter 1950'erne blev brugt og fremstillet på en anden måde (ud fra andre forudsætninger) og at matematikreformen i 1965 byggede på den antagelse, at man fik lært mere logik ved at lære mængdelære i en modificeret form - så vil jeg da være taknemmelig.

Desværre kan wikipedia ikke endnu fortælle mig, hvad historien bag den nyere matematiks talbegreb er.

Min teori er, at det må være ren humanistisk psykologi, og at talbegrebet jo hænger sammen med menneskets måde at danne meninger på ud fra (somme tider fornuftige) kategorier, som man jo laver ved at sige, at de her æbler ligner dog lidt en kugle, selv om der sidder en stilk i den ene ende og en visnet blomst i den anden ende.

Se her: Wikipedia.org/wiki/Countable_set artikelen fortæller det, som jeg dengang i sidste gymnasieklasse hørte antydet en overfladisk forklaring af, nemlig at et sæt er et mere grundlæggende begreb end et tal. Køber vi den forklaring?

To elaborate this we need the concept of a bijection. Do the sets {1,2,3} and {a,b,c} have the same size?

"Obviously, yes."

"How do you know?"

"Well it's obvious. Look, they've both got 3 elements".

"What's a 3?"

This may seem a strange situation but, although a "bijection" seems a more advanced concept than a "number", the usual development of mathematics in terms of set theory defines functions before numbers, as they are based on much simpler sets. This is where the concept of a bijection comes in: define the correspondence

Links: Barber paradox.
One liner med barnlig tilsats.
Elementer.
Især må man lige tage en tur omkring Wikipedia's artikler, Countable set og Cardinal number theory.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Mængdelære
Comment: Jeg "slap" for "mængdelære" i gymnasiet, men har jo brugt det flittigt i forbindelse med logisk flow i programmeringsarbejde, og derfor tænker jeg ikke i retning af uddannelsesvejledninger mv. men nu ser jeg pludselig, at der må da være noget materiale, undervisningsvejledninger, fagbeskrivelser, som kan hjælpe mig i min jagt på "den almindelige mands matematikbegreber". HUSK H-feltet ved kommentarksrivning!

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabelål abj punktum dk
Emne: Mængdelære
Comment: Altså, man bliver da helt fraktal af at læse det her. Et sæt er mere grundlæggende end et tal ?. Antal x æbler, vægt af x antal æbler o.s.v. Det er da stadig det antal æbler der tæller uanset vægten, eller ?. Så kan man se på æbler som mængde, altså mængden af æbler. Der skal være en mængde før man kan få et antal. Huh. Er mængde så ikke mere grundlæggende end tal. Ingen mængde ingen tal ? Se på et skrevet tretal. Tag et elektronmikroskop, zoom ind på kanterne og en ny ( uendelig )verden åbner sig. Men det er stadig et tretal. Godt nok uden mængde og derfor uden betydning. Oj, nu er jeg gået i abstrakt selvsving. Må nok hellere få noget chokolade. Det plejer at få selvsvinget til at gå i stå, og konstatere at man kan få meget ud af et tretal uden mængde, og at det er meget jeg ikke forstår. Vedr. dit dalende besøgstal, så er det ikke min skyld :-))))

Name/Blog: Donald
URL: herhen
Emne: Mængden af røde æbler ...
Comment: Mængde af røde æbler er bestemt af at der er noget rundt og rødt med stilk og frugt og så videre. Det vil sige at antallet ikke er med til at bestemme mængden. Det er sådan, at jeg forstår det banebrydende i Cantor's arbejde, og det fører faktisk ret langt omkring, for det løser nogle matematik "paradoxer" omkring uendelige mængder. Men som Bertrand Russell påpegede, så holder den ikke, Cantor's teori, og det er her, jeg bliver usikker. Jeg mener, at Russell endte med at forkaste sine skråsikre teorier om at matematikken kunne bruges til at danne en model, som beskriver verden omkring os på en konsistent måde. Det holder nemlig heller ikke. Så vidt jeg kan se af wikipedia og andre sites var Russell ikke så meget for at sige det firkantet, for der var jo trods alt meget "nytte" forbundet med matematikken. Men altså, at en mængde skulle være mere grundlæggende end et tal, jamen det er jo det, man snubler over! Og så får man en indsmigrende forklaring (haha) og tror på den indtil man begynder at tænke over, hvordan man definerer en kategori: Det er egenskaber, og de er abstraktioner - men nogen af dem griber ind i hinanden: Et æble har "EN STILK" (hvormange?) og et æble har TO FORDYBNINGER ... stilk/blomst, nådada! og hvad siger vores hypotetiske klasse af mængde-fundamentalister mon så til det:-))?

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv delmængde af abj delmængde af dk
Emne: Delmængder
Comment: Mja, jeg forsøgt da. Jeg indrømmer blankt at jeg er på glatis. Jeg har ikke studeret det her så snært som dig. Så nu har jeg chancen for at udstille min uvidenhed !. Russells paradox Z = {x : x is not a member of x}. Hmmmm, ok er tal en delmængde af sæt ? Så er sæt mere grundlæggende end tal. Er tal en delmængde af kategorier ? Er kategorier en delmængde af sæt ?. Er tal så "rangordnet" sådan her sæt -> kategori -> tal. Delmængder er med til at definere hierakiet. På en eller anden måde hænger det her sammen med Russells paradoks. Det var lige godt sørens. Jeg er løbet tør for chokolade. Nå, mit postulat : uden (del)mængde ingen tal. m.v.h Lars={x: mennesker som er delmængde-fundamentalister}

Husk lige at der er gode, gamle tekster på denne server.
Det er faktisk ikke særlig smart med de kronologisk ordnede små-tekst lunser her. Kategori-view hjælper lidt, men er jo også "sorteret på tid". Med mindre man ved flere år i forvejen, hvad man vil skrive, kommer ideer og tekster jo ikke i en pæn systematisk rækkefølge.

Formentlig må jeg ændre på denne "weblog's" opsætning engang, når jeg får tid, så det bliver lettere at navigere. Indtil da kan man søge på Horrebow for at få repeteret en god historie om matematikkens evindelige non-eksistens;-)

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Ordinal numbers, ordenstal. Googling på Ordinal Numbers giver 123.000 hits!
Den første er undervisning for børn, og linket var dødt. Men Google gemmer jo en kopi, som så linkede videre.

Det er da en meget sød måde at lære hvornår forskellen mellem æblerne ikke er så vigtig som lighederne! Der mangler bare nogle ord: Det kan godt være, at æblerne ikke er ens. Et af dem er et Ingrid Marie, et andet er måske Granny Smith og helt grønt. Men alligevel er det praktisk at kunne sige "i æble nummer 5" - ja, i andre situationer kan forskellene mellem de ting, man tæller, være meget større, fx. "Gå til det ottende træ". Eller "den tredie genstand fra venstre".

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

NASA, viden, formidling, uddannelse:
Et link fra [gårs]dagens astronomiske billede fører til en omtale af XMM-observatoriet, X-ray Multi Mirror, og derfra til et billede af raketopsendelsen - men tiden går jo, og det link var forældet. Så i stedet lander man i en (forholdsvis ny) web-portal til NASA's mange web-sites med oplysninger på alle mulige niveauer: For børn, journalister og fagfolk. Der er virkelig arbejdet på at gøre videnskaben forståelig og spændende.

Dette logo illustrerer jo brillant den følgende tekst: "NASA lægger en ny, modig kurs ud i kosmos, en rejse som vil føre mennesket tilbage til Månen, og efterhånden til Mars og videre."

NASA is charting a bold new course into the cosmos, a journey that will take humans back to the Moon, and eventually to Mars and beyond.

http://www.nasa.gov/ http://www.nasa.gov/externalflash/screenreader/screenreader.html http://www.nasa.gov/externalflash/Vision/index.html Husk at tænde for lyden.

Jeg har lyst til at løbe skrigende væk: Skal det virkelig være nødvendigt at formidle videnskab som tegnefilm, tegneserier m.v.? Jeg må tage mig i det -- det er jo gode måder, hvorfor skulle formidling af videnskab ikke udnytte de medier, der kommunikerer bedst? Jeg kan godt lide Barx' Anders And, jeg læste om Moby Dick som "Illustreret Klassiker" - så hvorfor ikke dette her?

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Domain keys - det bruger Yahoo.
Antispam artikelen er interessant. Ikke så meget hujende juhhuu "Yahoo", mere saglig. Og sendmail konfigurationsvejledning må jeg også se at få læst ...

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv ikke-snabela abj posthus dk
Emne: Sendmail
Comment: Jeg har en O'reilly Second edition "Sendmail" bog. Efter flere forgæves forsøg på at sælge den, og sidst forsøgt foræret væk ( pågældendes undskyldning var "jeg har ikke brændeovn" ) Skal du have lov til at få buddet, ganske uden omkostninger.

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv ikke-snabela abj posthus dk
Emne: Antispam
Comment: Egentlig kan min ovenstående tilbud anses for spam, da det jo er et helt nytteløst tilbud du har fået uopfordret, fra en med et helt ulæselig emailadresse. Konklusion : Dit antispamsystem "H", har lidt sit første nederlag ;-)

Name/Blog: Donald
URL: her snabela mailserver.dk
Emne: Human spam
Comment: Ha ha ha! Du fik virkelig smilebåndet i aktion her. Det er et tankevækkende indlæg, som du har lagt, tak for det! H metoden - er selvfølgelig ikke censur, men bare en sikring af, at jeg ikke får 100 indlæg fra en "html-textfelt-udfyldnings-robot". Havde det nu været et "indholdsfilter", var du (måske:) sluppet igennem det også, fordi du skriver om Sendmail, som indgår i emnet. Men du har jo ret i at du har sendt uopfordret reklame for "murstensbogen" om Sendmail! Heraf kan udledes, at kunstig intelligens har lange udsigter. --- OReilly bogen er forresten da interessant ...

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL:
Emne: Kunstig intelligens
Comment: Mja, hører man din lilypond version af chopin's f-moll ballade, så er der rigtig lang vej igen, med kunstig intelligens. Vedr. OReilly bogen var den et fejlkøb i ca 2000. Jeg satte en qmail op i stedet, og sværger nu til postfix. Hmmm, det slår mig hvad det ville have kostet mig hvis jeg var tvunget til at købe proprietært software, og ikke havde muligheden for det frie valg. Så havde jeg sikkert siddet og hakket ( og blevet hacket ) i den samme løsning endnu. Gad vide om Domain keys virker på en posfix. Nå, google er min ven.

Så er der åbent for kommentarer igen.
Dog kun som forsøg. Hvis der dukker op casino reklamer og andet spam så må jeg jo finde en anden måde at filtrere robotter og dummernikker fra. Det bliver nok domain-key (se http://www.sendmail.com).

Husk det menneskelige felt! Nederst, under writeback feltet.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Lilypond -- hvordan kan man finde på sådan et navn?
Lilypond er et typesetting program i professionel kvalitet, men det skræmmer mange brugere væk, idet man taster noderne ind i bogstavform. Nu er der imidlertid både Noteedit, Rosegarden, emacs Lilypond-mode m.v. som klarer den side af sagen.

Jeg husker at have set en forklaring ... hvor var det nu? Efter et par timer fik jeg hjælp fra Pedro Kroger på ilypond-user-at-gnu.org mail-listen. Det var i Frequently Asked Questions, at jeg havde set det. Ohja, det burde jeg jo have vidst, men nogle gange har man brug for hjælp! Historien er:

Han-Wen: Jeg begyndte Lily (vores kærlige navn for LilyPond) i 1996. Dengang var jeg i et amatør symfoniorkester sammen med Jan. Jeg var varm på denne magnificente pige i orkesteret: Hendes navn var Suzanne, hun spillede både fløjte og cello, og (selvfølgelig) syntes jeg at hun var meget smuk.

Omkring den tid kom Jan sammen med Roos (hollandsk for "rose" -- hun spillede også cello.) Jeg kendte en software pakke, som hed Rosegarden, en GUI midi sequencer og musik-notation-editor. Da jeg fandt ud af at Susanne er hebraisk for lilie, bestemte jeg at det at give softwarepakken navnet LilyPond ville matche resten af mit liv perfekt!

Nogle ting er forgængelige -- de to piger, celloerne og orkesteret, det er alt sammen forsvundet fra vores liv. LilyPond har imidlertid overlevet gennem tiderne. Det er et stort, modent program med sund user-base og gode prospekter. Bedst af alt er, at vi stadig har god tid til at programmere på det.

Der findes et par andre systemer, som bruger samme "backend", ABC og MusixTex m.fl. Alle bygger på det super-professionelle TeX grafik print-system skrevet af Donald Knuth -- fordi han havde brug for computer-typesetting af matematiske formler. Ellers er Knuth kendt for "The Art Of Computer Programming" (TAOCP).

[/musik] permanent link

Skriv selv

GPL står for Gnu General Public License. GNU står for "Gnu er ikke Unix"
altså, på Engelsk: "GNU's Not Unix".

GNU - navnet har muligvis været afledt af at det kæreste værktøj i Unix arbejdet engang i tidernes morgen var yacc. Yet Another Compiler Compiler.

Hvis man ved, hvad en compiler er, så kan man også regne ud, at yacc var lavet til at generere koden til en compiler. Navnet tilføjer en humoristisk dimension og er let at udtale - lettere end mange andre Unix navne. Det minder lidt om en yak-okse, dem, som bliver brugt af bønderne i Vietnam. Yak, så må vi have alle dyrene med: Gnu, Bison, Lynx (los).

Gnu Public License er vanskelig at forklare. Når den kommer på tale, er det ofte fordi man allerede er uenige om, hvad hackere er for nogen eller hvad Open Source er.

Mange artikler har, gennem de sidste par år, sammenknyttet Open Source, nørder og negative værdier. Enten er det for at få en artikel til at give lidt "smæld". Eller også for at tilsværte modstandere i en debat, som spidser til.

Heldigvis er der nu også en domstol, som har afsagt dom om, at GPL er en gyldig licens, hvor betingelserne skal overholdes. Man kan ikke først deltage og assigne kode til GNU projektet, eller bruge kodeprincipper i GNU software og så bagefter gøre det til licens-software, altså "ufri software" (og så har jeg ikke engang URL'en eller en reference! TODO: Kommer snart).

Så meningen med Fri og Open Source software (FOSS) er, at det skal være menneskehedens gave, at vi kan bruge computere til at gøre livet lettere og få mere ud af tilværelsen, ja, højstemt! Brugen af et computerprogram (eller en printerdriver) skal ikke hæmmes af, at en leverandør går fallit (så man ikke kan få support eller få koden og selv foretage rettelser.) Hvis man bruger GPL kan man stadig tjene penge på sin software. I realiteten er der ikke mange brugere, som kan bruge computerprogrammet uden at få hjælp. IBM har leveret programkoden sammen med deres systemer siden engang igennem mange år.

Det skal næsten tilføjes her, at Miljøministeriets entré i Open Source verde ...
Der står næsten tilføjes.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Computerprogrammet find: Fejlmeddelelse. OK, ok, ok, det er bare en bagatel.
Men jeg bliver nu fornærmet alligevel.

/ #find /herfra -mode +x find: invalid predicate `-mode' / #find /herfra -perm +x find: invalid mode `+x' / #

find kommandoen leder efter filer, starter "/herfra" . Man kan så søge på forskellige attributer. mode er normalt betegnelsen for fil-attributer, +w betyder at write-attributen er sat. find kan ikke lide at jeg skriver -mode. Nåh ja, tænker jeg, man skal bruge -perm. Men +w er også forkert (skal være +222) Så er det jeg får et hjerteslag;-) Minsandten om find ikke selv kalder +w for en mode!

Det er så godt nok en forkert notation af mode, men alligevel, et moderne kommandolinie værktøj burde forstå den slags "menneskelige præferencer". En nærmere undersøgelse viser, at dette hyppigt brugte værktøj ikke har været til opdatering i de sidste mange år.

Som tidligere nævnt er kommentar-muligheden midlertidigt disabled, så den tænksomme læser kan godt opgive at fortælle mig, at det måske hedder permission mode.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Mutopia har fået nogle af de store Chopin-kompositioner: Balladerne.
Dog foreløbig kun nr. 1 i g-moll, og nr. 4 i f-moll balladen. De har ikke romantiske navne, som fx. "Roderiks Kærlighed" eller "Dagmars Død" - ballader, kaldte Chopin dem bare.

Efter ham bruge Brahms denne betegnelse for nogle af sine dejlige klaverstykker. Man kan sammenligne med betegnelsen jazzballade, som dog snarere betyder en langsom, smuk melodisk komposition, hvor Chopin's ballader er dramatik, ligesom et fortællende digt jo kaldes en ballade.

Chopin's ballade i f-moll har en introduktion, som egentlig ikke er et tema. En slags forløber for hovedtemaet. Men hvis man vil, strengt taget, så kan man da godt sammenligne denne introduktion med et hovedtema - stykkets melodi. Den er bare ikke i f-moll. Den varer ikke så længe. Den overlader scenen til det næste, meget melodiske tema, som kommer igen og igen. Når den spilles normalt, så virker den på tilhøreren som en igangsætter. Den slags er set før, en introduktion, som ikke har så meget med efterfølgende større afsnit. Og som måske endda kommer igen senere - det er et af virkemidlerne i en fortælling, og en ballade er en fortælling.

Lilypond har en sjov (?!@£€#!!!) feature, den kan lave midi-filer, d.v.s. sequencer-filer, som så kan omdannes til lydfiler, fx. MP3-filer. Det er jo sjovt at prøve sådan noget. Man kan - hvis man tør - så sætte sig til at lytte til f-moll balladen i "lilypond-version". (11 MB)

ADVARSEL: Det lyder ikke godt

Jeg har været lidt i tvivl om man virkelig skulle lægge sådan en fil til aflytning, men altså: For at forstå musikkens udtryksmekanismer (har jeg nu igen lavet et nyt ord?) kan denne her oplevelse være en stor hjælp.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Der forventes driftstop i nat fra 1 til 4 på Tele2's linier,
og om morgenen mellem 06 og 6:30 er der som regel også et lille hul i forbindelsen. Det gør jo ikke så meget for en dansk bruger, som på det tidspunkt ligger og trækker vejret meget regelmæssigt. Men nu skal det så nævnes, at sitet faktisk får besøg af en del natteravne, hvilket jeg tillader mig at tolke som at det har en vis underholdningsværdi.

Det er dog nok ikke meddelelser af denne type, som virker underholdende! De er bare med for 1) at give en tryg fornemmelse af at alle systemer svigter en gang i mellem (forvirret?) og 2) for at fortælle om systemet på en måde, så man kan mærke, at der sidder en slags menneske i den anden ende.

Man må gerne philosophere over, hvorfor i al verden man ikke bare går ud i den virkelige verden og snakker med virkelige mennesker (det gør man/jeg jo rent faktisk også). Sagen er, at Internettet giver mulighed for gruppedannelse omkring smallere emner - som nu fx. XEphem, som jeg har skrevet lidt om her på sitet er et spændende astronomi-program. Men man støder nok ikke ind i en anden astronomi-interesseret person, som bruger XEphem, når man går tur ad gågaden i Helsinge!

Internettet er et supplement til almindelig samtale, ikke en erstatning eller et surrogat.

[/computer/sitenews] permanent link

Skriv selv

Planeter i andre solsystemer, jojo.
Se bare nyeste forskningsresultater formidlet for almindelige dødelige (og med en tegning :-) Billede med tak til NASA.

Det er nu ikke det, som har fascineret mig mest ved astronomien - tanken om at finde andre solsystemer med planeter, og måske liv på disse. Tanken om at skulle rejse i 10 - 100 år for at ankomme på en anden planet er simpelthen ikke spor spændende synes jeg. Faktisk opfatter jeg det ligesom når man leger skjul og er god til det: Vi har fundet en planet, hvor vi kan være i fred;-)

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Observation af solen er ikke så nem, som man måske skulle tro,
alene af den grund, at den er for tæt på! Der er for meget energi. Forestil dig et brændglas med en diameter på 1 meter -- sikke nogle bål, man kunne lave!

Ikke nok med at udstyret til at tage billeder med bliver for varmt, men luften mellem linse og udstyr, eller mellem lysskakt og spejl, bliver så varm, at der opstår lysbrydning og dermed uskarphed i billedet.

Et vacuum teleskop kan ikke helt fjerne al luft - men det hjælper i hvert fald på problemet, at man suger så meget ud som muligt. Det er lidt svært, når man samtidig skal have lys ind. Og så skal man altså stadig køle selve udstyret, hvormed man måler!

Det er lykkedes "Swedish Solar Telescope" (SST) at få de hidtil bedste billeder (tydeligste, med flest detailler, ned til ca. 120 km) af solens "spicules" (spyd, pile). Det betyder jo så, at man kan begynde at lave målinger på lyset, mere præcise målinger af lyset fra forskellige steder i de voldsomme processer.

Der er selvfølgelig filtreret (med et avanceret H-Alpha filter). for at man kan få dette billede.

SST har også kunnet tage andre billeder med en lidt bedre opløsning, ned til 100 km.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Wauuu
Comment: Det er egentlig underlig at tænke på, at den lille gule klat der vandrer over himlen hver dag, har så enorme energier, at det giver problemer at tage billeder af dens overflade her på jorden. Og flotte er billederne.

Opdateret vejledning i installation og test af INDI demonstration til XEphem.
Kort vejledning til XEphem, et scientific grade program til ephemeris (som er ... a tabular statement of the assigned places of a celestial body for regular intervals. Etymologi: Fra latin ephemeris, fra græsk ephEmeris, fra ephEmeros (nårh det! ;-)).

Det er svært at skrive en vejledning i installation og start af et program, hvis man forsøger at tage hensyn til ikke-professionelle og så samtidig ikke begynde med Adam og Eva (eller hvad det nu er, man siger).

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

XEphem-3.6.1 instrumentstyring virker
- sådan når man retter lidt på byggeprocessen selv:-) og det er en fornøjelse at se, hvordan man kan styre et observatorium med open source software.

Man skal forresten ikke prøve at indstille teleskopet til at pege mod jordens midte.

Det væsentlige ved "Instrument Neutral Distributed Interface" (INDI) er, at dette system kan fungere som formidler af kontakt mellem software af helt forskellige typer.

Her er et samlet billede af min desktop som den så ud i går. (Jeg ved godt at jeg bør bruge en anden windows manager, men den er nu så sjov at konfigurere selv, denne her TWM:-)!

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

En af vanskelighederne ved spørgsmålet om patenter er at forklare, hvor tåbelige de er.
En mand med en alvorlig stemme, som fx. Christian Rovsing, kan med nogle få bemærkninger forklare, hvor fornuftigt det er, at store firmaer kan beskytte sig. Og en interviewer, som først og fremmest er journalist og politisk iagttager, fatter ikke noget af, hvad manden siger, hvis den alvorlige stemme bare "lyder sagligt".

For at kunne modstå en forklarings-profil som fx. Rovsings skal man have nogle gode eksempler. Ovenstående eksempel, en computer-cursor (markør) som peger på noget sort, og som når den glider ind over det sorte, bliver hvid - sådan et eksempel ville en mand med alvorlig stemme kunne sige om med det samme: "Det har jo ikke opfinderhøjde. Det ville blive afvist ved enhver domstol med det samme!"

Problemet er bare, at patentet findes (4,197,590: Method for dynamically viewing image elements stored in a random access memory array.)

Og problemet er også at det er muligt at lægge sag an, og at indsigelse ikke har opsættende virkning, og at der er nogle firmaer, som prøver at lægge sag an, gerne først mod nogen, som er uvidende, lidt bange for at komme i retten, lidt velhavende, lidt mere fokuseret på at være i fred, og som absolut intet aner om "opfinderhøjde".

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

En computer er en slags fjernsyn. Man tænder, og så kan den vise et billede ...
man kan også skifte kanal på et fjernsyn, og så ser man noget andet. Man kan ikke lave om på det man ser.

Hvordan oplever et barn af i dag en computer og den måde, vi arbejder med den?

I fjernsynets tekst-TV kan man ikke skrive noget. Det er kun dem, der ansat til det, som kan skrive. Når jeg bliver stor, vil jeg også skrive i fjernsynet. Nu mens jeg er lille, kan jeg skrive på computeren. Så kommer det jeg skriver i et vindue.

Hvis jeg trykker på knappen med billede af en firkant, så kan jeg gemme det jeg skrev, så det også er der i morgen. Så kan jeg skrive videre, og jeg kan også få det ud på printeren, hvis der er papir og blæk i.

Jeg begyndte at sætte ord på for at opbygge det arsenal af formuleringer som skal til for at man kan føre en interessant og fængende dialog. Forhåbentlig behøver jeg ikke at sige at en computer er alt andet end et fjernsyn (næste uge vil jeg skrive om konvergens-konceptet, d.v.s. den tanke, at dimser som radio, telefon, fjernsyn og computer efterhånden ville smelte sammen og blive til en enhed.)

Det gør mig så ked af det, når man hører den slags, for jeg drømmer om en generation, der opfatter computeren som et værktøj, ikke som en medie-afspiller. (Og ikke et værktøj til at skrive i et vindue, det er vinduet, som er værktøjet - jøsses hvor er det svært at formulere. Der skal nok være nogen som tænker at det er da fordi det er en dum eller forkert tanke, computeren er da et vindue til cyberspace ...)

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

Se lige denne her ...
Hver gang jeg ser sådan et billede tænker jeg at vores tid måske nok alligevel er ret spændende, selv om historielæreren (med et lille smil) sagde, at den vigtigste begivenhed i Danmarkshistorien var landbrugets indførelse ;-)

Klik ind på APOD fra den 24. august og se evt. også en stor, meget skarp version af dette billede.

Atmosfæren - smuk, ikke?

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Endnu et større site går over til Linux:
... og så er kommentaren i øvrigt belastet af en irriterende misforståelse, idet ordet RISC, som betegner et konstruktionsprincip for CPU'er, bruges om HP's tidligere PA-RISC chip, som HP ofte blot kaldte RISC.

To chips i en?

Mere markedsføring end teknik

Nu kører HP så Linux på disse her CPU'er, som skal leveres til Weather Channel. Men det er skam også lige så godt (eller bedre) end HP-UX, som HP egentlig havde satset på at denne Itanium skulle passe specielt godt til!

UhaNej da - det var da noget af en ko-vending! Er der noget galt med HP? Mangler de Know-How, siden de må ændre deres beslutninger radikalt? Det er nu nok ikke forklaringen, tværtimod reagerer HP fornuftigt på markedsrelateret teknisk udvikling. Der er ingen, som har den ekspertise, så man kan fremtrylle et vindende produkt på dette tidspunkt af teknologiens historie, "computerens stenalder". Når man ser dybere ind på HP's politik, er der god mening med deres manøvrer. Det tager tid at vænne kunderne til noget andet - ligesom det tager tid at vende en supertanker.

RISC teknologien var ikke velset blandt alle forskere sidst i 80'erne, idet der var en retning, som talte for at man kunne opnå mere CPU performance med microcode og avancerede (komplicerede) instruktioner, som ikke fyldte så meget i kodelageret. RISC tilhængerne mente, at man ved klog konstruktion kunne få mere ud af det samme silicium areal ved hjælp af RISC principperne, men havde på det tidspunkt ikke nogen eksempler på, at det faktisk virkede.

Ordet RISC står for Reduced Instruction Set Computing. Det er en teknik, som tydeligst har vist sin styrke på ARM-chippen, oprindeligt udviklet af Acorn og i dag ejet af Intel, som endda har lavet en "Strong Arm!" Hvis du har en Nokia mobil telefon, er der en meget stor chance for, at du også har en ARM.

HP's RISC chip opstod sidste i 80'erne under et forsøg på at redde HP fra konkurs, det var den gang medarbejderne frivilligt gik med til 5% lønreduktion over en bred kam. HP's CPU kom til at hedde PA-RISC, Precision Architecture Reduced Instruction Set CPU og var den første større leverandørs vellykkede initiativ i retning af RISC CPU'er. Den gav HP's computerafdeling nyt liv.

Indtil for nogle år siden var HP's computerafdeling en lille bibeskæftigelse til HP (måle)instrumenter!

Dette er en meget rettet version. Gårsdagens version kan ses endnu - kun for skrive-interesserede!

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

De ikke så ofte stillede spørgsmål
Markedsføring af Linux tegner til at blive mere konventionel, når nu de store firmaer, IBM, HP, Novell m.fl, har investeret penge i at servicere professionelle brugere, så vil markedskampagnerne formentlig komme til at ligne almindelig produktannoncering.

Men der er altså noget her, som burde undre. Inden de store kom til, hvordan blev så Linux et verdensnavn? - For det blev det, længe inden IBM og HP tog det til sig og sagde, at det her, det var altså bare godt! Det vidste vi andre jo i forvejen, for Linux er jo egentlig bare en fornyet udgave af ideen om et computersystem, som ikke er i lommen på en enkelt leverandør.

Men spørgsmålet, som man burde stille, er:

Hvorfor blev Linux så kendt, endda uden mange millioner reklamekroner?

Øehhh ...

Måske ligger hele tricket ligger i at Linux ikke koster noget - det må være forklaringen, tænker man. Indtil man så begynder at tænke rigtigt: Det er ikke gratis at bruge en computer. Der findes allerede i forvejen masser af "gratis" software. Linux markedsføres ikke på at være gratis - der kræves både tid og penge for at bruge Linux.

Computerprogrammer og systemer var jo for specialister. MS&/PCDOS var fremherskende indtil ca. 1993, da Linux begyndte at komme på banen. Der var ingen, som dengang havde haft succes med alternativer til Microsoft DOS, og Microsoft-Windows-3.11 var så meget bedre end forgængerne - selv om den crashede en gang i mellem. Hvorfor lavede Borland ikke en bedre DOS? Hvorfor blev DR-DOS kvalt i ligegyldighed? Eller var det fordi det var for dyrt? Hvad med QX? Hvordan gik det med OS/2? Og hvorfor? Måske er der virkelig meget at forske i her, i stedet for at man blot stiller sig tilfreds med, at det her er en parallel til "Betamax" historien.

Flere spørgsmål:

Hvordan kan det være, at almindelige menneskers entusiasme, dygtighed og uddannelse kan hamle op med de "store ekspertfirmaer"?

Som så ofte før fremhæver jeg at denne blog er lavet for at afprøve formuleringer, tanker, ideer. Spørgsmålet: Hvordan almindelige mennesker kan hamle op med store eksperfirmaer kan formuleres bedre. Pointen må kunne fremhæves. Men der er ikke tvivl om, at dette faktum burde være en inspiration til myndigheder, uddannelsesinstitutioner, administrationer verden over, som har købt "ekspertviden". Og jeg mener ikke kun indenfor computere og programmering: Nej, det gælder også alle de andre områder, hvor vi lukker øjnene og stoler på "guruerne", eller hvor vi glemmer at formidle de store forskningsresultater. Og det er synd, for det nytter jo noget: For eksempel har de senere års rygeoplysning jo vist, at det skam nytter noget at uddanne folk til at være rygebevidste.

Institut for Miljøvurdering (Lomborg) var jo et forsøg på at gøre op med vanetænkning. Måske mere beregnet på at vække opsigt end på at vække til eftertanke.

Et institut for digitale standarder ville kunne fremme forståelsen af, hvordan effektivisering af digital teknik kan bringes til at give økonomiske fordele. Et institut for "digital vurdering" ville kun genere de mennesker, som arbejder ihærdigt på at lave gode produkter til administrationer og forvaltninger, og det ville nok ikke gavne økonomisk eller politisk.

Men en forskning i den faktiske   udvikling omkring computeranvendelse ville gavne alle parter.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Ansvarshavende
Comment: Da jeg kan se at der -- sådan relativt -- er rigelig trafik på denne og gårsdagens postings, og ikke kun søgemaskiner altså! så må man jo være mere omhyggelig med, hvad man skriver og hvilke ting, man henviser til. Ansvar for dem, der gider bruge et par sekunder her. Derfor har jeg kælet lidt for teksten og flyttet lidt rundt på links. Under dette arbejde faldt jeg over en SuSE kamæleon reklame-gif, som jeg synes er lidt sjov. Efter mange, mange sekunder blinker den med øjet.

Overbelastningsskader
I overgange mellem muskel og sene, og mellem sene og knogle, er der generelt større risiko for skader. Vi ved også, at træning øger styrken i sener og ledbånd hurtigere end deres tilhæftning til knoglen. Så da børn er stærkere i deres muskler, sener og ledbånd, end i deres knogler, kan der opstå irritation i tilhæftningen på knoglerne. Det forekommer typisk i sportsgrene som fodbold, længdespring og højdespring, hvor der er mange hop og knæbøjninger. Her ses det oftest på knæet, men forekommer også andre steder på kroppen, alt efter hvilken sportsgren der er tale om.

Den vigtigste årsag til denne type skader er ensidig træning og for store belastninger. Det skriver i hvert fald Sundhedsinformation.dk (Linket synes at være dødt lige nu).

Den kvikke læser vil allerede nu have fundet konklusionen: Motion er farligt! Man kan nemt få en skade. Så hellere lade være - eller hvad? Hvor skal man sætte grænsen?

Det minder mig om Mark Twain, som ikke ville i seng, fordi det jo er dér de fleste dør.

Hvad er der blevet af sundhedsportalen, sundhedsinformation.dk?

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Ålborg Universitet og Nordjyllands Amt har samarbejde omkring forskning både
indenfor computer science (alias datalogi) og andre former for "regions-relevant" forskning, virksomhedsudvikling, kunst og kultur.

Det synes jeg er forbilledligt. I al beskedenhed har vores lokal-københavnske KLID og andre foreninger etableret samarbejde på helt åbent plan omkring Linux, BSD-Unix og lignende, og her kan man hente mange aktuelle Linux-distributioner; serveren sponsoreres af Dansk Unix User Group, DKUUG.

Men jeg savner en hovedstads aktivitet på fx. IT-Universitettet, som går ud og støtter initiativer til udbredelse af standarder, standardsoftware, som kan gøre livet lettere, og først og fremmest lærebøger.

Det er måske lettere i et land, som er bare lidt større, som fx. Østrig, der har et Teknisk Universitet, som i mere end 10 år har været stedet, man hentede software fra -- masser af kapacitet på netledningerne, så det kan gå tjept. Også med "praktisk software", ikke kun videnskabelige beregninger.

Goodie  Domain  Service     Your Source of Open Source Software     Thanks to the collaborative work of the worldwide community Information Technology Services Vienna University of Technology, Austria

Et dusin tyske universiteter synes at være kommet med på vognen nu.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Mens jeg aser og maser med noget så jordnært som grus og fliser
kommer jeg i tanke om min ven, som med julelys i øjnene sagde "den første bil, den var nu sjovere, det var spændende og jeg var glad for den. Denne her nye super-vogn med automatisk kaffeholder og varme i sæderne, det er bare en bil."

Er det lidt af den samme oplevelse jeg har ved at gøre tingene selv? Jeg fornemmer at himlen bliver lysere og solen skinner mere. Det er sjovt selv at trampe og stampe gruset, rette af med et passende langt og fladt brædt henover to aflagte hylde-vanger og finde ud af, hvordan man får gruset glattet helt ud og fliserne placeret, så de ikke ødelægger overfladen i sandet inden de falder på plads.

Det er et meget lille hul i den blygrå himmel som solen skinner igennem. Men den skinner.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: jesper
URL: www.webmercial.dk
Emne: Farer
Comment: 1: 97% af alle mord begås mellem folk der kender hinanden godt.
2: 95% af alle dødsfald foregår i en seng.

Det farligste man OVERHOVEDET kan gøre er at gå i seng med en man kender.

Det sikreste man kan gøre, er IKKE at gå i seng, med en man IKKE kender.

Så det ...

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Uddybning ønskes:
Comment: Tak for det sikre råd. Det er dog som om din konklusion lader nogle spørgsmål stå åbne: Er det sikkert nok "ikke at gå i seng med en man kender"? eller skal det være en, man ikke kender, som man ikke går i seng med ;-)

Name/Blog: jesper
URL: www.webmercial.dk
Emne: #2
Comment: Hvis man absolut skal gå i seng med nogen, er det sikrest at gøre det med nogen man ikke kender.

64-bit CPU'er som kan køre ia32 (alias x86) software:
Jo, Intel's Xeon er et svar på udfordringen fra AMD, AMD-Opteron.

Subsequently, Intel issued its new 32bit Xeons with 64bit extensions to counter competition from AMD's similar Opteron chips.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Dette er ikke en nyhed ... Linux 64 bit har været ude et stykke tid,
men det ser ud som om at den har fået fornyet interesse takket være at AMD 64-bit systemer er i handelen og kan fås for rimelige penge. Der er ikke andre systemer, som kan udnytter disse maskiner fuldt ud, men Microsoft systemer kan køres alligevel - fordi CPU'erne jo kan køre som om de var 32-bit. Der kommer nogle Microsoft 64-bit ting ... snart, siger de fra Redmond. Men ikke en 64-bit kerne, C-compiler o.s.v. De har vist så travlt med sikkerheds-patches derovre, at der ikke rigtig kan blive tid til andet.

Intels Itanium var ellers forventet at give flottere resultater. De skal nu nok komme -- senere -- med tilstrækkelig avanceret silicium teknologi har Intel jo før vist, at de kan få de mest umulige designs optimeret eller ændret hen til noget praktisk anvendeligt, som fx. dengang 80386 designet blev erstattet med backenden i860, som er en RISC processor. Den udgør kernen i Pentium vistnok fra og med Pentium-II.

Jeg faldt over nogle performance målinger (som allerede er flere måneder gamle) og som viser at AMD har en performancemæssig forspring, ikke meget, ca. 5.%, men alligevel nok til at man i hvert fald ikke kan beskylde AMD for at være ringere end Intel's "ægte" CPU'er.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

For at være sikker på at der er let adgang til dokumentation
af ens egne systemer skal man altid sikre den mest muligt, så den ikke er afhængig af strøm, vind og vejr, og internet forbindelse, og dem i den anden ende af internetforbindelse etc.etc.etc. Hvis udskrift og placering på en hylde på kontoret er ude af betragtning må man gøre noget andet:

Nyt link til "de grimme ting" i Linux / Gentoo: d-axel.dk's Gentoo service

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Ved at høre elendig firkantet mekanisk fremstillet musik (fra fx. en midi-fil)
kan man måske bedre forstå, hvorfor man betaler en musiker for at øve sig (og spille)? Og måske endda forstå, hvad det er en musiker prøver på? Især den lange række af samme tone, inden temaet kommer igen, er simpelt hen forfærdelig.

Noder fra Mutopia (www.mutopiaproject.org) er gode nok, flotte, flotte. De midi filer (og mp3-filer), man kan generere derudfra, er i bedste fald morsomme.

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

Tordenvejr truer serverfarmen
Jeg er lidt øm om min "uptime statistik" på http://uptime.netcraft.com/ -- den kan bruges som demonstration af, at de systemer, jeg har ansvaret for, kører hele tiden.

Da jeg tidligere har måttet erstatte materiel her i forretningen på grund af lynnedslag valgte jeg at ødelægge netcraft statistikken for min server - med andre ord: lukke ned, mens lynene drev hen over landskabet. Forinden havde jeg lige checket på DMI.dk: Lyn-billedet viste masser af tordenvejr op til klokken 20, nord for Sjælland og på vej ind over!

DMI's webserver har blandt andet leveret 2 mio radar-billeder i juli måned. Det er mange! De bruger Apache på en Unix. Det er jo imponerende godt selskab at være i.

http://www.dmi.dk was running Apache on unknown when last queried at 12-Aug-2004 17:13:19 GMT - refresh now

DMI-radarbillederne beskrives her: http://www.dmi.dk/dmi/hvad_kan_man_egentlig_se_paa_billederne_fra_nedborradaren.

Billeder fra nedbørradarerne er et af de allermest sete produkter på dmi.dk. Alene i den bygeprægede juli 2004 blev de vist to millioner gange! Men hvordan tolker man egentlig et radarbillede, og hvordan får man - som almindelig bruger - mest ud af dem?

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Lyd uden huller.
På en underlig måde kan digitaliseringens princip nærmest "høres" ved at man afspiller lyd på en dårligt opsat computer, hvor der ikke er kapacitet nok og systemet fejler eller bliver tungt - så kommer der enten "huller" eller "hakker" i lyden. Det kan fx. ske ved at lydbølgerne bliver hakket i småstykker, og mikrosekunderne bliver strakt ud til sekunder, lyden bliver mishandlet. Med lidt fantasi kan man godt genkende en lille smule af lydkvaliteten fra det, man forventer at høre.

På samme måde har fjernsynet lært os noget om skærme og om virtuelle verdener. Gad vide, hvor meget den "undervisning" betyder for éns indre billede af, hvad der er muligt, og hvordan tingene "i virkeligheden" fungerer.

Til orientering: Der er ikke noget, der hedder "i virkeligheden".

... selv om et bordben kan få en lilletå til at erkende en virkelighed i form af eksterne objekter. Spøg til side: Virkelighed og gentagen erfaring anvendes synonymt. Siger man, at virkeligheden ikke eksisterer "i virkeligheden", er det et morsomt paradox, som den venlige lytter kan oversætte til, at virkeligheden består af flere lag abstraktioner, billeder bygget af billeder. Talemåden "i virkeligheden" afslører en indre mekanisme: automatisk detektering af, hvad der er gentagne, sikre erfaringer. Noget, som man "altid kan gøre". Noget, som "sker hele tiden". Når det drejer sig om, hvordan tingene fungerer, har vi forskellige abstraktionslag, som alle sammen kan være interessante. De vanskelige fejl kræver at ingeniøren har overblik over flere abstraktionslag, at han har flere indre billeder af maskinens funktioner.

Mere orientering: På min "nye" desktop er lyden uden huller. Og derfor mere virkelig.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Linux Terminal Server Project som konkurrent til kommercielle systemer
Det var en oplevelse at få lov at se ind til en central forskningsinstitution i København, Dansk Sprog- og Literaturselskab (DSL) hos Anders Bruun Olsen, som efterhånden havde fået udskiftet de maskiner, der kørte OS/2 og produkter fra en kendt leverandør i Redmond, med elegante (og ældre, mindre elegante) stykker hardware, som kørte et X11-display, sat op på basis af Linux. (Strengt taget er X11 cross-platform og cross-hardware på et meget højt niveau, så man ville kunne komme med en SPARC, SGI, MS, eller HPuX maskine og koble dem på den centrale X11 applikationsserver - på samme måde som de eksisterende arbejdsmaskiner).

Men fordelen med den hardware, som blev anvendt, var jo at den er lydløs, hurtig, endda meget hurtig, således at højopløsningsbilleder kunne scrolles med en håndholdt hastighed, og det var et økonomisk system. Med andre ord: luksus til økonomi priser.

En analyse af, hvordan et Open Source projekt konkurrerer på et marked, som er domineret af "hokus-pokus" produkter, black boxe, black magic, og licenser til overpris, sagsanlæg, og så fremdeles, ville være endog meget vigtig.

Jeg husker den første undersøgelse om Open Source i Danmark. Den handlede om hvorvidt man kunne bruge et produkt frem for et andet.

Der var ikke meget forståelse for, hvad det egentlig drejer sig om: Effektivitet, mere for pengene, og bedre kvalitet.

For eksempel dvælede den rapport ikke længe ved, (om overhovedet) at X11 er det mest succesrige Open Source projekt nogensinde, X11 stammer fra 1987 og blev startet af MIT, IBM, SUN, HP, DEC, og flere.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Opfindelser, som ikke er opfindelser. En vanskelig sag!
Dansk oversættelse af [Urgent Call http://swpat.ffii.org/xatra/cons0406/index.en.html], liste på [mottagere http://kwiki.ffii.org/LtrConsRecvDk0406Da]

Vigtig appel til Europas regeringer og folketing.

Europas regeringer er i færd med at godkende et direktivforslag som leder til ubegrænset patenterbarhed og uindskrænket håndhævelse af patenter på "computer-implementerede" algoritmer og forretningsmetoder. Ministerrådets aftale den 18. Maj 2004 affærdiger uden berettigelse og uden demokratisk legitimitet de velovervejede beslutninger, som Europaparlamentet og EU's rådgivende organ har taget. Flertallet blev opnået ved hjælp af vildledende forklaringer og tvivlsomme diplomatiske manøvrer ved det beslutningstagende møde. Underskriverne, som repræsenterer ledende kræfter indenfor software-udvikling og diskussionsdeltagere med indsigt i innovationspolitik, beder de ansvarlige politikere om at trække i nødbremsen og om at omorganisere processen for konkurrencelovgivning i Rådet.

Modtagere:

            Repræsentanter for 25 regeringer og parlamentet, samt andre berørte politikere.

Emne:

            Direktivet om patenter på software: ønske om at genoptage diskussionen i Rådet.

1. På ministerrådsmødet for konkurrencedygtighed/konkurrencekraft den 18. Maj 2004 opnådes et kvalificeret flertal for en version af softwarepatentdirektivet 2002/0047 COM (COD) som ville påføre Europa ubegrænset patenterbarhed og uindskrænket håndhævelse af patenter for "computer-implementerede" algoritmer og forretningsmetoder. Det er en generel enighed blandt økonomer og softwareudviklere om at et sådant regime, som eksisterer i USA, er katastrofalt for innovatkion, konkurrence og vækst i den informationsbaserede økonomi.
2. Den foreslåede tekst er udformet for at vildlede ministre om de egentlige virkninger den vil få. Den består af mange sætninger af formen "software er ... [retorisk understregning] ... upatenterbar, med mindre ... [betingelse, som ved nærmere eftersyn viser sig altid at være sand]". Falske begrænsninger af denne type gennemsyrer forslaget og særlig de centrale artikler som blev brugt til at overtale ministrene (Se Bilag A).
3. På ministerrådsmødet blev forslaget forceret igennem af moderatorene ved hjælp af vildledning, pres og overraskelsestaktik, hvilket gør det tvivlsomt om et gyldig flertal blev opnået. Det kan siges med sikkerhed at kun et mindretal af regeringerne er virkelig enige i det som blev forhandlingens resultat, men flere regeringer blev misrepræsenteret af deres forhandlere, som brød mellem-departementale aftaler og endog brød instruksene fra deres overordnede (Se Bilag B).
4. Rådets forslag er stort set identisk i ordlyd og ånd med teksten fra Kommissionen og JURI-kommiteen, som Europa-parlamentet allerede har afvist med en række rettelser. Parlamentets rettelser reflekterede kravene fra størstedelen af software udviklere samt forskere på innovationspolitik området i EU, heriblandt forfatterne af studier bestilt af Kommissionen såvel som medlemmer af EU's rådgivende organer (Se Bilag C).
5. Rådet har ignoreret og afvist alt arbejdet fra Parlamentet og de rådgivende organer i EU, uden begrundelse eller demokratisk legitimering. Rådets tekst blev ikke beskrevet som et middel for at opnå et politisk mål, men snarere som et "kompromis" mellem regeringer. Rådets tekst blev forhandlet under et slør af hemmeligholdelse mellem anonyme departementsansatte embedsmænd, hvoraf de fleste har ansvaret for driften af nationale patentkontorer og derved er en del af et miljø med en økonomisk interesse i uindskrænket patentbarhed.

Af disse grunde anmoder vi regeringer og folkevalgte lovgivende forsamlinger om at:

1. bede Rådets presidentskab om at trække afstemningen om software-patentdirektivet (2002/0047 COM (COD)) fra dagsorden for Kommissionens næste session, hvor den afventer formel godkendelse.

2. tage sagspapirene ud af patentbureaukratiets hænder, og genindføre en reel politisk gennemgang af følgerne af den foreslåede tekst. Udnævnelsen af repræsentanter i Rådets arbejdsudvalg bør gøres kendt og debatteres offentligt (i Parlamenter hvor de institutionelle rammer tillader det).

3. opfordre andre regeringer om at gøre det samme og på længere sigt reformere EU-rådet for at hindre lignende katastrofer i at gentage sig i fremtiden.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Symaskiner
Comment:

Jeg minder lige om, at symaskinepatentet var formuleret som en teknisk beskrivelse af det at slå en knude med to tråde og et stykke tøj imellem. Skal man virkelig kunne tage patent på den slags? Et patent, som kostede tusindvis af fattige farmerkoner gode husholdningspenge, penge, som kunne have været brugt som skolepenge!

Og man vil gerne tage patent på medicin "for ellers er der ikke økonomisk incitament til at udvikle og forske i ny medicin!"

Er det virkelig rigtigt? Forskningen og Free Software tyder på, at anerkendelse og respekt er rigelig belønning. Penge til hus og hjem, jo, men ikke 4 mia.$$

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Mææææh, siger det lille lam
Comment: SW patenter har jo noget med ophavsretten og intellektuel ejendom at gøre. Og så vidt jeg kan se, er uld i tyskland underlagt ophavsretten og belagt med 2,75 euro pr 100 g uld. Fordi der nu findes computerstyrede strikkemaskiner der kan lave logoer der er ophavsretlig beskyttet. Det ligner misbrug. Se http://www.heise.de/ct/04/10/003/ Og det her er ført ud i livet. Hvad kan man så ikke forvente sig af SW-patenter. Jeg tror der vil blive udgydt meget computervold og Softwareindustrien vil gøre alt for at få lagt indirekte afgifter på snart alt. Og de ting man vil SW-patentere er jo de rene vanvid. Der må være uhyre store summer på spil siden den er kommet så langt.

Tallene eksisterer stadig ikke.
En eller flere kommentarer, som en eller anden venligt har skrevet til dette emne, er desværre røget på gulvet, fordi jeg måtte på jagt efter tåbelige reklamer i kommentarerne.

Jeg beder undskylde og håber, at den interesserede vil skrive igen.

Det var da i øvrigt på tide, at der indløb en protest over tallenes ikke-eksistens. Måske har det været et indlæg om, hvad eksistens er for noget.

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

De invaderende styrker burde have stoppet borgerkrigen inden den var begyndt.
Det er måske ikke rigtigt at kalde det en borgerkrig, det, der foregår i Irak i øjeblikket, men når man fjerner et styre, så opstår der tomrum, og i dette tomrum er det nemmere at skabe kaos, som kan føre til en magtovertagelse.

Almindelige mennesker har ikke mulighed for at gå op til den amerikanske hærledelse og sige "Jeg danner en alternativ regering". Den amerikanske hærledelse vidste dette og vidste, at den som ansvarlig forsømte et vigtigt punkt. Undervejs blev der begået fejltagelser, korrupte ledere blev sat ind. Det er blevet sagt, at man skulle have givet amnesti til det faldne styres ledere, med forbehold for forbryderiske elementer.

Det er ikke rigtigt. Der kan godt udnævnes en ledelse, som er pletfri og som har intentioner om at føre en nation frem til en demokratisk indsat regering. Der findes "vejledninger i statsopbyggelse".

De egentlige forbrydelser i denne historie ikke er kommet for en dag endnu. Det handler om grænsekontrol, så de vigtigste forsyninger til genopbygning ikke kunne finde vej. Den handler om manglende vilje til at tage sit ansvar. På det punkt håber jeg, at fremtidens danskere vil kunne være stolte over den lille plet på Irak-kortet, hvor de danske styrker havde kontrollen.

Og imens kæmpes der med tab, som er langt, langt værre end dem, der var i april 2003. Men medierne er trætte, det er ikke nyt. Der er flere i Darfour, som er i fare for at miste livet eller dø af sult. Irakkerne må klare sig selv.

Og så hedder det ofte, at der er en tradition for korruption. Som om der ikke er noget at gøre ved det. Men det er der.

Måden, man gjorde dette efter WWII, i Østtyskland, i Rusland, i Bosnien, i Afghanistan og nu i Irak er der forsket i. Der skal måske en journalist til at formidle det, gøre det spændende?

Jamen, det er jo spændende, uanset hvor elendigt det bliver formidlet.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Keld Bach's Press Cuttings
URL: http://multigraphic.dk/lounge/wordpress/index.php?p=487
Emne: The Battle in Najaf Kills 300 Iraqis
Comment: Hundreds of marines backed by helicopter gunships and fixed-wing strike aircraft fought alongside Iraqi forces in Najaf for a second day on Friday in a fierce battle with militia fighters loyal to the rebel Shiite cleric Moktada al-Sadr.

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Sammenhæng mellem tidlig indignation og denne krigssituation
Comment: Da man i vide kredse mente at USA var lige lovligt hurtige til at gå i krig mod Iraq for at fjerne styret, kunne man i ro og mag kritisere noget, som var sket og som ikke stod til at ændre. Er det så forklaringen på, at man ikke interesserede sig for hvad der skete EFTER invasionen?

Ellers: Hvorfor var der ikke fokus på genopbygning? Paul Bremer kunne overtage en styrende post uden at der var andre forslag andre steder fra, hverken fra dem, vi regner for noget eller dem, vi ikke rigtig taeller med. Kofi Anan kunne forsigtigt kritisere. De forkerte Europæere, franske Chirac og tyske Schrøder, kritiserede krigen. Men man kan få indtryk af, at de var ikke ivrige nok, ikke uplettede nok.

Mozart - effekten og hjerneaktivitet:
Det er jo egentlig indlysende, at der sker noget, når man anstrenger sig for at spille noget rigtigt pænt, såvel som hvis man fx. anstrenger sig for at skrive et program, en artikel, en regning, eller lægger fliser ... på en pæn måde.

Så hvad er forskellen? Hvorfor har musik en anden virkning end hovedregning, og har den i det hele taget det? Hvis ja, er det så altid? hvis nej, hvornår nytter det?

Det har noget med rytme at gøre. Efter min ringe mening, som i øvrigt understøttes af nogle mere eller mindre obscure pædagogiske retninger, DalCroze og måske andre, så har det noget at gøre med at kontrollere ned i fraseringernes mindste detailler.

Når jeg er færdig med arbejdet, læser jeg denne her artikel af Juntunen og prøver at finde mere om det emne.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Kun en henvisning:
Can't Blair See That This Country Is About to Explode? Can't Bush?

Hvem kan gøre noget ved dette problem?

Vi er blandt alliancepartnerne og må sige til.

(Link: http://multigraphic.dk/lounge/wordpress/index.php?p=454)

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Keld Bach
URL: http://multigraphic.dk/lounge/wordpress/
Emne:
Comment: Tak for det Donald ;-) Det er rystende hvad der foregår i øjeblikket og ingen ved rigtigt om det er religiøse ekstremister, tidligere Saddam-tilhængere, eller nogle helt tredie, der står bag disse grusomheder...

Mozart-effekten: Forøgelse af tænkeevne, neuroner m.v.
Salgstrick, videnskabeligt bedrag eller humoristisk reklame? New Scientist artikel hævder at forskere har dokumenteret biokemiske/molekylære ændringer som hidrører fra Mozart-lytning!

Alene sproget i denne New Scientist artikel er så fuldt af mystiske formuleringer, så det gør helt ondt at læse den.

For en musiker er det ikke en nyhed. Det er en kendt effekt af musikalsk aktivitet, at den modvirker senilitet. Man kan måske nok blive ældre, langsommere m.v. men man modvirker den intellektuelle nedtur ved aktivt at spille et instrument. Det involverer både krop, sanser og tankevirksomhed. Det nye er så, at det kan måles i, skal vi sige neuroner, transmittere og andre fysisk/kemiske ændringer i hjernen

Blandt musikere har det længe været en kendt ting, at hvis man bliver ved med at "finde på nyt", lærer nye ting, spiller flere instrumenter o.s.v. så kan man holde sig i pæn form langt op i alderen. Frank G. Wilson råder i sin bog "Tonedøv eller Fummelfingret" til at man tager et instrument op, hvis man er 90 år og ønsker at holde sig frisk. Det er ikke forbudt at gøre det før, men det sjove er altså, at han går helhjertet ind for den demokratiske musikalske teori om at al musik, også "den nemme", er godt for både sjæl og legeme.

Her er det "fedeste" uddrag fra New Scientist (15:10 23 April 2004):

The researchers found that these smarter rats had increased gene expression of BDNF, a neural growth factor, CREB, a learning and memory compound, and synapsin I, a synaptic growth protein, in their hippocampus, as compared to control rats who had listened to equivalent amounts of white noise.

"The findings are intriguing," says Howard Gardner, an IQ expert at Harvard University in Cambridge, Massachusetts, and sceptic of the Mozart effect. "It suggests stimulation in general has measurable neurochemical effects. But whether this effect is due to music, let alone Mozart, still has to be determined." Other experiments have shown that enriching a rat's environment with toys can spur growth of new neurons.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Stemning af et ældre opretstående klaver
Opdatering
Der er lidt mere vedr. de seneste kommentarer på d-axel.dk/blox/2004/10/01#stemning-05

Bo Meyer skriver:

Jeg har på et loppemarked købt en nøgle til at stemme et klaver, og jeg har et stående der skal stemmes. Jeg prøvede så, (da et F slet ikke stemte) at stemme mit klaver selv. Jeg brugte en kromatisk tuner og opdagede derved at en klaver tone ikke stemmer med den kromatiske (Det har vist noget at gøre med J.S Bach's "Das Wohltemperierte Klavier" har jeg hørt engang)

Nå, nu når vi så til spørgsmålene:

1. Der er ved hver tone tre stenge som hammeren rammer, skal de stemmes individuelt, eller alle til samme tone ?

2. Hvor meget skal en tone være ved siden af for at være "temperet"?

3. Eller laver man akkorder eller tone-sammenligninger for at få tonen korrekt?

Al hjælp søges, min datter spiller og går til spil og vores klaver stemmer ikke så godt, så ...

Venlig hilsen

Bo

   Hej Bo Meyer,

   Tak for din kommentar på min web-log.

   Jeg kan godt svare på nogle af dine spørgsmål, men aller først må jeg jo fortælle dig at med mindre man har meget musikalsk træning og kendskab til alle akustikkens fænomener, så kan man ikke stemme et klaver. Man kan ikke stemme det ud fra "gehør", man skal vide nøjagtigt, hvad man lytter efter. Selvfølgelig hjælper det at have "musikalsk gehør".

   Nogen tror, at det er lettere at stemme det med en "hjælpemåler" (en kromatisk tuner), men det kan man ikke. De er ikke præcise nok. Det hænger sammen med, at hver streng udsender mere end en tone. Nu er vi allerede langt inde i problemerne, så lad mig hellere starte med at besvare dit spørgsmål.

   1. At stemme et kor, d.v.s. de tre strenge, der hører til en tone.

   De tre strenge til hver tone i midten og opefter (til højre) skal stemmes hver for sig, men skal jo ende med at være nøjagtig samme tone, det er jo ideen med klaveret, at når man trykker på en tangent, så kommer der én tone, og kun én. Jeg ved godt, at nogle mennesker siger, at de ikke kan høre forskel, selv om en af strengene er lidt ved siden af, men det har nu nok mere at gøre med den måde, vi bruger musikken på: Som baggrund, lydtapet, underholdning, passificerende, fordi man ikke selv kan gøre noget ved den.

   De mennesker, som glade hævder, at de er komplet umusikalske, de lytter simpelt hen ikke efter de samme ting, som den musikalske lytter efter, og forveksler lyden af et falsk klaver med lyden af et dårligt klaver.

   Så når nogen siger, at et næh! det flygel har en god lyd, så er det som regel fordi det stemmer bedre, end hvad de ellers har hørt, eller fordi de er snobbede.

   For at stemme de tre strenge dæmper man først de to af dem, og stemmer en, som regel den til venstre, den øverste nagle, med oktaven nedenunder - eller for de første 12 toner i midten, så stemmer man dem efter hinanden. - Det kalder man at lægge temperaturen.

   Så retter man den midterste ind efter nr.1 og så fremdeles. Når alle tre har samme tonehøjde, smelter de pænt sammen og lyder som én tone. Når jeg så alligevel ovenfor siger, at hver streng udsender flere toner, så er det overtonerne, jeg henviser til, hver streng har ud over grundtonen en oktav, duodecim og to oktaver og så videre opad. På samme måde som et signalhorns toner. Det svarer til to gange svingningstallet, tre gange, fire gange, fem gange, o.s.v. Man skal strække oktaverne lidt, når man kommer op i diskanten.

   2. Temperering

   Først stemmes a' (eller c') ud fra en stemmegaffel. På et gammelt klaver kan man ikke stemme det op til kammertonen, fordi strengene er gamle og vil knække. Derfor vælger klaverstemmeren en tone, som er det bedste kompromis mellem at få klaveret til at holde stemningen og så det at være oppe ved kammertonen. Klaverernes kammertone falder altid med alderen, hvis folk ikke betaler en klaverstemmer ekstra for at holde dem i kammertonen.

   Temperering foretages, fordi man med 12 rene kvinter og kvarter havner ved siden af den oprindelige tone, som man skulle have ramt. Så der er en lille unøjagtighed, som man skal fordele ligeligt. Det kalder man at lægge temperaturen. Det skal være så jævnt som muligt, og det er så svært, at mange klaverstemmere har flere dæmpere, så de kan have alle 12 toner (fra a til a' eller c' til c'') masket af, så der kun er en streng på hver. Så kan man rette en tone uden at skulle rette alle tre strenge, med andre ord, man er som regel nødt til at gøre det flere gange, inden man er helt tilfreds med udjævningen (temperaturen).

   De aller dygtigste klaverstemmere kan lægge temperaturen rigtig godt ved at stemme fis' - a', og så derefter d', e' og h'. Ud fra dem kan de så stemme resten uden at ryste på hånden. Men det har jeg faktisk kun set én gang.

   3. Akkordsammenligninger

   Når man har stemt den første oktav, lagt temperaturen, så kan man kontrollere dens kvalitet, nogenlunde, ved at spille en kvart-sekstakkord fra F dur kromatisk ned til D dur. Altså F, E, Es, D. Man kan også spille andre akkorder.

   Det, man lytter efter, er helhedsindtrykket - de skulle gerne have samme harmonale "kvalitet".

   Stemning koster i dag et sted mellem 600 og 1200 kr. afhængig af, om det er nok med en gang eller der skal laves en grovstemning og så noget finstemning.

   Jeg kan regne ud, at du er havnet på min web-side fordi jeg har skrevet "klaver stemmes" - men det var mit eget, som jeg hentydede til. Det tager mig mellem 2 og 4 timer, d.v.s. dobbelt så længe som en professionel klaverstemmer bruger.

   Jeg kan desværre ikke lige tilbyde dig at komme og stemme dit klaver med mindre du bor i nærheden, og vi lige kan finde et tidspunkt, som passer. Det bliver jo nok svært. Selv om jeg stemte klaveret, ville det måske blive falsk igen i løbet af 14 dage.

   På den anden side forstår jeg din bekymring. At lære musik på et falsk klaver er værre end at synge uden stemme. Det duer ikke. Det er synd for din datter. Og i øvrigt også for dig.

   Det nemmeste i dag er at få et elektrisk klaver af den slags, som har tunge tangenter, og så bruge det som øveinstrument.

   De lette instrumenter, altså dem, som ofte kaldes synthesizere, og som ikke har vægte og modstand i tangenterne, kan man ikke bruge som øveinstrumenter for en klaver-spire, fordi spilleren når han kommer over på et rigtigt instrument ikke kan trykke tangenterne ned (de er meget tungere).

   Det var et langt brev, men jeg blev så bekymret over det, som du skrev, så jeg måtte prøve at hjælpe så meget, som jeg kan.

   Venlig hilsen

Opdatering

[/musik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Preben Krogh
URL: prebenkrogh@hotmail.com
Emne: Stemning af klaver
Comment: Hej! En lille komentar. Jeg mener at have hørt at man kan købe elektroniske tunere der kan klare at temperere et klaver.Jeg vil ikke hænges op på det,men detlyder ikke så usandsynligt,da det jo er svingningernes hastighed at man hører efter når når man skal lægge tonerne den anelse højere i kvarten og lavere i kvinten.Hvis du ved noget om det ville jeg meget gerne informeres.Venlig hilsen Preben Krogh

Name/Blog: Preben Krogh
URL: prebenkrogh@hotmail.com
Emne: Klaverstemning
Comment: Hej igen.Jeg ved godt at man selv er nødt til at ta' hænderne op af lommen og skrue og jeg er da også heldig at jeg ejer en rigtig professionel stemmenøgle-den kostede også kugler.Jeg bruger den en gang imellem til at rette enkelttoner op med og det går også fint. Det er når jeg skal til at temperere at jeg kløjs i det og godt kunne bruge en elektronisk tuner.Jeg har gået på Sankt annæ gymnasium(københavns drengekor,)så det er ikke fordi jeg ikke kan høre hvis den er gal,men det er jo svingningshastigheden man skal have check på, når man skal temperere den miderste oktav.Jeg har rettet forespørgsel til Alfred Christensen, men har endnu ikke modtaget nogen respons.Hvis du skulle snuble over et mærke der sælger tunere der har temperatur som feature, må du meget gerne lægge oplysningerne ind på min side.Venlig hilsen Preben Krogh

Sukhh - jeg bliver nødt til at installere en SPAM detektor her,
Der var 53 reklamer for pax-et-eller-andet og et par og 20 for lipi-et-eller-andet.

Indtil det er klaret bedes man lige lægge en besked, hvis man opdager en kommentar, som er en dårlig reklame for noget uvedkommende.

[/computer/sitenews] permanent link

Skriv selv

Man har i flere år kunnet få mini-versioner af Linux systemet specielt gearet
til at fungere som NAT-gateway, firewall og router med traffic shaping og hvad dertil hører. Et interessant emne. Mærkeligt, at et af de ældste projekter, som havde ambitioner i retning af at lave backbone routing, ikke har det godt.

2003-06-22
LRP == R.I.P. (1997-2002)
With great pain, I must now state:

The operating system that helped to create the embedded Linux marketplace, the Linux Router Project (LRP), is dead.

As of January of this year I have finally accepted the fact I will likely never be able to develop LRP into the operating system it could have been. A full 6 months later I'm forcing myself to update this page to reflect this. It is not an easy thing to give up on your life's work.

I am also now semi-retired as a computer engineer. Aside from my general disgust at the computing industry and what the Internet has become, scrambling around for scrapes of work and praying for the next good money project that eventually ends suddenly in a few months, just isn't keeping food on the table. I've looked quite a bit for some stable work, but plumbers make more hourly then Sys Admins in South Florida. [...]

Hvis man er interesseret i en nem "privat" router, så kan man bruge denne her: Charles Steinkuehler's LEAF/LRP Website

Linux i routersammenhæng eksisterer stadig, må jeg understrege, men det fascinerede mig at finde et menneske bag projektet LRP, Dave Cinege <dcinege _at_ psychosis.com> underskriver han sig, og det kan være en dårlig vittighed eller tegn på brud efter stress.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Hvis du ikke forstår det hele første gang, skriver Knuth, så vær ikke ked af det ...
Gå videre med noget, som du kan lide at læse, og vend så tilbage og læs forfra, og se, om ikke du får mere med denne gang.

Bliv ved på denne måde.

Jeg lagde ikke særlig mærke til denne kommentar, første gang jeg læste en af hans bøger "The Art of Programming", TAOP.

Jeg er stødt på en lignende rådgivning hos Bjarne Stroustrup, C++, og et par steder mere. Det står i skærende kontrast til læsetræning, som går ud på at læse hurtigt, og så at sige koncentrere sig om at følge tråden i teksten.

Effektiv læsning kan imidlertid ikke løse forståelsesproblemer, og jeg mener ikke, at man skal gøre sine studerende kede af det ved at tale om hurtig læsning (80 sider i timen og derover). Dem, der skal stave sig igennem en tekst, kan lære noget ved at øve læsning, men det er ikke godt at foretage denne læsetræning med svære tekster. Det skal være lige ud ad landevejen -- ting, som man kan interessere sig for. Faren er, at alting læses overfladisk, så selv om det er letlæste ting, så må man kontrollere, at man får det vigtige med, fx. ved at genfortælle noget af det, eller slå op og se, om man kan huske det og det afsnit i artikel eller bog.

Man kan selvfølgelig ikke læse hurtigt, hvis det er en vanskelig tekst med noget nyt i. En fysiklærer forklarede det engang (i et TV-program om læseteknik) på den måde, at han vidste i forvejen stort set alt, hvad der stod i den fysikbog på 120 sider, som han præsterede at læse igennem på 20 minutter.

Så hurtiglæsning anvendt til at finde de ting, man har brug for, kan være nyttigt, men når man læser det, som skal give udbytte, må man sætte farten ned. Somme tider hjælper det at erkende, at dette stof forstår man ikke noget af. Hvis man vil lære det alligevel, så gælder det om at finde det lille hjørne, som man allerede forstår, og bruge det som "brohovede", sådan som Knuth beskriver det; så prøver man ud fra dette stof at tænke på nogle af de andre emner, skimmer dem igennem for at se, hvilke man er mest interesseret i. Prøv også at spørge "Hvorfor er det lige dette her, jeg forstår?"

Eller: "Hvorfor synes jeg lige netop at dette (del-) emne er sjovt?"

[/paedagogik] permanent link

Skriv selv

NASA allierer sig med SGI: Intel CPU'er bliver basis for supercomputer
Ed Frauenheim, Staff Writer, http://news.com.com/2100-1010-5286156.html, CNET News.com skriver følgende i går, Juli 27, 2004, 5:35 PM PDT:

NASA har valgt Computer producenten Silicon Graphics, og chipmaker Intel til at udvikle en større supercomputer baseret på Linux for at simulere rumforskning og til andre typer research, meddelte SGI i går, tirsdag.

SGI fortalte, at National Aeronautics and Space Administration (NASA) planlægger at integrere 20 SGI-Altix systemer med hver 512 Itanium-2 processorer. Med ialt 10,240 CPU-chips vil denne Space Explorer Simulator være blandt verdens største supercomputere baseret på Linux-operativsystemet.

Maskinen, som skal placeres i Ames Research Center i Californiens Silicon Valley, vil sandsynligvis blive en af de hurtigste supercomputere. Den vil have to gange så mange processorer som maskinen fra NEC, som nu har topplaceringen på top-500 for hurtigste supercomputere.

[...]

Denne handel repræsenterer en sejr ikke kun for SGI og Intel men også for Linux operativsystemet. Historisk set har supercomputere været monolitiske maskiner baseret på proprietær teknologi fra firmaer som Cray og IBM. Men et antal firmer har samlet stærke computere ved at sammenkoble maskiner, som bruger chips fra Intel og Linux open source operativsystemet. Alternativt link: http://news.com.com/2102-1010_3-5286156.html?tag=st.util.print

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

En bruger på Lilypond listen spørger, om man kan have fornøjelse af en SPARC CPU,
som man/han jo nu kan få meget billigt.

SPARC er jo en hæderkronet sag fra Sun Microsystems. Indtil slutningen af 90'erne var den vurderet som den CPU, der gav mest "bang for the buck". Der har, for nogen i hvert fald, været en vis aura omkring dette navn. Nu skulle det jo ikke handle om at kritisere mandens anskaffelse, så jeg hjalp ham med et link angående Linux og SPARC m.v. og så følger jeg jo med i hvad der ellers bliver sagt/skrevet.

Dagen efter kommer denne her. Teksten afspejler den indbyggede autoritetstro, som mange i branchen har indtil de begynder selv at lave performance tests, stress tests m.v. Teksten her bør ikke bruges til at kritisere Sun, læg mærke til, at der er nogle endog meget væsentlige grunde til at store systemer (stadig) kører Sun Microsystems.

På mit sidste job havde vi nogle jobs, som kørte rigtig lang tid, det tog dem et par dage for at blive færdige. Vi brugte en flot Sparc maskine, som var meget dyr, da vi købte den to år tidligere. Det var en enkelt-CPU maskine, men vi var alle hypnotiserede af Sun og Solaris navnene. Jobbene tog imidlertid for lang tid, så til slut købte vi en forbruger PC fra Costco for mindre end 1/5 af hvad Sparc maskinen havde kostet os, og den kørte jobbet 17 gange hurtigere. Normale PC'er er billige og hurtige, og en et-par-år-gammel Sparc maskine kan formentlig ikke konkurrere med en billig, moderne PC. Hvis du ikke allerede ved hvordan Sparc maskinen kan hjælpe dig, så er chancen at den ikke kan.

At my last job, we had some really long running jobs that took a couple days to complete. We used our flashy Sparc machine, which was very expensive when we bought it two years earlier. It was a single processor machine but we were all mesmerized by the Sun and Solaris names. The jobs were taking too long to run, however, so in the end we bought a consumer PC from Costco at less than 1/5 what the Sparc machine had cost us, and it ran the job 17 times faster. Normal PCs are cheap and fast, and a couple-years-old Sparc machine probably can't compete with a cheap, modern PC. If you don't already know how a Sparc machine will help you, then chances are it won't.

[/computer/dialog] permanent link

Skriv selv

Lyn i går aftes

Ah! Vi er med på DMI's lynkort. Tak til DMI for lån af et lille stykke af de fine kort.

Da jeg forrige år flere gange måtte erstatte modem, netkort med videre p.g.a. elektriske udladninger i atmosfæren valgte jeg at lukke serverfarmen i går aftes da der var nogle meget aggressive lyn. Det er svært at bedømme, hvornår faren for nedslag er alvorlig; men erfaringen siger jo hellere lidt for tidligt end lidt for sent (sidste gang var jeg jo for sent på den og det kostede 3000 kr.)

Den sikkerhedsmæssige nedlukning varede fra 23:30 til 8:53.

[/computer/sitenews] permanent link

Skriv selv

Under søgen på links til benzopyrene (benzopyren) fandt jeg interessante sager.
Ikke for at gøre Københavnere eller andre byboere kede af det, men byer er jo ofte bygget på opfyldninger. Nogle af disse er ganske interessante. Affald fra gamle dage var formentlig forholdsvis ufarligt, men i forrige århundrede begyndte kemiske processer af forskellig, avanceret art at udgøre fundamentet for de fleste forbrugsvarer, lige fra damesko (læderbehandling) og kaffestel (tilsætningsstoffer i materialerne) til syren i batterier, additiver til brændstoffer og syntetiske bildæk.

Benzpyrener er en samlebetegnelse for visse stoffer, som fremkommer ved afbrænding eller opvarmning af organiske stoffer. Benzpyren eller benzopyren (på engelsk benzoapyrene) er et ret giftigt stof.

Fra Rødovre Bynet (2004-07-07):
"Næsten alle ejendomme i Damhusdalen er forurenet med benzpyren. Det viser resultatet af den indledende undersøgelse, som Københavns Amt har lavet. Den viser også, at problemet muligvis er endnu større."

Fra http://www.intox.org/databank/documents/chemical/benzopyr/cie698.htm

Uses and Occurrences:

There is no commercial production or known use of this compound except as a research chemical. B(a)P and other PAHs are widely used in cancer research laboratories.

        Benzo(a)pyrene is widely distributed in the environment as a by-product of the incomplete combustion and thermal decomposition (pyrolysis) of fossil fuels and organic matter. It is present in tobacco smoke, automobile and diesel exhaust, barbecue smoke, urban air, coal tar, crude oils, used lubricating oils, various edible oils and fats, fruits, vegetables and cereals and natural water, lake sediments and sewage sludge.(1,2)

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Der er ikke fornuft i at offentliggøre en meddelelse, som kan skabe panik!
Er det ikke sådan, man siger, når talen er om hvorvidt man skal fortælle, at der har været revner i gulvet fra pissoiret i restauranten øverst i vandtårnet. Altså urin i drikkevandet.

Eller sådan, man siger, når der er inversion over København, hvor altså luften fra byens skorstene ikke blev blæst væk, fordi der lå en dyne af varmere luft oven over byens kolde luft. Det var især om vinteren, at luftfornyelsen gik i stå, og det var derfor vigtigt, at der kom et kraftigt blæsevejr en gang i mellem.

Og var det ikke også det argument, man gav: Ikke give anledning til unødig frygt! - når antallet af udrykninger til astmapatienter steg, og antallet af dødsfald blandt de ældre steg, uden at man dog direkte kunne påvise en sammenhæng mellem dødsfaldene og den alvorlige luftforurening i København.

Men man kunne ikke skjule det for de bilister, som kom kørende ind mod København ad Farummotorvejen, lige efter Hareskov. Himmelens farve var (og er stadig) anderledes over København. Mere brunlig. Gullig-brun, somme tider lidt mere rødligbrun, skønner jeg; men ikke så udpræget i dag som for 20 år siden. Man kan også se sådan himmelfarve alle andre steder i Europa, hvor der er industriområder. Ruhr, Rhindalen, London. Paris. Jeg ved ikke, hvor mange, der ser det, og hvor stor betydning det har haft for den almindelige opfattelse af forurening; men jeg tror, at betydningen har været meget stor.

Når man kom fra søsiden, fx. med Malmøfærgen, mod København kunne man også se det.

Når man kørte langs med havnen kunne man lugte Islands Brygges Sojakagefabrik. Man kunne lugte nogle af de syrer, som blev brugt. En gang fik jeg stærke øjensmerter, enten af det eller af udslip fra en kraftig rengøring i nærheden.

Og strengt taget kunne man jo også fange beviser ved at stå ved en busholdeplads og vifte med et rent lommetørklæde i nærheden af en dieselbus' udstødningsrør. Vidste du, kære læser, i øvrigt, at man i gamle dage påstod, at dieseludstødningen var mindre farlig end udstødningen fra en benzinmotor? Det skyldes at der i benzinmotorens forbrændingsprodukt er noget, som hedder benzpyrener (eller benzoapyrene) et ret giftigt stof. Men der er altså ikke kulstøv af den kemisk aggresive type, som findes i dieseludstødning.

Sojakagen og mange andre fabrikker er flyttet, og dermed en bestemt type arbejdspladser. Byen ændrer karakter.
Heldigvis er de mange forureningskilder væk, skorstenene har fået bedre filtre. De sidste år synes jeg ikke at dynen over byen har været så gul, når man kigger ind fra Hareskovbrynet. Nu har vi fået en anden synsvinkel (takket være internet og NASA)

Det bedste ved systemet "ingen panik, ulven kommer ikke hver gang" er jo, at man kan blive hørt, hvis man udtrykker sig seriøst og leder efter materiale, som kan underbygge ens påstande.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Da jeg var barn, var procenten af ilt i atmosfæren 20% - tror jeg
og gennem årene har jeg undret mig over, hvordan ilt i atmosfæren holder samme procent.

Med tak for lån til Rick Baldridge og NASA public service.

Billede viser, hvordan det så ud fra Monterey Bay da man for nyligt sendte en Delta-II raket op med en satellit til "Aura" projektet, 300 km. længere mod syd, fra Vandenberg Air Force Base, som ligger lidt nord for Los Angeles.

Det gør den faktisk heller ikke, men faldet i ilt-procenten er ikke så stort, og der er forskellige teorier om, hvad det så kan skyldes; en af dem går på, at havvandet har fungeret som ilt-buffer, og at havvandet har afgivet ilt til atmosfæren, når dennes indhold er faldet. Bliv nu ikke bange, kære læser, for at vi står foran en iltmangelkrise! Men afbrænding af olie mv. har medført nogle ændringer, som man kun kan få fuld klarhed over ved at måle, måle, måle.
[Jeg er ked af at jeg ikke kan dokumentere disse påstande.]

Det lå udenfor videnskabens muligheder at måle havenes gennemsnit, og faktisk også at lave fuld skala målinger af atmosfæren.

I første omgang var det også noget andet, der skulle til: Nære målinger. Dansk Kedelforening blev hyret til at måle luftens bestanddele tre steder i København: Vesterbro torv, Nørrebrogade og Trianglen på Østerbro (vistnok af Information det mindst ringe dagblad.)

Det vakte opsigt. Børn i 50 centimeters højde blev udsat for en luftblanding, som var dødelig. Det tjener fyrbødernes ære, at de kunne hjælpe med de målinger.

Det er derfor af stor betydning, at der nu er officiel, betalt, værdsat forskning i vores miljø - også den del, som man bare troede var naturgivet. Der er jo planter til at lave ilt, var ræsonnementet.

While no danger exists that our O2 reserve will be depleted, nevertheless the O2 content of our atmosphere is slowly declining--so slowly that a sufficiently accurate technique to measure this change wasn't developed until the late 1980s.

Den måleteknik, som omtales ovf., er udviklet af Keeling.

Her er et andet site, som refererer til Keelings målinger - nu er vi vist ovre hos en privat "kampagnist": Since we have begun to measure in 1989, there has been a steady decline of free oxygen in our atmosphere. And while this is nothing more than expected, since every molecule of additional carbon dioxide locks up two oxygen atoms, the free oxygen decline is greater than the carbon dioxide lock-up.

Keeling siger at situationen var HELT anderledes i 1985, altså da han startede med at måle; man kunne ikke se noget fald i iltprocenten:

However, in 1985 there were no indications whatsoever of any decline in the free oxygen content of our atmosphere, and my initial predictions were dismissed out of hand.

Udviklingen af liv på jorden og etablering af ilt i atmosfæren: The most important change in Earth's environment since life began is the buildup of free oxygen in the air.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Mja
Comment: Og det næste er, vel at det er menneskeskabt eller at det er køers methanholdige bøvse og der fortrænger oxygenen. Undskyld hvis mit udfald lyder lidt harsk ( øjeblik, skal lige ud og se mig selv i spejlet, og tørre det harske af ;-) ). Måle, måle måle. Ja, man kan udvikle teknikker og udstyr der kan måle ned på atomart niveau. Og man kan tolke det som man vil. Enten med fornuft og med hovedet under armen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at da man begyndte på grundvandsanalyser i Danmark, dukkede der et hav af boringer op som skulle lukkes. Man havde målt pesticidrester i mange af dem. Og det blev blæst op i medierne og miljøorgansisationer blæste til kamp. Vi havde ikke mere grundvand. Og pludselig blev der meget stille. Hvorfor nu det ?. Jo, man havde målt på et derivat, som pågældende pesticid havde tilfælles med den sæbe man vaskede reagensglassene med. Altså kort og godt : Man havde målt rester af sæben. Og på det grundlag ville man lukke boringer ! Men foruden det ser man flere og flere eksempler på, at passer det ikke lige med det man havde forventet, så går man ud i andet led og siger den og den isotop passer med dit og dat og med den usikkerhed det indbefatter. Og så er vi pludselig ovre i statistik. Og statistik afhænger i høj grad af de øjne der læser statistikken.

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Dårlige målinger
Comment: Rengøringsmidlet i reagensglassene? Åh nej, hvad! Det er en ærgelig, unødig udgift, når man reagerer på forkerte målinger. De satellit-målinger, som NASA lægger navn til, er nok mere generelle, men statistik er det under alle omstændigheder, og de seriøse forskere er meget tilbageholdende med at tolke resultaterne alt for firkantet. Til gengæld kan du finde mange private sites, hvor der gøres "forudsigelser".

NASA satellit målinger bliver i øvrigt suppleret af jordbaserede og flyvemaskine-baserede målestationer. Det var nyt for mig, at man ikke bare lige kan måle fx. iltprocenten i atmosfæren, dertil er lokale udsving alt for store.

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Interessant
Comment: Nu begynder jeg at forstå din pointe. At man nu kan lave en pålidelig række iltmålinger. Og f.eks se om der er en vekslevirkning med CO2 over tid. Det kunne der komme noget spændende ud af. Biosphere 2 eksperimentet, som bliver beskrevet i en af dine links viser at ilt i atmosfæren ikke blot er en simpel statisk massebalance, men at der er enorme buffere ude i naturen. Ellers ville de ikke være løbet tør for ilt i Biosphere 2.

Nyhed! Massive neutrinoer ...
Jeg foretrækker gamle nyheder. Avisen fra sidste år. Denne her nyhed er fra 1998, så den må kvalificere!

I mangel af neutrino-illustration får Danielle Charbonneau lov til at pryde denne posting, som er skrevet mens jeg lytter til hendes forunderligt spændende musikprogram med Josef Suk's op.1 (nej det er ikke en joke.)

Det kan så give lidt stof til eftertanke: Hvordan skal man formidle sådan et emne på en måde, som yder det retfærdighed? Husk på, det er mennesket, som kigger på universets, eksistensens, gåde, i en af denne gådes fremtrædelsesformer, og det er første gang i den nuværende menneskeheds historie, at sådan en iagttagelse kunne udføres. Så det her er spændende - hvis man kan fortælle det på en passende måde!

Forfatterne bag APOD har en veludviklet til at sige det kort (min frie oversættelse, oven i købet udpluk-citat fra midten):

I en nylig offentliggørelse fremlægger Super-K bevis for, at neutrinoer undergår kvantemekaniske svingninger, som ændrer deres partikel identitet over tid. Astrofysikere følger interesseret resultaterne fordi selv en lille masse for disse allestedsnærværende partikler vil kunne forklare en væsentlig del af den totale masse i vores univers, med indflydelse på, og måske afgørende for, universets ultimative skæbne!

Bevis for neutrinoer med masse

Det nye bevis er baseret på studier af neutrinoer, som skabes, når kosmiske stråler, hurtigt bevægende partikler fra rummet, bombarderer jordens øvre atmosfære og derved producerer kaskader af sekundære partikler, som regner ned på jorden. De fleste af disse neutrinoer passerer helt upåvirkede gennem hele jorden. Super-Kamiokande gruppen bruger en stor 50.000 ton tank med meget rent vand, placeret ca. en kilometer under jordens overflade i Kamioka Minekompagniets Mozumi mine. Svage glimt af lys afgives af neutrino interaktion i tanken detekteres af mere end 13.000 fotoforstærker rør, som blev fabrikeret til eksperimentet af Hamamatsu Corporation.

EVIDENCE FOR MASSIVE NEUTRINOS

We announce today at "Neutrino '98", the international physics conference underway in Takayama, Japan, that the Super-Kamiokande Experiment has found evidence for non-zero neutrino mass. Neutrinos are tiny, electrically neutral, sub-atomic particles. Papers related to the results were submitted to the scientific journals "Physical Review Letters" and "Physics Letters." The experiment yields results that are outside the standard theory of particle physics, which describes the fundamental constituents of matter and their interactions. Until now, there has been no firm evidence that neutrinos possess mass.

The new evidence is based upon studies of neutrinos which are created when cosmic rays, fast-moving particles from space, bombard the earth's upper atmosphere producing cascades of secondary particles which rain down upon the earth. Most of these neutrinos pass through the entire earth un-scathed. The Super-Kamiokande group uses a large, 50,000 ton tank of highly purified water, located about 1000 meters underground in the Kamioka Mining and Smelting Company Mozumi Mine. Faint flashes of light given off by the neutrino interactions in the tank are detected by more than 13,000 photomultiplier tubes that were manufactured for the experiment by Hamamatsu Corporation.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Jamen dog hvor spiller de meget god musik
og hvor er det en flot udtale, hun har, Danielle Charbonneau, og som de franske navne smyger sig om ørerne, selv om hun jo altså taler engelsk.

Og så spillede hun en optagelse med musik af Knud Aage Riisager, en ouverture spillet af CBC symphony orchestra, sikke de kan! Hendes udtale af dette danske navn var også smukt smukt, bestemt ikke dansk-agtigt, men så tydeligt så tydeligt. Det kunne vi lære meget af i Danmark, altså, dette her med at tale tydeligt. Så gør det ikke så meget at nogen brækker tungen på det bløde 'D' og måske bruger 'J' (fløø°je i stedet for fløde) eller hårde 'D'er (flødde) i stedet for. Man forstår det alligevel bedre.

Hun har rigeligt at vælge imellem, hvis hun kan tage en indspilning fra CBC, og hvis hun altså kan finde en Knud Aage Riisager ting. Men det er nu alligevel pænt gået.

Label Name: CBC RECORDS Spine: SMCD 5157

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Er det ikke ligesom om hun ...
Comment: ... vil ud af billedet?

Dagens Bibelcitat:
"The ptr argument must be a pointer returned by by malloc() or calloc()."
//Perra

(se TEKNIK listen på www.sslug.dk)

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Killinger, blondiner og guldfisk ...
og så vistnok palmer på en tom strand. Det er, hvad man mener vil lokke mig til at klikke på et felt til højre for teksten på sitet http://www.solarviews.com/eng/sun.htm . Reklamen skifter hver gang man requester. Skulle damen være forsvundet til fordel for en reklame for "cursor"-billeder så er det ikke nogen katastrofe ... ladyen med det smukke hår går igen på andre sites.

Jamen er det da helt slået klik?!

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Hun er uopnåelig.
Comment: Hun er uden for min rækkevidde. Selv med konqueror sat som et eller andet der hedder IE explorer på en XP ting, bliver jeg bedt om at downloade den her IE. Det er da bare et billede. Eller .... Men det lokker. Og det lokker mange. Mange tror de begår sig anonymt på nettet når de chatter, og klikker på lokkende reklamer. Og minsandten. Det er der nogen der tjener penge på. Men kigger jeg lidt på mig selv, så læser jeg da også statistikker fra mit domæne. Og man kan faktisk komme tæt på hvis man vil. Jeg havde et tilfælde med et stort dansk firma beliggende på Als. Det var en IE, med MacOS, og pludselig er verden lille. For så mange MacOS'ere er der altså ikke på den lokation.

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Uopnåelige damer!
Comment: Jeg skulle lige gnide øjnene et par gange for at finde ud af, hvad du mente med uopnåelig. Men jo, hun er sikkert blevet gift i mellemtiden.
Jeg bruger Mozilla uden at "camouflere" browser-type. En gang i mellem checker jeg at min weblog ikke ser helt tåbelig ud med Konqueror, w3m, amaya eller en Microsoft IE, som de vist kalder deres alt-i-en program. Jeg har lige checket med Konqueror, hvad der sker når jeg selecter det link med "damen". Jeg får en request om at tillade at åbne et ekstra (reklame-)vindue, og hvis jeg siger ja, så får jeg at vide at jeg kan spare på at tage til DisneyLand eller lign. Min Konqueror siger, at den er en "Konqueror"! Hvis jeg siger, den skal lege en Lynx-2.8.3, så får den sørme reklamen med alligevel.

Så jeg har lidt svært ved at genskabe dit problem. Damen hører til screensaver-reklamen, skal jeg lige tilføje, det er et alm. JPG-format billede, og jeg lægger et link. Der er også en "cursor" reklame, hvis man er uheldig;-)

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv.abj.dk
Emne: Hov. Det slog klik
Comment: Problemet sidder her 75 cm fra min skærm. Dit link virker OK. Men er jeg på solsiden :-)))), og klikker derfra og videre så er det kæden hopper af. Men det gør nu heller ikke alverden. Dine sider virker udmærket. Og ja, det er slået klik. På en eller anden måde mister solsiden sin seriøsitet.

Sultens Nobelpris
Per Pinstrup-Andersen modtog i 2001 den prestigefyldte World Food Price, der også kaldes landbrugets Nobelpris. Det er helt fortjent, for Per Pinstrup-Andersen har mere end nogen anden formet verdens forståelse af fødevarehjælpens kompleksitet, skrev Christian Friis Bach i oktober 2001.

Han uddybede med følgende betragtninger, som jeg har tilladt mig at klippe/kopiere fordi det er så væsentligt et emne.

Hver time dør 1000 mennesker på grund af sult eller underernæring. 800 millioner mennesker lever i kronisk fødevareusikkerhed og går hver aften i seng uden at vide, hvordan de skal få mad næste dag. Det er en skændsel. Det skal der gøres noget ved.

Per Pinstrup-Andersen har med sin forskning og indsats bidraget til at lave fødevareprogrammer, hvor fattige mennesker og børn får mad, mens de uddanner sig.

Han har formet vores og verdens forståelse for de gode og dårlige sider af fødevarehjælp - givet af rige lande og fordelt i de fattige. Han har påpeget gang på gang, hvordan hver eneste krone, vi investerer i bedre forskning og udvikling af landbruget i fattige lande, kommer godt igen i form af vækst, velstand, handel og stabilitet. Og ikke mindst har han i de seneste år været med til at samle det globale samfund i en forstærket indsats for at skaffe mad til verdens mange sultne mennesker.

Det seneste initiativ - kendt som Vision 2020 - satte i 1993 det ambitiøse mål, at alle mennesker på jorden skulle have adgang til bæredygtigt producerede fødevarer i 2020. Og det var ikke mindst det initiativ, som inspirerede verdens lande og ledere til i 1996 på Verdens Fødevaretopmøde at sætte et andet mål - nemlig at antallet af kronisk sultne mennesker skulle halveres inden år 2015.

Nu skal tallene tages med et gran salt, for den globale landbrugsorganisation FAO har kronisk rod i deres målemetoder og statistikker. Så det groteske er, at vi i virkeligheden ikke helt ved, hvordan det går. Hvor mange er i virkeligheden sultne? Hvor vi præcis skal sætte ind? Den usikkerhed flimrer og forvirrer.

Men en ting har man dog nogenlunde styr på, og det er antallet af underernærede børn under fem år i udviklingslandene. Her er andelen ganske vist faldet fra hele 45 procent i 1960'erne til 31 procent i dag, men antallet af sultne børn er kun faldet lidt fra 187 millioner til 166 millioner i dag. Og fortsætter vi med den nuværende hastighed, vil vi først få halveret det tal om cirka 100 år.

• En del af problemet handler om at producere mad nok.
• En anden del om at skaffe vand.
• En tredie del om at der ikke er jord nok

Et eller andet sted håber jeg, at han har ret. Når man gør noget, sådan som han gør det, så er man i en klasse for sig selv. Det er flot, det er nødvendigt at støtte op om det.

Men jeg husker noget med at de politiske ledere i Uganda, i Kenya, andre steder, og ikke kun i Afrika, bliver sat i embedet fordi de udtrykker et nysyn og en solidaritet med de fattige.

I det øjeblik de så sidder på magten fordamper idealismen. Det er det egentlige problem.

Jeg ville ønske, at jeg havde en tyrkertro på, at når bare vi fik teknikken på plads, så skulle man nok få lavet mad og undervisning nok til alle.

Men ikke engang undervisningen er det til at få styr på. Den bliver på en og samme tid brugt til at sætte skik på folk, socialisere/undertrykke og til at skaffe reelle kundskaber.

Derfor er jeg mere tilbøjelig til at sige som et ekko af Kresten Helveg Petersen, sådan som han sagde det til børnene på Kirkebjerg skole i 1977: Det er ideer, som sætter tingene igang. Man tror somme tider, at fordi man ikke er noget, så kan man ikke få gjort ting. Men hvis I får en god ide, så vil det politiske system elsker Jer. I skal arbejde for at fortælle andre om det.

Tilbage til artiklen:

Men, og det erkender Per Pinstrup-Andersen også, problemet med sult og underernæring i dag er ikke kun at producere fødevarer nok. Det gør verden for så vidt allerede. Problemet er i høj grad fordelingen af verdens fødevarer. Det handler i høj grad om en politisk kamp for bedre fordeling, det handler om mere u-landsbistand - men så handler det også i høj grad om at sikre gode politikker, fred og stabilitet i de fattige lande, hvor sulten er udbredt. Det handler om at give kvinder adgang til jord, det handler om uddannelse af fattige småbønder og om sikkerhedsnet for de mest udsatte grupper, som ikke har jord eller arbejde. Det handler meget om, at staten skal spille en langt mere aktiv rolle. Det var et af de klare budskaber fra konferencen i Bonn.

Her er det også nyt, at det ikke længere er forkert at snakke om subsidier til verdens fattige landmænd. Det var det for 10 år siden, hvor alt skulle privatiseres og liberaliseres. I dag ved man, at verdens fattigste landmænd skal have en hjælpende hånd. Desværre er muligheden for at hjælpe dem faldet mange steder. De fattige lande prioriterer slet ikke landbruget nok. Og verdens bistand fra de rige lande til landbrugssektoren er faldet støt gennem det seneste årti - med Danmark som en markant og glædelig undtagelse.

De rigeste landmænd får dog stadig stor støtte. Landmændene i verdens rigeste lande får omkring en milliard dollar om dagen i støtte - cirka otte milliarder kroner. Og som en af talerne på konferencen i Bonn sagde, så kan man jo sammenligne det med, at over en milliard mennesker lever for mindre end en dollar om dagen. Tog vi med andre ord landbrugsstøtten på en milliard om dagen og gav til verdens en milliard fattigste mennesker, så kunne vi mere end fordoble deres indtægt og med ét slag løse den værste fattigdom og den værste sult. Hypotetisk - men sigende.

http://worldfoodprize.org/Laureates/Past/2001.htm og http://www.ifpri.org

Christian Friis Bach er lektor i International Økonomi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke.

[/politik/div] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Sultens paradoks
Comment: Jeg kan i den anledning ikke lade være med at tænke på en udsendelse som jeg så i DR for nogen tid siden. Hovedpointen i denne var at over halvdelen af EU's budget gik til støtteordninger inden for fødevareindustrien. Med den omfordelingsstruktur der er, produceres der efter hvor mange penge man kan få ud af dén støtte. Med overproduktion til følge etc.. Overproduktionen skal man jo af med og man oversvømmer 3. verdenslande med det, under skjulte trusler om, at så forsvinder ulandsstøtten hvis man ikke vil lade den billige overproduktionen komme i handlen. Med det til følge, at et bæredygtig landbrug ikke kan lade sig gøre i 3. verdenslandende. Det er EU-planøkonomi der vil noget. Lars Brandi Jensen Lars Brandi Jensen

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Ja, afskaf handelsbarrierer
Comment: Ja! Det som du har fat i, er efter min mening mindst lige så vigtigt som landbrugsforskning og planteforædling, med eller uden gener. Måske er viljen til at købe 3-verdens produkter, uden at støtte egne overskudslagre, måske endda vigtigere.

Name/Blog: Lars Brandi Jensen
URL: larspriv snabela abj dot dk
Emne: Agurker og tomater og gener
Comment: Sådan lidt ved siden af, måske. Jeg har et drivhus med agurker og tomater, som min kone hygger om. Hvis jeg tager en EU-købeagurk og sammenligner med min drivhusagurk, må købeagurken være genmanipuleret. De har fjernet det gen der giver smag.

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Smags-gener
Comment: Jeg tror (men er ikke ekspert) at man ser den samme smagløshed i grønsager, som er kraftigt forædlet på mere almindelig vis. I hvert fald lugter en lille (næsten uspiselig) vild gulerod meget stærkt af gulerod.

Mere udenfor emnet: Den vilde gulerod er i øvrigt ikke gul, måske hvidgul. Jeg tror at guleroden er kommet til at hedde gulerød fordi de forædlede sorter er så orangerøde. Der er mange børn som er blevet voksne nu uden at have fået fortalt, at den ikke er en "rød" men en "rod":-)

Innovation er afhængig af ledelse, lederkrise i Danmark ... ser
jeg ved at grave igennem igennem et par ældre aviser og fagblade.

Det er fint at skrive om lederteknik i lederperspektiv, men ideen er altså at lytte på hinanden, og det må kunne siges ligeud, at det er en vanskelig ting for en leder, som jo også kan være bange for sit job - altså med andre ord, en leder, som er en ansat leder, har ikke nødvendigvis de egenskaber, der skal til at være leder. Det er, hvad jeg har hørt fra mange kursister gennem de sidste ca. 10 år. Innovation kommer ikke, hvis man ikke skaber et trygt miljø, hvor brainstorming og tåbelige ideer er ok.

Det handler jo om, at en leder skal turde være ærligt interesseret i, hvad der er af strømninger og viden rundt om blandt de enkelte medarbejdere. Ingen skjulte dagsordener.

Jeg husker engang en leder kom og lagde nogle avisartikler foran mig. Det gentog sig mange gange. De første gange læste jeg artiklerne med et enkelt blik, hvilket egentlig undrede mig, jeg var godt klar over, at jeg kan læse hurtigt, men tænker normalt ikke på det. En gang var jeg ikke særlig oplagt og kunne ikke koncentrere mig om den artikel, som blev lagt foran mig. Min fornemmelse dengang husker jeg - jeg havde en fornemmelse af, at det mere var for at prøve mig, for at se, om det nu også var rigtigt, at jeg læser hurtigt. Og endvidere har jeg den fornemmelse, at jeg "dumpede" og derefter blev anset for at være "et undermenneske" eller altså en, som man ikke skulle regne med.

Men altså, som sagt, en lederstil, som skal føre til noget, skal være interesseret i de mennesker, som skal arbejde sammen. Og det indbefatter altså tillid, venlighed, hjælpsomhed og respekt.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Hvis du også bruger Linux/GNU og lytter til klassisk, så giv mig
lige nogle links. Canadas CBC er en dejlig kilde til klassisk lytning, men det ville da være sjovt at høre, om der er andre?

Du behøver ikke at nævne DR (Danmarx Radio) de kan ikke høres på min Linux/GNU. Jeg har planer om at installere en Mplayer-for-Linux, et program, som kan omdanne de fleste digitale datastrømme til lyd og billeder, men jeg er ikke sikker på, at det også gælder DR's datastrømme. Jeg tror at det har noget at gøre med DR's varetagelse af kunstnernes ophavsret. Man ønsker ikke at benytte RealPlayer og Linux, og heller ikke at tillade "streaming" af mpeg filer, formentlig fordi det gør det for nemt at gemme de digitaliserede lydprogrammer - og så vil man jo kunne høre den senere og arkivere noget, som DR ikke er interesseret i, at man skal kunne arkivere.

Måske er det derfor, at DR accepterer Microsoft platformen, og Apple, som de "rigtige" computer-systemer. De prøver at få det til at se ud som om man ikke kan gemme udsendelserne. Men selvfølgelig kunne man også skrive et program, som tager en kopi af de data, som kommer til en microsoft maskine via netværksledningen (hvis man kan køre "snoop", en netværks-sniffer, så kan man alt.)

Eller også er det fordi Linux og også BSD opfattes som noget "specialist-noget", noget, som kun skal bruges til servere og som i øvrigt er så "specielt" at man ikke behøver at benytte de vedtagne standarder, men kan forfalde til at bruge Microsofts programmer og deres handshake med en Microsoft-klient. Kun en teori - men alligevel ret sandsynlig hypotese.

Efter mine begreber svarer det til, at Staten og de institutioner, som den fører tilsyn med, ikke helt er klar over, at de låser sig fast på et monopol. Ud over at konstatere dette gør jeg mig ikke så meget i de problemstillinger, for der er jo så mange andre mere standardiserede kilder til musik (selv om jeg endnu kun har fat i CBC som "radiovært", så er der jo Magnatune med deres betagende musikere - prøv fx. at lytte til Curandero. )

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Olga
URL: ohviemose-ofir.dk
Emne:
Comment: Det lyder godt , guitaren er magt og kraftfuld. Ejerfornemmelser og " min musik" er en underlig størrelse , og du sætter mange tanker i gang , har du det OK ? Her er status Q ,

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Kraftfuld guitar
Comment: Det er rigtigt sagt, at guitaristen i Curandero ensemblet har en tone med kraft og saft. Jeg mindes ikke at have hørt en, der spiller "bedre". Den kendte Paco de Lucia, som har spillet fusions-Flamenco gennem en generation eller deromkring, har en teknik, der er lige så flot og for en der selv har spillet guitar, er det imponerende, men begge guitarister er på et plan hvor sammenligninger ikke tjener noget formål (og alligevel kan man ikke lade være - for ligesom at antyde et niveau).
Indspilningerne med Andreas Haefliger, som spiller klavermusik af Mozart, er heller ikke ringe. Og så fandt jeg i øvrigt også klip med violinist Lara St. John som helt afgjort er værd at høre på (Bach violinkoncerten i E-dur).

Og jo tak! jeg har det godt:-)

Rollen for klassisk musik i nutiden, fortiden, fremtiden ... nå nej,
lad os lige klare nutiden. Her har vi rod. Her er nok at se på. Mange kilder, som kan hjælpe med at danne et billede af tilstanden. På min skrivebords-computer har jeg nu haft lyd i godt en måneds tid, det er jo fint nok, men hvad kan man bruge det til, hvis man kører Linux og altså ikke bruger Microsoft programmer af sikkerhedshensyn.

Der er nogle stationer verden over, som sender "RealAudio". Det er en af de "multimedie"metoder, som fungerer fint på Linux. Det er en slags standard på tværs af maskiner. Radio Toronto Two er en af dem, jeg kan ikke lige huske, hvordan jeg fandt den (hmmm ... var det ved en søgning efter de officielle tabstal for WWII, jo det var det. De havde en mindeartikel i anledning af 60-året for Omaha Beach.)

Radio Toronto Two spiller klassisk og lidt andet blandet, indholdsrig musik, som man kan slappe af til. Hvordan sælger man det i en tid, hvor de lokale musikskoler kritiserer klassisk musik for at være kedelig? I en tid, hvor man kan sætte sin egen plade på ved at trykke på en knap, hvor TV kører permanent i mange amerikanske hjem, hvor alt muligt andet, sexet såvel som usexet, konkurrerer om opmærksomheden?

Hvad har Radio Toronto til mig i en tid, hvor tilbud på musik er legio, og hvor den romantiske musik som fx. Chopin's ballader meget nemt kan beskyldes for at være for pågående, for larmende på en måde, som trætter tilhøreren?

Her er Toronto Two's text til "Northern Lights" programmet, som kører hver nat fra 4 til 6, og om aftenen kl. 23:

Andrea Ratuski is your welcome companion as you wind down after a long, full day. When you tune in, you enter a sound world of music and talk that is at one with the time of night and your frame of mind. You'll experience a whole palette of musical colours. The music is sometimes familiar, sometimes a little surprising and always comforting.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Ved 20.6 kbs ...
Comment: er lyden ok. Somme tider har jeg lidt dårlig samvittighed over at bruge kostbar net-kapacitet til at lytte lidt musik til arbejdet. Men, på trods af disse skrupler, så ville det fryde mig at komme lidt op i kvalitet, 40 kbs ville ikke være tosset.

Nåda, skal man passe på Adobe Acrobat Reader?

Please note that on the one hand the Acrobat Reader is often the only program which is able to process complicated PDF files but on the other hand there are security leaks which we cannot fix because it is no open source. An alternative to display and convert PDF files is Ghostscript with the graphical frontends "gv" and "kghostview" (for KDE).

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Jeg husker svagt noget med en dommer i Bremen som nedlagde forbud
mod, at Santa Cruz Operation (SCO) chikanerede folk ved at sende en patent-licens opkrævning og trusler om retsforfølgelse, så længe de ikke havde modsvaret den anklage for misbrug af copyright og så videre.

Jeg overvejer at samle den slags sammen i kopier på mit site. Der er allerede noget, joda, men det er jo ikke så systematisk.

Det ser ud som om jeg vægter de sager, jeg støder på, på en helt anden måde end de fleste andre "små" Linux-brugere, men jeg er ikke sikker, hvor finder man nogen der ved noget ...

Somme tider undrer jeg mig over, hvor meget/lidt folk forstår af, hvad der foregår, og så bliver man jo nemt kritiseret for at være hovski snovski, hvad f..... stiller man op med den slags skræk scenarier? Uha. Jeg forventer ikke medlidenhed fra dig, kære læser, blot et smil og en bemærkning om, at man også en gang i mellem skal finde grænserne for den viden, man kan stole på.

Ikk'?

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Min musik, siger komponisten om sin musik, og måske er der nogen
af tilhørerne, som sætter et lighedstegn mellem manden og musikken. Det er en af de mest uprofessionelle ting at gøre.

Ordet professionel er problematisk i sig selv - så den vej kan et ræsonnement ikke komme videre.

Hvad mener et menneske, når det siger "min musik"? Spørgsmålet opstod ved at jeg hørte Mette Holm som sommergæst P1 fortælle om Mao, om de millioner, som døde p.g.a. Mao's tåbelige eksperimenter, som bragte udviklingen til ophør, om mennesker som græd, da han døde, ikke af sorg, men af angst for, hvad der nu ville komme; og så skal sommergæsten jo spille noget musik ind i mellem, og hun siger: "Nu vil jeg spille Avalon, ikke fordi den har noget med det her at gøre, men fordi det er en af de få ting, jeg har med og som jeg lytter til, når jeg en gang i mellem ønsker at høre noget af min egen musik. "

Det er selvfølgelig meget frit citeret. Det er også en meget forkortet udgave af en lang diskussion: Komponistens identitet, værkets identitet, lytterens identitet, gruppeidentitet, skabelse af gruppetilhør o.s.v.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Den danske sommer, hvor er du, så jeg kan elske dig ...
Nå, det blev da solskin da jeg kom ud at gå en tur, og på hjemvejen fisker jeg lidt penge frem til en af de berømte, lækre isvafler, som damen i Ishuset producerer. Der er jo ikke ligefrem kø i dag, så situationen skal udnyttes (god undskyldning). To meget godt påklædte motorcyklister står og arbejder med påklædningen og jeg smiler og hører en lettet, glad damestemme kommentere, at vejret da ikke er så slemt som det har været. De to indehavere af en flot BMW super-motorcykel viser sig efter udpakning at være på alder med mig. De skulle også lige forsyne sig med lidt sommerstemning ved det berømte ishus.

Mens jeg slikker is opdager jeg en perle af et menuskilt. Pludselig forstår jeg, hvorfor Dansk Sprognævn indretter stavningen efter faktisk brug. Jørn Lund har vist udtrykt det på denne måde: "man skal kæmpe de krige, man kan vinde". Jeg citerer så bare så meget af menuen ved ishuset, som jeg kan huske:

• Rød pølse
• Fransk hot dog
• Risted pølse
• Franske kartofler
• --
• Coffee
• The
• Cacao
• Ekspresso

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Laurence Livermore og Linux clusters:

Lawrence Livermore recently had their new Thunder cluster delivered, a Linux cluster that can do almost 20 TFlops. For more information, check out the News & Print page. (5/14/04)

... hvor der bl.a. linkes videre til Business-Wire:

     FREMONT, Calif.--(BUSINESS WIRE)--May 13, 2004--Linux cluster vendor California Digital, Quadrics, and Intel today announced that they had successfully deployed the most powerful Linux supercomputer ever built, a 4,096 Itanium(R) 2 processor based Linux cluster code named "Thunder" at Lawrence Livermore National Laboratory.

     The Thunder cluster delivers 19.94 teraflops of sustained performance, making it the most powerful computer in North America. Thunder also boasts the largest Itanium 2 processor deployment, as well as the largest implementation of Quadrics' low-latency QsNet(II) interconnect technology. These technologies allow Thunder to achieve record cluster efficiency of 86.9%, an important metric in measuring cluster scalability.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Pas nu på hvad I skriver
Comment: Det bliver arkiveret for evigt!

Linux i cluster
Clustering af Linux maskiner har længe været en af de mere alvorlige anvendelser for denne hurtigløber.

Men jeg har lige fundet ud af, at det hidtidige top-500 site for supercomputing og cluster-opbygninger ikke rigtig svarer - er det mon nedlagt? Eller er det bare sygt?

Der er et andet site, som hedder clusters.top500.org ... det ligner jo ret meget det samme navn. Mon det er en videreførelse af http://www.topclusters.org/, som kaldte sig noget lignende den nye URL, Clusters @ TOP500 - Top Clusters.

Måske man skulle spørge www.archives.org ... Jo, designet afslører at top500.org har overtaget topclusters.org verbatim. Mærkeligt at de ikke skriver det (eller har købt den URL).

Ok - resultat: Earth Simulation Machine, NEC, Japan
NEC's UNIX-based OS called "SUPER-UX" that is developed for NEC's SX Series supercomputers. Gad vide hvad det er for en Unix, de har baseret det på. Og hvor kommer en full blown 64 bit processor med alt:

Branch prediction, data prefetching and out-of-order instruction execution are all employed. Each VU has 72 vector registers, each of which can has 256 vector elements, along with 8 sets of six different types of vector pipelines: addition/shifting, multiplication, division, logical operations, masking, and load/store.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Kildekritik
Comment: Egentlig skulle jeg oprette en million og sytten kategorier her, for dette hører under kategorien "kildekritik på Internettet".

Men der ville blive for mange kategorier til at jeg kunne holde styr på det - det er jo ikke et leksikon jeg forsøger at skrive her, men en slags fortegnelse over de vigtigste af de mange små huller i hverdagens vej.

Klimalingvistik?
Jeg bliver nødt til at jage læseren over hos Torben Sangild, lidt ned, til 2004-07-01 - for at se indlæg om hvordan man klarer sig psykisk igennem en længere regnvejrsperiode. Husk nu at klikke dig ind på "kommentarerne" kære læser! Farvel ... øh, vent lige lidt ...

Der er jo storm på vej her i Danmark. En nylig oplysning fra Per Christiansen, biolog, forsker, om klimaændringer siger at det koster 50% flere skader at stormstyrken stiger fra 30 m/sek til 33 m/sek! Så pas på i aften og i morgen, at tingene ikke flyver rundt udenfor vinduerne.

Her kommer et lån fra Frode Andersens kommentar ovre hos Sangild, første bidrag til den klimalingvistiske forskning:

• yr (let duskregn)
• sludd (nedbør i mellem sne og regn)
• sjapp (våd sne)
• styrt (styrtregn)
• plask (styrtregn+ sidevind)
• dun (let sne, der falder ved minusgrader)
• pjask (ret meget regn, men mindre en styrt)
• sjask (pjask + sidevind)
• fyk (sne der falder i kraftig blæst, men ikke så meget at man kan kalde det en snestorm).

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Der er meget store interesser i at vi skal æde os ihjel ...
Sagt af ernæringslæge Vibeke Manniche i Vita, DR P1 her klokken 11:45. Mere:

Min familie har hele tennisanlægget for os selv.

Elitefixering: Hvis vi sender vores (lidt forædte) børn til fodbold, så ryger de af holdet, for vi skal vinde på lørdag. Men vi har brug for at sportsgrupperne er rummelige. Holdningen skal være: Det handler om at være med, ikke om at vinde.

Differentieret moms på maden.

Mere afgift på spiritus og cigaretter.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Linux/GNU på arbejde, Swedish Solar Telescope (SST) går over til Linux.
Søgeren på SST kører under Linux. Fire gamle DEC Alpha'er med Unix er nu erstattet af 2.8 GHz Pentium4 PC'er med 120GB diske. Den nye CCD software har mange forbedrede features, inklusive reorganisering af koden som gør behandlingen mere effektiv og derfor tillader større antal billeder i sekundet. (Med tak til SST bringes her et "showpiece".)

Teleskop kontrolsystemet - d.v.s. styring af teleskopets "hjælpemotorer" - skal også kontrolleres af Linux systemer, det vil give bedre Real Time performance.

[/astronomi] permanent link

Skriv selv

Forskerspirer ...
Nå, der er da en hel del Google hits på videnskabsformidling. Et godt dansk ord, ligesom ordet forskerspirer.

Jeg blev godt nok forbavset da jeg med det ene øre spottede Jacob Lange fra Københavns Universitet som i en samtale om uddannelsespolitik sagde noget om, at det var altså ikke en god ide at man bare sagde til de unge mennesker, at nu er studier indenfor naturvidenskab det eneste saliggørende, hvis man vil være sikker på et job bagefter. Man skulle ikke sige til en ung pige, som havde et dårligt forhold til tal, at hun skulle studere naturvidenskab, nej, hun skulle selvfølgelig finde et studium, hvor hun kunne bruge sine stærke sider. Folk er forskellige.

Det er ikke kønsdiskrimination, det her, eller i hvert fald så er det ikke den side af bemærkningen, som jeg bliver fanget af. Jeg bliver fascineret af den stensikre tro på, at vi ikke kan lave om på en ung piges forhold til tal - forudsat altså, at hun selv vil.

Forskelligheden kan vi ikke løbe fra. Men netop vidensformidling, undervisning, etc. går ud på at løse op for de problemer og klare de vanskeligheder, som man har med at lære noget.

Jeg husker med stor glæde på en venlig lærer, som underviste med stor entusiasme i kemi. På et tidspunkt sagde jeg at jeg syntes altså det her var svært og at jeg havde en fornemmelse af ikke at kunne forstå det ordentligt. Den unge mand (som jo dog var 8-10 år ældre end mig) forklarede mig begejstret hele kemiens grundlag på 10 minutter, men jeg tabte vistnok tråden allerede efter 15 sekunder. Ikke desto mindre fik jeg en tillid til, at jeg kunne lære det.

Mange år senere faldt jeg over "Kemi På en Anden Måde" af Paul Bergsøe og slugte den første halvdel med stor begejstring, og milde mirakel, så var det nemmere at forstå. Det var spændende at læse om guldets historie og historien om menneskets jagt på en forståelse af "elementerne", altings byggesten, grundstoffernes historie. Det åbnede døren til de mere eksotiske ting i kemien. Bagefter kunne jeg også se, hvad det var for ting, som jeg var snublet over: Kemiens formler udtrykker jo ikke de egenskaber, som dannes/ophæves ved molekuletransformationer, i hvert fald kun delvist.

"Kemi På en Anden Måde" var allerede dengang skrevet lidt om, og måske skulle der igen mindre justeringer til. Men hele pointen er, at det, der står, kan stadig give en læser en blid indføring, som tager afsæt i hverdagsfænomener og fører langt ind i kemien, til spændingsrækken og molekule modeller m.v.

Det væltede hus

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Formidling er ikke fremmed for forskning, som skal hente penge ved sponsorater.
Det spændende er, hvor meget reel forskning kan de udføre, når økonomien er bundet sammen med erhvervsinteresser. Det kunne blive Juli måneds tema. Berkeley går åbent ind i diskussion om sammenhæng mellem forskning og samfundsbesparelser og understreger, at forskningen er den, som gør det muligt at have en optimisme. Her er lidt inspiration fra Berkeley. Vores hjemlige KUA blad Humanist lægger også op til at nogen kan blive "erhvervs-Ph.D"-er. Det var måske en ide?

Jeg havde ellers overvejet, som Juli tema, at skrive om markedsmekanismer på internettet, og hvilke gensidige påvirkninger der kan være mellem markedsmekanismerne og (utopien om) "Standardisering af musiknotation for bedre forskningsressourcer på internettet".

[/computer/encyclopaedi] permanent link

Skriv selv

Frøkiær-effekten?
Jeg spørger skeptisk. Den anden cyklist forklarer, "jo, ser du, der var engang en morgenflimmer, hvor ham hvaddenuhanhedder, [Hvordan kan man skrive forskel mellem blødt d og hårdt d og stumt d] ... joeh Meyerheim, han havde en Cecilie Frøkiær med sig i studiet og hun var jo så stået op tidligt om morgenen og skulle køre afsted, klokken halv fem hvor man jo ikke forventer, at der kommer nogen, så hun var jo kørt igennem et kryds og der havde hun jo ikke regnet med, at der var andre end hende selv, som var så tidligt på den, men minsandten om der så ikke havde været en cyklist lige pludselig - der, midt i ødemarken!"

"Og siden den gang har jeg kaldt det Frøkiær-effekten!"

"Hver gang jeg kører ad stien her ved Vejby Strand, og tænker at der kommer nok ikke nogen sidefra så siger jeg 'Frøkiær effekten'"!

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Esther
URL: www.ildkat.dk
Emne:
Comment: Mener nu der var tale om Henriette Honoré, der var sygeafløser for Frøkjær :) Det skete dengang hun var vært for "Danmarks værste bilist" :o)

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Ja, jo, det var jo noget med -- øh
Comment: ... at køre fornuftigt hen imod vejkryds og lignende;-)

Den bedste browser! Kom og se! Nyeste tekniske vidunder!
Sådan reklameres de, disse programmer, som kan vise data på en skærm og starte bestemte programmer efter bestemte regler.

Der var engang en Ph.D. Joe Burns, som skrev en "webreference" artikel en gang om ugen. Sitet blev solgt, måske meget fornuftigt, da han var træt af det eller søgte andre udfordringer. Men han nåede at gøre opmærksom på at hver gang han læste om den "vidunderlige nye browser" fik han en fornemmelse af at blive røvrendt, snydt, bedraget.

Der var aldrig nogen, som havde spurgt HAM om hvordan hans browser skulle se ud. Han fik pludselig en masse ideer om indbygget reklamefilter, styring fra musen. Dræber-funktion, et eller andet, som kan stoppe eller nedskyde en reklame. Tingene er ved at komme i Mozilla, men der er stadig 100 år til vi får en kundestyret browser.

Burns havde jo ret. Og mens vi er ved det så blev jeg lettere rystet da jeg prøvede at finde den på hans site-arkiv: Den var væk!

Der kan jo være sket en fejl.

Flotte billeder i vente ...

Derudefra ser solen mindre ud, og den varmer ikke ret meget.

Endnu mere fantastisk synes jeg det er at tænke på, at sonden vejer 7 tons. Alligevel er det en ret lille ting at skulle få kontakt med, når man skal sende en radio-fjernstyrings-kommando.

Men tilbage til emnet: Browsere. Mens jeg interesseret bladrer lidt frem mellem web-siden for Saturn og web-siden for Titan, synes jeg, at bannerbilledet for titan-månen skifter. Nu er Titan-månen grøn. Lige før var den rød.

Da jeg har det med at være bange for ikke at kunne huske, må jeg undersøge sagen. Første skridt er at finde det røde billede, det går, efter nogen eksperimenter: På APOD er der en søgefunktion, som giver resultat. Helt nede blandt de aller sidste søgeresultater, i bunden, fra 1995, er der et Hubble billede af Titan som jeg straks genkender som "det rigtige." Det må være det billede.

Men den bedste bekræftelse finder jeg ved at gå på www.archive.org - internettets backup funktion;-)

Der var mange mange kopier af www.nineplanets.org og nogen var lidt misvisende, men det lykkedes at finde den samme side som jeg sad og læste - med det andet banner billede, det røde, af månen Titan i toppen . Pyhaja.

Se, hvis nu browserens history knap fungerede, (altså sådan som den bør fungere efter min mening) så kunne jeg blot have kradset lidt på en meny og udstedt mine ordrer: HVAD så jeg på denne skærm for 23 sekunder siden? - og vupti, så havde jeg ikke frygtet at mine sanser bedrog mig.

Det var i øvrigt dybt interessant at grave mig igennem alle de hits og links, som jeg fandt til "Titan moon Saturn" etc.

[/computer/dialog] permanent link

Skriv selv

Hollands parlament trækker støtte til monopolistisk patentlov tilbage.
I dag, 1. juli, har det hollandske parlament besluttet at beordre minister Brinkhorst og statssekretær van Gennip (økonomi-området) til at tilbagetrække den hollandske stemme til fordel for Kommissionens text for software-direktivet.

Today, July 1st, the Dutch Parliament has decided to direct Minister Brinkhorst and Secretary of State van Gennip (Economic Affairs) to withdraw the Dutch vote in support of the Council of Ministers' text for the Directive on Software Patents. This is the first time in the history of the EU that such a course of action has been undertaken.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Driften har været standset i to perioder indenfor det sidste døgn,

Jeg har en fornemmelse at der ikke er så mange læsere, som bliver fyr og flamme ved at læse om mine anstrengelser med Linux, men øeh ... ??? hvis man vil vide mere om Linux kan man starte med www.sslug.dk eller www.debianguiden.dk

Men altså, serveren kører fint nu, og du, kære læser, kan bare komme med alle de kommentarer, som du er brændt inde med (hehemmm ...)

[/computer/sitenews] permanent link

Skriv selv

Hold da op hvor er klokken mange og jeg har endnu ikke fået provokeret læseren ...
Jeg kan se at der har været ret mange forbi her. Men jeg har altså haft lidt travlt med syge web projekter, og da der jo alligevel ikke er nogen kommentarer såeh har jeg ikke fået sat en ny provokerende artikel op.

Først lidt underholdning: Lyrik-intelligens (jo jeg ved godt det er en gentagelse, men har du nu fået set den?) http://www.poetry.com/Iq/index.asp (Flotte romerske kapitæler, forresten, ikk'.)

Dagens (forsinkede) vigtigste link: http://www.christian-aid.org.uk/indepth/406iraqoilupdate/Fuelling_Suspicion.pdf ... ja undskyld jeg ikke har læst den endnu. Men radio-orienteringen kom med en oplysning om, at der allerede sidste år var advarsler mod den korruption, som (naturnødvendigt) opstår i kølvandet på en besættelse.

At besættelsen ikke må hedde sig at være en besættelse, men skulle hedde en befrielse, hvor man også "høfligt" lod magtens positioner stå tomme, gør det vistnok nemmere med korruptionen. Det var imidlertid den stærke modvilje mod at afsløre regnskaber og opsætte kontrolforanstaltninger, som var det afgørende her.

Den ret specielle og temmelig idealistiske finansmand Soros har advaret mod den manglende kontrol (eller rettere, hans sponsorerede institut for international politik har advaret).

Det, som vi ser nu, er det samme som efter nedtagning af Berlin muren. Et magttomrum og en tilbøjelighed til fundamentalistisk tiltro til, at der er nogen højere magter; den højere retfærdighed er jo svær at få øje på her på jorden, og så må den vel være nogle andre steder. Om religionen hedder Islam eller Kapitalisme, det er sådan set underordnet.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Gestalt igen -- og lad nu være med hele tiden at klikke
her

Hjemmedisciplinen med at rotere indlæg omkring et Juni måned tema har lidt en statistisk set krank skæbne. Af 18 indlæg er de 4 omkring fænomenet gestalt. Lidt lidt. Jeg vil ikke engang begynde at tænke på, om de 4 indlæg har haft flere læsere eller er mere interessante.

Det, som fænger, når man hører om hvordan opfattelsen af ting organiseres i gestalter, er selvfølgelig spørgsmålet om, hvordan det sker, hvordan det påvirker os.

• Kan man finde "maskinen i hjernen" som foretager sig denne form-generering? Eller ...
• Har vi her pin-pointet overgangen fra det fysiske menneske-maskineri til det menneskelige univers? Fra nerveceller, sanseceller og synapser, til det univers, som består af form, meninger, formål, følelse, glæde, sorg, behagelig kildren, smerte (uha, det vil jeg helst ikke tænke på, men formelt hører det jo også med her for at exemplificere en slags følelsernes skala) og hvad man nu ellers kan tilføje til listen (og som alt i alt alligevel falder ind under begrebet "form" når det tages i den videst mulige betydning).

Figure and Background

Human cognition arranges surfaces in forms which are recognized as the actual figure, and in forms which are recognized as background to the figure. In some geometrical arrangements the relation between figure and background isn't clear. In that case we see one part of the image as figure and the other part as background, until they change.

Begrundelsen for at have medtaget et noclick link er håb om at kunne antyde, at derfra, hvor gestalt-form teorierne arbejder er der ikke så langt til dannelse af "indre billeder" som vedrører hvad man "tror på", en slags "førbevidste" billeder af, hvordan verden hænger sammen. Ofte meget ufuldkomne.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Meningsuniverset
Comment: Somme tider bruger man betegnelsen "det åndelige" om det menneskelige univers. Begge betegnelser er lidt uheldige. Når jeg hører "åndeligt univers" associerer jeg til okkultisme, spiritisme, astral-legeme og åndelige (religiøse) sange af Bach m.v. mens jeg med det "menneskelige univers" er fri for den slags associationer. Til gengæld lyder betegnelsen "det menneskelige univers" lidt hjemmelavet og meget jordbundet, på en måde, som ikke er meningen. Det er måske i orden, jeg er ikke helt sikker.

English versioN:

        "The departure of Daniel Robbins as the Chief Architect of Gentoo Linux will undoubtedly be felt by the project. Daniel was a key contributor to the Gentoo Linux project and his contributions will be missed by many.

        As mentioned previously, Gentoo Technologies is in the process of becoming an official 501(c)(6) Not For Profit organization. This will place the stewardship of Gentoo Linux into the hands of a Board of Trustees, who will act as gentle caretakers of Gentoo.

        This Board, along with the team of approximately 200 Gentoo developers, will ensure that the development of Gentoo Linux continues unabated. As has been the case for some time, Gentoo Linux is far bigger than any one person. It is made up of the contributions of literally tens of thousands of people that comprise the Gentoo User Community. The greatest strength of Gentoo Linux has always been our oustanding community. This key strength, moreso than any other, is what will ensure Gentoo Linux continues as a vibrant, exciting Linux distribution far into the future.

        For those of you who may be concerned with the uncertainty brought on by this transition, we remind you that the key to our success lies in your hands as a member of the Gentoo community. We have always and will always be as successful as you make us. Thus, you can ensure the continued success of Gentoo Linux by continuing to test ebuilds, help fix bugs on bugzilla, contribute to documentation, participate on the forums and any of the other myriad of tasks that make up Gentoo Linux."

        The Gentoo Linux Release Engineering team is proud to announce the release of Gentoo Linux 2004.1. Please consult our mirror index for download locations and the Gentoo Linux Installation Handbook for detailed installation instructions. Support for Gentoo Linux 2004.1 can be found through our user community by way of the Gentoo Forums, IRC and various community mailing-lists. Release notes for each architecture can be found linked from the Gentoo Linux Release Engineering project page.

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Det er selvfølgelig smart at sikre sit hjem i cyberspace mod
indbrud, hærværk og datakorruption (tænk hvis man kunne opnå dette i den rigtige verden).

Men altså, alligevel suk! hvor er det besværligt når man lige skal finde ud af hvilken af de 7 små dværge der holder vagt på systemet, som man skal sætte op eller rette i.

Det kan godt være at man skulle bruge sin tid på noget kreativt i stedet. Vidste du, kære læser, at den høj-effektive database postgresql har 4 måder (mindst) at autentikere brugeradgang og at de kan blandes på forskellige måder ... Du milde kineser! Hvor avanceret. Og mystisk, indtil man får læst dokumentationen.

Jo, jeg vil gerne lave lidt reklame for denne database her - dog skal der i varedeklarationen stå, at der ikke gives erstatning for misfarvning af håret (gråfarvning) og at der ikke gives garanti mod manglende motion.

[/blogging] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Kreativ poetisk intelligens
Comment: Angående det kreative kan man jo prøve sig selv af her på "Poetry.com"

En ofte anført indvending mod Free Open Source Software er, at alle kan læse koden og finde de svage steder.
Sårbarheder, vulnerabilities.

Men der er fundet lige så mange sårbarheder hos Microsoft. Måske flere, der er i hvert fald nogle af Microsofts indretninger, som har været så nemme at misbruge, at de må siges at være forklaringen på alle de SPAM-mails, der cirkulerer, og som jo sendes fra et program, som nogen har installeret på en andens maskine uden egentlig at gøre andet, end hvad der står ... stod i manualerne for Outlook-postprogram, IE mv. Disse sårbarheder skyldes, at Microsoft's vision er at kunne køre programmer på brugerens maskiner uden at brugeren behøver at tænke på det, og ultimativt, uden at kunden ved det.

Det giver en bedre brugeroplevelse, siger Microsoft og hvis det ikke var fordi man har set hvad det er for nogle oplevelser, Microsoft også kan give (også os andre, uskyldige mail-brugere) så var det måske fint nok. Men på nuværende stadium må det absolut frarådes at køre med nogen som helst form for "klik-og-se-et-andet-vindue" på en Microsoft installation. Se evt. Microsofts egen vejledninger her: http://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=15160 eller brug Google til at søge på Threats and Countermeasures, eller hent noget her

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Open - og sikkerhed?
Comment: Efterlysning: Kommentar på illustrationen herover, som skulle være "reklame" for openssl?

Man kunne måske indlede en ISO-9002 certificering af Open Source OpenOffice,
når nu så mange gerne vil bruge den.

Der er egentlig en hel del opgaver vedrørende software, som stadig er på stenalder-niveau. Måske vil det altid være sådan, med mindre man laver nogle computere, der forhindrer at man kører andet software end den, som er installeret fra start.

Billedet: Courier webmail calendar, kan anbefales.

Der vil gå lang tid inden det er realistisk at sælge fx. tekstbehandling, som ikke kan andet end det, leverandøren kan tilbyde. (Fordi man stadig har brug for ekstra ting og tilpasninger rundt omkring. En EPJ er ikke det samme som en kalender som en handelskorrespondance som en ...)

Hvad skal man med groupware? Hvad skal man med en kalender, når man alligevel ikke ser i den ... hmmm

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Fornøyelser? Bah! Humbug!

[/computer/OpenSource] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Politik er sjovt
Comment: Kommentarer udbedes!

Se, nu er det jo ikke meningen at fylde denne weblog med uspiselig, kedelige indlæg som ingen gider læse, men hvis man
tænker over det, som Torben Sangild skriver om kunstens objektive sensibilitet og krydrer det med den fornemmelse af at skrive på en anden måde, som man kan læse om ved moniterering af Dalager , så begynder man at kunne stille spændende spørgsmål - af typen:

• ER en blog tættere på at være ærlig kunst fordi man ikke tænker så meget over, hvad man skriver (som man ville gøre, hvis ... øh, det holder vist ikke)
• Er en weblog fiktion eller dagbog?

Tankerne fører mig tilbage til spørgsmålet om musikkens store (om ikke enorme;-) betydning for 1800-tallets familieliv, klaveret i hjemmet, den pæne opdragelse, m.v. var det fordi kunsten var et ufarligt udtryk for de "indre" følelser som Joyce lader Bloom gennemløbe? Er musikkens opgave at åbne en lille bitte smule af det private univers for det offentlige forum? (jojo).

Det særlige ved musikkens følelsesmæssige udtryk er jo, at man kan lægge i den, hvad man vil, sådan da; altså der er ikke nogen skarp binding til rosengården og det første kys, men der er en slags generisk emotionel overensstemmelse mellem musikkens udtryk og den almenmenneskelige værens betingelser. Eventuelt med basis i fysiologiens rytmer; hjerteslag, kropsrytmer.

Det var det, som jeg som barn udtrykte "Hurtig musik er glad musik" hvortil min højt elskede musiklærer sagde, at det var måske lidt rigtigt, men jeg skulle passe på med sådan nogle firkantede regler.

[/musik] permanent link

Skriv selv

Name/Blog: The Road to Yin
URL: http://www.yin.dk/2004/06/status-eller-hvad-har-jeg-lrt-af.html
Emne: Status eller Hvad har jeg lært af weblogs?
Comment: Her får du mine svar på de to spørgsmål du stiller.

Name/Blog: Letsindig
URL: http://www.letsindig.dk
Emne: Kvindebloggere, en pest
Comment: Weblogs skal bruges til at debattere ting af almen interesse, gerne politik. Flere af mine venner er døde, så det er en smule ynkeligt at se kvindebloggere m/k snakke om deres hængte kat. Det er ligesom med mobil-telefoner. EN ofte meget nyttig ting der nu mest bruges til ligegyldig sladder og mobning. Kvinder er civilisationens pludrende fyld. Nuttede, når de kender deres plads, men inderligt ligegyldige brugere af de gode redskaber der udvikles. De fleste kvindebloggere er formentlig exhibitionister, der bruger idéen om weblogs som kunst som et af figenbladene for deres egocentriske forehavende.

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Kammertonen
Comment: Jeg fatter ikke at jeg har fået en letsindig kommentar. Nådada! Dadadadada! Desværre er de andre læsere vistnok forsvundet ud mod nyere indlæg, så kære "letsindige" menings-exhibitionist, du får nok ikke nogen reaktioner på den i denne omgang. Ellers tak for forsøget på at provokere lidt.
Joeh, man kan jo nemlig godt stille spørgsmålet om det er litterær-exhibitionisme eller god kommunikation. Prøv forresten at læse John Irvings "Enke i et år" ... jmmm, hedder den virkelig det, jo, det er den.

Name/Blog: Letsindig
URL: http://www.letsindig.dk/
Emne: Manglede da bare
Comment: Når nu hende den nuttede romantiker yin viste vejen, måtte jeg lige bringe lidt yan. Der er aaaaalt for meget yin i Europa. Det går heelt galt. Menings-exhibitionist? Et godt tip til kvindernes krigsførsel - jeg ser mig nu mere som opdrager, et spagfærdigt modspil til det kulturradikalistiske hegemoni, DR, Politikken, DPU, etc etc.. regeringen klarer det i hvert fald ikke :-)

Name/Blog: Donald
URL:
Emne: Kvalm yan
Comment: Jeg burde fjerne en "letsindig" kommentar, men holder døren på klem fordi det kunne se ud som om "Letsindig" er ramt af kvalmt kvindehad og bitterhed og prøver at få en debat i gang. Forhåbentlig er du i gang med noget konstruktivt. Kom nu frit frem med et rigtigt navn, det ville da være i den rigtige "letsindig"-stil, og prøv at fortælle, hvorfor du bliver så arg på en lille kommentar.

Jeg kan ikke rigtig få øje på det romantiske i indlæggene her.

Er du ramt af ulykkelig kærlighed, så bare sæt kryds ved liste A alligevel, så finder du nok nye venner, næste gang der er valg, og lad være med at se for meget fodbold i fjernsynet.

Visualisering, det indre billede af, hvad man kan blive "når man bliver stor"
Jeg ønsker at tegne et billede af de faktorer, som gør at det er sjovt at lære. At lære mens man spiller kunne være en måde (hør harddisken/DR i denne uge).

Men at spille (fx. ved en computer) kan såmænd være kedeligt nok endda. Især hvis man gerne vil ud og se verden. Nu er det mest voksne mennesker, jeg tænker på, så det kan også være noget med at drikke en bajer og sidde i skyggen af et træ. Det er vel rimeligt nok at man en gang i mellem "har tid til sig selv".

Spille på en computer. At konstruere en racerbil. Det er de metoder, man har til at speede indlæringen op og komme i "overskudslæringsmodus". (Langt ord igen!)

Det må være fordi man kan se sig selv i den rolle. Man glæder sig til at "skrue hjulene på" eller måske bare "til at finde ud af, hvordan man gør". Jeg er ikke sikker, men jeg tror at denne mekanisme er en forudsætning for at lære, og at den er i slægt med det, som man kalder visualisering i indisk/amerkansk sundhedsterapi (er det ikke Deepak Chopra, som taler om visualisering?)

En anden slags indre billede er det, som Jacob Lange beskriver i (gårs)dagens udsendelse om ugen på hovedet. Han siger det på en måde, der er så klar, at jeg gisper, hvor var det svært selv at se det, at sige det, at sige det til andre:

De unge mennesker er (lidt) bange for at læse, for hvis man læser for mange bøger, så får man jord i hovedet - eller vand i hovedet - eller man bliver for storsnudet.

Jeg er ude efter en metode til at vise den studerende hvordan hans indre b